Fra Videncenter for Synshandicap
Da Louis Braille første gang præsenterede punktskriften, i 1825, var det langtfra alle, der modtog den nye skrift med åbne arme. Nogle seende blindelærere har formentlig syntes, at den nye skrift var for fremmedartet og besværlig at lære, og nogle har måske ligefrem frygtet, at den ville gøre blinde for selvstændige. Fordi skriften var unik og udviklet specielt til blinde, stred den også mod den fremherskende opfattelse af, at blinde for deres egen skyld burde søge at fremstå så "seende" som muligt.
På samme måde mødte den hvide stok i sin tid også skepsis, fordi den fik blinde til at skille sig ud – som blinde.
I dag er både punktskriften og den hvide stok centrale og naturlige elementer i blinde og stærkt svagsynede menneskers hverdag, og 200-året for Louis Brailles fødsel blev i 2009 markeret verden rundt med konferencer, koncerter, udstillinger og udgivelser. Den amerikanske nationalbank markerede 200-året med en særlig sølvdollar, og i Italien er der fremstillet en to-euro-mønt til minde om Louis Braille.
I Danmark var punktskrift temaet for den årlige fagdag for medarbejdere i den landsdækkende og regionale synsrådgivning. Ved den lejlighed var der premiere på udstillingen Fra Reliefskrift til Robobraille, som efterfølgende har været på turne i Danmark og Sverige.
Dette nummer af Synshandicap har også fokus på punktskrift.
Artiklen Praksis og evidens i læseundervisningen sammenfatter nogle af hovedpunkterne fra en stor amerikansk konference om læsning med hovedvægt på punktskrift. Artiklen Contrapunctus omtaler et nyligt afsluttet EU-projekt, der har udviklet nye redskaber til musikere og undervisere, der bruger punktnoder. Og i Punktskriftsundervisning for voksne fortæller vi om en britisk undersøgelse af holdninger og tilgange til punktundervisning for mennesker, der er blevet blinde som voksne.
Jubilæumsåret er forbi, men Videncenter for Synshandicap vil også i fremtiden have fokus på punktskrift – og på alle de andre vidensområder, der indgår i synshandicap som fagligt felt.
Af Dorte H. Silver
Synstolkning vil sige, at visuel information omsættes til verbale beskrivelser. Betegnelsen anvendes især i forbindelse med biograffilm og tv-programmer, hvor man kan vælge et særligt lydspor, der formidler vigtige visuelle elementer (personer, handlinger, omgivelser, ansigtsudtryk osv.). Mere bredt betragtet er der også tale om synstolkning, når fx tekniske illustrationer beskrives i e-tekster og lydbøger. Artiklen "Synstolkning – live!" i Synshandicap nr. 4, 2008 så på anvendelsen af synstolkning i forbindelse med bl.a. teaterforestillinger og sportsbegivenheder. I denne artikel følger vi op på emnet og omtaler blandt andet en bog om tilgængelige medier, nye retningslinjer for synstolkning af naturfaglige illustrationer samt ny lovgivning i Storbritannien & Nordirland. Vi fortæller også om det pionerarbejde med synstolkning af biograffilm, som foregik i Spanien i 1940'erne.
Når man læser om udviklingen af synstolkning i forbindelse med film og tv, begynder historien som regel i 1970'erne og 80'erne, hvor synstolkning i første omgang blev lanceret i USA og Storbritannien i forbindelse med teaterforestillinger.
Men allerede i 1940'erne arbejdede den spanske radiovært Gerardo Esteban med synstolkning af film for Radio Barcelona. Esteban gik i biografen, hvor han optog lydsiden af filmen kombineret med sine egne beskrivelser af vigtige visuelle elementer. Omkring midnat blev lydoptagelsen udsendt som radioteater.
Metoden blev taget op af Jorge Arandes på Radio Miramar og senere på den landsdækkende radiostation RNE. Arandes fik efterhånden lavet aftaler med biografejerne, så han fik adgang til selve lydsporet og kunne indtale sine kommentarer i et afskærmet studie, men i begyndelsen blev optagelserne foretaget på bageste række i biografen med den omgivende lyd, der nu engang var i salen – inklusive andre biografgængere, der tyssede på ham.
Denne banebrydende formidlingsform var ikke primært tilsigtet blinde lyttere, men var et tilbud til radiolytterne generelt. På den måde kunne de "høre film" derhjemme i en tid, hvor fjernsynet ikke var udbredt. Filmselskaberne betragtede i øvrigt lydversionerne som reklame og betalte radiostationerne et beløb for at sende de synstolkede udgaver af deres film.
Det spanske blindeforbund ONCE var ikke involveret i arbejdet, men har flere gange udtalt stor anerkendelse af udsendelserne, som mange af deres medlemmer havde stor glæde af.
Bogen Media for all fra 2007 gør status over situationen i Europa med hensyn til forskning og praksis i tilgængelige medier. Udgivelsen er en artikelsamling, som beskæftiger sig med tekstning og tegnsprogstolkning for døve samt synstolkning i forbindelse med tv, biograffilm, dvdudgivelser, live begivenheder og web-baserede medier.
Bogens Del 2, som handler om synstolkning, indeholder ni artikler, som blandt andet dækker den aktuelle praksis for synstolkning i Europa og bestræbelserne på at udvikle fælles europæiske retningslinjer for synstolkning. Artikelsamlingen er udkommet som led i en serie om oversættelsesstudier, hvilket bl.a. afspejles i meget specifikke faglige artikler om konkret sprogbrug og formuleringer i synstolkning. To af artiklerne omhandler synstolkning af opera og ballet. Som supplement til den europæiske synsvinkel indeholder bogen desuden en kort artikel om synstolkning i Kina, Hong Kong og Taiwan.
I USA har en række synsfaglige institutioner og organisationer taget initiativ til at udvikle forskningsbaserede retningslinjer for, hvordan man beskriver billeder, figurer m.m., der indgår i naturfaglige tekster. Ud over de amerikanske projektpartnere har også det internationale DAISY-konsortium deltaget i arbejdet. DAISY-konsortiet, som også har en række danske medlemmer, har til formål at udvikle internationale standarder for digitale lydbøger.
