Mange af de forskellige teknologiske og servicemæssige tiltag, som hverdagen er fyldt med, og som på mange måder opleves af seende som en lettelse – kan for blinde og stærkt svagsynede være en uoverkommelig udfordring.

Pakkeautomater

Den del af praktisk og digital service, som hedder selvbetjening, er som regel en stor og ofte uoverkommelig udfordring for blinde og svagsynede. Her eksemplificeret ved pakkeautomaten:

Post Danmark har indført pakkeautomater. Så kan man altid hente sin pakke også når posthuset er lukket. Det er en god service for de fleste. Dog ikke for blinde og svagsynede. Pakkeautomaterne har ikke medtænkt denne målgruppe i forbindelse med betjeningen af pakkeautomaten. Der er ikke umiddelbart udsigt til tilgængelige pakkeautomater. Synshandicappede skal derfor prøve at få ansatte på posthuset til at assistere. Det er så begrænset til posthusets åbningstider. Alternativt skal man vente op til tre hverdage indtil en uafhentet pakke flyttes fra automaten til posthuset. En tredje mulighed er at få andre til at hente pakken for sig. Men alt i alt er der ikke megen smart service i dette for synshandicappede.

Små succeser

Trafikinformation om tog via telefonen: Banedanmark udviklede i 2010 et system Trafikinformation (EMPS), som giver alle brugere mulighed for via telefonen at få information om de næste ankomster og afgange på enhver station i Danmark (undtagen stationer, der udelukkende drives af privatbaner).

Ved at ringe 70 15 17 17 kan man enten ved få tastetryk eller ved brug af stemmestyring (talte kommandoer til systemet) få systemet til at oplæse et antal ankomster eller afgange fra fx Roskilde station fra det tidspunkt, hvor der ringes op og en time frem. For stationer med meget stor trafiktæthed er det antal tog, som er afgørende for informationsmængden.

DR netradio

Efter to års ihærdigt arbejde fra en af Dansk Blindesamfunds medlemmer er det lykkedes at få en dialog med webmaster på DR netradio. Netradioen har været utilgængelig for blinde brugere med Jaws skærmlæser. Det er nu lykkedes at få DR netradio til at udforme hjemmesiden, så Jaws-brugere kan manøvrere på den og høre netradio som alle andre.

(Inspirationskilde: Medlemsbladet nr. 16, 2011)