![]() ![]() |
|
|
Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap Nr. 4, 2009
Praksis og evidens i læseundervisningenAf Dorte H. Silver
Når man har lært alfabetet, er man kommet et godt stykke videre, men for at blive en god, hurtig og sikker læser, skal man beherske en god teknik. Den ligger i hænder og fingre og skal indøves og trænes, ligesom genkendelse og afkodning i hjernen naturligvis også kræver rutine og erfaring. Men når det gælder de faktorer, der afgør, om man bliver en god og sikker læser, der læser for sin fornøjelses skyld og effektivt er i stand til at tilegne sig viden gennem tekst, er lighederne mellem blinde og seende læsere langt større end forskellene. Denne synsvinkel slog stærkt igennem på læsekonferencen Getting in Touch With Literacy (GITWL), som i år blev afholdt for niende gang. To af konferencens hovedtalere var læseforskere uden særlig berøring med blinde og svagsynedes læsning, og flere af de parallelle sessioner var også stærkt præget af konklusioner og indsigter fra den almene læseforskning. De fem kernefaktorerRay Reutzel fra Utah State University gennemgik hovedkonklusionerne i nyere amerikansk forskning i evidensbaseret læseundervisning. Reutzel repræsenterede i denne sammenhæng den almene læseforskning. Mange af punkterne i Reutzels gennemgang af evidensbaseret viden bygger på en skelsættende rapport fra USA's nationale læsepanel. Læsepanelet blev nedsat i 1997 og havde til opgave at vurdere effekten af de pædagogiske metoder og tilgange, der blev anvendt i læseundervisningen. Tre år senere, i 2000, fremlagde panelet sine konklusioner i rapporten Teaching children to read. (Findes online, kontakt Videncenter for Synshandicap for at få tilsendt direkte link til pdf). Rapporten peger på fem faktorer som helt afgørende for gode læsefærdigheder:
I et foredrag, der var tæt pakket med data og litteraturreferencer, gennemgik Reutzel en række konkrete, evidensbaserede metoder til at styrke disse fem faktorer. En række af Reutzels foredrag, inklusive dette, findes som PowerPoint på følgende link: http://www.cehs.usu.edu/ecc/web/resources.html Metoderne stammer som nævnt fra den almene læseundervisning, men i de fleste tilfælde er der ingen praktiske barrierer for at anvende dem i forhold til blinde og svagsynede elever. Metodevalg og konsekvensProfessor Diane Haager fra California State University, Los Angeles talte om RTI: Response to Intervention. RTI er en tilgang til at afdække, om en elev har brug for en særlig eller anderledes pædagogisk indsats. Ofte er kriteriet for en special-pædagogisk indsats, at en elev ikke opnår de resultater, man kunne forvente på baggrund af hans eller hendes generelle intelligens og evner. RTI bygger i stedet på, at læreren løbende tester eleven for at se, om der fortsat er fremskridt. Hvis udviklingen (fx i læsehastighed) står i stampe eller ligefrem bliver negativ, skifter man gradvist til mere og mere intensive undervisningsmetoder. RTI bygger på standardiserede test og evidensbaserede metoder. I den sammenhæng understregede Diane Haager, at evidensbaserede materialer og aktiviteter kun er effektive, når de bruges som tilsigtet, dvs. som beskrevet i den metode, der er evidenstestet. Et andet vigtigt aspekt er samarbejdet mellem de forskellige undervisere for at sikre sammenhæng mellem de metoder, der anvendes i den almene undervisning og dem, der anvendes i evt. supplerende specialundervisning. "Løb, mor, løb, løb, løb!"Anna Swenson er en erfaren og meget anset punktunderviser fra delstaten Virginia. Hun er bl.a. forfatter til grundbogen "Beginning with Braille" fra 1999, som bl.a. beskriver konkrete aktiviteter til begynderpunktundervisning. Aktiviteterne er forankret i almene læseteorier og beskrevet, så de kan tilpasses den enkelte elevs behov. Anna Swensons foredrag på konferencen fokuserede på læseforståelse og flydende læsning – to af de fem centrale faktorer, som det nationale læsepanel fandt frem til. Swenson anbefalede bogen Teaching for Comprehending and Fluency af Fountas og Pinnell (2006). I bogen opstilles ti principper, som hun tager udgangspunkt i som underviser og vejleder i læsning for blinde og svagsynede:
Anna Swenson nævnte et par særlige taktile metoder til læseundervisningen. For eksempel arbejdede man i en klasse med nogle opgaveark, som eleverne skulle løse eller læse op tre gange med maks. 10 % fejl. Hver gang den punktlæsende elev havde klaret arbejdsarket, blev der sat en hæfteklamme i arket – og når der var tre hæfteklammer i arket, røg det i "Aldrig Mer'-posen". Ved udgangen af måneden eller året vendte eleven bunden i vejret på Aldrig Mer'-posen og nød at mærke, hvor stor bunken var. Når seende elever arbejder visuelt med at beskrive opbygning eller forløb af en historie, kan punktlæsende elever bruge taktile materialer. Anna Swenson havde gode erfaringer med materialet "Picture Maker" fra American Printing House for the Blind (http://www.aph.org).