Beskrivelser af tekniske illustrationer og figurer kan anvendes i forbindelse med indlæsning af bøger, men også i billedbeskrivelser i web-tekster. Retningslinjerne bygger bl.a. på en kortlægning af aktuelle praksisser for beskrivelse af tekniske illustrationer. Forskere og andre fagfolk med synshandicap fortalte om de strategier, de beder assistenter og indlæsere følge, når de beskriver billeder. Disse fremgangsmåder blev videreudviklet og kombineret gennem spørgeskemaundersøgelser blandt professionelle indlæsere og synshandicappede videnskabelige fagpersoner.
Retningslinjerne er beskrevet i en vejledning, som gratis kan hentes på Internettet. Vejledningen beskriver de overordnede principper og strategier og rummer desuden en stribe konkrete eksempler på beskrivelse af forskellige typer af illustrationer. Vejledningen hedder Effective Practices for Description of Science Content within Digital Talking Books og findes på dette link: http://ncam.wgbh.org/publications/stemdx/intro.html
I Storbritannien & Nordirland (UK) er der lovgivet om tilgængeligheden af offentlige medier. De aktuelle minimumskrav for tv er, at 80 % af programmerne skal have undertekster, 5 % skal tegnsprogstolkes, og 10 % skal synstolkes. Reglerne gælder for tv-stationer, der har et gennemsnitligt seertal på mere end 0,05 % af alle husholdninger. Der tages dog økonomiske hensyn, idet selskaberne højst er forpligtet til at bruge 1% af deres omsætning på tolkning og tekstning. Tilsynsmyndigheden Ofcom har i 2009 undersøgt udbredelse og praksis for tekstning, tegnsprogstolkning og synstolkning. Undersøgelsen skal danne grundlag for en vurdering af, om der bør indføres nye regler på området. Ofcoms rapport fra undersøgelsen kortlægger status quo på området og opstiller alternativer til overvejelse for evt. ny lovgivning. Rapporten indeholder også en undersøgelse af tv-seernes kendskab og holdninger til de forskellige former for tilgængelighedsløsninger.
Rapportens titel er 2009 Review of television access services. Den findes på følgende link: http://www.ofcom.org.uk. Kontakt evt. Videncenter for Synshandicap for at få tilsendt det direkte link til rapporten.
Danske Handicaporganisationer (DH) afholdt i oktober en konference om mulighederne for øget tilgængelighed i digitalt tv, herunder bedre adgang til synstolkning. DH har særligt fokus på området netop nu, fordi Folketinget skal genforhandle den mediepolitiske aftale i 2010. I den forbindelse noterer DH med beklagelse, at Danmarks Radios anbefalinger til et nyt medieforlig slet ikke nævner tv for mennesker med handicap. Hovedpunkter fra konferencen refereres i artiklen Kan man se tv med lukkede øjne? i DH-Nyhedsbrev nr. 4, 2009, som findes på foreningens websted: http://www.handicap.dk
Af Bue Vester Andersen
Hvert år vurderer IT- og Telestyrelsen kvaliteten af de offentlige websteder i konkurrencen "Bedst På Nettet". Konkurrencen blev lanceret i 2001 og indeholdt oprindeligt en række krav om tilgængelighed for borgere med funktionsnedsættelser. I 2009 valgte IT- og Telestyrelsen at nedtone disse krav. I denne artikel vurderer Bue Vester Andersen tilgængeligheden af årets prisvindere.
Den 1. december blev årets priser i Bedst På Nettet uddelt. Bedst På Nettet er den årligt tilbagevendende konkurrence om, hvilke myndigheder og institutioner der har den bedste hjemmeside inden for kategorier som fx regional og kommunal forvaltning, statslig forvaltning, sundhedsinstitutioner osv. Indtil i år blev der stillet visse grundlæggende krav til en hjemmesides tilgængelighed for handicappede, hvis den skulle nomineres til en pris.
Desværre besluttede IT- og Telestyrelsen i foråret, at tilgængelighed for alle ikke længere skulle spille så stor en rolle i Bedst På Nettet, og Danske Handicaporganisationer (DH) så sig derfor nødsaget til at udtræde af dommerpanelet.
På den baggrund er det i år specielt spændende at se, hvor tilgængelige prisvinderne egentlig er, da der nu ikke længere er nogen "vagthund" til at holde øje med tilgængeligheden under bedømmelsen. På samme tid er det spændende at se, om aftalen om åbne standarder, der bl.a. stiller krav om tilgængelighed, nu begynder at gøre sin virkning i praksis.
Allerførst må vi desværre konstatere, at Bedst På Nettets egen hjemmeside, http://www.bedstpaanettet.dk/, selv er faldet noget af på den, hvad tilgængeligheden angår. De nye spilleregler for konkurrencen, det såkaldte vurderingsgrundlag, kan hentes på hjemmesiden i form af tre PDF-dokumenter, der ikke opfylder kravene til tilgængelighed. Hvis man vil se bedømmelsesresultatet for en given hjemmeside, kan man også hurtigt få problemer. Her står for hvert spørgsmål oplistet samtlige svarmuligheder, fx Ja/Nej/ikke-relevant, men det konkrete svar for den givne hjemmeside er kun markeret ved at stå med fed skrift. Så hvis man af en eller anden grund ikke kan se, om en tekst står med fed skrift, kan man slet ikke læse resultaterne.
Erhvervs- og Byggestyrelsen (http://www.ebst.dk/) vandt prisen i kategorien statslig forvaltning. Ud fra deres egne kommentarer til bedømmelsen kan man se, at de er meget bevidste om, hvilke standarder der skal overholdes, herunder også tilgængelighed. Man må sige, at det også er lykkedes i praksis, og hjemmesiden er et flot bevis på, at tilgængelighed sagtens kan lade sig gøre, når man er bevidst om det.
Gentofte Kommune (http://www.gentofte.dk/) bliver især rost for sin udbyggede selvbetjeningsløsning. Desværre er store dele af siden umulige at bruge uden en mus. Det gælder bl.a. indgange til selvbetjeningssystemet. Her er der altså tale om, at man tilsyneladende har en meget fin butik, men at der absolut ikke er adgang for alle. Dette stemmer godt overens med den selvevaluering, som Gentofte Kommune har lavet i forbindelse med Bedst På Nettet. Her skriver de, at de ikke har gjort særlig meget ud af tilgængelighed for handicappede på deres hjemmeside.
