Af Bendt Nygaard Jensen
I 2008 blev der til det nationale Synsregister tilmeldt 230 børn med et synshandicap. Det er det højeste antal i syv år, hvor antallet i gennemsnit har omkring 200 nytilmeldte om året.
I alt er der ved udgangen af 2008 registreret 1.955 blinde og svagsynede børn i danske kommuner. Det viser årsberetningen fra Synsregistret ved Kennedy Centret. Ifølge Lov om social service er der indberetningspligt til registret, medmindre forældrene modsætter sig dette, og registreringen skønnes derfor at være nær komplet. Denne grad af registrering på børneområdet er i øvrigt enestående i verden.
Synsregistret sikrer, at kommunen modtager oplysninger, når et barn eller en ung er diagnosticeret som blind eller stærkt svagsynet. Hermed kan der hurtigt tages initiativ til at yde støtte og specialrådgivning til familien, daginstitution, skole, fritidsordning m.fl.
Synshandicappede børn er en lille handicapgruppe. Overlæge dr. med. Hanne Jensen fra Synsregistret pointerer da også i årsberetningen, at der er få svagsynede og blinde børn i de enkelte kommuner: "Da det er kommunernes ansvar at tilbyde den hjælp og vejledning, som disse børn har krav på, er det åbenlyst, at den enkelte kommune ikke har eller aldrig vil få ekspertise til at varetage egne børn alene. Derfor er et samarbejde over kommunegrænserne nødvendigt også for at sikre, at den faglige viden, som synskonsulenterne besidder, ikke går tabt," skriver Hanne Jensen.
Når et synshandicap konstateres, er hurtig kontakt mellem barn, familie og en fagkyndig synskonsulent vigtig for iværksættelsen af den nødvendige rådgivning og støtte. "Desværre er der tegn på, at kommunerne nøje vurderer, i hvilket omfang de vil gøre brug af synskonsulenternes ekspertise, og det er blevet et stort administrativt arbejde for konsulenterne at få bevillingen hjem," skriver Hanne Jensen i årsberetningen.
Årsberetningen er på 10 sider og fås i kopi hos Videncentret.
Af Lone Dyekjær, IBOS og Bendt Nygaard Jensen. Afsnittet "Baggrund", side 3: Dorte Herholdt Silver
Unikt samarbejde mellem synsfaglige mobilityundervisere og naturvidenskabelige forskere om viden om ekkolokalisering – anvendelsen af lyd til orientering. I marts aflagde den amerikanske mobility-instruktør Daniel Kish besøg i Danmark for at fortælle om sine erfaringer med brug af og undervisning i ekkolokalisering. Kish bruger selv udtrykket "flash sonar" om teknikken.
De særlige færdigheder, som blinde mennesker benytter for at færdes sikkert og at orientere sig uden brug af synet, kaldes orientering og mobility (O&M). O&M-undervisning omfatter bl.a. brugen af den lange hvide stok som orienteringshjælpemiddel, men samtidig trænes man også i at bruge sine andre sanser som supplement til den information, der opfattes via stokken. Her spiller hørelsen en central rolle, både via opfattelsen af lyde fra trafik m.m. og via ekkolokalisering – opfattelse af omgivelserne gennem tilbagekastet lyd.
I marts 2009 blev der i Kerteminde på formidlingscentret Fjord og Bælt afholdt en workshop om ekkolokalisering hos mennesker og dyr. Her mødtes to forskellige verdener i form af O&M-specialister fra Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS) og dyreadfærdsforskere.
Anledningen til, at disse vidt forskellige fagområder fandt sammen, var, at mobilityinstruktør Daniel Kish fra Wold Access for the Blind var i Danmark – i første omgang inviteret uafhængigt af både Fjord og Bælt og Instituttet for Blinde og Svagsynede. Dette sammentræf gav basis for den utraditionelle tværfaglige kontakt og udveksling af viden.
Ekkolokalisering er en teknik, som udnytter, at den lyd, man udsender, reflekteres tilbage fra det, den rammer. Derigennem kan dyr og mennesker få information om, hvad der er omkring dem, og hvor det er, og derigennem få hjælp til at navigere.
Daniel Kish bruger kliklyde, som han producerer med tungen. Andre klapper, fløjter eller bruger lyden fra stokken – det er alt sammen ekkolokalisering. Det centrale i Daniel Kish' tilgang er, at han i sin undervisning i ekkolokalisering har fokus på muligheder og ikke på begrænsninger. I hans personlige liv har denne tilgang været med til at gøre det muligt for ham at cykle, tage på vandreture uden seende ledsager og meget andet.
