Fysiske aktiviteter for børn og unge med synshandicap

Individuelle aktiviteter

Bueskydning

• Sørg for, at skydeskiven er i kontrastfarve i forhold til baggrunden.
• Gør skydeskiven større.
• Sæt halmballer bag målet.
• Sæt en lydkilde bag målet.
• Sæt balloner på målet, så eleven ved, når han eller hun har ramt.
• Sæt sikkerheden højt, og sørg for, at eleven ved, hvornår man må skyde, og hvornår man skal vente.
• Træk en line fra skydeskiven til eleven, så det er lettere at hente pilene.
• Placer eleven med ryggen til solen.

PRAKSIS: Forslagen anvendes af en række idrætslærere, som arbejder med blinde og svagsynede elever. Se også http://www.ibsa.es/eng/deportes/archery/presentacion.htm

Cykling

Individuel cykling

• Egner sig bedst til svagsynede.
• Personen kan cykle alene, hvis en seende cykler eller jogger ved siden af cyklen for at advare om forhindringer forude.
• Nogle svagsynede børn kan godt cykle langsomt ved siden af eller bagved en seende cyklist.
• Denne aktivitet bør foregå på beskyttede områder med jævn belægning, uden store stigninger og med få sving.
• Sørg for, at barnet holder sig inden for, hvad synsevnen rækker til.
• Hvis en seende cykler foran, kan han eller hun sætte spillekort eller lignende i egerne på sin cykel, så den bagvedkørende kan køre efter lyden.

Tandemcykling

• En seende bør sidde forrest som pilot med den synshandicappede bagest.
• Den seende er ansvarlig for at bremse, træde i pedalerne og styre. Det synshandicappede barn skal ligeledes træde i pedalerne.
• Stille veje uden for meget trafik er de rareste at køre på.
• Den person, der sidder bagest, bør løbende have information om, hvad der foregår, og om behov for at ændre hastighed. Piloten bør også give besked om sving og stop (fx blødt venstresving; skarpt højresving; sænk farten, så vi standser om 3 m).

Duocykling (Surrey-cykler)

• Den seende og det synshandicappede barn sidder ved siden af hinanden og cykler.
• Den seende styrer cyklen.
• Fordelen ved disse cykler er, at de gør det lettere at kommunikere.

Trehjulede cykler

• Der findes store trehjulede cykler, som gode til børn med balanceproblemer.

Motionscykel

• Sæt et mål for hver gang med hensyn til afstand, tid eller sværhedsgrad.
• Variér turene. Vælg fx bakker den ene dag og en serie af sprinter næste dag.
• Læg ud med let træning, og gør gradvist træningsplanen mere krævende.
• Kombiner cykling med andre fysiske aktiviteter af hensyn til variationen.
• Foreslå evt. barnet at holde regnskab med, hvor mange kilometer der køres. Med udgangspunkt i den by, barnet bor i, kan man regne ud, hvilken by de nu har klaret at cykle til.

PRAKSIS: Alle de cykleaktiviteter, der nævnes her, har været anvendt af en række undervisere, herunder konsulenter, idrætslærere og lærere på skoler for synshandicappede.

Se også http://www.ibsa.es/eng/deportes/tandemcycling/presentacion.htm

Bådsport

• Hav altid en seende ledsager i nærheden.
• Synshandicappede bør have lejlighed til at undersøge båden på forhånd for at lære den at kende, før den sættes i vandet.
• Børn kan have brug for hjælp til at komme i eller ud af båden.
• Barnet bør træne sikkerhedsprocedurer i tilfælde af, at båden kæntrer.
• Man kan lave en rille i årerne for at gøre det lettere at finde den rigtige håndposition.
• Bådsport øger balanceevnen og styrker overkroppen.
• Der er forskellige former for sejl-sport, blandt andet:
  • Sejlsport
  • Kano
  • Roning
  • Kajak

PRAKSIS: Anvendes af Texas School for the Blind and Visually Impaired. Se også http://www.worldrowing.com/index.php?pageid=17 og http://www.blindsailing.org

Kroket

Udstyr:

• Almindelige køller og kugler
• Bøjler og målpinde lavet af rundstokke i 3,2 cm diameter i lyse eller stærke farver
• Man kan placere en radio tæt på målet, så det er muligt at sigte efter lyden.

Regler: Man kan bruge almindelige kroketregler, men det er en god ide at forenkle reglerne, så de passer til den givne gruppe. For eksempel kan børn forsøge at skyde kuglen banen rundt med så få slag som muligt.

PRAKSIS: Foreslået af en konsulent fra Vision Australia Foundation.

Golf

• Brug plastickøller til mindre børn.
• Brug kugler i stærke farver.
• Brug en seende ledsager. Ledsageren bør give tilbagemeldinger om position og retning for det enkelte skud og kan evt. give instruktion om den bedste brug af køllen.

