Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap – Nr. 3, 2009
Svensk fokus på beskæftigelse
Af Dorte Herholdt Silver
På den årlige ForumVision-konference i september i Göteborg var fokus denne gang på beskæftigelse, og der var spændende nyt fra både forskere, praktikere og brugerorganisationer. Blandt andet vil det svenske blindeforbund finde frem til nutidens blindeerhverv, og en doktorafhandling har kortlagt studielivet for handicappede studerende ved hjælp af den "tidsgeografiske metode". Ud over de svenske foredrag havde konferencen også bidrag fra Norge, Danmark og Storbritannien.
DEN SKJULTE MAJORITET
Mange økonomisk inaktive
De fleste blinde og svagsynede borgere i EU er økonomisk inaktive ifølge undersøgelser foretaget af den europæiske blinde-union EBU. "Økonomisk inaktiv" vil sige, at man hverken er i arbejde, under uddannelse eller aktivt jobsøgende. I enkelte EU-lande er den erhvervsaktive gruppe lige netop i overtal (i Sverige er tallet fx 57 % økonomisk aktive mod 43 % inaktive). I Storbritannien og Tyskland er omkring to tredjedele økonomisk inaktive, og i Østeuropa stiger tallet til næsten 90 %.
Skal der kvoteordninger til?
På denne baggrund udformede Fred Reid og Philippa Simkiss fra det britiske blindeinstitut RNIB i 2008 og 2009 en undersøgelse af, hvordan forskellige EU-lande håndterer erhvervsrehabilitering for blinde og svagsynede, og – ikke mindst – hvilken effekt tiltagene har. Undersøgelsen, som blev udført for EBU med støtte fra EU-kommissionen, ser på forholdene i Sverige, Tyskland, Rumænien samt UK (Storbritannien & Nordirland). I et appendiks inddrages desuden franske forhold.
Ud over at dokumentere situationen i de nævnte lande rejser rapporten en interessant diskussion om de grundlæggende betingelser for god adgang til beskæftigelse. Tysk lovgivning operer fx med en kvoteordning, hvor 5 % af de ansatte i virksomheder med mere end 200 medarbejdere skal være personer med funktionsnedsættelser. I Sverige foregår rehabiliteringskurser på lokale rådgivningscentre, mens man i Tyskland lægger vægt på internatkurser. Frankrig har et udbredt system af beskyttede værksteder, mens man andre steder satser langt mere på at skaffe adgang til det integrerede jobmarked.
Et samfund er et økosystem
På ForumVision-konferencen afviste Fred Reid, at det var muligt (eller ønskværdigt) at finde ét system, der var andre tilgange overlegent. Den valgte tilgang skal passe til det overordnede "økosystem", den skal fungere i. Men det betyder ikke, at man ikke kan låne enkeltelementer fra hinanden eller lade sig inspirere til nye måder at gøre tingene på.
Læs foredraget (på svensk)
En udførlig svensksproget sammenfatning af Fred Reids og Philippa Simkiss' foredrag findes på ForumVisions websted: http://www.forumvision.org/images/Fred.doc
- Link til rapporten "The hidden majority": http://www.euroblind.org/_fichiersGB/hidden-majority.htm
DANSKE ERFARINGER
Ergoterapeut Lene Sørensen fortalte om en kvalitativ undersøgelse, der blev foretaget i Århus i 2007-2008. Gennem interview med blinde/svagsynede medarbejdere, normaltseende kolleger og chefer afdækkede undersøgelsen, hvad der har betydning for blinde og stærkt svagsynede medarbejderes deltagelse på arbejdspladsen. Undersøgelsen og dens hovedkonklusioner er omtalt i Synshandicap nr. 1, 2009. Artiklen kan fås hos Videncenter for Synshandicap i diverse formater eller downloades fra Videncentrets websted, http://www.visinfo.dk.
STUDIELIV
Seniorforsker Eva Magnus ved Universitetet i Sør-Trøndelag (Norge) forsvarede tidligere i år sin ph.d.-afhandling, "Student, som alle andre", som handler om hverdagen for handicappede studerende og sammenhænge mellem funktionsnedsættelse og deltagelse i studielivet.
Projektet bygger på bidrag fra 19 handicappede studerende, som skrev "tidsgeografisk dagbog" i en uge, efterfulgt af kvalitative interview og drøftelser i fokusgrupper.
Tidsgeografisk metode
Den tidsgeografiske metode er udviklet af Torsten Hägerstrand ved Lunds Universitet. Metoden beskriver menneskers handlinger i tid og rum. Konkret førte de 19 studerende dagbog over, hvad de foretog sig, hvor det foregik, hvor længe aktiviteten varede, og hvem de var sammen med. Optegnelserne gør det muligt at dokumentere livsmønstre og livsbetingelser.
En af de unge bemærkede efterfølgende: "Jeg begynte å tenke over hva jeg egentlig gjorde. Sånne usynlige ting som folk egentlig ikke tenker over hvor mye tid det tar. Det er sånne rutiner som du bare gjør. Og når du plutselig skal sette deg ned og beskrive det, så blir det sånn, oi, så mye tid av døgnet går med til å holde meg selv i gang."
Metoden kan således give den enkelte en ny indsigt i sin hverdag; indsigt, som bl.a. kan bruges til at tilrettelægge hverdagen bedre.
Metoden kunne også bruges som dokumentation i forhold til ansøgninger om støtte: Argumentet om, at visse dagligdags opgaver tager "betydeligt længere tid", kan få mere vægt, når man fx kan konkretisere, at det gennemsnitligt tager halvanden time at få børstet tænder og komme i tøjet – eller at transporten til studiestedet tager en time med offentlig transport, mens andre kan klare turen med 20 minutter på cyklen.
Endelig kan metoden anvendes efter fx genoptræning eller tildeling af assistance til at vurdere, hvordan interventionen har påvirket personens hverdag.
Fordi metoden ikke kun beskriver tidsforbrug, men også sted, og hvem man er sammen med, giver den et ganske detaljeret og konkret billede af, hvordan forskellige vilkår påvirker livsmønster og livsbetingelser.
Læs afhandlingen
Eva Magnus' afhandling findes på følgende web-adresse: ntnu.diva-portal.org/smash/ record.jsf?pid=diva2:232092
DE NYE BLINDEERHVERV
Bertil Sköld er leder af et projekt for det svenske blindeforbund, SRF, som skal udpege fremtidens job for blinde og svagsynede. Potentielle jobtyper analyseres ud fra arbejdets karakter og krav – et kriterium for et velegnet job er, at det passer til "gennemsnits-Svensson": Jobbet skal kunne klares af et flertal af blinde og/eller svagsynede, ikke kun af de få, som er udstyret med særlige personlige egenskaber i form af fx intelligens, charme eller gåpåmod.
I nogle af de job, der vurderes som uegnede, vil man således sagtens kunne finde mennesker med synshandicap, men projektets fokus er på job, der har et potentiale for mange blinde/ svagsynede.
Tidsramme og beskrivelse
Projektet løber over tre år og afsluttes i 2011.
Link til kort projektbeskrivelse: http://www.ungasynskadade.se/viewpage.php?page=1316
Om ForumVision
ForumVision er en svensk sammenslutning af forskere og praktikere, der arbejder med synshandicap. Hvert år i september afholder foreningen en konference om et aktuelt emne.
Læs mere på foreningens websted: http://www.forumvision.org
- Sammenfatning fra årets konference findes på foreningens websted: http://www.forumvision.org/images/ref.doc. Videncentret har kopi af enkelte PowerPoint-præsentationer fra konferencen.
- Næste års konference afholdes 16.-17. september 2010 i Göteborg med universelt design som overordnet tema.
- Workshop om mobility: ForumVision afholder workshop om mobility 28.-30. marts 2010 med særlig vægt på ekkolokalisering, mobility for børn samt praktiske øvelser.
Denne side er kapitel 9 af 13 til publikationen "Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap – Nr. 3, 2009".
Version nr. 1.0 af 17-11-2009
Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/2009/NYH032009/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2009