|
Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap Nr. 4, 2009
Bedst På Nettet 2009 – en blandet oplevelse
Af Bue Vester Andersen
Hvert år vurderer IT- og Telestyrelsen kvaliteten af de offentlige websteder i konkurrencen "Bedst På Nettet". Konkurrencen blev lanceret i 2001 og indeholdt oprindeligt en række krav om tilgængelighed for borgere med funktionsnedsættelser. I 2009 valgte IT- og Telestyrelsen at nedtone disse krav. I denne artikel vurderer Bue Vester Andersen tilgængeligheden af årets prisvindere.
Den 1. december blev årets priser i Bedst På Nettet uddelt. Bedst På Nettet er den årligt tilbagevendende konkurrence om, hvilke myndigheder og institutioner der har den bedste hjemmeside inden for kategorier som fx regional og kommunal forvaltning, statslig forvaltning, sundhedsinstitutioner osv. Indtil i år blev der stillet visse grundlæggende krav til en hjemmesides tilgængelighed for handicappede, hvis den skulle nomineres til en pris.
Desværre besluttede IT- og Telestyrelsen i foråret, at tilgængelighed for alle ikke længere skulle spille så stor en rolle i Bedst På Nettet, og Danske Handicaporganisationer (DH) så sig derfor nødsaget til at udtræde af dommerpanelet.
På den baggrund er det i år specielt spændende at se, hvor tilgængelige prisvinderne egentlig er, da der nu ikke længere er nogen "vagthund" til at holde øje med tilgængeligheden under bedømmelsen. På samme tid er det spændende at se, om aftalen om åbne standarder, der bl.a. stiller krav om tilgængelighed, nu begynder at gøre sin virkning i praksis.
Allerførst må vi desværre konstatere, at Bedst På Nettets egen hjemmeside, http://www.bedstpaanettet.dk/, selv er faldet noget af på den, hvad tilgængeligheden angår. De nye spilleregler for konkurrencen, det såkaldte vurderingsgrundlag, kan hentes på hjemmesiden i form af tre PDF-dokumenter, der ikke opfylder kravene til tilgængelighed. Hvis man vil se bedømmelsesresultatet for en given hjemmeside, kan man også hurtigt få problemer. Her står for hvert spørgsmål oplistet samtlige svarmuligheder, fx Ja/Nej/ikke-relevant, men det konkrete svar for den givne hjemmeside er kun markeret ved at stå med fed skrift. Så hvis man af en eller anden grund ikke kan se, om en tekst står med fed skrift, kan man slet ikke læse resultaterne.
Statslig forvaltning
Erhvervs- og Byggestyrelsen (http://www.ebst.dk/) vandt prisen i kategorien statslig forvaltning. Ud fra deres egne kommentarer til bedømmelsen kan man se, at de er meget bevidste om, hvilke standarder der skal overholdes, herunder også tilgængelighed. Man må sige, at det også er lykkedes i praksis, og hjemmesiden er et flot bevis på, at tilgængelighed sagtens kan lade sig gøre, når man er bevidst om det.
Kommunal forvaltning
Gentofte Kommune (http://www.gentofte.dk/) bliver især rost for sin udbyggede selvbetjeningsløsning. Desværre er store dele af siden umulige at bruge uden en mus. Det gælder bl.a. indgange til selvbetjeningssystemet. Her er der altså tale om, at man tilsyneladende har en meget fin butik, men at der absolut ikke er adgang for alle. Dette stemmer godt overens med den selvevaluering, som Gentofte Kommune har lavet i forbindelse med Bedst På Nettet. Her skriver de, at de ikke har gjort særlig meget ud af tilgængelighed for handicappede på deres hjemmeside.
Forskning og uddannelse
Ingeniørhøjskolen i Århus (http://www.iha.dk/) vandt i kategorien forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Det bliver i Bedst På Nettets omtale nævnt, at siden er udviklet i løbet af kort tid, og det har muligvis præget det manglende fokus på tilgængelighed.