PRAKSIS: Benyttes af Texas School for the Blind and Visually Impaired.

Se også http://www.internationalblindgolf.org

Vandreture

• Evt. kan blinde og svagsynede have en seende ledsager. 
• Seende og blinde kan gå ved siden af hinanden, hvis stien er bred nok, eller den seende kan række en stok bagud, som det synshandicappede barn kan holde fast i.
• Seende bør advare om forhindringer og afstanden til dem.
• Stien bør være velafgrænset og let at følge og have en rimeligt jævn overflade.
• Man bør anvende skridsikre sko og vælge stier, der forbliver faste, selv om der falder meget regn.

PRAKSIS: Foreslået af en konsulent fra Vision Australia Foundation.

Ridning

• Elever skal lære, hvordan man sidder op, sidder af og styrer hesten.
  
  
• Eleven bør lære alle aspekter af hestens pas-ning for at lære at tage ansvar.
• Hestene bør være særligt trænet til elever med handicap, og man skal være sikker på, at de ikke stejler eller sparker.
• Hesten kan evt. føres af en seende.
• Denne aktivitet styrker balanceevnen.

PRAKSIS: Foreslået af en underviser på Texas School for the Blind and Visually Impaired. Se også http://www.ipec-athletes.de

Isskøjter

• Sørg for, at barnet har fået en god introduktion til stedet.
• Giv begyndere støtte, så de ikke falder.
• Hold jer tæt til kanterne, eller brug en stol til støtte for balancen i den indledende fase.
• Mht. orientering kan man bruge samme teknikker som ved løb; se side 30.

PRAKSIS: Benyttes af konsulenter for Canadian Council for the Blind.

Sjipning

• Denne aktivitet kan man udføre alene eller sammen med venner.
• Hvis to personer holder enderne af sjippetovet, skal de sikre sig, at det altid rammer jorden og laver en lyd, så det synshandicappede barn kan høre, hvornår han eller hun skal hoppe.
• Man kan tilpasse aktiviteten, så der er et sjippetov 30-60 cm over jorden, som barnet træder eller hopper sidelæns over.
• Musik gør det ofte lettere at holde rytmen.

PRAKSIS: Anvendes af mange amerikanske idrætslærere.

Minitrampolin

• Kan bruges til løb på stedet, spring og hop.
• Placér måtter rundt om kanterne.
• Til støtte for balancen bør der være et gelænder eller en væg tæt på trampolinen.
• Hvis man ikke har en trampolin, kan man bruge en madras.

PRAKSIS: Foreslået af flere amerikanske eksperter i tilpassede fysiske aktiviteter.

Orienteringsløb

• Sørg for, at det synshandicappede barn har god tid til at orientere sig i området.
• Sæt synshandicappede elever sammen med seende ledsagere, som kan beskrive omgivelserne.
• Man kan få særligt taktilt udstyr, fx et taktilt kompas eller taktile topografiske kort.
• Hvis der ikke er nogen trafik, kan barnet gå alene langs veldefinerede stier eller veje.
• Beskriv, hvordan de genstande, der skal findes, føles (taktile egenskaber) og lugter.
• Efterlad aldrig eleven alene i ukendte omgivelser.

PRAKSIS: Anvendes af konsulenter fra Canadian Council for the Blind.

Klatring og rappelling

• Da klatring grundlæggende er en meget taktil aktivitet, og sporten allerede har mange sikkerhedsregler, er der ikke brug for særligt omfattende tilpasninger.
• Placer en seende assistent neden for klatrevæggen, som kan fortælle, hvor de næste hånd- og fodgreb er.
• Sørg for, at synshandicappede elever har en seende ledsager ved den øverste kant.
• Få en kvalificeret instruktør til at beskrive, hvor der er klippe-fremspring og andre forhindringer, når barnet nærmer sig dem på vej ned (rappelling).

PRAKSIS: En gruppe danske børn og deres synskonsulenter gennemførte en vellykket rappellingtur på Bornholm i 2004 – se evt. artiklen

"De barske gutter" i Blindesagen nr. 7, 2000 (fås hos Videncenter for Synshandicap). se også anden omtale af klatring og rappelling.

Skydning

Der anvendes en særlig riffel med et sigte, der ved hjælp af en fotocelle kan samle og måle det lys, der reflekteres fra skydeskiven, og omdanne denne information til lyd. Der benyttes desuden en særlig skydeskive. Midterpletten er klar hvid; herefter er skiven i gradvist mør-kere nuancer af grå, til man når den yderste kant, som er matsort. Skiven kræver særlig kraftig belysning (50w 12v halogenlampe med en meget snæver lyskegle på 10º).

