Interiør fra danske brands

Mange danske boligbrands klarer sig enormt godt og designer fedt interiør, som kombinerer tidens trends med deres egen identitet. Her sætter vi fokus på 6 af de fedeste brands lige nu og deres unikke designs.

Alle mærker og produkter er fundet på www.luxoliving,dk

Ferm Living

Ferm Living designer fed brugskunst og gør sig blandt andet bemærket med deres fine lysestager og skønne puder. Mærket kombinerer skandinavisk design med retroens charme, hvilket skaber nogle fede produkter til alle hjemmets rum.

Ferm Livings Vasketøjskurv, Colour Block, er et af de produkter, som virkelig udtrykker brandets identitet. Vasketøjskurven kombinerer nemlig den skandinaviske og rustikke stil i form af materialerne og de rå læderhåndtag med et fedt og anderledes retroprint i flere farver. Kurven er desuden lavet i økologisk bomuld og koster 499 kr.

House Doctor

House Doctor er et brand med et bredt sortiment og en masse kollektioner. Brandets designs bærer præg af, at det er dansk, hvilket kommer til udtryk i fede, skandinaviske møbler samt boligtilbehør.

Blandt andet House Doctors lamper er ofte designet minimalistisk, råt og skandinavisk. Deres væglampe, Swing Sort L35, er et godt eksempel på dette, da lampens enkle udtryk giver den et fedt og industrielt look. Lampen kommer desuden uden lampeskærm, hvilket giver pæren mulighed for at understrege det rustikke look. Lampen er lavet af jern og har en svingarm, som gør, at den kan svinges og justeres efter behov. Swing står til 1.300 kroner.

Muuto

Muuto er et dansk brand, der håndplukker de bedste designere og udvikler lækre interiør produkter med nye vinkler. Deres stil er gennemført minimalistisk og skandinavisk, hvilket gør mange af deres designs klassiske.

Det kommer blandt andet til udtryk i deres Folded Shelve, som er designet af Johan Van Hengel. Hylden er lavet i stål og fremstår enkel, rå og minimalistisk i sit udtryk. Hylden kan både fungere i entréen, soveværelset og køkkenet, og den kombinerer dermed det praktiske og æstetiske. Hylden koster 895 kr. i medium størrelse.

Bestlite

Bestlite designer lamper og kombinerer funktion og form med inspiration fra Bauhaus. Bestlite går tilbage til 1930’erne, og under 2. Verdenskrig blev lampernes popularitet cementeret.

Bestlites lamper er klassiske og æstetisk flotte, hvilket deres BL2 Bordlampe Mat Hvid Krom blandt andet slår fast. Lampen kan desuden justeres og tiltes 90 grader, samtidig med at skærmen kan rotere 360 grader. BL2 er altså funktionel og praktisk, samtidig med at den fremstår klassisk og flot. Lampen koster lige under 3.600 kr.

Gubi 

Gubi er et dansk brand, som finder kommende og oversete ikoner og bringer dem ind i deres brede designunivers. Stilarterne er nemlig mange hos dette brand, som også laver brede samarbejde med internationale designere.

Særligt Gubis opsigtsvækkende læderspejl, Adnet Circulaire Ø, er et virkelig specielt og karakteristisk boligelement. Spejlet er tegnet helt tilbage i 1040’erne, og Gubi har altså bragt et gammelt design til live, hvilket gør spejlet helt unikt. Spejlet er fremstillet i kraftig kernelæder og spejlglas, og denne kombination gør, at det virkelig udstråler luksus. Prisen på Adnet Circulaire Ø starter fra 3.995 kr.

Broste Copenhagen

Broste Copenhagen er et af Skandinaviens førende interiørbrands. Brandet kombinerer moderne designs med inspiration og materialer fra hele verden, hvilket gør Brostes interiør unikt og bemærkelsesværdigt.

Broste Copenhagens keramik er blandt andet noget af det, der virkelig viser brandets unikke måde at hente inspiration på. Deres tepotte, Nordic Sea, udtrykker essensen af brandet med kandens blå, grønne og grålige nuancer med hvide striber. Designet er moderne, mens den flotte, nordiske farvekombination gør tepotten unik og indkapsler Broste Copenhagens identitet. Tepotten står til 250 kr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *