Samtale, refleksion og anerkendende relationer

Bilag 7

Evaluering fra en synskonsulent

Synskonsulent for Adam [navnet er opdigtet] fra projektstart og til april 2005. På grund af andre arbejdsopgaver i huset [synsrådgivningen] har jeg ikke kunnet deltage i afslutningen af projektet.

Ved og inden projektstart var jeg bekymret for om Adam ville kunne fuldføre sin skolegang i klassen. Han talte ofte om, at han var ensom, og at han havde svært ved at forstå de krav, der blev stillet til ham, dels undervisningsmæssige krav og dels krav om deltagelse i det sociale samspil.
Jeg havde en oplevelse af, at Adam var ved at blive ensom og at han følte sig utilpas ved at gå i skole.
Han havde fået en vane med at brokke sig som var svær at håndtere for omgivelserne - forældre, lærere såvel som synskonsulent.
De fleste af Klassekammeraterne overså Adam. Han havde dog god kontakt til enkelte børn på mange måder havde han en særstilling i klassen.

Med dette projekt blev der sat fokus på det sociale samspil i klassen.
I begyndelsen af projektet var børnene placeret med front mod tavlen og Adam på bagerste række af hensyn til hans synskompenserende undervisningsmidler. Det var også praktisk i forhold til støttelærerens placering.
I løbet af projektet blev børnene placeret i grupper og Adam profiterede i høj grad af dette. Der blev sat gang i gruppearbejde og jeg oplevede at børnene udviklede sig positivt i forhold til at arbejde i grupper.
Dette gav Adam en chance for at arbejde tæt sammen med andre børn og dette tiltag satte skub i Adams samvær med børn uden for skoletiden.

Klassens lærere var på forhånd meget optaget af at arbejde med klassens sociale liv. Klassen har flere børn, der har særlige behov.
Lærerne viser stor omsorg for disse børn og har sat flere forebyggende forløb i gang for at fremme børnenes livsvilkår.
Der er dog ingen tvivl om at Anne Mettes tilgang til børnene har været en fornyelse og en berigende oplevelse for alle. Kendetegnende for Anne Mettes samvær med børn og voksne har været en nysgerrig, interesseret, ærlig og anerkendende kommunikation.
Efter Anne Mettes første besøg sagde et af børnene.” Det var da underligt! Jeg vidste slet ikke mine klassekammerater lavede sådan nogle spændende ting i fritiden.”

Kort sagt gav samtalen i gruppen anledning til et yderligere kendskab til hinanden. Kendskab til hinanden bærer kimen til accept i sig selv og forebygger mytedannelse.
Jeg er sikker på at alle – både børn og voksne troede, at børnene havde et godt kendskab til hinanden. Samtalerunden afdækkede nye ting, som var overraskende for både børn og voksne.

I en samtalerunde som Anne Mette stod for blev stemningen meget sentimental og for mig personligt blev samtaleemnet grænseoverskridende. Det handlede om død, sorg og ulykke.

Jeg kunne tydeligt mærke, at hvis jeg skulle have taget denne samtale med børnene ville jeg have stoppet længe før Anne Mette stoppede.
Jeg ville ikke have kunnet forblive ærlig i samtalen.
Dette gav stof til eftertanke. Hvad skal læreren henholdsvis synskonsulenten være bevidst om? Hvad kan skal der arbejdes med af personlige ting for at arbejde på denne måde?

Ved én af samtalerunderne udtrykker børnene deres følelser, holdninger og meninger i forhold til konflikter og konfliktløsninger.
Læreren anerkender børnenes følelser i forhold til konflikten – ikke nødvendigvis børnenes handlinger eller holdninger – læreren moraliserer ikke over holdningerne.
Børnene fortæller åbent og ærligt om, hvordan det føles at blive gal og hvordan de hver især tror de ser ud når vreden overmander dem.
Børnene snakker om, om det er i orden at bruge sin fysik når man bliver gal og om handlingsmuligheder. Børnene er meget ærlige og respektfulde over for hinanden. De er hurtige til at lære reglerne omkring samtalerunderne. Jeg er sikker på, at hvis vi spurgte børnene, hvilket vi ikke har gjort, ville de give udtryk for at være blive hørt og være respekteret på en anderledes måde end de har været vant til.

For det blinde barn åbner disse samtalerunder op for en ellers lukket verden. Her bliver beskrevet handlinger, situationer, følelser og udtryk som for det meste er lukket land for det blinde barn. Alle børnene lærer noget om sig selv og hinanden i disse samtalerunder. For det blinde barn bliver der lukket op for en ny måde at få og hente informationer på om andre mennesker og ikke mindst en måde at hente information om, hvordan de selv virker på andre mennesker.

I supervisionen har vi været omkring flere ting.
- lærerne har fået feedback på deres styring af samtalerunderne
- Personlige kvalifikationer, blinde punkter.
- Hvad reagerer vi på som mennesker. Hvad har vi med i rygsækken hver især?
Vi har haft samtaler om hver vores fortolkninger af det som hændte i klasseværelset. Vores forståelse af børnenes forståelse.
En diskussion om det blinde barns muligheder og forudsætninger for at forstå og for at handle.

Med hensyn til fremadrettet virksomhed:
Jeg vejleder en pige som går i en klasse hvor børnene er meget fokuserede på sig selv og på egne behov. Pigen har ingen venner i klassen og er inde i en periode, hvor hun er ked af det.
Moderen ønsker hende flyttet til anden skole. Moderen er klar over at datteren ikke har store chancer for at stifte nye venskaber, da pigen ofte overser de små signaler fra kammeraterne.

Hvis NN skal udvikle kompetence må hun lære, at nej ikke altid er et nej men at der er nuancer i et samspil. Hun må lære sig at indhente oplysninger om andre. Jeg har udleveret Anne Mettes video til læreren til inspiration og som oplæg til en yderlig snak om tiltag i forbindelse med at arbejde med rummelighed.

I forhold til dokumentation af projektet ville rigtig gerne, at der blev optaget video af samtalerunderne i klasserne. Jeg er sikker på at mange klasser/lærere ville finde inspiration ved at se en sådan video.
En konsulentdag med Anne Mette ville give mulighed for dels dokumentation dels inspiration til kollegaer.
Ønsker for fremtiden vil være, at der blev arbejdet mere med rådgiverrollen/ konsulentrollen. Dette kunne ske som supervision til synskonsulenterne.

Denne side er kapitel 17 af 17 til publikationen "Samtale, refleksion og anerkendende relationer".

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/fagligt/C0601/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2006