Jo tættere, man kommer på midterpletten, jo mere lys reflekteres der, og jo højere frekvens er den lyd, skytten hører gennem sine hovedtelefoner. En seende assistent sørger for sikkerheden og hjælper skytterne med at orientere sig mod skydeskiven.

PRAKSIS: Forslag fra en britisk riffelsammenslutning. Se mere på http://www.britishblindsport.org.uk/shooting.htm

Skiløb og snesko

• Brug en seende ledsager, som fortæller, hvor der er forhindringer, og hvor de andre skiløbere befinder sig.
• Giv skiløberen et konstant lydsignal (fx en radio, eller konstante instrukser) at orientere sig efter.
• Vær opmærksom på, at et evt. restsyn kan være reduceret pga. blænding fra sol og sne.
• Blinde løbere skal have en seende ledsager.
• Svagsynede elever, der benytter snesko, kan evt. benytte en stok eller en stav.

 PRAKSIS: Skiløb anvendes af konsulenter for Canadian Council for the Blind. Se også http://www.recreationtherapy.com/tx/txblind.htm.

Snesko er foreslået af konsulenter fra Canadian Council for the Blind. Lignende ideer anvendes i de amerikanske delstater Washington og Colorado.

Fangeleg

• I fangeleg er der et barn, der "er den", og som jagter de andre børn for at fange dem.
• Når et barn er blevet fanget, er det dette barn, der "er den", og som skal forsøge at fange de andre.
• Ideer til tilpasninger:
  • Giv det barn, som "er den", en stærkt farvet overtræksvest på.
  • Lad det barn, der "er den", bære bjælder eller klokker.
  • For at minimere skænderier om, om nogen er fanget, kan man indføre, at børnene har en lille vimpel eller et tørklæde hængende ud af lommen eller bukselinningen, som man skal hive af for at fange dem.

PRAKSIS: Benyttes af mange amerikanske lærere med synshandicappede elever.

Atletik

Løb

• Reb – Man kan sætte et stramt reb op på løbebanen, i gymnastiksalen eller skolegården, som løberen kan følge. Med en knude kan man markere, hvor det er tid at stoppe.
• Seende ledsager – Løberen holder ledsageren ved albuen. Et svagsynet barn kan også følge ledsageren, hvis han eller hun har stærkt farvet tøj på. Hvis eleven løber med en ledsager, er det vigtigt, at der er mere end en person, der fungerer som ledsager, så aktiviteten ikke afhænger af én bestemt person.
• Løbesnor – En ledsager kan holde et reb, som eleven holder fast i.
• Lyd – Barnet løber hen imod et mål, som er markeret med lyd, fx en radio eller en person, der giver verbale instruktioner.
  Løb på egen hånd – Hvis der er liner markeret med tape i kontrastfarver, og der ikke er ret mange andre løbere, kan en svagsynet elev løbe alene.
  Løbebånd – Er umiddelbart tilgængelige, og eleven kan bruge dem på egen hånd. Eleven skal dog have lidt indledende instruktion, så eleven vænner sig til at løbe på det løbebånd.
  Terrænløb – Vis barnet banen før løbet, og gør opmærksom på forhindringer som huller i underlaget eller niveauspring. Sørg for, at barnet er opmærksom på grene, der hænger ned, og andre forhindringer i hoved- eller kropshøjde.

Diskoskast, spydkast og kuglestød

• Disse aktiviteter kræver kun begrænset tilpasning.
• Brug stærkt farvede kasteredskaber, så de er lette at finde.
• Hjælp barnet med at lære kastecirklen at kende:
  • Ved kuglestød er der en fodstopper, som kan støtte orienteringen.
  • Ved diskoskast kan man placere et håndklæde i en stærk farve som markering af forkanten.

Længdespring

• Elever med meget begrænset syn bør træne tilløb og afsæt omhyggeligt og tælle, hvor mange skridt de tager, før de sætter af.
• En assistent eller et lydfyr kan hjælpe eleven med at holde sig på ret kurs i tilløbet.
• En seende kan give besked, når eleven nærmer sig springgraven.

Højdespring

• Blinde børn kan evt. gå hen til overliggeren og berøre den for derefter at træde tilbage og tage et eller to skridts tilløb.
• Markér overliggeren med tape i en meget synlig farve.
• Træn afstanden mellem startpunktet og overliggeren.

PRAKSIS: Forslagene til atletikaktiviteter anvendes af en række amerikanske organisationer samt af lærere og konsulenter fra USA, Canada og Australien.

Se også http://www.usaba.org/Pages/sportsinformation/adaptations/athleticsadapt.html      

Denne side er kapitel 11 af 15 til publikationen "Fysiske aktiviteter for børn og unge med synshandicap".
Version nr. 1 af 14-12-2008
Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/fagligt/F0803/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2009