Videncenter for Synshandicap er ophørt som selvstændigt center og indgår fra 1. januar 2011 i Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri (ViHS) i Socialstyrelsen. Læs mere om ViHS her.
NB: Webstedet www.visinfo.dk fortsætter indtil videre også som websted for ViHS på området synshandicap.
Ny udgivelse: "Billeder til fingerspidserne"
20.01.2012:
Området synshandicap i Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri har i dag en spritny udgivelse på gaden. ”Billeder til fingerspidserne” handler om taktile billeder, dvs. billeder, som kan opfattes med følesansen. Hæftet fortæller om de forskellige typer, der findes, og om, hvor og hvordan man kan bestille dem som underviser – fra børnehaven til de videregående uddannelser.
Her kan du bestille og downloade udgivelsen: http://shop.servicestyrelsen.dk/products/billeder-til-fingerspidserne
Ny behandling i dansk syns- og hjerneskaderehabilitering
19.01.2012:
En erhvervet hjerneskade som følge af traume, blodprop eller blødning forårsager ofte synsfeltsproblemer. Neuro Vision Technology (NVT) er både synsrehabilitering og hjerneskaderehabilitering i ét program.
Nye hæfter fra Øjenforeningen
31.10.2011:
Øjenforeningen Værn om Synet udgiver løbende informative hæfter om synet, øjensygdomme og rehabiliteringsmuligheder. De to nyeste hæfter er om optiske / elektroniske synshjælpemidler og om blodprop i øjet. I ”Svagsynshjælp. Optisk – Elektronisk” omtales bl.a. tablets og smartphones.
Find hæfterne under Øjenforeningens publikationer: http://vos.dk/. Her kan hæfterne hentes som pdf eller bestilles gratis på tryk.
Hverdagen – en blandet udfordring for blinde
20.12.2011:
Mange af de forskellige teknologiske og servicemæssige tiltag, som hverdagen er fyldt med, og som på mange måder opleves af seende som en lettelse – kan for blinde og stærkt svagsynede være en uoverkommelig udfordring.
Synscenter Refsnæs og indsatsen for blinde og stærkt svagsynede under lup
21.12.2011:
Ministeriet for Børn og Uddannelse har offentliggjort en kortlægning af Synscenter Refsnæs. Kortlægningen blev igangsat før sommerferien efter et bekymringsbrev fra Forældrerådet ved Synscenter Refsnæs til daværende socialminister.
Begynderpunkt - ny artikel
31.10.2011:
Artiklen beskriver et forløb i begynderpunkt for en blind pige, der lige er begyndt i skolen. Der lægges stor vægt på inklusion, og de seende kammerater inddrages aktivt i punktundervisningen, ligesom den blinde pige deltager aktivt i læseaktiviteter i klassen. Artiklen veksler mellem konkrete, levende beskrivelser af undervisningsaktiviteter og specifikationer af, hvilke undervisningsmål aktiviteterne opfylder eller bidrager til.
Læs hele artiklen om begynderpunkt her i Word. Læs artiklen her i pdf.
Dans og synsnedsættelse – norsk seminar 21. oktober
26.09.2011:
”Fragile” er et internationalt projekt om dans og synsnedsættelse. Det præsenteres, og et særligt dilemma står til diskussion den 21. oktober i Bærum Kulturhus, Norge. Samfundet opfatter synsnedsættelse som et udpræget handicap. Samtidig er kunstnere og forskere særligt optagede af den unikke og anderledes måde, blinde og svagsynede forstår og mestrer livet på.
Læs mere: http://www.codadancefest.no/program/synshemmede-og-dans/
Ph.d.-projekt om blindhed opslået på Københavns Universitet
18.08.2011:
Projektet skal beskrive og analysere de konkrete, materielle hjælpemidler til blinde, forbindelsen mellem den optiske klinik og rehabiliteringen på Instituttet for Blinde og Svagsynede fra ca. 1858 til 1950. Fokus er på blindhedens kulturhistorie, på teknologier og pædagogik for blinde, sansernes kulturhistorie og relationerne mellem syn og følesans.
Læs opslaget her (engelsk): http://phd.hum.ku.dk/Blivph.d./stipendieopslag/visionand_touch/
Nye kommunikationsløsninger i ViHS
15.08.2011:
Nye kommunikationsløsninger er på vej i Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri. Fremover tilbyder vi et tværfagligt magasin, temahæfter og en social webportal, hvor www.visinfo.dk kommer til at indgå som selvstændigt subsite.
Læs mere om de nye og kommende tilbud her.
Ny film om punktnoder og musisk sprog
11.08.2011:
”Braille – My Musical Language” hedder den fine film om punktnoder, som Nota for nylig har udgivet. I filmen møder man tre blinde musikere, der hver fortæller deres personlige historie om, hvordan punktnoder har hjulpet dem til et musisk sprog. Filmen gør det samtidigt meget anskueligt, hvorfor punktskrift generelt er så afgørende for blindes mulighed for ”literacy”.
