|
Samtale, refleksion og anerkendende relationer
Bilag 5
Inspirationssider til lærerne
Nedenstående er et oplæg udarbejdet af proceskonsulenten og udsendt til de medvirkende lærere som inspiration til deres arbejde med refleksiv undervisning og sociale kompetencer efter 2. kursusdag den 11. januar 2005.
Øvelse i at opbygge og videreudvikle det forpligtende fællesskab i klassen, når man selv er parat og skønner, at klassen kan være med på følgende spilleregler:
- Aktivt lyttende
- Ingen drillerier om det der siges.
- Retten til at sige fra.
- Tavshed, dermed mener jeg, at der ikke snakkes om emnerne i frikvartererne, det er og bliver mellem eleverne og deres lærere, med mindre anden tilladelse er givet i samråd mellem elever og lærer.
- Kontakt
- Opmærksomhed
- Etik
Det er vigtigt at læreren er meget tydelig og ved intro af dagens emne vil det være klogt, at det er læreren der lægger ud. Det der trænes er bl.a. normer, dannelse, hensyn og bekræftelse af sig selv og hinanden. : Tage hinanden alvorligt, som den man er. Som voksen, lærer, må man hele tiden holde sig for øje, at børn ikke kan ej heller skal tage ansvaret for samværets kvalitet. Det er og bliver den voksnes, også når samværet ikke giver opmuntring og ikke fremmer den enkeltes og fællesskabets selvfølelse og selvværd.
Hermed et bud på hvordan det kan gøres, når man tænker sig ind i børnenes univers.
Aldersgruppe fra 1.klasse og opefter.
Som en forlængelse af min samtale med børnene på nogen af skolerne, da jeg var på rundtur,
Det er vigtigt at introducere for børnene, at det handler om at være sig selv, at de forsøger at leve sig ind i svarene, og at de svar der bliver givet, bliver taget alvorligt, normerne for måden at være sammen skabes undervejs. Den/de voksne er rollemodellen.
Nedenstående eksempler er uddrag der er oversat til dansk fra bogen ”Gruppen som grobund” af Gunilla O. Wahlström Sverige, som har været en god inspirationskilde i netop dette tema.
Jeg bliver glad når…………… Jeg bliver vred når……… Det dårligste jeg ved er …………. Mit ynglings dyr er…………. Når jeg tænker på noget blødt, tænker jeg på……………… Det er ubehageligt når…………… En sød ting er…………. Hvis jeg var et dyr så ville jeg være……………. Når jeg tænker på rødt tænker jeg på ……….. Jeg længes efter …………. Når jeg bliver holdt udenfor legen så……….
Tanken er, at du, læreren, siger sætningerne en efter en, du starter med at lægge ud. Eks:” Jeg bliver glad når jeg kan mærke, at mine venner kan lide at være sammen med mig, som den jeg er.”
NB: De store børn der kan læse kan få det som ark, og selv læse sætningerne op evt. vælge hvilken én de vil svare på.
De skiftes til at gøre sætningen færdig i runde MEN. ………..De elever, der ikke kan eller har modet, får lov til at sige fra!!
Fortsæt til næste sætning som de står, og eleverne svarer, det de mærker, får af associationer til føler, tænker etc.
Når du (læreren) har været igennem alle sætningerne, kan du give budet til de børn der ikke sagde noget i 1. runde, Vil I være med?
For at få en fornemmelse af, om børnene har hørt, hvad hinanden siger,(svarer) kan du (læreren) spørge: Camilla, hvad fortalte Simon?
Er det for vanskeligt at vente til runden er igennem, Kan du jo lave et ”lytte check” efter 4-6 eller 6-8 børn.
Børnene får mulighed for at sætte nye ord på tanker, følelser og fornemmelser. Kreative ideer til at videreudvikle er meget velkomne som attach file til alle deltagere af projektet: Social kompetence.
Seancen afrundes altid med lærerens indspark: Hvordan var det?
Giv rum til at de formulerer en tilbagemelding, diskuter ikke svaret, nik eller sig ”hm”, okay, eller hvad der er naturligt ikke værdiladet!
Giv til sidst dig selv til kende- hvordan du oplevede det inden I forlader timen.

|