Ingeniørhøjskolen i Århus (http://www.iha.dk/) vandt i kategorien forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Det bliver i Bedst På Nettets omtale nævnt, at siden er udviklet i løbet af kort tid, og det har muligvis præget det manglende fokus på tilgængelighed.
På siden er der en del film, som præsenterer højskolen for kommende studerende. En del af dem er med tekst men uden lyd, så her har man udelukket synshandicappede og ordblinde. Andre er med lyd, men uden undertekster, så her er hørehandicappede udelukket fra at deltage. Desuden bliver fx overskrifter, som kan gøre det meget lettere at navigere og finde rundt på en hjemmeside, anvendt meget usystematisk og indimellem til alt muligt andet end opmærkning af overskrifter, hvilket skaber nogen forvirring. Endelig ligger højskolens blad, Genius, på hjemmesiden i et helt utilgængeligt format.
I kategorien portaler vandt http://www.arbejdsmiljoviden.dk/. Siden klarer sig godt et langt stykke ad vejen, hvad tilgængelighed angår. Desværre er en del overskrifter på siden lavet som billeder, ikke som tekst. Det gør dem umulige at forstørre for svagsynede, og betyder desuden, at siden sandsynligvis ser meget mærkelig ud på en mindre skærm, f.eks. en mobil-telefon.
Stevns Bibliotekerne (http://www.bibliotek.stevns.dk/) vandt i kategorien kulturinstitutioner, og det er fjerde gang, det sker. De er tilsyneladende bare rigtig gode, og det gælder også tilgængeligheden på deres hjemmeside. Man siger jo, at man kun bemærker tilgængeligheden, når den mangler, og det er denne hjemmeside et godt eksempel på. Nogle småfejl er oven i købet blevet rettet siden sidste år.
I kategorien sundhedsinstitutioner vandt Hillerød Hospital (http://www.hillerodhospital.dk/). I lighed med Ingeniørhøjskolens hjemmeside og Gentofte Kommune kan man se resultatet af, at de ifølge deres eget udsagn ikke gør særlig meget ud af tilgængelighed for alle på deres hjemmeside. Uden at bruge en mus er det umuligt at bruge en masse forskellige tilsyneladende tilfældige links, deriblandt mange links på forsiden. Der findes på siden en hel del introduktionsvideoer om sygehuset, men også de er umulige at nå, hvis man ikke kan bruge en mus.
Endelig vandt ATP (http://www.atp.dk/) i kategorien øvrige myndigheder. Denne side er i det store og hele rimeligt tilgængelig at færdes på. Desværre har de i nogle tilfælde brugt overskriftsmarkeringer til at markere links, hvilket kan virke noget forvirrende.
Samlet set må vi desværre konstatere, at det med Bedst På Nettet i sin nye skikkelse gør det muligt nu er muligt at blive tildelt en pris for en hjemmeside, selvom den er temmelig utilgængelig.
Her skal specielt fremhæves Gentofte Kommune og Hillerød Sygehus, hvis hjemmesider vel burde være for alle borgere, men som absolut ikke er det. I den modsatte ende af spektret har vi Stevns bibliotekerne og Erhvervs- og Byggestyrelsen. Sidstnævnte fremhæver i øvrigt sin egen forpligtelse til at overholde de åbne standarder som en drivkraft for bl.a. tilgængeligheden.
Endelig kan vi endnu en gang se, at tilgængeligheden afhænger nøje af, hvor meget fokus man giver området. De institutioner, som gør noget ud af tilgængeligheden, både i indkøb og i den daglige drift, opnår også en hjemmeside, der kan bruges af alle.
Vejledning om web-tilgængelighed: IT- og Telestyrelsen, Kompetencecenteret it for alle (KIA) tilbyder rådgivning om bl.a. udformning af tilgængelige websteder. Læs mere på http://www.itst.dk/.
Temaartikel: Se også artiklen Tilgængelighed på internettet en fordel for alle i Syns-handicap nr. 2, 2009. Artiklen indeholder bl.a. interview med en dansk kommunal webkoordinator. Artiklen findes i arkivet for nyheds-breve på Videncentrets websted, http://www.visinfo.dk/.
Af Dorte H. Silver
Contrapunctus er et EU-projekt, der har udviklet nye redskaber til at lagre, finde, redigere og arbejde med musik på punktnoder. Projektet, som havde deltagere fra seks lande, løb over tre år og blev afsluttet i sommeren 2009.
Contrapunctus-projektet har gennemført tre vigtige opgaver:
I projektet er der udviklet et program, der kan genkende indskannede punktnoder og omsætte dem til elektroniske filer. Programmet hedder Resonare og har samme funktion som de OCR-programmer, man bruger, når man skanner trykt tekst. Teknisk sker der det, at Resonare konverterer det indskannede materiale til et særligt opmærkningssprog, Braille Music Markup Language (BMML).
Et andet nyudviklet redskab er programmet Braille Music Reader (BMR). BMR anvendes til at arbejde med musikfiler i BMML-formatet; det er altså ikke egnet til at komponere med. BMR kan anvendes sammen med en skærmlæser (Jaws), og brugeren kan få noderne præsenteret via syntetisk tale eller på punktdisplay.
Man kan vælge mellem fire forskellige detaljeringsniveauer. På laveste niveau skelner programmet udelukkende mellem noder og andre tegn. Det vil sige, at man kan vælge kun at få vist selve noderne uden information om frasering osv. Endelig kan man få afspillet den fil, man har hentet, som MIDI-fil og dermed lytte stykket igennem.
Link
På http://www.braillemusic.eu kan man dels hente programmet Braille Music Reader, dels finde filer i BMML-formatet ved at søge på titel eller komponist.
Firmaet Dancing Dots producerer it-programmer til blinde musikere og musikundervisere, der arbejder med blinde.
