Find den bedste salt til din mad

Salt er en ingrediens, som mange bruger i deres madlavning. Ofte for at tilføre mere smag til retten. Men der er forskel på salt, og de forskellige typer tilfører alle sammen noget forskelligt til din ret. Det handler bare om at kende dem. Derfor handler det også om, hvilken ret du har gang i at lave.

Hvad er din ret?

Hvilken type af salt du bruger, afhænger meget af, hvilken ret du er i gang med at lave, og hvordan saltet skal bruges i den ret. Ofte bruger man det fine salt, når det skal direkte i retten, mens man laver den, fordi det er nemt at dosere, og det opløses let i retten. Ulempen ved at bruge det fine salt kan netop også være, at det hurtigt kan blive for meget, hvis man er uopmærksom.

Det grove salt kan bruges til for eksempel desserter, eller når du producerer karamel. Det giver en helt ny og spændende smag til din ret, og du kan med fordel bruge det til at drysse oven på eksempelvis en flødebolle eller et stykke kage for at give et ekstra pift.

Det grove salt eller flagesalt kan også bruges til et helt almindeligt blødkogt æg. Begge dele giver et ekstra pift til ægget, og saltkornene er så store, at det bare giver lidt ekstra smag, uden at det behøver ødelægge hele din mund.

Forskelle på salt

Noget af det, der netop adskiller de forskellige typer af salt, er teksturerne. Der er for eksempel kæmpe forskel på, om det er et groft saltkorn eller et stykke flagesalt, du får i munden. Det samme gælder, når du skal vælge mellem flagesalt, sydesalt og rivesalt.

Saltet smager måske umiddelbart ens, men alt efter hvilken type det er, opløses det forskelligt på din tunge og giver dermed en forskellig smag. For eksempel er overfladen på et stykke flagesalt mindre end et stykke groft salt, og dermed giver det en mere intens saltsmag.

Efterhånden kan man også få meget andet end bare salt. Der findes forskelige typer af røget salt eller hvidløgssalt, hvor der er tilført noget ekstra til saltet. Det er en helt anden smagsoplevelse, end når du bare bruger salt i den rene form. Det kan du med fordel også prøve.

Salt i moderate mængder

Selvom salt er lækkert og kan være med til at give en dejlig smag til maden, så det er også vigtigt, at man kun spiser det i moderate mængder, uanset hvilken type af salt det drejer sig om. Spiser du for meget, kan det påvirke din krop. En af de mest kendte påvirkninger på kroppen er,at det giver forhøjet blodtryk.

Derudover er det heller ikke alle retter, der har behov for salt. Mange retter fra forskellige egne af verden bruger andre krydderier i stedet til at give smag, og selvom det kan være fristende at komme salt på alt eller i alle retter, så prøv alligevel at smage på en ret uden salt. Det er en helt anden smagsoplevelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *