Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap – Nr. 3, 2009

Evidens og effekt på synsområdet

Af Bendt Nygaard Jensen

Ligesom i Danmark er der i Sverige for tiden stor interesse for evidensbaseret viden og metodik i habiliterings- og rehabiliteringsindsatsen. En udredning fra det svenske hjælpemiddelinstitut beskriver videns- og metodeudviklingen inden for synshabilitering og -rehabilitering.

Inden for stadigt flere områder stilles der krav om en evidensog vidensbaseret indsats, som giver en målbar effekt for brugerne. Kravet om evidens og målbarhed, som vi kender fra sundhedssektoren, forsøges overført til andre sektorer som fx undervisnings- og socialområdet. En stor del af tilbuddene til mennesker med synshandicap findes i den sociale sektor. Men hvordan ved vi, at den habilitering og rehabilitering, som udføres her, har effekt for personer med synshandicap?

Og hvordan sikrer man, at indsatserne baseres på evident viden?

Det er en debat, der også har præget det svenske samfund, og som har foranlediget det svenske Hjælpemiddelinstitut til at gennemføre en udredning for at identificere og beskrive eksisterende og mulige vidensområder, teoridannelser og behandlingsmetoder inden for habilitering og rehabilitering af blinde og svagsynede. Heri indgår også en granskning af det videnskabsteoretiske grundlag, som de involverede vidensområder hviler på. Udredningen havde desuden til formål at medvirke til debat om og udvikling af det brede vidensområde, som synshabilitering og -rehabilitering dækker.

Teorier

Rapportens første del beskriver de grundlæggende forståelser og paradigmer på sundhedsområdet. Som teoretisk baggrund for habilitering og rehabilitering trækkes vidensområderne aktivitetsvidenskab og specialpædagogik frem sammen med tværvidenskabelig forskning og virksomhed. Begreberne sundhed, aktivitet, deltagelse og læring defineres med udgangspunkt i verdenssundhedsorganisationen WHO's klassifikation af funktionstilstand, funktionsbegrænsninger og helbred, ICF.

Metoder og evidens

I anden del af rapporten undersøges behandlingsmetoder og den evidens, der findes for dem i tilgængelige videnskabelige studier. Både kvantitative og kvalitative studier inddrages i bedømmelsen af metoder og evidens på synsområdet.

Systematik og dokumentation

Afsluttende ser man i rapporten på, hvad der skal til for at udvikle teorier og metoder, som kan generere evidens, og hvilke muligheder og risici der er ved den stærke fokus på evidens.

Rapportens forfattere mener ikke, at evidenskravet strikt kan overføres til synsområdet. Det skyldes dels, at den forskning, der skal karakterisere og sikre evidensen, er en mangelvare – både nationalt og internationalt. Og dels, at et kvalificeret arbejde med evidens kræver egentlig forskningsmetodisk viden, for at man kan kvalitetsvurdere, evaluere og sammenligne resultater fra forskellige typer af videnskabelige studier.

For alligevel at styrke vidensgrundlaget for indsatsen anbefaler forfatterne, at man på synsområdet i højere grad anvender systematiske metoder og redskaber for at dokumentere arbejdet. Dette kan både danne grundlag for fremtidige forskningsindsatser og for en bedre og bredere udveksling af erfaringer med kolleger.

Bestilling: Kunskapsutveckling inom synsområdet, Hjälpmedelsinstitutet, 2008. Pris 75 SKr. forsendelse. Bestilles online eller downloades på http://www.hi.se under punktet "Publicerat".

Denne side er kapitel 10 af 13 til publikationen "Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap – Nr. 3, 2009".
Version nr. 1.0 af 17-11-2009
Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/2009/NYH032009/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2009