Link: http://www.dancingdots.com
Firmaet Opus Technologies producerer it-programmer og andre materialer vedrørende punktnoder til undervisere og musikere.
Link: http://www.opustec.com
Contrapunctus-projektets
websted: http://www.punctus.org
Supplerende læsning
I Videncentrets bibliotek findes et større antal titler om musik, og der kommer løbende nye til. Søg selv på http://www.visinfo.dk, eller kontakt Videncentret for at få udført en litteratursøgning.
Af Kathrine Schmidt Jensen
I juli 2009 sluttede projektet "Handicaporganisationer for alle – også etniske minoriteter". Projektet havde til formål at styrke inklusionen af etniske minoriteter i de danske handicaporganisationer. I november udkom en rapport, der opsamler erfaringer fra projektet og formidler viden gennem en række faglige artikler.
Projektet har undersøgt opfattelser af handicap både hos unge og voksne med handicap og hos forældre til børn med handicap. Det understreges, at den enkeltes syn på eget eller pårørendes handicap ikke kun afgøres af, at man tilhører en etnisk minoritet i Danmark, men af en lang række faktorer, herunder livshistorie og sociale, kulturelle og etniske baggrund.
Rapporten fremhæver medlemskab af en handicaporganisation som en vej ud af den isolation, som mange handicappede eller pårørende lever i. Alligevel har organisationerne uforholdsmæssigt få medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund. Rapporten forklarer bl.a. dette med begrænset viden om, hvad en handicaporganisation er, og hvad et medlemskab indebærer. Desuden påpeges social og økonomisk marginalisering som en væsentlig faktor, der afholder etniske minoriteter fra medlemskab. De få, der er medlemmer, er ofte blevet opmærksomme på handicaporganisationerne gennem anbefaling fra en sagsbehandler, sygeplejerske eller anden fagperson.
I rapporten gives en række anbefalinger til handicaporganisationer, fagfolk, kommuner og politikere om, hvad der skal til for at mindske marginalisering og styrke inklusionen af etniske minoriteter i foreningslivet og samfundet generelt.
For eksempel anbefales det, at kommuner udarbejder en samlet, konkret og enkel præsentation af kommunen og dens indsats og tilbud på handicap-området, fx gennem informationsmateriale og websted på fremmedsprog. Desuden bør der sættes ekstra tid af til sagsbehandling, da mange i denne gruppe har begrænset viden om eget handicap eller diagnose og om tilbuddene i det danske system. For borgere, der kun behersker et begrænset dansk, anbefales det, at der altid anvendes tolk, og at skriftlig kommunikation så vidt muligt foregår på borgerens modersmål.
Projektet er gennemført af Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) med midler fra Indenrigs- og Socialministeriets SATS-puljeordning. Vil man vide mere om projektet, kan man gå ind på projektets websted, http://www.h-f-a.dk. Her findes rapporten også som pdf.
Er man yderligere interesseret i emnet mennesker med handicap og deres deltagelse i det danske foreningsliv, kan man besøge Servicestyrelsens websted rummelighed.dk. Webstedet beskæftiger sig med inklusion i foreningslivet af handicappede og giver gode råd og inspiration til mennesker med handicap, foreninger og støttepersoner.
Af Dorte H. Silver
Konferencen "Getting in touch with literacy" satte i november fokus på læsning og læseundervisning for blinde og stærkt svagsynede børn og voksne. Konferencen, som samler især amerikanske fagfolk, blev afholdt i Californien. En af de tendenser, der tegnede sig på konferencen, er, at blinde- og svagsynsområdet i USA i løbet af de sidste 4-5 år har fået meget stærkere fokus på den viden, der kan hentes i den almene læseforskning og læsedebat. En anden tydelig tendens, som også er udbredt i Danmark, er stigende vægt på evidensbaserede metoder og dermed også på test- og evalueringsmetoder. Hovedvægten på konferencen og dermed også i denne artikel er på punktundervisning, men flere af de generelle pointer gælder i lige så høj grad for svagsynsområdet.
Undervisning i punktskrift er et specialiseret felt, som kræver, at underviseren har sat sig ind i og behersker en række særlige forhold. For den uindviede er punktskrift ulæseligt – man kan godt skelne punkttegnene med øjnene, hvis lyset falder rigtigt, men selv gode læsere kommer til kort, hvis de ikke har lært, hvad tegnene står for.
Når man har lært alfabetet, er man kommet et godt stykke videre, men for at blive en god, hurtig og sikker læser, skal man beherske en god teknik. Den ligger i hænder og fingre og skal indøves og trænes, ligesom genkendelse og afkodning i hjernen naturligvis også kræver rutine og erfaring.
Men når det gælder de faktorer, der afgør, om man bliver en god og sikker læser, der læser for sin fornøjelses skyld og effektivt er i stand til at tilegne sig viden gennem tekst, er lighederne mellem blinde og seende læsere langt større end forskellene.
Denne synsvinkel slog stærkt igennem på læsekonferencen Getting in Touch With Literacy (GITWL), som i år blev afholdt for niende gang. To af konferencens hovedtalere var læseforskere uden særlig berøring med blinde og svagsynedes læsning, og flere af de parallelle sessioner var også stærkt præget af konklusioner og indsigter fra den almene læseforskning.
Ray Reutzel fra Utah State University gennemgik hovedkonklusionerne i nyere amerikansk forskning i evidensbaseret læseundervisning. Reutzel repræsenterede i denne sammenhæng den almene læseforskning.
Mange af punkterne i Reutzels gennemgang af evidensbaseret viden bygger på en skelsættende rapport fra USA's nationale læsepanel. Læsepanelet blev nedsat i 1997 og havde til opgave at vurdere effekten af de pædagogiske metoder og tilgange, der blev anvendt i læseundervisningen. Tre år senere, i 2000, fremlagde panelet sine konklusioner i rapporten Teaching children to read. (Findes online, kontakt Videncenter for Synshandicap for at få tilsendt direkte link til pdf).
