Fysiske aktiviteter for børn og unge med synshandicap

Individuelle aktiviteter

Aerobic

Step aerobic – Barnet træder op og ned på en platform i forskellige retninger i varierende tempo.

Let aerobic – Konstant aktivitet, hvor man bevæger sig og holder pulsen oppe. Man kan fx gå på stedet, gå i rask trav, bøje sig ned og røre tæerne, lave høje spark osv. Man holder hele tiden én fod på gulvet.

Intensiv aerobic – Konstant aktivitet, hvor man er meget aktiv. Begge fødder forlader underlaget. Aktiviteterne kan fx omfatte pendulbensving, spring sidelæns eller frem og tilbage samt sprællemænd.

PRAKSIS: Disse aktiviteter anbefales af Lauren Lieberman, som er professor i tilpassede fysiske aktiviteter ved State University of New York, The College at Brockport.

Bowling

Udstyr:

• Bowlingkugle
• Kegler (helst i kontrastfarve i forhold til gulvet
• Barrierer/afskærmninger

Regler:

Der er ikke mange tilpasninger i bowling, bortset fra de afskærmninger, som placeres langs med banen. Hvis kuglen er for tung, kan man bruge en mindre bold eller kugle. Hvis man spiller i en gymnastiksal, kan man bruge brædder til at markere banerne og gummibolde i stedet for bowlingkugler. Hvis man spiller i en bowlinghal, bør man vælge den bane, der har den bedste belysning. Brug en taktil markering til overtrædelseslinjen. Giv barnet lejlighed til at visualisere ved at gå på banen for at danne sig et indtryk af banens længde og bredde. Fortæl eleven, hvilke numre de kegler har, der stadig står op efter kastet. Bed eleven beskrive positionerne af de tilbageblevne kegler på basis af numrene. For mindre børn kan man lave kegler ved at fylde mælkekartoner eller lignende med forskellige materialer, fx ris, sand osv.; så kan barnet evt. bruge lyden til at afgøre, hvilke kegler der væltede.

PRAKSIS: Forslag fra forskellige amerikanske og australske skoler for synshandicappede. Se også http://www.tsbvi.edu/Education/sports-mod.htm

Dans

Orientering

• Hvis to blinde danser sammen, kan de miste orienteringen. Sæt i stedet seende og blinde børn sammen.
• Beskriv rummet omhyggeligt, og lad børnene tælle trin.
• Placer assistenter med maracas (eller andre lydkilder) på udvalgte steder på gulvet for at støtte børnenes rumlige orientering.
• Brug taktile markeringer (reb, tørklæder, tøj).

Bevægelse

• Brug bevægelser og dansetrin, der omfatter muskelspænding, styrke, lethed og afslapning.
• Tag dig tid til at gennemgå hver enkelt bevægelse langsomt mange gange, indtil alle føler sig sikre, når de skal lære en ny dans.
• Når du udformer sekvenser, så beskriv præcist, hvad det er, der skal gøres. Beskriv også, hvordan bevægelsen opleves rent fysisk.
• Det kan være en hjælp at føle på en anden dansers krop, mens han eller hun viser den givne position (sørg for, at eleven mærker på danserens støttepunkter, så han eller hun forstår, hvordan man holder balancen). Når eleven har forstået posituren, skal han eller hun efterligne med sin egen krop.
• Det kan være en hjælp for barnet at placere hænderne på en anden dansers talje eller skulder for at opfatte de kinæstetiske begreber tid, rum og størrelse.
• Det kan være svært at holde balancen, så du bør hjælpe eleven med at opbygge god balanceevne.

PRAKSIS: En række kilder i litteraturen peger på dans som en god aktivitet for synshandicappede. De foreslåede tilpasninger kommer fra en række forskellige forfattere.

Gymnastik

Lad eleven undersøge udstyret, før han eller hun skal bruge det.

• Sæt en bjælde fast under midten af trampolinen for at lette orienteringen.
• Brug måtter i stærk kontrastfarve i forhold til udstyret.
• Brug assistenter til at tage imod; giv eleven et sikkerhedsbælte på, som hjælperne kan gribe fat i.
• Ved spring over hest kan eleven starte med hænderne på hesten og bruge dobbelt afsæt.
• Sig til, når barnet nærmer sig enden af balancebommen.
• Undgå springøvelser på balancebommen.
• Børn, der laver gulvøvelser, bør tælle de skridt, de tager på måtten. Musik kan bruges til at støtte barnets retningsorientering.

Udbredte aktiviteter:

• Kolbøtter
• At hænge fra en vandret barre
• At gå på en balancebom, der er tæt på gulvet
• At springe op og lande siddende på en trampolin

PRAKSIS: Forslag fra Texas School for the Blind and Visually Impaired og undervisere, der arbejder med tilpassede aktiviteter. Se også http://www.usaba.org/Pages/sportsinformation/adaptations/gymnasticsadapt.html

Judo og brydning

Både i judo og brydning er den eneste tilpasning, at modstanderne skal være i fysisk kontakt med hinanden hele tiden.