Download fx filmen på www.nota.nu/braillefilm
Tre hæfter om god kommunikation - reviderede og nu i 3. oplag
13.07.2011:
Så er tredje reviderede oplag af tre hæfter kommet i hus, som giver praktiske råd om kommunikation med mennesker, der har nedsat syn, nedsat hørelse eller en kombination af begge dele. Med dette 3. reviderede oplag imødekommer vi en efterspørgsel, der fortsat er jævn og stor blandt mange og brede personalegrupper.
God Praksis 2011
04.07.2011:
I 2007 udgav
DTHS – Danske Tale-Høre-Synsinstitutioner
deres første samling af God Praksis. Siden er det blevet til flere af disse vejledninger i udredning; den seneste er fra 2011 og hedder ”Vejledninger i udredninger – vol.
Læs mere om God Praksis her og om, hvor du kan bestille og købe udgivelserne.
Amerikansk-engelsk punktskrift til RoboBraille
30.06.2011:
Nu har RoboBraille fået tilføjet amerikansk-engelsk punktskrift. RoboBraille er en e-mailservice, som konverterer digitale tekstdokumenter til punktskrift eller lydfiler. Man sender blot en e-mail med et vedhæftet dokument - som nu også kan være engelsksproget - til RoboBraille, og kort efter kommer dokumentet retur i det format, man ønsker.
Se mere om RoboBraille på www.robobraille.org og få her flere oplysninger om amerikansk-engelsk punktskrift til RoboBraille.
Ekstraordinært stort beløb uddelt til øjenforskning
26.05.2011:
Den 23. maj uddelte Øjenfonden og Dansk Blindesamfund 2,4 mio. kr. til 9 forskningsprojekter og 5 rejselegater. Beløbet er i år godt dobbelt så stort som i tidligere år. Et særligt bidrag støtter op om forskningsprojekter om grøn og grå stær. Hvordan påvirkes fx øjets evne til at regulere kroppens døgnrytme af grå stær og ikke mindst efter en operation? Den viden fx kan få stor betydning for mange ældre mennesker, der i dag må leve med en dårligt tilpasset døgnrytme i hverdagen.
Se mere her, bl.a. om de enkelte forskningsprojekter, der har modtaget midler.
Stor fotoudstilling om hvordan man ser med alvorlig øjensygdom
26.05.2011:
”Noget mere end ingenting” er titlen på udstillingen, der åbner 1. juni på Gammel Torv i København, og som senere fortsætter til Århus. Udstillingen er en blandt en lang række særlige arrangementer, som Dansk Blindesamfund inviterer til i anledning af deres 100 års jubilæum.
Se mere på www.blindei100aar.dk og om fotoudstillingen (i Kbh.) her.
Ugens spørgsmål til ViHS: Rollemodel efterlyses!
23.05.2011:
En studievejleder, som har kontakt til en blind lærerstuderende, efterlyser på den studerendes vegne viden om det at uddanne sig til lærer og at fungere som lærer, når man er synshandicappet. Antallet af blinde er lille, og der kan gå årtier imellem, at en blind vælger profession som lærer. Derfor er det ikke umiddelbart muligt at finde en rollemodel eller mentor, som selv har friske uddannelseserfaringer og erhvervserfaring. Hvor findes der mon kilder til viden? Læs Videnscentrets svar på henvendelsen her.
Find fagområdet synshandicap i ViHS
16.05.11:
Kontaktoplysninger til ViHS og til fagområdet synshandicap i ViHS kan du hente her i en oversigt, som kan printes. Download oversigten her i Word (åbner i nyt vindue) og download oversigten i pdf (ikke tilgængelig pdf; åbner i nyt vindue).
Ny bog: "Noter til blindes historie"
16.05.11:
Henning Eriksen har for nylig afsluttet sine ”Noter om blindes historie” – en bog på 300 sider. I adskillige blindehistoriske fortællinger med hver deres specifikke emne fortæller Henning Eriksen de historier, som han gennem mange år bl.a. har fortalt som foredragsholder og som omviser på Blindehistorisk Museum i Hellerup. "Disse 'noter' er et meget vigtigt bidrag til dokumentationen og formidlingen af blinde og svagsynede menneskers vilkår gennem tiderne", udtaler Bendt Nygaard Jensen, faglig koordinator på synsområdet i ViHS. Download bogen her i Word (åbner i nyt vindue) eller download den i pdf (ikke tilgængelig pdf; åbner i nyt vindue).
Ny pjece om ViHS - Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri
16.05.11:
Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri (ViHS) har udgivet en præsentationspjece om sig selv. Pjecen indeholder bl.a. en oversigt over, hvilke tidligere videnscentre og netværk på handicapområderne m.m. det er, der er gået over i ViHS. Download pjecen her.
Det nye lydunivers Naudio.dk er en realitet
13.05.11:
Den 18. maj blev der holdt informationsreception for det nye lydsted Naudio.dk. Naudio.dk formidler information gennem lyd og fungerer samtidig som et socialt og kulturelt netværk. Indholdet produceres først og fremmest af brugerne selv. Alle er velkomne til at komme med forslag til indhold. Se og hør mere om, hvordan lyd kan skabe billeder, på www.naudio.dk