Rapporten peger på fem faktorer som helt afgørende for gode læsefærdigheder:
I et foredrag, der var tæt pakket med data og litteraturreferencer, gennemgik Reutzel en række konkrete, evidensbaserede metoder til at styrke disse fem faktorer. En række af Reutzels foredrag, inklusive dette, findes som PowerPoint på følgende link: http://www.cehs.usu.edu/ecc/web/resources.html
Metoderne stammer som nævnt fra den almene læseundervisning, men i de fleste tilfælde er der ingen praktiske barrierer for at anvende dem i forhold til blinde og svagsynede elever.
Professor Diane Haager fra California State University, Los Angeles talte om RTI: Response to Intervention. RTI er en tilgang til at afdække, om en elev har brug for en særlig eller anderledes pædagogisk indsats. Ofte er kriteriet for en special-pædagogisk indsats, at en elev ikke opnår de resultater, man kunne forvente på baggrund af hans eller hendes generelle intelligens og evner. RTI bygger i stedet på, at læreren løbende tester eleven for at se, om der fortsat er fremskridt. Hvis udviklingen (fx i læsehastighed) står i stampe eller ligefrem bliver negativ, skifter man gradvist til mere og mere intensive undervisningsmetoder.
RTI bygger på standardiserede test og evidensbaserede metoder. I den sammenhæng understregede Diane Haager, at evidensbaserede materialer og aktiviteter kun er effektive, når de bruges som tilsigtet, dvs. som beskrevet i den metode, der er evidenstestet.
Et andet vigtigt aspekt er samarbejdet mellem de forskellige undervisere for at sikre sammenhæng mellem de metoder, der anvendes i den almene undervisning og dem, der anvendes i evt. supplerende specialundervisning.
Anna Swenson er en erfaren og meget anset punktunderviser fra delstaten Virginia. Hun er bl.a. forfatter til grundbogen "Beginning with Braille" fra 1999, som bl.a. beskriver konkrete aktiviteter til begynderpunktundervisning. Aktiviteterne er forankret i almene læseteorier og beskrevet, så de kan tilpasses den enkelte elevs behov.
Anna Swensons foredrag på konferencen fokuserede på læseforståelse og flydende læsning – to af de fem centrale faktorer, som det nationale læsepanel fandt frem til.
Swenson anbefalede bogen Teaching for Comprehending and Fluency af Fountas og Pinnell (2006). I bogen opstilles ti principper, som hun tager udgangspunkt i som underviser og vejleder i læsning for blinde og svagsynede:
Anna Swenson nævnte et par særlige taktile metoder til læseundervisningen. For eksempel arbejdede man i en klasse med nogle opgaveark, som eleverne skulle løse eller læse op tre gange med maks. 10 % fejl. Hver gang den punktlæsende elev havde klaret arbejdsarket, blev der sat en hæfteklamme i arket – og når der var tre hæfteklammer i arket, røg det i "Aldrig Mer'-posen". Ved udgangen af måneden eller året vendte eleven bunden i vejret på Aldrig Mer'-posen og nød at mærke, hvor stor bunken var.
Når seende elever arbejder visuelt med at beskrive opbygning eller forløb af en historie, kan punktlæsende elever bruge taktile materialer. Anna Swenson havde gode erfaringer med materialet "Picture Maker" fra American Printing House for the Blind (http://www.aph.org).
Foto af Picture Maker.
Picture Maker er en tavle og et antal taktile figurer, som kan fæstnes på tavlen ved hjælp af Velcro™. Sættet koster ca. 600 kr. og købes i USA. Man kan naturligvis også anvende andre taktile materialer, som man køber eller selv fremstiller.
Pointen er at give eleverne et redskab til at fremstille en symbolsk og overskuelig repræsentation af en historie. Det kan fx bruges som udgangspunkt for en diskussion i klassen eller som grundlag for at sammenligne forskellige historier. Og det sikrer, at den blinde elev ikke hægtes af, når resten af klassen diskuterer butterfly- og aktantmodeller eller opstiller relationsdiagrammer.
Som led i en doktorafhandling har Patricia Myers fra Marshall University foretaget et rundspørge blandt skolelærere og synskonsulenter med blinde og svagsynede elever. Formålet var at afdække, hvilke særlige strategier og hjælpemidler der blev benyttet i undervisningen i matematik på højt niveau – og hvilke af disse lærerne i øvrigt vurderede som gode.
Myers var selv overrasket over, hvor få af de særlige strategier og hjælpemidler lærerne kendte og/eller benyttede. Med hensyn til lærernes vurdering af de benyttede metoder understregede hun, at undersøgelsen ikke siger noget om, hvordan strategier eller hjælpemidler har været anvendt.
Selv de bedste materialer og strategier kommer naturligvis til kort, hvis man anvender dem forkert eller overfladisk. I Myers' undersøgelse var kuglerammen fx enten ukendt eller blev vurderet som uegnet af de fleste deltagere. I kontrast hertil har norske synspædagoger imidlertid beskrevet, hvordan en skole med stor succes introducerede kuglerammen til alle elever i en klasse, hvor der var en blind elev. Eleverne tog (efter en vis indledende skepsis) kuglerammen til sig med begejstring, og især de svage elever gjorde store fremskridt. (Projektet er omtalt i Synshandicap nr. 3, 2008, se artiklen Matematik og syns-handicap).
Myers' doktorafhandling vil blive udgivet online i februar 2010 og vil komme til at indgå i Videncentrets bibliotek. Ud over selve undersøgelsens resultater vil afhandlingen bl.a. være af interesse for danske undervisere, fordi den indeholder en omfattende liste over strategier og materialer, der er udviklet specielt med henblik på matematikundervisning for blinde og svagsynede elever.
En anden af hovedtalerne var Abraham Nemeth. Som 91-årig var han konferencens nestor. Trods sin høje alder var han til stede for at præsentere et projekt, han er aktivt involveret i, nemlig udviklingen af "NUBS", en revideret version af engelsk/ amerikansk punktskrift, som omfatter videnskabelig notation. NUBS er en videreudvikling af Nemeth Code, som Nemeth udviklede i 1940'erne, og som er udbredt i USA i dag. Både NUBS og Nemeth Code bygger på traditionel punktskrift, hvor punkttegnene er opbygget af seks punkter.