Foto af Picture Maker. Picture Maker er en tavle og et antal taktile figurer, som kan fæstnes på tavlen ved hjælp af Velcro™. Sættet koster ca. 600 kr. og købes i USA. Man kan naturligvis også anvende andre taktile materialer, som man køber eller selv fremstiller. Pointen er at give eleverne et redskab til at fremstille en symbolsk og overskuelig repræsentation af en historie. Det kan fx bruges som udgangspunkt for en diskussion i klassen eller som grundlag for at sammenligne forskellige historier. Og det sikrer, at den blinde elev ikke hægtes af, når resten af klassen diskuterer butterfly- og aktantmodeller eller opstiller relationsdiagrammer. MatematikSom led i en doktorafhandling har Patricia Myers fra Marshall University foretaget et rundspørge blandt skolelærere og synskonsulenter med blinde og svagsynede elever. Formålet var at afdække, hvilke særlige strategier og hjælpemidler der blev benyttet i undervisningen i matematik på højt niveau – og hvilke af disse lærerne i øvrigt vurderede som gode. Myers var selv overrasket over, hvor få af de særlige strategier og hjælpemidler lærerne kendte og/eller benyttede. Med hensyn til lærernes vurdering af de benyttede metoder understregede hun, at undersøgelsen ikke siger noget om, hvordan strategier eller hjælpemidler har været anvendt. Selv de bedste materialer og strategier kommer naturligvis til kort, hvis man anvender dem forkert eller overfladisk. I Myers' undersøgelse var kuglerammen fx enten ukendt eller blev vurderet som uegnet af de fleste deltagere. I kontrast hertil har norske synspædagoger imidlertid beskrevet, hvordan en skole med stor succes introducerede kuglerammen til alle elever i en klasse, hvor der var en blind elev. Eleverne tog (efter en vis indledende skepsis) kuglerammen til sig med begejstring, og især de svage elever gjorde store fremskridt. (Projektet er omtalt i Synshandicap nr. 3, 2008, se artiklen Matematik og syns-handicap). Myers' doktorafhandling vil blive udgivet online i februar 2010 og vil komme til at indgå i Videncentrets bibliotek. Ud over selve undersøgelsens resultater vil afhandlingen bl.a. være af interesse for danske undervisere, fordi den indeholder en omfattende liste over strategier og materialer, der er udviklet specielt med henblik på matematikundervisning for blinde og svagsynede elever. Matematiknotation
Nemeth er født blind i 1918, dvs. i en tid, hvor de fleste blinde børn kom på kostskole, hvor de blev undervist sammen med andre blinde og stærkt svagsynede elever. Han gik imidlertid i den lokale skole som integreret elev. Han blev tidligt interesseret i matematik og ville også gerne videreuddanne sig inden for dette felt. Men, som han sagde: "Jeg havde vejledere, så det blev psykologi i stedet!" Trods en master-uddannelse i psykologi havde han efterfølgende svært ved at finde arbejde inden for sit felt. Til sidst spurgte hans kone ham, om han ikke hellere ville være arbejdsløs matematiker end arbejdsløs psykolog, og Nemeth vendte tilbage til studierne. Det var i denne forbindelse, han udviklede sit eget private notations-system, som altså senere blev amerikansk standard for videnskabelig notation på punktskrift. Nemeth blev efterfølgende professor i matematik og forbløffede i sin undervisning både studerende og kolleger ved at fylde indtil flere tavler med komplekse (men læselige) ligninger – skrevet med kridt. Grib og begribAbraham Nemeth anbefaler, at blinde elever arbejder med taktil grafik tidligt og ofte. På et tidspunkt, siger han, når man grænsen for, hvor langt man kan komme i matematik uden grafer, figurer osv., og hvis dette tidspunkt er første gang, man møder en taktil tegning, er opgaven alt for kompliceret. I det hele taget anbefaler Nemeth, at blinde børn helt konkret får fingrene i så meget af verden som overhovedet muligt. Det er en pointe, der blev nævnt af flere andre på konferencen, og som naturligvis også gælder normaltseende elever: God læseforståelse forudsætter god omverdens- og begrebsforståelse. BAGGRUND: Matematik og punktskrift i Danmark I Danmark anvendes typo-grafisproget LaTeX, når der produceres materialer til skole- og gymnasieelever, der bruger punktskrift. LaTeX forudsætter såkaldt 8-punkt, dvs. en udvidet version af punktskriften, hvor de oprindelige seks punkter er suppleret med to ekstra punkter. 8-punkt er udviklet for at give et større tegnsæt. De seks punkter i traditionel punktskrift gør det muligt at konstruere 64 tegn. Tegn herudover må derfor opbygges af flere enkelttegn. Med 8-punkt kan man skrive 256 forskellige tegn, og det giver et tegnsæt, der i omfang svarer til det, der anvendes i trykt tekst i Vesten. Man kan læse en kort introduktion til LaTeX på firmaet Sensus' websted: http://www.sensus.dk/wiki/doku.php?id=latex Om konferencen Konferencen Getting in Touch With Literacy afholdes hvert andet år og har de seneste år haft 4-500 deltagere. Præcise oplysninger om dato og sted for næste konference foreligger ikke endnu, men vil blive annonceret på Videncentrets websted, når de udmeldes. Artikel: Veje til et stærkt skriftsprog Se evt. artikel om 2007-konferencen, Veje til et stærkt skriftsprog, i Synshandicap nr. 2, 2008. (Findes på Videncentrets websted, http://www.visinfo.dk/).
| |
|
|
|
|
Denne side er kapitel 6 af 12 til publikationen "Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap Nr. 4, 2009". |
|