Videncenter for Synshandicap udgiver nu en revideret udgave af "Håndbog om undervisning af blinde og svagsynede elever i musik". Bogen henvender sig især til undervisere i integrerede sammenhænge, fx folkeskoler, gymnasier og musikskoler.
Musik har gennem historien været betragtet som en oplagt udtryksform for blinde og stærkt svagsynede. Mange har ligefrem ment, at det manglende eller nedsatte syn af sig selv skulle medføre særlige musikalske evner. Selv om det er en myte, er det klart, at musik er en aktivitet hvor blinde og svagsynede har gode muligheder for at deltage på lige fod, fordi det vigtigste udgangspunkt er høresansen.
For at sikre fuld inddragelse af blinde og svagsynede elever i musikundervisningen, er der dog en række særlige forhold, musiklæreren skal være opmærksom på. For eksempel kan man som punktnodelæser ikke spille fra bladet, ligesom den indbyrdes kontakt og afstemning i en sammenspilsgruppe, der tit sker via øjenkontakt og kropssprog, må ske på andre præmisser.
I 1994 udgav Videncenter for Synshandicap "Håndbog om undervisning af blinde elever i faget musik". I forbindelse med genoptryk er bogen blevet revideret og udkommer nu i en opdateret udgave. Bogen videregiver både specifikke og mere overordnede erfaringer fra musikundervisning. Mange af overvejelserne er ikke kun relevante i forhold til musikundervisning, men også i forhold til undervisning af blinde og svagsynede elever generelt.
God undervisning afhænger også af gode rammer og en god omgangsform. Derfor giver bogen også råd om, hvordan man som normaltseende kan ledsage en blind elev, og om, hvordan man tager højde for det manglende eller nedsatte syn i det daglige samvær. For eksempel bør man sige, hvem man er, når man hilser på eleven, og man skal gøre eleven opmærksom på det, hvis der er kommet nyt inventar i musiklokalet, eller hvis der er flyttet rundt på tingene siden sidst.
Forfatteren til den reviderede udgave er Fritz Pedersen, som i en årrække har undervist i musik på Instituttet for Blinde og Svagsynede.
Fritz Pedersen: Håndbog om undervisning af blinde og svagsynede elever i musik. 2009, 48 sider. Bogen kan bestilles gratis hos Videncenter for Synshandicap i diverse formater, bl.a. på tryk og som DAISY-lydbog.
Af René Ruby, ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet
Handicapbegrebet er kulturelt og historisk bestemt og varierer altså både geografisk og over tid. Ph.d.-stipendiat René Ruby har set nærmere på, hvad begrebet "handicap" dækker over i dag.
Den måde, man i dag tænker begrebet "handicap" på, er et produkt af flere årtiers udvikling – og selv i dag findes der ingen klar definition af begrebet. Det er dynamisk og under konstant udvikling. Nogle opfatter begrebet på en lidt "gammeldags" måde, hvor der er tale om et individ med en fysisk, psykisk eller intellektuel "fejl", mens andre opfatter begrebet som et facit af en funktionsnedsættelse plus en række barrierer i omgivelserne. Når jeg imidlertid omtaler forståelsen af, at begrebet "handicap" dækker over en fejl eller mangel hos det enkelte menneske, som "gammeldags", så skyldes det, at man siden 1970'erne er gået fra en begrebsforståelse, der tager udgangspunkt i det fysiske og funktionelle til en begrebsforståelse, der lægger vægt på det relationelle og miljørelaterede. Og det er især den sidste forståelse, som jeg vil beskrive nærmere.
Den hidtil klareste og mest dynamiske definition på handicapbegrebet er det miljørelaterede handicapbegreb, som vi fx finder i FN's Standardregler om lige muligheder for handicappede fra 1993. Her laves der et skel mellem begreberne funktionsnedsættelse og handicap. Funktionsnedsættelse beskrives som betegnelse for et stort antal funktionsmæssige begrænsninger som følge af fysiske, intellektuelle eller sansemæssige funktionshæmninger, mens betegnelsen "handicap" defineres som tab eller begrænsning af mulighederne for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Det, vi ser her, er, at begrebet "handicap" defineres ud fra en relation mellem et menneske med funktionsnedsættelse og dets omgivelser – og at der her sættes fokus på manglerne ved omgivelserne.
Samme definition findes også i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap fra 2006, der netop er tiltrådt af Danmark. Af præamblen fremgår det, at konventionen anerkender, at "handicap" er et resultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsbestemte og omgivelsesmæssige barrierer, som hindrer dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.
Disability Studies er betegnelsen på den internationale forskning i handicap, som har gjort op med forståelsen af, at handicap alene er en fejl eller mangel ved det enkelte menneske. En af de mest kendte og markante forskere inden for Disability Studies er den engelske professor Mike Oliver, som selv er handicappet. Han arbejder med betegnelserne "den individuelle model" og "den sociale model", som groft sagt kan oversættes til henholdsvis den medicinske og funktionelle handicapforståelse og den relationelle og miljørelaterede handicapforståelse.
I den individuelle model er der ifølge Oliver to centrale punkter. For det første placerer den problemet fra handicappet i individet, og for det andet ser den årsagen til dette problem som stammende fra de funktionelle begrænsninger eller tab. Sætter man den sociale model over for den individuelle model, så benægter den sociale model ikke de problemer, som skaber et handicap, men placerer i stedet problemerne i samfundet og ikke i individet. I den sociale model er det altså ikke de individuelle begrænsninger – uanset om de er fysiske, psykiske eller intellektuelle – som er grunden til problemet, men samfundets svigt i forhold til at tænke på og gøre plads til mennesker med funktionsnedsættelse, når samfundet skal indrettes.
Det kan måske lyde lidt højtflyvende, men Olivers tanke er, at det er samfundet, som gør mennesker med funktionsnedsættelse til handicappede, og konsekvenserne heraf rammer ikke vilkårligt individer, men handicappede systematisk som en gruppe.
Handicap er altså noget, som lægges oven på funktionsnedsættelsen i form af unødvendig isolation og eksklusion fra fuld deltagelse i samfundet.
Oliver skelner således mellem funktionsnedsættelse, som er beskrivelsen af den fysiske krop, og handicap, som er begrænsninger skabt af den sociale organisering, der ikke tager eller kun tager ringe hensyn til mennesker med funktionsnedsættelse – og derved ekskluderer dem fra deltagelse i sociale aktiviteter. Oliver og Disability Studies gør dermed op med en ellers næsten naturgiven sammenhæng mellem den fysiske krop og en social situation. Dette kan sammenlignes med det opgør, der fx er sket inden for hhv. kvindebevægelsen og blandt de sorte, som har brudt en lignende næsten naturgiven sammenhæng mellem køn eller hudfarve og en social situation.