Nemeth er født blind i 1918, dvs. i en tid, hvor de fleste blinde børn kom på kostskole, hvor de blev undervist sammen med andre blinde og stærkt svagsynede elever. Han gik imidlertid i den lokale skole som integreret elev. Han blev tidligt interesseret i matematik og ville også gerne videreuddanne sig inden for dette felt. Men, som han sagde: "Jeg havde vejledere, så det blev psykologi i stedet!"
Trods en master-uddannelse i psykologi havde han efterfølgende svært ved at finde arbejde inden for sit felt. Til sidst spurgte hans kone ham, om han ikke hellere ville være arbejdsløs matematiker end arbejdsløs psykolog, og Nemeth vendte tilbage til studierne. Det var i denne forbindelse, han udviklede sit eget private notations-system, som altså senere blev amerikansk standard for videnskabelig notation på punktskrift.
Nemeth blev efterfølgende professor i matematik og forbløffede i sin undervisning både studerende og kolleger ved at fylde indtil flere tavler med komplekse (men læselige) ligninger – skrevet med kridt.
Abraham Nemeth anbefaler, at blinde elever arbejder med taktil grafik tidligt og ofte. På et tidspunkt, siger han, når man grænsen for, hvor langt man kan komme i matematik uden grafer, figurer osv., og hvis dette tidspunkt er første gang, man møder en taktil tegning, er opgaven alt for kompliceret.
I det hele taget anbefaler Nemeth, at blinde børn helt konkret får fingrene i så meget af verden som overhovedet muligt. Det er en pointe, der blev nævnt af flere andre på konferencen, og som naturligvis også gælder normaltseende elever: God læseforståelse forudsætter god omverdens- og begrebsforståelse.
BAGGRUND: Matematik og punktskrift i Danmark
I Danmark anvendes typo-grafisproget LaTeX, når der produceres materialer til skole- og gymnasieelever, der bruger punktskrift. LaTeX forudsætter såkaldt 8-punkt, dvs. en udvidet version af punktskriften, hvor de oprindelige seks punkter er suppleret med to ekstra punkter.
8-punkt er udviklet for at give et større tegnsæt. De seks punkter i traditionel punktskrift gør det muligt at konstruere 64 tegn. Tegn herudover må derfor opbygges af flere enkelttegn. Med 8-punkt kan man skrive 256 forskellige tegn, og det giver et tegnsæt, der i omfang svarer til det, der anvendes i trykt tekst i Vesten.
Man kan læse en kort introduktion til LaTeX på firmaet Sensus' websted: http://www.sensus.dk/wiki/doku.php?id=latex
Om konferencen
Konferencen Getting in Touch With Literacy afholdes hvert andet år og har de seneste år haft 4-500 deltagere. Præcise oplysninger om dato og sted for næste konference foreligger ikke endnu, men vil blive annonceret på Videncentrets websted, når de udmeldes.
Artikel: Veje til et stærkt skriftsprog
Se evt. artikel om 2007-konferencen, Veje til et stærkt skriftsprog, i Synshandicap nr. 2, 2008. (Findes på Videncentrets websted, http://www.visinfo.dk/).
En britisk undersøgelse har set på holdninger og tilgange til punktskrift hos mennesker, der er blevet blinde som voksne, og hos fagfolk, der underviser i punktskrift.
På Pædagogisk Institut på Birmingham Universitet findes forsknings- og formidlingscentret VICTAR (Visual Impairment Centre for Teaching And Research). VICTARs aktiviteter omfatter social og pædagogisk forskning vedrørende synshandicap, uddannelse af synspædagoger samt vejledning og formidling om synshandicap.
På foranledning af det britiske blindeinstitut, RNIB, gennemførte VICTAR i 2008 og 2009 en undersøgelse af punktundervisning for senblinde voksne.
Undersøgelsen omfattede dels interview med 46 personer, der var blevet blinde som voksne, dels interview med 48 konsulenter, der arbejder med denne gruppe. Sidstnævnte omhandler konkrete britiske bevillings- og organisationsforhold og vil derfor ikke blive refereret her.
16 af brugerne var erfarne punktlæsere, 11 var i gang med at lære punktskrift, andre 11 havde forgæves forsøgt at lære det, mens 8 havde aldrig gjort forsøget.
De, der havde lært punktskrift, satte stor pris på punktskriften; det samme gjaldt de 11, der var i gang med at lære punktskrift. De pegede på de praktiske fordele med hensyn til adgang til information, men også den glæde og det selvværd, det gav at tilegne sig en ny færdighed. Mange deltagere nævnte, at de især mente, at punktskrift var svært for ældre at lære. Det gjaldt især de deltagere, der havde valgt punktskriften fra – flere af dem havde da også mødt denne opfattelse hos deres synskonsulent.
På grundlag af undersøgelsen opstilles der i rapporten en række anbefalinger, som bl.a. går på øget vidensudveksling mellem fagfolk og mere efteruddannelse. Det anbefales også, at RNIB aktivt bearbejder holdninger til punktskrift blandt de potentielle brugere, fx gennem case-historier, der illustrerer den forskel, punktskrift kan gøre i hverdagen. Her anbefales det bl.a., at man søger at nedbryde fordomme ved at medtage eksempler på personer, der har haft glæde af at lære punktskrift i en høj alder.
Læs rapporten
Graeme Douglas m.fl.: Braille in the 21st century: opportunities, benefits, and challenges for adults with acquired sight loss (2009).
Rapporten findes på RNIB's websted, http://www.rnib.org.uk/. Kontakt evt. Videncentret for at få tilsendt direkte link til rapporten
Link til Victar:
Information om VICTAR og link til forskningsrapporter: http://www.education.bham.ac.uk/research/victar
Den danske synspædagog Lilli Nielsen er kendt verden rundt for de metoder og materialer, hun har udviklet til pædagogisk arbejde med mennesker med udviklingshæmning, især i kombination med synshandicap – bl.a. Det Lille Rum.
I september 2009 blev den tyske specialskole "Schule für Körperbehinderte" i Kiel opkaldt efter hende og hedder nu "Lilli-Nielsen-Schule". Ved navneceremonien deltog Lilli Nielsens to sønner, mens Lilli Nielsen selv, som i dag er 82, sendte en videohilsen.
