Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap – Nr. 3, 2009

Handicap – et begreb under konstant udvikling

Af René Ruby, ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet

Handicapbegrebet er kulturelt og historisk bestemt og varierer altså både geografisk og over tid. Ph.d.-stipendiat René Ruby har set nærmere på, hvad begrebet "handicap" dækker over i dag.

Den måde, man i dag tænker begrebet "handicap" på, er et produkt af flere årtiers udvikling – og selv i dag findes der ingen klar definition af begrebet. Det er dynamisk og under konstant udvikling. Nogle opfatter begrebet på en lidt "gammeldags" måde, hvor der er tale om et individ med en fysisk, psykisk eller intellektuel "fejl", mens andre opfatter begrebet som et facit af en funktionsnedsættelse plus en række barrierer i omgivelserne. Når jeg imidlertid omtaler forståelsen af, at begrebet "handicap" dækker over en fejl eller mangel hos det enkelte menneske, som "gammeldags", så skyldes det, at man siden 1970'erne er gået fra en begrebsforståelse, der tager udgangspunkt i det fysiske og funktionelle til en begrebsforståelse, der lægger vægt på det relationelle og miljørelaterede. Og det er især den sidste forståelse, som jeg vil beskrive nærmere.

Det miljørelaterede handicapbegreb

Den hidtil klareste og mest dynamiske definition på handicapbegrebet er det miljørelaterede handicapbegreb, som vi fx finder i FN's Standardregler om lige muligheder for handicappede fra 1993. Her laves der et skel mellem begreberne funktionsnedsættelse og handicap. Funktionsnedsættelse beskrives som betegnelse for et stort antal funktionsmæssige begrænsninger som følge af fysiske, intellektuelle eller sansemæssige funktionshæmninger, mens betegnelsen "handicap" defineres som tab eller begrænsning af mulighederne for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Det, vi ser her, er, at begrebet "handicap" defineres ud fra en relation mellem et menneske med funktionsnedsættelse og dets omgivelser – og at der her sættes fokus på manglerne ved omgivelserne.

Samme definition findes også i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap fra 2006, der netop er tiltrådt af Danmark. Af præamblen fremgår det, at konventionen anerkender, at "handicap" er et resultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsbestemte og omgivelsesmæssige barrierer, som hindrer dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.

Studier i handicap

Disability Studies er betegnelsen på den internationale forskning i handicap, som har gjort op med forståelsen af, at handicap alene er en fejl eller mangel ved det enkelte menneske. En af de mest kendte og markante forskere inden for Disability Studies er den engelske professor Mike Oliver, som selv er handicappet. Han arbejder med betegnelserne "den individuelle model" og "den sociale model", som groft sagt kan oversættes til henholdsvis den medicinske og funktionelle handicapforståelse og den relationelle og miljørelaterede handicapforståelse.

I den individuelle model er der ifølge Oliver to centrale punkter. For det første placerer den problemet fra handicappet i individet, og for det andet ser den årsagen til dette problem som stammende fra de funktionelle begrænsninger eller tab. Sætter man den sociale model over for den individuelle model, så benægter den sociale model ikke de problemer, som skaber et handicap, men placerer i stedet problemerne i samfundet og ikke i individet. I den sociale model er det altså ikke de individuelle begrænsninger – uanset om de er fysiske, psykiske eller intellektuelle – som er grunden til problemet, men samfundets svigt i forhold til at tænke på og gøre plads til mennesker med funktionsnedsættelse, når samfundet skal indrettes.

Det kan måske lyde lidt højtflyvende, men Olivers tanke er, at det er samfundet, som gør mennesker med funktionsnedsættelse til handicappede, og konsekvenserne heraf rammer ikke vilkårligt individer, men handicappede systematisk som en gruppe.

Handicap er altså noget, som lægges oven på funktionsnedsættelsen i form af unødvendig isolation og eksklusion fra fuld deltagelse i samfundet.