Det vil være stærkt forenklet at sætte lighedstegn mellem handicapforståelsen i Disability Studies og den forståelse af handicap, som afspejles i internationale konventioner, deklarationer og standardregler. Et gennemgående fællestræk er dog, at handicap er et samspil mellem funktionsnedsættelse og omgivelserne. Det lader altså til, at definitionen af handicap kan sættes på formlen: Funktionsnedsættelse plus barrierer lig handicap.
I denne formel er der flere perspektiver. For det første indebærer formlen, at handicappet kan fjernes, hvis barriererne fjernes. Hvis vi følger denne tankegang med blinde som eksempel, kan vi konkludere, at fx manglende ledelinjer på gader og stræder er en barriere, som gør blinde til handicappede, da blinde uden ledelinjerne ikke kan færdes uafhængigt af andre mennesker. Det vil sige, at sørger samfundet for, at der er ledelinjer overalt, så fjerner de en barriere, hvilket betyder, at blinde – på dette område – ikke længere vil være handicappede. Blinde vil fortsat have en funktionsnedsættelse i form af en synsdefekt, men denne vil som følge af samfundets indretning ikke længere indebære et handicap. I denne forståelse af handicapbegrebet ligger også, at blinde ikke nødvendigvis er handicappede hele tiden. Det afhænger af situationen. Er en gangstrækning fx markeret med en ledelinje, er handicappet fraværende, men i det øjeblik ledelinjen ophører eller ikke er gennemtænkt, er handicappet atter til stede.
Eksempel på en indsats for at fjerne (og undgå) barrierer: Universitets- og Bygningsstyrelsens retningslinjer for adgangsarealer ved egne bygninger. Kilde: http://www.sbi.dk/tilgaengelighed
For det andet har det relationelle eller miljørelaterede handicapbegreb (funktionsnedsættelse plus barrierer lig handicap) et klart politisk sigte: at gøre handicappede til en politisk kategori. Handicap opstår på grund af samfundsmæssige barrierer, men disse barrierer kan nedbrydes eller minimeres gennem politiske tiltag i form af lovgivningsmæssig regulering. Det relationelle handicapbegreb lægger op til lovgivningsmæssige tiltag i form af tilgængelighedsstandarder, forbud mod diskrimination og forskelsbehandling med videre – og dermed mulighed for positiv forandring.
Artiklen er tidligere bragt i Blindesagen nr. 5, 2009, udg. af Dansk Blindesamfund.
Om René Ruby: René Ruby er Ph.D-studerende ved Københavns Universitet, Saxo Instituttet, Afd. for historie. René Ruby, som selv er blind, skriver aktuelt på en afhandling om blinde i det danske samfund og Dansk Blindesamfunds historie i det 20. århundrede.
Supplerende læsning: Videncenter for Synshandicap har en række artikler og to afhandlinger af René Ruby til udlån i biblioteket. Se øvrige forslag til bøger og artikler om handicapbegrebet i næste artikkel.
Som supplement til René Rubys artikel om handicapbegrebet (s. 2 og 4) omtales her et lille udvalg af de bøger og artikler i Videncentrets bibliotek, der omhandler handicapbegrebet og sprogbrugen på området. Materialet kan lånes eller fås i kopi (fx ved at skrive til bestilling@visinfo.dk).
Per Fugelli, professor i social-medicin ved Universitetet i Oslo, foreslår betegnelsen "midlertidigt frihedsberøvet", fordi det er samfundets rammebetingelser, der afgør, hvor handicappet man bliver ud fra et givet personligt udgangspunkt. Han sætter funktionsevne lig med "biologi gange kultur gange politik i anden" og mener altså, at den omgivende kultur og de politiske beslutninger mangedobler effekten af fx nedsat synsevne.
Den katolske præst Thomas J. Carroll (USA, 1909-1971) betegnede erhvervet blindhed/ svagsynethed som en personlig katastrofe, som den enkelte må have hjælp til at overvinde. Han opregnede i alt 20 tab, der ledsager opstået blindhed.
Kenneth Jernigan, mangeårig formand for det største amerikanske blindeforbund, National Federation of the Blind (NFB), afviser Carrolls "katastrofesyn" og betegner blindhed som én egenskab blandt mange andre.
I nogle sammenhænge er blindheden en hindring (fx når man skal spille rundbold), i andre er det ligegyldigt (fx når man skal holde en historieforelæsning). Handicappet afhænger altså af situationen og omgivelserne.
Den amerikanske handicapforsker Edvin C. Vaughan afviser "mennesket først"-sprogbrugen, som især er udbredt i USA og Storbritannien. Ved at sige "en person, der blind" eller "et menneske med blindhed" vil man markere, at personen først og fremmest er et menneske, mens funktionsnedsættelsen kommer i anden række. Vaughan (og det amerikanske blindeforbund NFB) mener, at denne usædvanlige og markante sprogbrug er med til at skille handicappede ud som anderledes.
Vin West er far til en blind pige og handicappolitisk aktiv. Han er fortaler for betegnelsen "handicappede mennesker/personer" frem for "mennesker med handicap", fordi handicappet skyldes samfundsskabte barrierer. Han afviser "mennesker med handicap" som et udtryk, der placerer problemet – og dermed ansvaret – hos den enkelte.
Bjarne Bjelke Jensen, konsulent ved Videnscenter for Bevægelseshandicap, betegner handicapbegrebet som et krydsfelt, sammenflettet af skiftende betydninger. I den meget spændende og velskrevne bog "Handicap som krydsfelt" diskuterer han handicapbegrebet og ser bl.a. på de skiftende definitioners konkrete betydning i forhold til fx registrering, forskning og velfærdspolitik.
Kapitlet "Dansen om definitionerne" tager udgangspunkt i den svenske ph.d.-forsker Lars Grönviks forsøg på at finde en universel definition af handicap. Grönvik konkluderer, at det aldrig vil være muligt at finde én fast definition af handicap, som altid er gældende.
I stedet opstiller han fem definitions-familier, som anvendes afhængigt af formålet: Den funktionelle definition (baseret på den enkeltes funktionsevne), den sociale model, den relative definition (situationsbetinget), den administrative definition (baseret på offentlige støtte- og kompensationsordninger) samt den subjektive definition.
Af Bendt Nygaard Jensen
Omtale af Søren Holmgrens selvbiografiske bog "Blind tillid. Vejen til personlig succes.".
Dette århundredes første årti er præget af et stort antal biografier og selvbiografier om kendte og ukendte personer, sportsstjerner, erhvervsfolk, jægersoldater, fængslede mordere, rockere m.fl. Mange af disse bøger handler om personlig udvikling og beskriver hovedpersonen gennem et kortere eller længere livsforløb. En særlig udgivelse i dette boghav er Søren Holmgrens selvbiografi. Søren er ikke landskendt, men har i kraft af sin personlige udvikling og faglige indsats markeret sig inden for især it-branchen og ikke mindst som blind mønsterbryder i en seende verden.
I en alder af 17 år blev Søren Holmgren klar over, at øjensygdommen retinitis pigmentosa (RP) ville gøre ham blind. Gennem hans barn- og ungdom havde sygdommen gradvist udviklet sig og voldt ham problemer med at deltage i aktiviteter, som krævede normalt syn. Søren lærte sig selv at kompensere så godt som muligt for synsproblemerne. Da han søgte kommunen om hjælp, tilbød socialrådgiveren den unge aktive mand pension. Det godtog Søren ikke – og her startede han sit eget selvudviklingsprojekt.
I bogen fortæller Søren levende og meget reflekteret om at være blind i en seende verden og om, hvordan han bevidst arbejder med at udvikle de personlige kompetencer, som gør det muligt for ham at uddanne sig, forfølge sit mål om at blive sælger og arbejde professionelt på normale vilkår, stifte familie og etablere private og professionelle netværk. Alt dette lykkes for Søren – med en stor personlig indsats og understøttet af, at han får ansættelse i et multinationalt firma (IBM), som har et mål om mangfoldighed i sin personalepolitik.
En væsentlig katalysator for dette personlige projekt er Sørens intense aktivitet som elitesportsudøver på det danske goalballlandshold og som OL-deltager og guldmedaljevinder. Oplevelserne med goalball-holdet bruger Søren til en målrettet udvikling af egne kompetencer – kompetencer, som han senere anvender og udvikler i sin erhvervskarriere. Søren beskriver nogle personlige metoder og værktøjer, som han udvikler for sig selv og bruger i sin livs-management. Han beskriver en selvkonstrueret "komfortzone", som består af den adfærd, de holdninger og det miljø, som giver ham mulighed for at deltage på lige vilkår. "Komfortzonen" udvides og udfordres hele tiden – både af Søren selv og af omgivelsernes forventninger eller mangel på samme.
Søren Holmgrens beretning er domineret af en stærk præstationsorientering, kontrol, motivation og lyst til at styre sin egen tilværelse – en imponerende selvudvikling med stor åbenhed over for at lære af både nederlag og succes. Han beskriver rollemodeller og mentorer, som har betydet meget for hans egen udvikling. Som sælger blev Søren selv en rollemodel på grund af sine effektive metoder og gode resultater. Som foredragsholder har han videreformidlet dette i mange forskellige sammenhænge.
Er Søren Holmgren også rollemodel for andre blinde? Det giver beretningen ikke noget entydigt svar på, og det er næppe Søren Holmgrens mål med bogen. Beretningen er speciel på grund af sine gode beskrivelser og analyser af blindhedens indflydelse på personlige udviklingsmuligheder, men beretningen er også almen og inspirerende for enhver, som søger inspiration til selvudvikling og karriereplanlægning med eller uden et synshandicap.
Søren Holmgren: Blind tillid. Vejen til personlig succes. Fortalt til Henriette Bendix, People's Press, København 2009, 277 sider
Af Hans Nørgaard, viceforstander, Synscentralen i Vordingborg (schn@vordingborg.dk)
Ny undersøgelse viser, at blinde og svagsynede elever klarer sig gennemsnitligt lidt bedre til afgangsprøverne i 9. klasse end folkeskolens øvrige elever. Undersøgelsen viser også, at lovens muligheder for fravigelser fra det almindelige prøveforløb anvendes af næsten alle elever.
Det er en almen opfattelse blandt synskonsulenter for skolebørn, at blinde og svagsynede elever i folkeskolen klarer sig fagligt på linje med skolens øvrige elever. Andersen og Holstein undersøgte en række forhold for blinde og svagsynede børn i folkeskolen i 1979 og konkluderede dengang, at de integrerede elever klarede sig fagligt på linje med de øvrige elever. Det er imidlertid ikke undersøgt, om dette stadig holder stik, her tredive år senere. Synskonsulenternes Samråd besluttede derfor at indsamle data fra afgangsprøverne i 2006/07 for at få et aktuelt billede af forholdet. Denne undersøgelse er publiceret i Synshandicap nr. 4, 2007 fra Videncenter for Synshandicap og er nu fulgt op af en tilsvarende undersøgelse for skoleåret 2007/08.
Interessen for blinde og svagsynedes faglige niveau grunder sig på flere forhold. For det første er det naturligt at rette særlig opmærksomhed mod blinde og svagsynede elevers muligheder for at tilegne sig fagligt stof, fordi sansetabet skaber særlige forudsætninger for tilgængeligheden af undervisningsmaterialer, undervisningsmetoder og praktiske forhold. Det aktualiseres også af tidens fokus på fagligheden i folkeskolen.
For det andet har der været kritik af gennemførelsesprocenten for blinde og svagsynede elever i folkeskolens afgangsprøver, og i forlængelse heraf er det også interessant at undersøge, hvordan blinde og svagsynede elever klarer sig fagligt.
For det tredje har det synsfaglige fokus i en årrække været rettet mod elevernes sociale forankring i skolemiljøet, fordi mange har erfaret, at der er en større risiko for, at blinde og svagsynede elever bliver socialt isolerede, end tilfældet er for de fleste andre børn. Med dette fokus kunne der være en risiko for, at de fag-faglige hensyn var for lidt i fokus, og det har også af den grund, været oplagt at undersøge blinde og svagsynede elevers faglige niveau, når de forlader folkeskolen.
Synskonsulenterne fik tilsendt et spørgeskema, som skulle udfyldes for de elever, som havde gennemført folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse. I undersøgelsen blev der indlagt spørgsmål om elevernes synsevne (visus), klassestørrelser, skolestørrelser og brug af hjælpemidler samt støttetimer. Det var tanken at undersøge sammenhæng mellem karakterniveau og nogle af de nævnte forhold.