Link til skolen: http://www.sfk-bzm.de
Fonden (reg.nr. 022921) har til formål at yde støtte til blinde børns uddannelse. Størrelserne af legatportionerne fastsættes af bestyrelsen. Ansøgning om at komme i betragtning ved uddelingen bedes fremsendt inden udgangen af januar 2010 til Advokat Bent Lauritzen, Advokaterne i Ny Vestergade 1, Ny Vestergade 1, 1471 København K.
| Genetikkonference 2010 | 28. februar 2010 - Aarhus Universitet Information: http://www.sjaeldnediagnoser.dk/01063/01064 Konferencen er åben for alle medlemmer af de medlemsforeninger, der udgør Sjældne Diagnoser. |
| Hjælpemiddelkonferencen 2010 | 9. marts 2010 - Comwell Kolding Information: Tilmelding: Jannie Skeldrup, Hjælpemiddelinstituttet (HMI), tlf. 41 91 81 63 - Program: Anne Christensen, HMI, tlf. 41 91 81 51 - http://www.hmi.dk/page404.aspx |
| CSUN 25 | 21.-25. marts 2010 - Los Angeles, Californien, USA Information: http://www.csunconference.org Om teknologi, hjælpemidler og handicap |
| Third European Conference on Psychology and Visual Impairment |
30.-31. marts 2010 - Vilnius, Litauen Information: Ingrida Gabrialaviciute, mail: ingrida@lasuc.lt http://www.synsraad.dk/psychology/conference2010.htm |
| Multimodal learning processes – Understanding the world through eyes, ears, and touch |
21.-22. april 2010 - Eskilstuna, Sverige Information: http://www.punktskriftsnamnden.se/english/conference |
| Workshop om orientering og mobility |
27.-29. april 2010 - Göteborg, Sverige Information: Kursusleder Lisbeth Axelsson Lindh, lisbeth.al@telia.com - http://www.forumvision.org |
| Disability in the Geo-Political Imagination |
2.-5. juni 2010 - Philadelphia, USA Information: http://www.disstudies.org/conference/2010 |
| ICCHP – 12th International Conference on Computers Helping People with Special Needs |
14.-16. juli 2010 - Technische Universität Wien, Østrig Information: http://www.icchp.org |
| AER 2010 International Conference |
20.-25. juli 2010 - Little Rock, Arkansas, USA Information: http://www.aer-bvi.org - Kontakt evt. Dorte H. Silver, Videncenter for Synshandicap, som deltog i konferencen i 2008. |
| ICEVI World Conference 2010 | 9.-13. august 2010 - Jomtien, Thailand Information: http://www.icevi.org/13thWC/index.htm |
| Lancaster Disability Studies Conference |
7.-9. september 2010 - Lancaster University, Lancaster, UK Information: http://www.lancs.ac.uk/disabilityconference |
| ForumVision: Universelt design | 16.-17. september 2010 - Göteborg, Sverige Information: http://www.forumvision.org |
Se yderligere oplysninger om disse og andre arrangementer på http://www.visinfo.dk/konferencer.
På home.swipnet.se/macula-lutea/kal.html findes en omfattende oversigt over begivenheder inden for specialrådgivningsområdet (vedligeholdes af Harry Svensson, Resurscenter syn Stockholm).
Et udvalg af nyt materiale i Videncentrets bibliotek. En del findes online, men mange link er for lange at bringe her. Man kan se link ved at slå titlen op på http://www.visinfo.dk under Litteratursøgning. Hvis materialet ikke findes online, kan det lånes eller fås i kopi hos Videncenter for Synshandicap.
G.A. Good, A. Kabel: An exploration of relationships between social comparisons, disability, and life satisfaction, I: AER Journal, nr. 1, 2009, s. 6-8, Alexandria, USA
K. Grini: På vei mot punktskrift. Bruk av Flexiboard i punktskriftopplæringen for et blindt barn med sammensatte vansker, Universitetet i Oslo, 2009 (114 s.)
Mat hjälpte Karl att behärska punktskriften, I: Föräldrakontakten nr. 1, 2009, s. 10-11, Synskadades Riksförbund, Stockholm
D.B. Goudiras m.fl.: Factors affecting the reading media used by visually impaired adults, I: BJVI, nr. 2, 2009,
s. 111-127
S. Wells-Jensen m.fl.: The writing of braille: hand, finger, and frequency effects on error and accuracy patterns, I: BJVI, nr. 1, 2008, s. 82-98
J.N. Erin: The case of the reluctant reader: insights from three professionals, I: JVIB, nr.2, 2009, s. 69-77
A.R. Bowers m.fl.: Eye movements and reading with large print and optical magnifiers in macular disease, I: OVS, nr. 5, 2001, s. 325-334
J.A. Durando, D.P. Wormsley: Evaluating training and implementation of the individualized meaning-centered approach to teaching braille literacy,
I: JVIB, nr. 3, 2009, s. 150-161
The Braille literacy crisis in America. Facing the truth, reversing the trend, empowering the blind., NFB, 2009 (17 s.)
R. Wingell: Fun with braille, American Printing House for the Blind, Louisville, USA, 2008 (156 s.)
K.A. Schoessow, D.C. Fletcher: Shifting desktop video magnifier monitors to compensate for central scotomas, I: AER Journal, nr. 2, 2009, s. 76-83, USA
H.T. Ryen: Midt i siktet. Ungdomsskoleelever som er svaksynte og optiske hjelpemidler, Universitetet i Oslo, 2008 (126 s.)
Deborah Kendrick: Lowering the price of braille: a review of the Seika braille display, I: AccessWorld nr. 4, 2009, AFB Press, New York (5 s.)
Deborah Kendrick: A Picture Becomes a Thousand Words: An Evaluation of the knfbReader Mobile, I: Access-world, nr. 6, 2008 (9 s.)
D. Burton, C.W. Clements: Now playing: a review of the accessibility of digital audio players, I: Accessworld, nr. 4 og 5, 2008, AFB Press, New York (i alt 33 s.)