Oliver skelner således mellem funktionsnedsættelse, som er beskrivelsen af den fysiske krop, og handicap, som er begrænsninger skabt af den sociale organisering, der ikke tager eller kun tager ringe hensyn til mennesker med funktionsnedsættelse – og derved ekskluderer dem fra deltagelse i sociale aktiviteter. Oliver og Disability Studies gør dermed op med en ellers næsten naturgiven sammenhæng mellem den fysiske krop og en social situation. Dette kan sammenlignes med det opgør, der fx er sket inden for hhv. kvindebevægelsen og blandt de sorte, som har brudt en lignende næsten naturgiven sammenhæng mellem køn eller hudfarve og en social situation.

Funktionsnedsættelse + barrierer = handicap

Det vil være stærkt forenklet at sætte lighedstegn mellem handicapforståelsen i Disability Studies og den forståelse af handicap, som afspejles i internationale konventioner, deklarationer og standardregler. Et gennemgående fællestræk er dog, at handicap er et samspil mellem funktionsnedsættelse og omgivelserne. Det lader altså til, at definitionen af handicap kan sættes på formlen: Funktionsnedsættelse plus barrierer lig handicap.

I denne formel er der flere perspektiver. For det første indebærer formlen, at handicappet kan fjernes, hvis barriererne fjernes. Hvis vi følger denne tankegang med blinde som eksempel, kan vi konkludere, at fx manglende ledelinjer på gader og stræder er en barriere, som gør blinde til handicappede, da blinde uden ledelinjerne ikke kan færdes uafhængigt af andre mennesker. Det vil sige, at sørger samfundet for, at der er ledelinjer overalt, så fjerner de en barriere, hvilket betyder, at blinde – på dette område – ikke længere vil være handicappede. Blinde vil fortsat have en funktionsnedsættelse i form af en synsdefekt, men denne vil som følge af samfundets indretning ikke længere indebære et handicap. I denne forståelse af handicapbegrebet ligger også, at blinde ikke nødvendigvis er handicappede hele tiden. Det afhænger af situationen. Er en gangstrækning fx markeret med en ledelinje, er handicappet fraværende, men i det øjeblik ledelinjen ophører eller ikke er gennemtænkt, er handicappet atter til stede.

Eksempel på en indsats for at fjerne (og undgå) barrierer: Universitets- og Bygningsstyrelsens retningslinjer for adgangsarealer ved egne bygninger. Kilde: http://www.sbi.dk/tilgaengelighed

For det andet har det relationelle eller miljørelaterede handicapbegreb (funktionsnedsættelse plus barrierer lig handicap) et klart politisk sigte: at gøre handicappede til en politisk kategori. Handicap opstår på grund af samfundsmæssige barrierer, men disse barrierer kan nedbrydes eller minimeres gennem politiske tiltag i form af lovgivningsmæssig regulering. Det relationelle handicapbegreb lægger op til lovgivningsmæssige tiltag i form af tilgængelighedsstandarder, forbud mod diskrimination og forskelsbehandling med videre – og dermed mulighed for positiv forandring.

Artiklen er tidligere bragt i Blindesagen nr. 5, 2009, udg. af Dansk Blindesamfund.

Om René Ruby: René Ruby er Ph.D-studerende ved Københavns Universitet, Saxo Instituttet, Afd. for historie. René Ruby, som selv er blind, skriver aktuelt på en afhandling om blinde i det danske samfund og Dansk Blindesamfunds historie i det 20. århundrede.

Supplerende læsning: Videncenter for Synshandicap har en række artikler og to afhandlinger af René Ruby til udlån i biblioteket. Se øvrige forslag til bøger og artikler om handicapbegrebet i næste artikkel.

Denne side er kapitel 2 af 13 til publikationen "Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap – Nr. 3, 2009".
Version nr. 1.0 af 17-11-2009
Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/2009/NYH032009/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2009