Antallet af blinde og svagsynede elever kendes statistisk alene fra den årlige redegørelse fra Synsregisteret under Kennedy Centret (http://www.kennedy.dk). Heraf fremgår det, at der i den aldersgruppe, som dækker 0.–10. klasse, er 1.355 børn. I de kommuner, der modtager vejledning fra Synscentralen i Vordingborg, går 40 % af eleverne i folkeskolens almindelige klasser. Overføres dette til landsplan, kan det antages, at der er 49 elever pr. klassetrin/ årgang.
Der er modtaget 17 besvarelser; det svarer til 35 % af det antal, der kunne forventes, hvis alle besvarede spørgeskemaet.
Konsulenterne blev bedt om at opgive, hvor mange blinde og svagsynede elever der afsluttede 9. klasse i 2008, så der svarprocenten kunne opgøres. Imidlertid besvarede kun ganske få den del af undersøgelsen, så om de 17 besvarelser dækker alle blinde og svagsynede elever, der afsluttede 9. klasse i 2008, er uvist. Imidlertid meddelte 6 af i alt 18 inddragne synskonsulenter, at der i deres vejledningsområde ikke var blinde eller svagsynede elever, der skulle aflægge prøve i 9. klasse i 2008. Det er givetvis en medvirkende forklaring på, at antallet af besvarelser ikke var så stort.
Sammenlignes de to undersøgelser fra 2007 og 2008, ses den samme tendens til, at gruppen af blinde og svagsynede elever i gennemsnit klarer sig lidt bedre end eleverne i gennemsnit gør på landsplan. Det gælder alle fag.
Af pladshensyn er tabellerne fra undersøgelsen udeladt i denne artikel. Opgørelserne findes på hjemmesiden for Synscentralen i Vordingborg: http://www.visus.dk og på http://www.syndanmark.dk. Denne artikel med opgørelser kan desuden rekvireres hos Videncenter for Synshandicap.
Referencer:
S.E. Andersen & B.E. Holstein (1979). Blinde i folkeskolen. Første del. Undersøgelse. København: Danmarks Lærerhøjskole
Overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne. Unge 18-25-årige med synshandicap. Center for Ligebehandling af Handicappede. 2005
Online udgave: http://www.clh.dk/index.php?id=847
* I overensstemmelse med Undervisningsministeriets regler er det skolelederen, der giver tilladelse til fravigelser fra det almindelige prøveforløb samt brug af hjælpemidler og særlige materialer. Skal der ske tilpasninger af prøvesituationen ud over de muligheder, der er nævnt i bekendtgørelsen, skal der søges dispensation i ministeriet.
FN's konvention om rettigheder for mennesker med handicap har øget opmærksomheden på brug af teknologiske hjælpemidler og universelt design (design for alle).
Et af de konkrete resultater er oprettelsen af Europæisk forum for deltagelse og teknologi (European Forum on Participation and Technology (EUPaTe). Dette forum vil tage relevante emner op og tilbyde en platform, hvor interesserede brugere og eksperter fra forskning, erhvervsliv og den offentlige sektor kan diskutere, udveksle ideer og afholde workshopper.
Gruppens hovedopgave er at afklare, hvordan teknologi kan bruges til at fremme og lette deltagelse og forebygge, at der opstår barrierer for inklusion. Et af de områder, der især har interesse, er konventionens henvisning til anvendelse og fremme af universelt design i udvikling af standarder.
Der er p.t. igangsat to europæiske projekter på området. Begge ligger helt på linje med arbejdet i Standardiseringsudvalget for IT-tilgængelighed under Dansk Standard, som Helle Bjarnø, Videncenter for Synshandicap er formand for (udvalg S-437, læs evt. mere på http://www.ds.dk).
I det ene projekt, USEM (User Empowerment in Standardisation), har man gennemført uddannelsesforløb for medlemmer af handicaporganisationer i medlemslandene for at lette deres deltagelse i standardiseringsudvalg. Der er på denne baggrund opstillet nogle principper for brugerdeltagelse i standardiseringsarbejde. Læs mere på http://www.usem-net.eu.
Det andet projekt, Stand4all, har til formål at
Der er i dette projekt planlagt to træningsforløb, et i Bruxelles i november 2009 og et i London i 2010 (her vil der måske være mulighed for dansk deltagelse).
Kontakt og opfølgning
Interesserede kan kontakte Helle Bjarnø (hbj@visinfo.dk) for yderligere information.
Læs mere på http://www.stand4all.eu
Ny dansk undersøgelse viser, at ældre med nethindesygdom har væsentligt nedsat kontrastsyn, når de benytter de traditionelle sparepærer. Såkaldte halogenglødepærer giver et bedre kontrastsyn. Undersøgelsen vil om kort tid blive offentliggjort i et internationalt anerkendt lægetidsskrift; denne artikel bygger bl.a. på en pressemeddelelse fra forfatterne til undersøgelsen.
Fra 1. september i år er glødepærer over 100 watt forbudt i EU, og over de næste tre år udfases de øvrige watt-typer, indtil glødepærerne er helt ude af markedet i 2013. Det mest velkendte alternativ til glødepæren, den almindelige sparepære, er teknisk set et lille lysstofrør. Den bruger langt mindre energi, men har også langt ringere farvegengivelse. Det forringer den æstetiske oplevelse fx af kunst og af maden på tallerkenen.
En ny dansk undersøgelse dokumenterer, at de almindelige sparepærer også forringer den objektive synskvalitet hos ældre med aldersbetinget makulade-generation (AMD). Sparepærernes lys begrænser AMD-patienternes kontrastsyn. Det kan især være farligt på trapper, hvor det bliver sværere at se trinene.
Cirka 12 % af alle danskere over 60 år lider af øjensygdommen AMD, som også kaldes alderspletter på nethinden. Sygdommen forringer evnen til at se detaljer og giver bl.a. problemer med at læse de små bogstaver i avisen eller undertekster på tv. Hver fjerde dansker over 80 år har AMD.
En undersøgelse af 70 AMD-patienter dokumenterer nu, at sparepærelys kraftigt nedsætter deres evne til at se kontraster, dvs. evnen til at se skygger og konturer. Kontraster har afgørende betydning for vores orienteringsevne, og derfor vil nedsat kontrastsyn betyde en øget risiko for faldulykker.
Et alternativ til den almindelige sparepære er halogenglødepæren (kaldes også krystalpære). Den har en halogenstift i stedet for glødetråden og samme størrelse og form som glødpæren – og endnu vigtigere: Den har samme farvegengivelse.
Undersøgelsen testede også AMD-patienternes syn med belysning fra en halogenglødepære. I denne belysning var patienterne markant bedre til at se kontraster. Ingen af de 70 deltagere fik at vide, hvilke lyskilder de blev bedt om at vurdere. Da de efter testen blev bedt om at udpege deres foretrukne lyskilde, valgte 75 % af dem halogenglødepæren, mens ingen valgte sparepæren.
