Sov bedre med den rigtige indretning af soveværelset

Soveværelset er et af de vigtigste rum i dit hjem. Dette skyldes, at der i høj grad er kommet fokus på vigtigheden i at få en ordentlig nattesøvn. Faktisk mener flere sundhedsprofessionelle, at søvnen er ligeså vigtig at være opmærksom på, som de resterende KRAM-faktorer (Kost, Rygning, Alkohol og Motion). Med en stigende fokus på nattesøvnen er det derfor essentielt at indrette soveværelset på den mest hensigtsmæssige måde, således at du kan sove godt om natten. Nedenfor er gennemgået enkelte indretningstips, der kan hjælpe dig på vej mod en bedre nattesøvn.

Som noget grundlæggende, er det for mange en selvfølge at have et fjernsyn i soveværelset. På den måde er det muligt at tjekke diverse sportsresultater lige inden sengetid eller måske se det sidste af en god film, mens man ligger under dynen. Det kan dog være en dårlig idé at se fjernsyn lige inden sengetid. Dette skyldes det lys, som et fjernsyn udsender, hvilket faktisk er med til at aktivere hjernen, når den burde indstille sig på at finde ro. For ikke at gå på kompromis med søvnkvaliteten, kan det derfor være en god idé at smide fjernsynet ud af soveværelset.

Farver kan gøre en stor forskel

Det er ikke helt uvæsentligt, hvilke farver du fylder dit soveværelse med. Mørkere farver indbyder til ro, og du kan derfor med fordel male eksempelvis endevæggen i en mørkere nuance Det kan også være, at du ønsker at bevare lyse vægge. Hvis det er tilfældet, kan det være en god idé at lægge et gulv, der eksempelvis er i en mørk træsort. På den måde vender du din hjerne til, at det er her, du finder ro. Ro betyder også, at det ikke altid er fornuftigt at vælge alt for mange og for stærke farver til dit soveværelse. Et sengetæppe er en ideel måde til at undgå for meget ”støj”, da det skaber et ensartet udtryk. Ved du med dig selv, at du aldrig har tid om morgenen til at redde din seng, så kan det være en god idé at vælge noget ensfarvet sengetøj i rolige nuancer i stedet.

Varm og dæmpet belysning

Ikke blot farverne, men også belysningen har stor betydning for din hjerneaktivitet. Om aftenen inden du skal sove, bør du derfor undgå alt for skarpt lys. Det kan således være en rigtig god idé at vælge en lysdæmper til dit soveværelse samt en pære med et varmt/rødligt lys. Dette ”snyder” din krop til at falde til ro og sikrer dermed søvnkvaliteten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *