Børns læsning på CCTV


Børns læsning på CCTV Erfaringsudveksling og udviklingsstrategi Af Annette Bøstrup og Jakob Iversen På baggrund af oplæg, egne erfaringer og denne case forstiller vi os, at vi kan tilrettelægge en udviklingsstrategi. FC Ribe: skal vi have et forum på FC Ribe for CCTV? Følgegruppe: er det relevant, at der nedsættes en følgegruppe? Ens testmateriale: er der behov for testmateriale, og skal vi prøve at følge læseudviklingen for brugerne? Test af læsehastighed, læseevne på elevens egen skole? Udført af synskonsulenten? Hvornår skal man have CCTV? Hvis du har andre forslag, er de selv følgelig meget velkomne. Case Denne case bygger på forløbet omkring Mads Baulund, de overvejelser, der ligger forud, introduktionen og den daglige brug. Casen består af nogle små rapporter, som de involverede parter hver især har lavet. Lidt om Mads Mads har en svær synsnedsættelse betinget af præmaturiets-retionopati (dvs. skader forbundet med for tidlig fødsel), der har medført totalt afløst retina (nethinde) på højre side samt svær synsnedsættelse på venstre side. Visus: O.dxt.: -lyssans, O.sin.: 3/60 på Snellen-tavle. Optik: Har nærbrille; med korrektion læses tal i pkt. 5 mere flydende og sikkert. Lærerne Da Mads skulle starte i første klasse, stod man med en dreng med et stort videnbegær og stor social kompetence. Ud fra hans interesse for at være med, tage fra og klare alle former for opgaver på lige fod med kammeraterne skønnede vi, at et CCTV-udstyr alt overvejende kun kunne blive et gode for Mads. Vores ønske om CCTV-udstyr udsprang ikke af nogen konkret erfaring, men byggede alene på et meget begrænset kendskab, vi fik på Refnæs, samt synskonsulent Annette Bøstrups redegørelse for CCTV’ets muligheder. Men også forældrenes interesse for CCTV som redskab i undervisningen samt muligheden for nærkontakt til kammerater og det øvrige fysiske klassemiljø. Alt lige fra hvem der kommer ind og går ud ad dørene, udsmykningen i klassen til kammeraternes mimik, optræden o.s.v. Overvejelser og drøftelser af, hvad CCTV kunne betyde i form af isolering fra det øvrige klassemiljø, blev vendt og drejet. Vi skønnede, det ville give Mads langt flere fordele og positive oplevelser i hverdagen, end ulemperne ved at side bag et stort apparatur ville være. Mads’ arbejdssituation/betingelser før CCTV’et var, at han sad med ryggen til resten af klassen og ca. 70-100 cm fra tavlen. – En meget isoleret position, og alligevel kunne han kun se et meget lille afgrænset udsnit af tavlen. I selvstæn-dige arbejdssituationer sad han med skrivepulten slået op; igen en kraftig isolering fra resten af klassen. Praktiske erfaringer med CCTV Med CCTV‘et er Mads placeret bagerst i klassen, således at han via sit kamera og sin skærm har overblik over klassen uanset bordopstilling og klassens indretning. CCTV‘et har givet Mads en mere nuanceret oplevelse af det, der sker i klassen i alle sammenhænge. Han bruger det sikkert og med stort udbytte til såvel klasse/tavle/overhead-gennemgang og oplevelser som i arbejdet med boglige opgaver og lignende. Han skifter hurtigt og sikkert mellem bog/opgave og tavle/sted i klassen. Han finder hurtigt det aktuelle “problem” med sit kamera. Kontakten til klassekammeraterne og det øvrige liv i klassen har CCTV’et ikke forringet, tværtimod har det skabt en ny og mere medlevende, aktiv situation for Mads. Skrivning på læsepladen – retning, størrelse og udseende – klarer Mads utroligt sikkert. Læsning/orientering af en sides disponering: Når det drejer sig om individuelle arbejdsopgaver, har han fuld kontrol på teknikken. I fælles/klassesituationer sker det, at han bliver koblet af, hvis processen går for hurtigt, linierne er for lange/linieskift, for mange detaljer/deleopgaver m.m. på siden. Det kræver stor præcision at arbejde med den flytbare læseplade. I billedkunst/tegning er læsepladen uegnet. Disponering/helhed i en billedflade går tabt. Mads lærte hurtigt at markere sig bag sin skærm ved at “trække til venstre”, dvs. at han ruller sin kontorstol en smule til venstre side af skærmen og markerer med venstre hånd. Vi lærere skulle i begyndelsen være meget opmærksomme på ikke at glemme Mads, samtidig med at vi skulle lære ham ikke at blive overset, dvs. at lære ham at trække til