"Undersøgelsen viser, at blandingen af sparepærer og AMD-patienter er en rigtig dårlig cocktail. Trapper er et godt eksempel. Her er det netop kontrasten mellem trinenes lysog skyggeflader, der afgør, hvor man sætter fødderne. Det er derfor rimeligt at antage, at sparepærer skaber en øget risiko for faldulykker," siger Henrik Holton, optometrist på Synscentralen i Vordingborg og medansvarlig for undersøgelsen. Han mener desuden, at sparepærer også giver problemer for ældre uden AMD, fordi kontrastsynet naturligt forringes med alderen. En række studier viser, at nedsat syn – især kontrastsyn – er en stor risikofaktor i forhold til faldulykker blandt ældre.
I undersøgelsen deltog 70 AMD-patienter med en gennemsnits-alder på 79 år. De blev bl.a. bedt om at læse ord trykt i forskellige gråtoner. Plancherne blev skiftevis belyst med en sparepære og en halogenglødepære med præcis samme lysstyrke. Sparepæren, der blev brugt til undersøgelsen, var af bedste kvalitet på markedet. For at minimere forskellen på de to lyskilder havde dens lys desuden samme farvetone som halogenglødepæren.
Bag undersøgelsen står optometrist Henrik Holton fra Synscentralen i Vordingborg, læge Michael Albeck fra Odense Universitetshospital, læge Claus R. Johnsen fra Roskilde Sygehus og lysarkitekt Asger Bay Christiansen fra Laboratoriet LYS & SYN.
Foranlediget af oplæg fra Dansk Blindesamfund og Landsforeningen af forældre til blinde og svagsynede har Det Landsdækkende Synsråd (DLS) drøftet forholdene for synshandicappede børn. Det ser ud til, at kommunalreformen har medført store forskelle fra kommune til kommune på, hvordan vejledning
og rådgivning til børn og forældre foregår.
DLS har derfor besluttet at arbejde med et oplæg til en individuel rehabiliteringsplan, som kan danne grundlag for en fælles national indsats for at sikre, at et synshandicappet barn fra første dag er en inkluderet borger. DLS søger inspiration i den obligatoriske finske rehabiliteringsplan og i, hvordan det finske støttesystem for synshandicappede børn er organiseret – nationalt, regionalt og lokalt.
Den individuelle rehabiliteringsplan i Finland omfatter hjælpemidler, terapi, familiekurser og planer for dagpleje og skolegang. Centralsygehusenes rehabiliteringsbehandlere koordinerer den lokale indsats i samarbejde med familierne, terapeuterne, dagplejen og skolen. Centralsygehusene har ansvaret for overgangen mellem de forskellige faser i børnenes rehabilitering. For disse faser er der nedskrevet specifikke planer: en for førskolebørn, en for børn op til 12 år og en for overgangen fra skole til det erhvervsrettede uddannelsesvalg.
I Danmark findes der ikke en fælles aftalt rehabiliteringsplan. Før kommunalreformen havde synsrådgivningerne i deres tilbud tilnærmet sig mere eller mindre identiske løsninger, dog med forskelle i vægtning og omfang. Efter kommunalreformen er billedet blevet mere broget, da den enkelte kommune nu er afgørende for rehabiliteringens omfang og indhold.
DLS arbejder derfor på et notat med forslag til indholdet i en dansk individuel rehabiliteringsplan. Dansk Blindesamfund og Videncenter for Synshandicap står for udredningen.
Til orientering for DLS har Instituttet for Blinde og Svagsynede udarbejdet en oversigt med status over den landsdækkende opgavefordeling og arbejdsgrupper inden for IKT (informationsog kommunikationsteknologi).
Oversigten beskriver arbejdet i de forskellige arbejdsgrupper på området: Dansk Blindesamfunds arbejdsgrupper, Jaws-gruppen, Storskriftgruppen, Edb-lærernes faggruppe, FSCU-gruppen samt AEK-gruppen. Notatet kan bestilles hos Videncentret.
Af Dorte Herholdt Silver
På den årlige ForumVision-konference i september i Göteborg var fokus denne gang på beskæftigelse, og der var spændende nyt fra både forskere, praktikere og brugerorganisationer. Blandt andet vil det svenske blindeforbund finde frem til nutidens blindeerhverv, og en doktorafhandling har kortlagt studielivet for handicappede studerende ved hjælp af den "tidsgeografiske metode". Ud over de svenske foredrag havde konferencen også bidrag fra Norge, Danmark og Storbritannien.
De fleste blinde og svagsynede borgere i EU er økonomisk inaktive ifølge undersøgelser foretaget af den europæiske blinde-union EBU. "Økonomisk inaktiv" vil sige, at man hverken er i arbejde, under uddannelse eller aktivt jobsøgende. I enkelte EU-lande er den erhvervsaktive gruppe lige netop i overtal (i Sverige er tallet fx 57 % økonomisk aktive mod 43 % inaktive). I Storbritannien og Tyskland er omkring to tredjedele økonomisk inaktive, og i Østeuropa stiger tallet til næsten 90 %.
På denne baggrund udformede Fred Reid og Philippa Simkiss fra det britiske blindeinstitut RNIB i 2008 og 2009 en undersøgelse af, hvordan forskellige EU-lande håndterer erhvervsrehabilitering for blinde og svagsynede, og – ikke mindst – hvilken effekt tiltagene har. Undersøgelsen, som blev udført for EBU med støtte fra EU-kommissionen, ser på forholdene i Sverige, Tyskland, Rumænien samt UK (Storbritannien & Nordirland). I et appendiks inddrages desuden franske forhold.
Ud over at dokumentere situationen i de nævnte lande rejser rapporten en interessant diskussion om de grundlæggende betingelser for god adgang til beskæftigelse. Tysk lovgivning operer fx med en kvoteordning, hvor 5 % af de ansatte i virksomheder med mere end 200 medarbejdere skal være personer med funktionsnedsættelser. I Sverige foregår rehabiliteringskurser på lokale rådgivningscentre, mens man i Tyskland lægger vægt på internatkurser. Frankrig har et udbredt system af beskyttede værksteder, mens man andre steder satser langt mere på at skaffe adgang til det integrerede jobmarked.