PRAKSIS: Synshandicappede idrætsfolk har deltaget i både integrerede og segregerede judokonkurrencer i årevis. I de seneste år har der været mange synshandicappede brydere, og de har ofte klaret sig bedre end deres seende konkurrenter.

Se også http://www.recreationtherapy.com/tx/txblind.htm og http://www.ijf.org/index.php

Rulleskøjter

• Det synshandicappede barn kan holde en seende ledsager om livet eller i hånden.
• Barnet kan bruge en bane, hvor der er et gelænder at støtte sig til.
• Barnet kan bruge et gangstativ for at skøjte på egen hånd.
• Det kan godt tage lang tid at lære at holde balancen.
• En god aktivitet er at forsøge at balancere på én skøjte.

PRAKSIS: Anvendes på Texas School for the Blind and Visually Impaired. Se også http://www.nfb.org/Images/nfb/Publications/bm/bm04/bm0402/bm040207.htm

Showdown

Denne aktivitet, som udspringer af bordtennis, er udviklet specielt til blinde.

Alle deltagere har maske eller mørke briller på for at udelukke brugen af et evt. restsyn.

Udstyr:

• Specialdesignet showdownbord
• To bordtennisbat eller showdownbat
• En bold fyldt med små kuglelejekugler

Spillet:

Showdownbordet minder om et bordtennisbord, men har ingen markeringer til at opdele spillefladen. I stedet er der paneler langs bordets kanter og en plade i midten, der er hævet over spillebordet. Der er et halvcirkelformet mål i hver ende af bordet. Spillet foregår som i bordtennis, hvor spillerne skiftevis server fem gange. Bolden skal ramme sidepanelerne en gang og derefter under midterpanelet. Man får to point, hver gang man får bolden i modspillerens net. Modspilleren får et point, hvis man slår bolden ind i eller hen over midterpanelet, hvis man slår bolden af bordet, eller hvis man rammer bolden med andet end battet, fx armen eller hånden. Den første spiller, der når 11 point og er mindst 2 point foran modspilleren, har vundet.

PRAKSIS: Se mere på http://www.ibsa.es/eng/deportes/showdown/reglamento.htm

Shuffleboard

Udstyr:

• Kosteskafter
• Tunfiskedåser, tærteforme af metal, metalringe osv. (forskellige ting til hvert hold)

Spillet:

To børn, et fra hvert hold, træder op til en linje, der er ca. 3 m fra væggen af gymnastiksalen. Med kosteskafter støder de deres puk imod den modsatte væg. Den, der kommer tættest på væggen uden at røre den, får et point. Man får ingen point, hvis pukken rører væggen.

PRAKSIS: Forslag fra pioneren inden for tilpassede idrætsaktiviteter, Charles Buell (se også supplerende læsning).

Svømning

• Motion i vandet er særligt effektivt, fordi vandet yder modstand.
• I svømmehaller kan man placere en lydkilde i den ene ende, så barnet bedre kan orientere sig (det fungerer muligvis ikke indendørs på grund af ekko).
• Ved at tælle svømmetag kan barnet vide, hvornår det er ved at nærme sig enden af bassinet.
• Man kan markere bassinkanten ved at hænge vimpler eller nedhængende snore på tværs af bassinet nær kanten.
• Før kapsvømning bør barnet øve sig i at svømme i en lige linje.
• Brug korkbælter m.m. efter behov.
• Marker banerne med banetov.
• Børn, der er ikke er trygge ved at svømme, kan i stedet træde vande.

Spil og lege i vand

• Løb på bunden på tværs af bassinet i den lave ende.
• Sparkesvømning, mens man holder et korkbræt.
• Håndbold i vandet, hvor man kaster en bold med en bjælde indeni hen over vandoverfladen og forsøger at få bolden i det andet holds net.
• Lad eleverne holde hinanden i hånden i en kæde; nu skal den forreste i kæden forsøge at fange den bageste. Når dette lykkes, går den forreste person ned i den bageste del af kæden, og den person, han eller hun holdt i hånden, skal nu fange ham eller hende.
• Marco Polo: spilles i den lave ende af bassinet. Et af børnene "er den"; han eller hun har lukkede øjne og siger "Marco", mens de andre børn svarer "Polo". Det første barn forsøger nu at fange de andre ved at lytte efter deres bevægelser i vandet. Man kan tilpasse spillet ved at lade alle børnene have bind for øjnene.

PRAKSIS: Meget udbredt i skoler for blinde og svagsynede. Se også http://www.recreationtherapy.com/tx/txblind.htm.

Denne side er kapitel 8 af 15 til publikationen "Fysiske aktiviteter for børn og unge med synshandicap".
Version nr. 1 af 14-12-2008
Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/fagligt/F0803/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2009