venstre. Mads‘ arbejdsstilling ved CCTV’et er fornuftig, og han kan veksle mellem dette og skrivepulten. En situation, som satte de positive sider af CCTV’et i relief, var, da kameraret i begyndelsen af januar gik “ned “. Mads manglede det. Hans hverdag blev mere besværlig. Firmaet blev kontaktet. Der blev konstateret en fabrikationsfejl i det. Proces for udvælgelse af CCTV (v/ Annette Bøstrup) Første gang der blev talt om edb, var 15. april 1996, hvor undertegnede anbefalede en ansøgning fra hjemmet om edb-udstyr, primært til fritidsbeskæf-tigelse og som mulighed for indlæring til senere brug i skolen. Udstyret blev senere bevilget til låns fra amtet, og da skolen derefter ønskede at indføre CCTV til primært tavlebrug, blev vi enige om at undersøge markedet vedr. kombinationer CCTV/computer/punkt. Synskonsulenten inviterede sammen med edb-sagkyndige i Synsrådgivningen nogle relevante firmaer, det blev fem forskellige, for at finde det mest egnede. Det blev vor opfattelse, at hvert firma havde udstyr med mange kvaliteter, og det blev tydeligt for os, at man ikke kan sige, at det ene er bedre end det andet, men at man hver gang, man har en svagsynet elev, må finde en individuel løsning, som måske endda kun kan bruges en årrække for så at genbruges til en anden elev. Der var ved alle systemer ergonomiske problemer, som er uløste, når det drejer sig om børn; fx sidder tastaturet ikke godt nok for barnet. Den endelige afgørelse var for denne familie, at når valget stod mellem to systemer, valgte man det med de mest naturlige farver til brug i bl.a. matematik og det med den umiddelbart enkleste betjening. Der var meget diskussion om det nye “split-skærm”, men vi var af den opfattelse, at det ikke var aktuelt lige nu (fik desuden lovning på at få udstyret udskiftet, hvis det blev aktuelt), samt at det muligvis var en finesse, der var mere interessant for de fuldt seende end det aktuelle barn. Tiden vil vise dette. En glæde var det at se, at Danmark rummer mulighed for mange individuelle løsninger, som kan hjælpe svagsynede og blinde; det er bare at gå i gang! Beskrivelse af Mads Baulunds CCTV Type: Tagarno Gemini VGA med tavlekamera Beskrivelse af CCTV‘et: Geminien er et letbetjent CCTV med autofokus på tavlekamera og det indbyggede kamera. Det deler skærm med computeren, således at computer og CCTV bliver et integreret hjælpemiddel. Geminien har split-skærm mellem tavle og internt kamera, man skifter til computerbillede enten på betjeningspanelet eller ved hjælp af en fodpedal. Tavlekameraret betjenes ved hjælp af et joystick placeret på siden af betjeningspanelet. Tekniske specifikationer: Zoom: .............................................................. ca. 15x Forstørrelse: ................................................... ca. 2x til 30x (17” skærm) Billedfrekvens: ............................................... 60 Hz Belysning: ....................................................... 2 x 10 W Strømforbrug: ................................................. 55 W Kamera: .......................................................... 768 x 494 pixels Læseplade: .................................................... 52 x 31 cm Mål: ................................................................. 28 x 45 x 55 cm Vægt: .............................................................. 15 kg Mads’ betjening af CCTV’et Mads betjener CCTV‘et meget fint; han udnytter dets muligheder optimalt i forhold til sit syns muligheder. Mads skifter farve på skærmen ved aflæsning af tavlen. Mads er god til at panorere i klassen, det kunne dog være en fordel for Mads, om han kunne komme længere ned med kameraret foran. Placering i klassen Klasselokalet, hvor Mads’ klasse holder til, er ikke særligt stort, han sidder på bagerste række midt i klassen. Det er en fin placering socialt og panorerings-mæssigt, der er dog problemer i forhold til at komme omkring og betjene alt udstyret. Læsning Mads‘ læsning er fuldt på højde med resten af klassens p.t. Hans forståelse er rigtig fin, og det virker, som om han er godt med.

Denne side indgår i publikationen "Børns læsning på CCTV" som kapitel 3 af 10 Version 1. 11-05-2004 Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/fagligt/F0001.htm © Videncenter for Synshandicap 2004