På ForumVision-konferencen afviste Fred Reid, at det var muligt (eller ønskværdigt) at finde ét system, der var andre tilgange overlegent. Den valgte tilgang skal passe til det overordnede "økosystem", den skal fungere i. Men det betyder ikke, at man ikke kan låne enkeltelementer fra hinanden eller lade sig inspirere til nye måder at gøre tingene på.
Læs foredraget (på svensk)
En udførlig svensksproget sammenfatning af Fred Reids og Philippa Simkiss' foredrag findes på ForumVisions websted: http://www.forumvision.org/images/Fred.doc
Ergoterapeut Lene Sørensen fortalte om en kvalitativ undersøgelse, der blev foretaget i Århus i 2007-2008. Gennem interview med blinde/svagsynede medarbejdere, normaltseende kolleger og chefer afdækkede undersøgelsen, hvad der har betydning for blinde og stærkt svagsynede medarbejderes deltagelse på arbejdspladsen. Undersøgelsen og dens hovedkonklusioner er omtalt i Synshandicap nr. 1, 2009. Artiklen kan fås hos Videncenter for Synshandicap i diverse formater eller downloades fra Videncentrets websted, http://www.visinfo.dk.
Seniorforsker Eva Magnus ved Universitetet i Sør-Trøndelag (Norge) forsvarede tidligere i år sin ph.d.-afhandling, "Student, som alle andre", som handler om hverdagen for handicappede studerende og sammenhænge mellem funktionsnedsættelse og deltagelse i studielivet.
Projektet bygger på bidrag fra 19 handicappede studerende, som skrev "tidsgeografisk dagbog" i en uge, efterfulgt af kvalitative interview og drøftelser i fokusgrupper.
Den tidsgeografiske metode er udviklet af Torsten Hägerstrand ved Lunds Universitet. Metoden beskriver menneskers handlinger i tid og rum. Konkret førte de 19 studerende dagbog over, hvad de foretog sig, hvor det foregik, hvor længe aktiviteten varede, og hvem de var sammen med. Optegnelserne gør det muligt at dokumentere livsmønstre og livsbetingelser.
En af de unge bemærkede efterfølgende: "Jeg begynte å tenke over hva jeg egentlig gjorde. Sånne usynlige ting som folk egentlig ikke tenker over hvor mye tid det tar. Det er sånne rutiner som du bare gjør. Og når du plutselig skal sette deg ned og beskrive det, så blir det sånn, oi, så mye tid av døgnet går med til å holde meg selv i gang."
Metoden kan således give den enkelte en ny indsigt i sin hverdag; indsigt, som bl.a. kan bruges til at tilrettelægge hverdagen bedre.
Metoden kunne også bruges som dokumentation i forhold til ansøgninger om støtte: Argumentet om, at visse dagligdags opgaver tager "betydeligt længere tid", kan få mere vægt, når man fx kan konkretisere, at det gennemsnitligt tager halvanden time at få børstet tænder og komme i tøjet – eller at transporten til studiestedet tager en time med offentlig transport, mens andre kan klare turen med 20 minutter på cyklen.
Endelig kan metoden anvendes efter fx genoptræning eller tildeling af assistance til at vurdere, hvordan interventionen har påvirket personens hverdag.
Fordi metoden ikke kun beskriver tidsforbrug, men også sted, og hvem man er sammen med, giver den et ganske detaljeret og konkret billede af, hvordan forskellige vilkår påvirker livsmønster og livsbetingelser.
Læs afhandlingen
Eva Magnus' afhandling findes på følgende web-adresse: ntnu.diva-portal.org/smash/ record.jsf?pid=diva2:232092
Bertil Sköld er leder af et projekt for det svenske blindeforbund, SRF, som skal udpege fremtidens job for blinde og svagsynede. Potentielle jobtyper analyseres ud fra arbejdets karakter og krav – et kriterium for et velegnet job er, at det passer til "gennemsnits-Svensson": Jobbet skal kunne klares af et flertal af blinde og/eller svagsynede, ikke kun af de få, som er udstyret med særlige personlige egenskaber i form af fx intelligens, charme eller gåpåmod.
I nogle af de job, der vurderes som uegnede, vil man således sagtens kunne finde mennesker med synshandicap, men projektets fokus er på job, der har et potentiale for mange blinde/ svagsynede.
Projektet løber over tre år og afsluttes i 2011.
Link til kort projektbeskrivelse: http://www.ungasynskadade.se/viewpage.php?page=1316
Om ForumVision
ForumVision er en svensk sammenslutning af forskere og praktikere, der arbejder med synshandicap. Hvert år i september afholder foreningen en konference om et aktuelt emne.
Læs mere på foreningens websted: http://www.forumvision.org
Af Bendt Nygaard Jensen
Ligesom i Danmark er der i Sverige for tiden stor interesse for evidensbaseret viden og metodik i habiliterings- og rehabiliteringsindsatsen. En udredning fra det svenske hjælpemiddelinstitut beskriver videns- og metodeudviklingen inden for synshabilitering og -rehabilitering.
Inden for stadigt flere områder stilles der krav om en evidensog vidensbaseret indsats, som giver en målbar effekt for brugerne. Kravet om evidens og målbarhed, som vi kender fra sundhedssektoren, forsøges overført til andre sektorer som fx undervisnings- og socialområdet. En stor del af tilbuddene til mennesker med synshandicap findes i den sociale sektor. Men hvordan ved vi, at den habilitering og rehabilitering, som udføres her, har effekt for personer med synshandicap?
Og hvordan sikrer man, at indsatserne baseres på evident viden?
Det er en debat, der også har præget det svenske samfund, og som har foranlediget det svenske Hjælpemiddelinstitut til at gennemføre en udredning for at identificere og beskrive eksisterende og mulige vidensområder, teoridannelser og behandlingsmetoder inden for habilitering og rehabilitering af blinde og svagsynede. Heri indgår også en granskning af det videnskabsteoretiske grundlag, som de involverede vidensområder hviler på. Udredningen havde desuden til formål at medvirke til debat om og udvikling af det brede vidensområde, som synshabilitering og -rehabilitering dækker.
Rapportens første del beskriver de grundlæggende forståelser og paradigmer på sundhedsområdet. Som teoretisk baggrund for habilitering og rehabilitering trækkes vidensområderne aktivitetsvidenskab og specialpædagogik frem sammen med tværvidenskabelig forskning og virksomhed. Begreberne sundhed, aktivitet, deltagelse og læring defineres med udgangspunkt i verdenssundhedsorganisationen WHO's klassifikation af funktionstilstand, funktionsbegrænsninger og helbred, ICF.
I anden del af rapporten undersøges behandlingsmetoder og den evidens, der findes for dem i tilgængelige videnskabelige studier. Både kvantitative og kvalitative studier inddrages i bedømmelsen af metoder og evidens på synsområdet.
Afsluttende ser man i rapporten på, hvad der skal til for at udvikle teorier og metoder, som kan generere evidens, og hvilke muligheder og risici der er ved den stærke fokus på evidens.
Rapportens forfattere mener ikke, at evidenskravet strikt kan overføres til synsområdet. Det skyldes dels, at den forskning, der skal karakterisere og sikre evidensen, er en mangelvare – både nationalt og internationalt. Og dels, at et kvalificeret arbejde med evidens kræver egentlig forskningsmetodisk viden, for at man kan kvalitetsvurdere, evaluere og sammenligne resultater fra forskellige typer af videnskabelige studier.
For alligevel at styrke vidensgrundlaget for indsatsen anbefaler forfatterne, at man på synsområdet i højere grad anvender systematiske metoder og redskaber for at dokumentere arbejdet. Dette kan både danne grundlag for fremtidige forskningsindsatser og for en bedre og bredere udveksling af erfaringer med kolleger.
Bestilling: Kunskapsutveckling inom synsområdet, Hjälpmedelsinstitutet, 2008. Pris 75 SKr. forsendelse. Bestilles online eller downloades på http://www.hi.se under punktet "Publicerat".
| CSUN – Technology and Persons with Disabilities |
21.-25. marts 2010 - Los Angeles Californien, USA Information: http://www.csunconference.org | |
| Third European Conference on Psychology and Visual Impairment 2010 |
30.-31. marts 2010 - Vilnius, Litauen Information: Ingrida Gabrialaviciute, mail: ingrida@lasuc.lt | |
| Workshop om orientering og mobility |
28.-30. april 2010 - Göteborg, Sverige Information: http://www.forumvision.org - Se også kort omtale i dette blad, side 11 ("Om ForumVision) | |
| Society for Disability Studies Conference 2010: Disability in the Geo-Political Imagination |
2.-5. juni 2010 - Philadelphia, USA Information: http://www.disstudies.org/conference/2010 Konference om handicapforskning | |
| 11th International Conference on Computers Helping People with Special Needs |
14.-16. juli 2010 - Linz, Østrig Information: http://www.icchp.org | |
| AER 2010 International Conference |
20.-25. juli 2010 - Little Rock, Arkansas, USA Information: http://www.aerbvi.org - Kontakt evt. Dorte H. Silver, Videncenter for Synshandicap, som deltog i konferencen i 2008. | |
| ICEVI World Conference 2010 | 9.-13. august 2010 - Jomtien, Thailand Information: http://www.icevi.org/13thWC/index.htm | |
| Lancaster Disability Studies Conference | 7.-9. september 2010 - Lancaster University, Lancaster, UK Information: http://www.lancs.ac.uk/disabilityconference | |
| ForumVision: Universelt design | 16.-17. september 2010 - Göteborg, Sverige Information: http://www.forumvision.org - Årets tema er universelt design. Se omtale af 2009-konferencen i dette blad side 10-11. | |
| HITmessen | 21.-22. september 2010 - Hotel Nyborg Strand, Nyborg Information: http://www.hmi.dk/page393.aspx | |
| Closing the Gap | 21.-23. oktober 2010 - Minneapolis, Minnespta, USA Information: http://www.closingthegap.com | |
| 7. Nordiske Handikapphistoriske Konference | 5.-6. maj 2011 - Oslo, Norge | |
| IMC14 – 14th International Mobility Conference | 13.-17. februar 2012 - Palmerston North, New Zealand Information: http://www.imc14.com - Se evt. omtale af den 13. IMC- konference i artiklen "Trafiknyt" i Synshandicap nr. 2, 2009. |
Se yderligere oplysninger om disse og andre arrangementer på http://www.visinfo.dk/konferencer.
På home.swipnet.se/macula-lutea/kal.html findes en omfattende oversigt over begivenheder inden for specialrådgivningsområdet (vedligeholdes af Harry Svensson, Resurscenter syn Stockholm).
Et udvalg af nyt materiale i Videncentrets bibliotek. En del findes online, men mange link er for lange at bringe her. Man kan se link ved at slå titlen op på http://www.visinfo.dk under Litteratursøgning. Hvis materialet ikke findes online, kan det lånes eller fås i kopi hos Videncenter for Synshandicap.
Mike Walker: Dad's view. Low vision – no vision, I: Insight, nr. 21, 2009, s. 47, RNIB, London
Lars Grip: Mediebilden av funktionsnedsättning, Nordiska Handikappolitiska Rådet, Stockholm, 2009 (16 s.)
Terminologisk förvirring, I: Nya Synvärlden nr. 2, 2009, s. 21, Sverige
Susan Dale: Knitting in the dark: narratives about the experience of sight loss in a counselling context, I: BJVI, nr. 3, 2008, s. 269-278, SAGE Publications, London
R.J. Fourie: A qualitative self-study of Retinitis Pigmentosa, I: BJVI, nr. 3, 2007, s. 217-232, SAGE Publications, London
Simon Hayhoe: I'll be deaf when Gucci make hearing aids: A brief introduction to subjective and objective disability, Leicester, 2006 (11 s.)
Jens Stubkjær: En strid om ord og holdninger, I: Fysioterapeuten, nr. 5, 2005, s. 12-15, Danske Fysioterapeuter, Kbh.
John Hull: The broken body in a broken world: A contribution to a Christian doctrine of the person from a disabled point of view, I: Journal of Religion, Disability and Health, nr. 4. 2003, s. 5-23
John Hull: Recognising another world, I: The National Journal for People with Disability, nr. 2, 2001, s. 23-26, Melbourne
Tasha Chemel: An inconvenience for whom?: Making room for narrative strategies in blindness research, Boston (18 s.)
Hanna Fritzson: I småbørnskonsulentens kuffert, I: NYT fra KC, nr. 1, 2009, Kommunikationscentret, Hillerød
Gail C. Showalter: Time for art. Art projects and lessons for students with visual impairments, APH, Louisville, USA, 2002 (44 s. 1 cd-rom)
Tiffany Wild og Ann Allen: Policy analysis of science-based best practices for students with visual impairments, I: JVIB, nr. 2, 2009, s. 113-117, AFB Press, New York
Rosanne Hoffmann og Elaine Kitchel: Adapting science for students with visual impairments. A handbook for the classroom teacher and teacher of the visually impaired, APH, Louisville, USA, 2006 (108 s. 1 cd-rom)
Bryan Gould m.fl.: Accessible science: how to describe STEM images, I: AER Journal, nr. 1, 2009, s. 52-54, AER, Alexandria, USA, 2009
Gaylen Kapperman og Jodi Sticken: Using the braillenote to learn to read and write braille mathematics, I: AER Journal, nr. 1, 2009, s. 37-42, AER, Alexandria, USA, 2009
A.S.H. Piros: "Jeg skjønner ikke hva jeg mener, - søren også!" Sju års utvikling hos en blind-født gutt med autisme i forhold til følelser, trøst og strategier for selvkontroll og mestring, Universitetet i Oslo, 2008 (102 s.) Masteropgave i specialpædagogik.