O. Gustafson-Pearce m.fl.: Comparison between audio and tactile systems for delivering simple navigational information to visually impaired pedestrians, I: BJVI, nr. 3, 2007, s. 255-265
D. Burton, T. Annis: Navigating by Phone: A Review of Wayfinder Access GPS and Mobile Geo, I: AccessWorld, nr. 3-4, 2009, AFB Press, New York
(i alt 23 s.)
L. Marklund: Den bästa mobilitykunskapen finns på Refsnæs, I: Nya Synvärlden nr. 2, 2009, s. 28-29, Sverige
K. Holmberg (red.): Utveckling av Nationell standard för syncentralerna i Sverige i Orientering och Förflyttning (O&F), Hjälpmedelsinstitutet, Vällingby, Sverige, 2009 (45 s.)
B.W. Helmers: SupaSleuths – crime scene investigation for young detectives, I: AER Journal, nr. 1, 2009, s. 43-45, AER
F. Steiner-Viggiani: Functional low vision assessment for orientation and mobility instructors: evaluating, communicating, and applying results, I: AER Journal, nr. 1, 2009, s. 26-28, AER
M. Tellefson: Stroller & wheel-chair mobility. Turning passive transport into "teachable moments", WI Center for the Blind and Visually Impaired, USA (4 s.)
M. Tellefson: Powered mobility for children who are blind or visually impaired. Principles and promising practice recommendations, WI Center for the Blind and Visually Impaired, USA (4 s.)
G.P. Soong m.fl.: Does mobility performance of visually impaired adults improve immediately after orientation and mobility training? I: OVS, nr. 5, 2001, s. 657-666
A.M.Y. Cheong, D.R. Gerus-chat, N. Congdon: Traffic gap judgment in people with significant peripheral field loss, I: OVS, nr. 1, 2008, s. 26-36
J. Cutter: Independent movement and travel in blind children. A promotion model, Information Age Publishing, Charlotte, USA, 2007 (331 s.)
Jack M. Loomis m.fl.: Navigating without vision: basic and applied research, I: OVS, nr. 5, 2001, s. 282-289
Fabiana Perla: Orientation and mobility and the question of ownership, I: AER Journal, vol. 2, nr. 1, 2009, s. 18-20, AER
F.L. Otto, P. H. Olson: A tactile strategy game to enhance use of compass directions in students with visual impairment -a field study, I: AER Journal,
nr. 1, 2009, AER
Den lede linje, I: IB&OS nr. 6, 2008, s. 7, Instituttet for Blinde og Svagsynede, Hellerup
Ledelinjeprincipper januar 2009, Dansk Blindesamfund, København, 2009 (2 s.)
C. Marin-Lamellet, P. Aymond: Combining verbal information and a tactile guidance surface: the most efficient way to guide people with visual impairment in transport stations? I: BJVI, nr. 1, 2008, s. 63-81
Testing proposed delineators to demarcate pedestrian paths in a shared space environment., Guide Dogs for the Blind Association, UK, 2008 (96 s.)
S.M. Wilkins: Touching the Underground, I: NB, nr. 41, 2009, s. 30-34, Royal National Institute of the Blind, London
A. Montarzino m.fl.: The impact of mobility and public transport on the independence of visually impaired people,
I: Visual Impairment Research, nr. 2-3, 2007, s. 67-82, informa healthcare, New York
L. Feingold, J. Lorenz: Accessible Pedestrian Signals: San Francisco sets an example, I: AccessWorld, nr. 3, 2009, AFB Press, New York
San Francisco APS Agreement, Law Office of Lainey Feingold, New York, 2009 (29 s.)
D.L. Harkey m.fl.: Accessible pedestrian signals: A guide to best practices, National Cooperative Highway Research Program, USA, 2007 (428 s.)
AER = Association for Education and Rehabilitation of the Blind and Visually Impaired, USA
BJVI = British Journal of Visual Impairment, Sage Publications, London
JVIB = Journal of Visual Impairment & Blindness, AFB Press, New York
NFB = National Federation of the Blind, Baltimore, USA
OVS = Optometry and Vision Science, American Academy of Optometry, USA
http://www.sansetap.no/ er en norsk portal om, hvordan det er at leve med nedsat syn og/eller hørelse. Aktuelt er fokus på ældre, men næste indsatsområde for teamet bag portalen er børn, unge og voksne, så der vil i løbet af 2010 komme større bredde i informationerne på webstedet. Der lægges vægt på at samle lødig og opdateret information henvendt til fagfolk, forældre/pårørende og personer, som har sansetab. Derudover lægges der vægt på at sikre, at webstedet er tilgængeligt, også for mennesker, som har et sansetab. Allerede nu ligger der meget spændende og godt materiale, bl.a. videoklip og tekster om mobility og ledsagning, indretning af det fysiske rum, hjælpemidler og forskellige kommunikationsformer, fx tegnsprog, haptiske tegn og tegnsprog ved nedsat synsfelt.
Den svenske showdown-komite har lanceret et nyt websted. Her finder man regler og beskrivelse af spillet showdown, som er et boldspil, der kan spilles af blinde, svagsynede og normaltseende. Spillerne bærer sorte stofbriller, så alle er stillet lige. Under menupunktet "Media & Press" finder man en stribe videoer fra begivenheder inden for sporten, herunder "Instruction film about showdown", som billedet til højre stammer fra, og en del optagelser fra verdensmesterskabet i 2009. Bolden er givet op på http://www.showdownsweden.se/
Ifølge den nye valglov, som trådte i kraft i 2009, skal borgere, der har brug for assistance ved stemmeafgivning, have hjælp af en valgstyrer/tilforordnet. Tidligere kunne blinde og svagsynede selv vælge, hvem de ville have hjælp af. Dansk Blindesamfund har derfor kritiseret de nye regler, og indenrigs- og socialminister Karen Ellemann har lovet at finde en løsning. Her er link til nogle af de løsninger og regler, der anvendes i andre lande:
Græsrodsbevægelsen Voters Unite:
http://www.votersunite.org/info/accessibility.asp
Undervisningsmateriale fra National Federation of the Blind:
http://www.nfb.org/nfb/HAVA_intro.asp?SnID=346706265
Vejledning fra American Council of the Blind:
http://www.acb.org/resources/votingbook1.html