De fleste af os har oplevet at have en rigtig dårlig oplevelse, når det kommer til kundepleje. Måske føler vi os misforstået, overset eller bare direkte behandlet rigtig skidt hvad enten det er online eller i en fysisk butik.

CRM står for Customer Relationship Management og selvom det kan lyde indviklet, er det faktisk utroligt simpelt. Det handler om god kundepleje, som sikrer glade og tilbagevendende kunder til din virksomhed. Det kan være små ting som et bolche i pakken der kommer med posten eller hurtig responstid på telefonen, hvis der er opstået spørgsmål undervejs. Der er næppe nogen virksomhed der ønsker, at deres potentielle kunder skal skræmmes væk af skrækhistorier eller at eksisterende kunder får en så dårlig oplevelse, at de ikke ønsker at vende tilbage.

Med sund fornuft kommer man langt og CRM behøver ikke være en udfordring, hverken for små eller store virksomheder. Faktisk har det aldrig været nemmere at yde god CRM og kundepleje, der sikrer glade og tilbagevendende kunder. I dag er langt størstedelen af aktiv CRM nemlig placeret og udført på internettet, hvilket vil sige, at det er let tilgængeligt over det meste af verden. Takket være internethandlens massive indtog, er det blevet langt nemmere at sikre stigende effektivitet og forbedret CRM. Der er selvfølgeligt intet i vejen med at uddele smagsprøver eller rabatkuponer på gågaden, men i dag kan det gøres langt mere effektivt.

CRM tillader dig at give din virksomhed et velfortjent spark bagi og direkte ind i det nye årti. CRM giver dig eksempelvist mulighed for at bruge placeringsbestemt teknologi, der øger dine chancer for at ramme rigtigt når du skal markedsføre dine produkter et nyt sted. CRM giver dig ligeledes mulighed for at komme i kontakt med potentielle og eksisterende kunder hurtigt og effektivt, eksempelvist via live chat på hjemmesiden, så det er slut med langtrukne e-mail-korrespondancer. Mange virksomheder benytter sig af decideret software til formålet, som også gør det let at kommunikere internt og holde styr på projekter og procedurer på tværs af virksomheden.

Med andre ord giver CRM dig og din virksomhed mulighed for at yde suveræn kundepleje på mere organiseret vis, men på kortere tid. Det er slut med dårlige kundeoplevelser eller lange behandlingsforløb med køb, salg eller klagesager. Organiseret CRM lader dine kunder føle sig set og hørt, uden at gå på kompromis med urets tikken.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here