Helena Andersson og Kerstin Boije af Gennäs: Barn med visuella perceptionssvårigheter, Sverige, 2008 (35 s.)
Visitationsprocessen til vidtgående specialundervisning. Kommunernes ansvar for opgaven efter kommunalreformen, Danmarks Evalueringsinstitut, 2009 (185 s.)
Sagsbehandling i funktionsevnemetoden ved tildeling af handicapkompenserende ydelser, Indenrigs- og Socialministeriet, København, 2009 (40 s.)
Martin Sandø: Borgerstyret Personlig Assistance, I: Social Fokus – Handicap, januar 2009, s. 16, Servicestyrelsen, Odense
J. Lauritsen (red.): Simpel Funktionsmåling, Region Syddanmark, Odense, 2007 (6 s.)
Kristian Mainz: Der er mere at gøre, I: Værn om Synet, nr. 2, maj 2009, s. 12-13, Øjenforeningen Værn om Synet, Kbh.
Tyra Rice Hawkins: CERTS: more than a breathmint – a must for all situations, I: AER Journal, nr. 1, 2009, s. 12-14, AER, Alexandria, USA
Verner C. Petersen: Vildveje i velfærdsstaten, Informations Forlag, Kbh., 2008 (192 s.)
Birgit Rasmussen: Ansøgninger om hjælpemidler og forbrugsgoder, I: RP-Nyt nr. 2, 2009, s. 12-14, RP-gruppen, Dansk Blindesamfund, København
Winnie Ankerdal: At lære – At lære at være sammen – At lære at være, I: Tidsskriftet Special-pædagogik, nr. 5, 2008, s. 54-60
Hans Nørgaard: Det er ikke kun mig, du skal hjælpe, I: Blindesagen, nr. 2, 2009, s. 4-9, Dansk Blindesamfund, Kbh.
Nana Toft: Jeg er Jonathan, I: Blindesagen, nr. 2, 2009, s. 10-11, 13, Dansk Blindesamfund, København
Nana Toft: Det er vigtigt at klare sig selv, I: Blindesagen, nr. 2, 2009, s. 19, 21, Dansk Blindesamfund, København
Sandra Lewis m.fl.: After one year: self-reported transition skills of teens with visual impairments, I: AER Journal, nr. 2, 2009, s. 84-96, AER, Alexandria, USA
David Dulin: Support for children with a visual impairment in Northern Ireland: the role of the rehabilitation worker, I: BJVI, nr. 3, 2008, s. 239-254, SAGE Publications, London
D.R. Shapiro m.fl.: Strategies to improve perceived competence in children with visual impairments, APH, USA, 2003 (12 s.)
Joao Roe: Social inclusion: meeting the socio-emotional needs of children with vision needs, I: BJVI, nr. 2, 2008, s. 147-158, SAGE Publications, London
P.J. Pagliano m.fl.: Helping children with visual impairment develop humour: a review of the literature, I: BJVI, nr. 3, 2007, s. 267-279, SAGE Publications, London
Guiden Det gode møde, Center for Ligebehandling af Handicappede, Kbh., 2009 (79 s.)
Det gode møde. Inspiration til medarbejdere, der løser opgaver hos ældre flygtninge og indvandrere indenfor pleje og praktisk hjælp, Århus Kommune, Århus, 2009 (7 s.)
N. Pisavadia: Understanding the needs of people with sight loss from minority and ethnic communities, I: NB, nr. 41, 2009, s. 10-13, RNIB, London
Nikki Joule og Ros Levenson: People from Black and Minority Ethnic (BME) communities and vision services: a good practice guide, Thomas Pocklington Trust, 2008 (36 s.)
Catharina Månsson: När livet förändras - rehabilitering och lärande vid synnedsättning, I: Nya Synvärlden nr. 2, 2009, s. 6-7, Sverige
National Occupational Standards – Sensory Services, Skills for Care, Leeds, 2008 (238 s.)
BJVI = British Journal of Visual Impairment
JVIB = Journal of Visual Impairment & Blindness
APH = American Printing House for the Blind
RNIB = Royal National Institute of the Blind
"Foreningen for hornhindetransplantation" indsamler og formidler information om hornhindetransplantation. På foreningens websted finder man bl.a. information om øjets anatomi, operationsforløb og nogle af de sygdomme, der kan medføre behov for en hornhindetransplantation. Et andet tilbud på webstedet, der sikkert vil interessere personer, som overvejer eller afventer operation, er personlige beretninger fra andre, der har gennemgået operationen.
Link: http://www.hornhindetransplantation.dk
Sammenslutningen af unge med handicap (SUMH) har lanceret et fireårigt projekt, som skal præge det danske uddannelsessystem i retning af uddannelse for alle. Det overordnede formål med initiativet er at bidrage til, at flere handicappede unge gennemfører en lang eller mellemlang videregående uddannelse.
Projektets websted, http://www.hpu.nu, formidler løbende information om projektet og relevante nyheder om de uddannelsesinstitutioner, der har udarbejdet en handicappolitik.
På webstedet kan interesserede også tilmelde sig nyhedsbrev om projektet.
Det svenske blindeforbund, Synskadades Riksförbund, har lanceret en online samling af klip fra svenske medier, som omhandler blindhed og svagsynethed. Over en periode på godt 14 dage er der indkommet knap 100 artikler, så det er en hastigt voksende samling. Arkivet omfatter både artikler, der direkte omhandler blinde og svagsynede mennesker – fx et nyt tiltag i Krokom kommune, som sikrer gratis ledsagning til blinde og svagsynede borgere – og artikler med mere indirekte relevans, fx at ny genetisk forskning forklarer, hvorfor en bestemt hesterace er særlig udsat for en særlig øjensygdom. Langt de fleste artikler har dog direkte reference til mennesker med synshandicap. Link: http://www.srfriks.org/Bra-att-veta. I menuen til venstre vælges punktet "Om synskador och synskadade i medierna".