Samtale, refleksion og anerkendende relationer

Baggrund

I folkeskolen findes også synshandicappede elever – blinde og svagsynede børn, som er spredt ud over landet og går i den lokale folkeskole. Der er gennemsnitligt 5 blinde og 50 svagsynede elever pr. årgang. I Danmark er der flere årtiers erfaring med integration af synshandicappede elever i folkeskolen og uddannelsessystemet som helhed. Alt sammen i tradition med dansk handicappolitik og intentionerne i skolelovgivningen. De synshandicappede elever, deres forældre og skolerne tilbydes specialpædagogisk støtte fra amtslige synskonsulenter. Disse konsulenter har en særlig faglig viden og erfaring, som på forskellig vis formidles i forbindelse med skolegangen. Ligeledes støttes skolen og eleven med særligt tilrettelagte og fremstillede undervisningsmaterialer, ligesom en eller flere lærere fra skolen kan deltage i kurser, der kvalificerer dem til undervisningsopgaven.

I de senere år har unge synshandicappede berettet om tiden i folkeskolen. Fagligt har de fleste opnået gode resultater, mens de fleste beretter om oplevelsen af manglende integration og inklusion på det sociale eller relationelle område. Denne erfaring og kritik har synskonsulenterne ønsket at bruge til bl.a. at udvikle elementer i egen rådgivning, som kan medvirke til at forbedre den sociale inklusion og de sociale kompetencer både i klassen som helhed og hos den enkelte synshandicappede elev.

Synskonsulenternes Samråd drøftede derfor i løbet af 2002-03 mulighederne for at igangsætte et udviklingsprojekt på området. Konsulenterne søgte nogle brugbare veje til at udvikle denne dimension i vejledningsarbejdet og i relationerne til skolerne og lærerne. Dette førte også til drøftelser med Videncenter for Synshandicap i slutningen af 2002, hvor forskellige projektvikler blev diskuteret, og beskrivelsen af flere delprojekter under rammen "Social kompetence" blev igangsat.

En synskonsulent læste et interview i Politiken i december 2002 (Bech-Danielsen, 2002) om et møde mellem en lærer og nogle af hendes tidligere elever, der 12 år forinden havde deltaget i "den filosofiske samtale" som et fag i folkeskolen, da de gik i 3. klasse; et forløb under folkeskolens udviklingsråd. Læreren var dengang Anne Mette Holstein (AMH). AMH deltog i interviewet i Politiken sammen med syv unge på nu 19-20 år fra den tidligere 3. klasse fra 1991. Interviewet konkluderede, at eleverne i de efterfølgende år havde haft stor glæde af at udvikle den form for læring og samtale med hinanden og med en voksen. Muligheden for at fordybe sig, stille undrende spørgsmål og have lov til at have den mening, man har, uden at blive opfattet som "forkert".

Denne artikel fra Politiken gav synskonsulenten videre til en gruppe kollegaer. På samme tidspunkt udkom "Blinde vinkler" (Rees m.fl., 2002), en bog med beretninger fra voksne blinde og svagsynede, der fortæller om deres barndom og skoletid på godt og ondt. Essensen i denne bog viste sig at være følelsen af social eksklusion i takt med at man voksede op; dette gjorde sig især gældende i folkeskolen og i puberteten.

Fem synskonsulenter beslutter herefter sammen med Videncenter for Synshandicap at tage kontakt til Anne Mette Holstein for at bede hende holde oplæg om det, hun havde arbejdet med dengang, og som hun, i revideret udgave og med løbende justeringer, stadig arbejder med i eget konsulentfirma. Det resulterede i et internat i marts 2003 (Bilag 2), som blev startskuddet til bl.a. dette pilotprojekt og andre delprojekter under den fælles ramme "Social kompetence". Et væsentligt resultat af internatets drøftelser var bl.a. en kritisk tilgang til de konstruerede (behavioristiske) forsøg på indlæring af social kompetence via forskellige former for spil (fx Trin for Trin). I stedet skulle et projekt hellere afprøve og udvikle relationsbaserede interaktionsformer, som naturligt kunne indgå i hverdagen, fx brugen af fælles samtale og dialog i klassen. Dette anbefales bl.a. på baggrund af svensk forskning af professor i pædagogik Ulf Janson, Stockholms Universitet. Ulf Janson sammenfattede erfaringerne angående synshandicappede børn/elever og social kompetence på følgende måde i forbindelse med et foredrag i København (Fælles pædagogisk dag, Instituttet for Blinde og Svagsynede, 20.april 1999):

Når der skal arbejdes med udviklingen af de synshandicappedes sociale kompetencer, skal arbejdsindsatsen rettes mod den sociale situation, hvori kompetencen kan udvikles.

Social kompetence opstår eller læres ikke i kunstige scenarier, konstruerede sammenhænge eller konstruerede spil, men læres i den konkrete kontekst og sociale situation.

Projektgruppen besluttede, at AMH skulle gå videre med opgaven sammen med Videncenter for Synshandicap. AMH's opgave var i dette forløb at være tovholder for processen og ansvarlig for indholdet i processen, at inspirere, undervise, give sparring, bearbejde forventninger fra lærere og synskonsulenter og gå i dialog herom. Koordinering og løbende aktiviteter blev aftalt i en projektgruppe med deltagelse af de involverede synskonsulenter, AMH og Videncenter for Synshandicap (Bilag 3).

Den væsentligste årsag til pilotprojektet har uden tvivl været de selvoplevede erfaringer med integrationen i uddannelse, erhverv og fritid, som unge og voksne synshandicappede har berettet om med stigende intensitet op gennem 1990'erne, og som bl.a. er formidlet i bogen "Blinde Vinkler". Integrationens ideal om "en tilværelse så tæt på det normale som muligt" rummer en række problemer for synshandicappede elever. Stigende ensomhed og isolation i skolen med stigende klassetrin samt manglende erfaring med kammeratskaber og ikke-faglige relationer til seende er nogle af de faktorer, som unge blinde og svagsynede selv fremhæver. Selv om de fleste skoler nu bevidst arbejder med inklusion og rummelighed i deres målsætninger og praksis, er der ingen der ved, om de erfaringer, som generationen i "Blinde Vinkler" gjorde sig, vil gentage sig for de nye generationer af enkeltintegrerede synshandicappede elever.

Det projektgruppens opfattelse, at den synshandicappede elevs muligheder for udvikling af social kompetence skal ses i sammenhæng med det læringsrum, som etableres i klassen både i relation til undervisningssituationen og i forhold til de bevidste og ubevidste samværsformer, der etableres eller ikke etableres i en klasse, både eleverne imellem og i elevernes voksenrelationer. Derfor er dette pilotprojekts udgangspunkt ikke, at det er et individuelt problem, hvis 9-10 år i den rummelige og inklusive folkeskole i stedet skaber risiko for eksklusion, manglende social kompetence og efterfølgende marginalisering i videre uddannelsesforløb og på arbejdsmarkedet. Derfor fokuserer de metoder og aktiviteter, som dette projekt afprøver, ikke på den synshandicappede elev. I stedet er fokus på hele klassen og det rum for samvær og samtale, som klassen udgør og kan anvendes til. Det er her, projektet vil forsøge at finde indgange til rummelighed og inklusion for alle. Den synshandicappede elev skal som alle andre have adgang til rum og oplevelser, som afprøver, forhandler og definerer indbyrdes relationer, holdninger og værdier, for derigennem at udvikle social kompetence både i forhold til fællesskaber og som individ.

Denne side er kapitel 1 af 17 til publikationen "Samtale, refleksion og anerkendende relationer".

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/fagligt/C0601/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2006