På siden er der en del film, som præsenterer højskolen for kommende studerende. En del af dem er med tekst men uden lyd, så her har man udelukket synshandicappede og ordblinde. Andre er med lyd, men uden undertekster, så her er hørehandicappede udelukket fra at deltage. Desuden bliver fx overskrifter, som kan gøre det meget lettere at navigere og finde rundt på en hjemmeside, anvendt meget usystematisk og indimellem til alt muligt andet end opmærkning af overskrifter, hvilket skaber nogen forvirring. Endelig ligger højskolens blad, Genius, på hjemmesiden i et helt utilgængeligt format.
Portal om arbejdsmiljø
I kategorien portaler vandt http://www.arbejdsmiljoviden.dk/. Siden klarer sig godt et langt stykke ad vejen, hvad tilgængelighed angår. Desværre er en del overskrifter på siden lavet som billeder, ikke som tekst. Det gør dem umulige at forstørre for svagsynede, og betyder desuden, at siden sandsynligvis ser meget mærkelig ud på en mindre skærm, f.eks. en mobil-telefon.
Kulturinstitution
Stevns Bibliotekerne (http://www.bibliotek.stevns.dk/) vandt i kategorien kulturinstitutioner, og det er fjerde gang, det sker. De er tilsyneladende bare rigtig gode, og det gælder også tilgængeligheden på deres hjemmeside. Man siger jo, at man kun bemærker tilgængeligheden, når den mangler, og det er denne hjemmeside et godt eksempel på. Nogle småfejl er oven i købet blevet rettet siden sidste år.
Sundhedsinstitution
I kategorien sundhedsinstitutioner vandt Hillerød Hospital (http://www.hillerodhospital.dk/). I lighed med Ingeniørhøjskolens hjemmeside og Gentofte Kommune kan man se resultatet af, at de ifølge deres eget udsagn ikke gør særlig meget ud af tilgængelighed for alle på deres hjemmeside. Uden at bruge en mus er det umuligt at bruge en masse forskellige tilsyneladende tilfældige links, deriblandt mange links på forsiden. Der findes på siden en hel del introduktionsvideoer om sygehuset, men også de er umulige at nå, hvis man ikke kan bruge en mus.
Øvrige myndigheder: ATP
Endelig vandt ATP (http://www.atp.dk/) i kategorien øvrige myndigheder. Denne side er i det store og hele rimeligt tilgængelig at færdes på. Desværre har de i nogle tilfælde brugt overskriftsmarkeringer til at markere links, hvilket kan virke noget forvirrende.
Flere prisvindere skuffer
Samlet set må vi desværre konstatere, at det med Bedst På Nettet i sin nye skikkelse nu er muligt at blive tildelt en pris for en hjemmeside, selvom den er temmelig utilgængelig.
Her skal specielt fremhæves Gentofte Kommune og Hillerød Sygehus, hvis hjemmesider vel burde være for alle borgere, men som absolut ikke er det. I den modsatte ende af spektret har vi Stevns bibliotekerne og Erhvervs- og Byggestyrelsen. Sidstnævnte fremhæver i øvrigt sin egen forpligtelse til at overholde de åbne standarder som en drivkraft for bl.a. tilgængeligheden.
Endelig kan vi endnu en gang se, at tilgængeligheden afhænger nøje af, hvor meget fokus man giver området. De institutioner, som gør noget ud af tilgængeligheden, både i indkøb og i den daglige drift, opnår også en hjemmeside, der kan bruges af alle.
Vejledning om web-tilgængelighed: IT- og Telestyrelsen, Kompetencecenteret it for alle (KIA) tilbyder rådgivning om bl.a. udformning af tilgængelige websteder. Læs mere på http://www.itst.dk/.
Temaartikel: Se også artiklen Tilgængelighed på internettet en fordel for alle i Syns-handicap nr. 2, 2009. Artiklen indeholder bl.a. interview med en dansk kommunal webkoordinator. Artiklen findes i arkivet for nyheds-breve på Videncentrets websted, http://www.visinfo.dk/.

|