|
Samtale, refleksion og anerkendende relationer
8. Afslutning
Lærerne har den daglige kontakt med eleverne, en kontakt, som er baseret på undervisningen og skole-hjem-samarbejdet. Men hvis samværsformerne ikke fungerer, og rummelighed opleves som kaotisk eller fyldt med negative relationer, vil det have alvorlige konsekvenser for såvel elever som lærere. Det er derfor påkrævet, at skolerne har klare strategier og handleplaner for, hvordan rummelighed sikres, og hvordan inkluderende undervisning og fællesskaber etableres til gavn for den enkelte elev og for klassen som helhed.
Dette pilotprojekt har afprøvet en sammensat metode, som vi kan kalde amtalen som samværsform. Formålet har været at skabe fortrolige rammer for elevernes følelser, usikkerhed, fælles og individuelle oplevelser, værdier og holdninger. Samtalemetoden er valgt og afprøvet, fordi den skønnedes gavnlig i relation til synshandicappedes elevers deltagelse og kompetenceudvikling. Denne kompetenceudvikling har vi i projektet primært defineret som evnen til at indgå i og bidrage til fællesskabet. At metoden fremmer dette, er overvejende bekræftet af evalueringerne. Men en dokumenteret effekt ud over dette, vil kræve et længerevarende forsøg.
Vi mener, at "samtalen som samværsform" kan skabe rum for værdsættende relationer, som respekter forskellighed, samtidig med at der etableres åbenhed og fortrolighed om forskellighed.
Både lærere og synskonsulenter har deltaget i og observeret en metode og en praksis, der giver ny indsigt i de enkelte elevers positioner i klassen samt klassens sociale og faglige fællesskab i helhed. Projektets aktiviteter evalueredes overvejende positivt af deltagerne, idet flere gav udtryk for at have oplevet en ny dynamik omkring klassens fællesskab og også en fagpersonlig udvikling og en lyst til denne udvikling.

|