Samtale, refleksion og anerkendende relationer

6. Konklusion vedrørende mål og delmål

Processen og aktiviteterne i klasserne har med baggrund i erfaringsudveksling på kursusdagene og deltagerevalueringerne overvejende givet synskonsulenter og lærere forståelse af, hvordan et "refleksivt rum" kan etableres, samt hvordan dette rum kan udvikle sig med hensyn til deltagelse, åbenhed, tillid og forståelse eleverne imellem og i relationen mellem lærer og elever.

Målet om at kvalificere synskonsulenterne til sammen med lærerne at udvikle klassens rummelighed er delvist nået på den måde, at både lærere og konsulenter i overvejende grad har givet udtryk for, at de i processen har oplevet nye og ukendte sider af eleverne, som har fået betydning for hele klassens opfattelse af forskellighed og rummelighed. Både lærere og synskonsulenter kan lære af disse erfaringer og fremover inddrage det i samarbejdet. Men det står samtidig også klart, at samarbejdet om inklusion og rummelighed kræver nye kvalifikationer hos både lærere og synskonsulenter, samt at det tydeliggøres i fx en samarbejdsaftale eller handleplan, at skolen og synskonsulenten forpligter hinanden på dette samarbejde, målsætningerne for samarbejdet og konkrete metoder og redskaber.

Første delmål

Det første delmål var at engagere nogle skoleklasser og lærere i projektet. Det lykkedes, bl.a. fordi lærerne var motiverede, skolernes ledelser og klassernes forældre støttede projektet, og projektet kunne tilbyde at kompensere skolerne økonomisk for lærernes kursusdeltagelse. Uden dette frikøb af lærerne var kursusdelen næppe blevet realiseret med deltagelse fra skolerne. Der har været stor forskel på, hvordan skolerne som institution og ledelsesmæssigt har engageret sig i projektet. Manglende engagement kan både skyldes manglende opfølgning fra projektet i forhold til ledelsen samt skolens manglende erfaring med at indgå i projekt- og udviklingsarbejde.

Andet delmål

Det andet delmål om den fagpersonlige indflydelse på inklusion og social kompetence er nået, for så vidt at evalueringerne fra hovedparten af lærerne og fra alle synskonsulenterne viser, at der er skabt en opmærksomhed om egen personlig indvirkning og medvirken til at skabe rummelighed.

Tredje delmål

Det tredje delmål, at udvikle nye strategier, metoder og samarbejdsformer for at initiere inkluderende miljøer for synshandicappede elever, er påbegyndt i dette pilotprojekt med kursuselementet, aktiviteterne i klasserne og efterbearbejdning på skolerne. Evalueringerne giver overvejende udtryk for, at deltagerne er blevet opmærksomme på, at social kompetence kræver samværsformer, som er rummelige og inkluderende. Disse samværsformer opstår ikke af sig selv, men skal aktiveres og struktureres af læreren og indeholde fælles spilleregler. Projektet mangler at afprøve, hvordan lærer og synskonsulent i samarbejde kan aftale målrettede aktiviteter, som især skal tilgodese den synshandicappede elevs behov for deltagelse og inklusion.

Fjerde delmål

Fjerde delmål, at analysere og perspektivere de nødvendige personlige betingelser, som er en forudsætning for at indgå i det social samspil, er ikke systematisk undersøgt eller beskrevet. Dette delmål er primært søgt opnået i form af formidling af eksisterende litteratur udsendt som litteraturlister til projektdeltagerne, læsning af fælles "grundbog" om pædagogisk relationskompetence (Juul og Jensen, 2002) og i forbindelse med efterbearbejdningen af aktiviteterne i klasserne. Dette delmål retter sig både imod den synshandicappede elevs individuelle forudsætninger, alle elevers forudsætninger og de voksnes intentioner og kompetencer.

Femte delmål

Det femte delmål, at analysere og perspektivere de nødvendige miljømæssige forudsætninger for at udvikle inkluderende miljøer, er blevet inddraget ved at ændre på den synshandicappede elevs fysiske placering i klassen, sætte fokus på, at de særlige undervisningsmidler skal være til stede og fungere, samt at undervisningslokalerne skal være tilgængelige. Den primære tilgængelighedsudfordring i dette projekt var et rod bestående af elevernes tasker og tøj samt klassens møblering og materialer. Desorganisering af det fysiske miljø i undervisningslokaler er umiddelbart en forhindring for den synshandicappede elevs bevægelighed og sikkerhed og kan hæmme motivation for selvstændig færden eller deltagelse i fælles aktivitet. Desuden kan rod blive et tegn på ligegyldighed og manglende ansvarlighed, som kan smitte af på de relationelle og faglige forhold. De miljømæssige forudsætninger er grundlæggende forhold, som skolen skal have i orden og vedligeholde, bl.a. efter rådgivning fra synskonsulenten. Erfaringerne viser, at dette ikke alene kan isoleres til at omfatte den synshandicappede elevs personlige udstyr, men må ses som en helhed i forhold til undervisningslokalernes indretning og ryddelighed, der også signalerer værdier og holdninger, som alle elever kan identificere sig med.

Denne side er kapitel 7 af 17 til publikationen "Samtale, refleksion og anerkendende relationer".

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/fagligt/C0601/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2006