Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap Nr. 3, 2009
Sparepærer giver ringere kontrastsyn hos ældre
Ny dansk undersøgelse viser, at ældre med nethindesygdom har væsentligt nedsat kontrastsyn, når de benytter de traditionelle sparepærer. Såkaldte halogenglødepærer giver et bedre kontrastsyn. Undersøgelsen vil om kort tid blive offentliggjort i et internationalt anerkendt lægetidsskrift; denne artikel bygger bl.a. på en pressemeddelelse fra forfatterne til undersøgelsen.
Fra 1. september i år er glødepærer over 100 watt forbudt i EU, og over de næste tre år udfases de øvrige watt-typer, indtil glødepærerne er helt ude af markedet i 2013. Det mest velkendte alternativ til glødepæren, den almindelige sparepære, er teknisk set et lille lysstofrør. Den bruger langt mindre energi, men har også langt ringere farvegengivelse. Det forringer den æstetiske oplevelse fx af kunst og af maden på tallerkenen.
En ny dansk undersøgelse dokumenterer, at de almindelige sparepærer også forringer den objektive synskvalitet hos ældre med aldersbetinget makulade-generation (AMD). Sparepærernes lys begrænser AMD-patienternes kontrastsyn. Det kan især være farligt på trapper, hvor det bliver sværere at se trinene.
Cirka 12 % af alle danskere over 60 år lider af øjensygdommen AMD, som også kaldes alderspletter på nethinden. Sygdommen forringer evnen til at se detaljer og giver bl.a. problemer med at læse de små bogstaver i avisen eller undertekster på tv. Hver fjerde dansker over 80 år har AMD.
En undersøgelse af 70 AMD-patienter dokumenterer nu, at sparepærelys kraftigt nedsætter deres evne til at se kontraster, dvs. evnen til at se skygger og konturer. Kontraster har afgørende betydning for vores orienteringsevne, og derfor vil nedsat kontrastsyn betyde en øget risiko for faldulykker.
Et alternativ til den almindelige sparepære er halogenglødepæren (kaldes også krystalpære). Den har en halogenstift i stedet for glødetråden og samme størrelse og form som glødpæren – og endnu vigtigere: Den har samme farvegengivelse.
Undersøgelsen testede også AMD-patienternes syn med belysning fra en halogenglødepære. I denne belysning var patienterne markant bedre til at se kontraster. Ingen af de 70 deltagere fik at vide, hvilke lyskilder de blev bedt om at vurdere. Da de efter testen blev bedt om at udpege deres foretrukne lyskilde, valgte 75 % af dem halogenglødepæren, mens ingen valgte sparepæren.
"Undersøgelsen viser, at blandingen af sparepærer og AMD-patienter er en rigtig dårlig cocktail. Trapper er et godt eksempel. Her er det netop kontrasten mellem trinenes lysog skyggeflader, der afgør, hvor man sætter fødderne. Det er derfor rimeligt at antage, at sparepærer skaber en øget risiko for faldulykker," siger Henrik Holton, optometrist på Synscentralen i Vordingborg og medansvarlig for undersøgelsen. Han mener desuden, at sparepærer også giver problemer for ældre uden AMD, fordi kontrastsynet naturligt forringes med alderen. En række studier viser, at nedsat syn – især kontrastsyn – er en stor risikofaktor i forhold til faldulykker blandt ældre.
Om undersøgelsen
I undersøgelsen deltog 70 AMD-patienter med en gennemsnits-alder på 79 år. De blev bl.a. bedt om at læse ord trykt i forskellige gråtoner. Plancherne blev skiftevis belyst med en sparepære og en halogenglødepære med præcis samme lysstyrke. Sparepæren, der blev brugt til undersøgelsen, var af bedste kvalitet på markedet. For at minimere forskellen på de to lyskilder havde dens lys desuden samme farvetone som halogenglødepæren.
Bag undersøgelsen står optometrist Henrik Holton fra Synscentralen i Vordingborg, læge Michael Albeck fra Odense Universitetshospital, læge Claus R. Johnsen fra Roskilde Sygehus og lysarkitekt Asger Bay Christiansen fra Laboratoriet LYS & SYN.
Denne side er kapitel 7 af 13 til publikationen "Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap Nr. 3, 2009".
Version nr. 1.0 af 17-11-2009
Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/2009/NYH032009/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2009