Sammen med dyreadfærdsforskere, der arbejder med flagermus og med havpattedyrene hvaler, delfiner og marsvin, satte Daniel Kish og de danske mobility-eksperter fokus på dyrs og blinde menneskers evner til at orientere sig ved hjælp af lyd.
Daniel Kish har mere end 40 års erfaring i ekkolokalisering eller flash sonar, som han foretrækker at kalde det. På baggrund af sin lange erfaring både personligt og som underviser kan han sætte ord på, hvad det er, der foregår, rent perceptuelt.
Det kunne dyreadfærdsforskerne godt lide. De er ikke vant til, at undersøgelsesobjekterne selv kan fortælle om den praktiske anvendelse af ekkolokalisering!
Mobilityeksperterne præsenterede de elementer, der indgår i O&M-undervisning med særlig fokus på høretræning. Dyreadfærdsforskerne fandt det meget givende, at mobilityeksperterne deltog, og de sagde, at indsigten i mobility som arbejdsområde var meget instruktiv for dem som forskere. Til gengæld oplevede mobilityeksperterne, at det var spændende at få indblik i grundforskning på feltet og i de meget avancerede forsøgsopstillinger og målemetoder, der er nødvendige for at skabe evidens for forskningsresultaterne.
Deltagerne fra synsområdet fik således indblik i en anden verden og fik etableret kontakt med nogle mennesker og et naturvidenskabeligt grundforskningsområde, som der forhåbentlig kan indgås nye relationer med. Derigennem kan der skabes nye muligheder inden for rehabilitering af synshandicappede. Inspirationen var uden tvivl gensidig, ikke mindst fordi Daniel Kish konkret og overbevisende kunne demonstrere teknikken i praksis og diskutere dens teoretiske, metodiske, kognitive og pædagogiske implikationer.
BAGGRUND OG BONUSINFO:
Ekkolokalisering udnyttes af både dyr og mennesker. Delfiner og (hav-)marsvin bruger kliklyde til at orientere sig og finde bytte. Flagermus udsender skrig med meget høj frekvens. Blinde mennesker kan lære sig at bruge tilbagekastet lyd fra fx klik med tungen, håndklap, fløjten eller lyden af stokkespidsen mod underlaget. Radarteknologi bygger også på princippet om tilbagekastet lyd.
I forbindelse med Daniel Kish' besøg i Danmark producerede TV2 / Fyn indslaget "Blinde kan finde vej med lyd" (varighed: 2 minutter). Indslaget findes som en video på følgende link:
Linket åbner en side, hvor videoen automatisk afspilles. På samme side ligger også en kort dansk artikel om Daniel Kish.
Daniel Kish er hovedstifter af og direktør for "World Access for the Blind", en almennyttig organisation, der via rådgivning og undervisning arbejder for at give blinde redskaberne til et aktivt liv. På organisationens websted findes link til et omfattende materiale om især ekkolokalisering i form af videoer, artikler og længere afhandlinger.
Bo Schenkman og Mats Nilsson fra Stockholms Universitet har i en årrække forsket i ekkolokalisering. Deres forskning og eksperimenter har fokuseret både på de rent tekniske akustiske faktorer og på den kompleksitet, der kommer ind i billedet, når man inddrager brugerens oplevelse i praksis. Bl.a. har de forsøgt at kortlægge, hvilke typer af lyd og rum der egner sig bedst til ekkolokalisering (fx en lang, hvislende s-lyd eller et kort, præcist klik). På en workshop ved ForumVision-konferencen i Göteborg i 2008 fortalte de om deres seneste projekt, hvor de har lavet lydoptagelser af ekkolokalisering. Optagelserne er lavet, ved at en person har bevæget sig rundt med mikrofoner i ørerne, mens han producerer de lyde, han normalt bruger til at ekkolokalisere med. Målet er at afprøve, om man på denne måde kan træne ekkolokalisering til brug i orientering og mobility.
I juli 2008 indledte de to sammen med en række virksomheder og andre forskere projektet "LISTEN: Auralization". Målet er at udvikle et it-program, der kan simulere lydsiden af et byrum på planlægningsstadiet. Målet er, at arkitekter og byplanlæggere skal kunne auralisere et fysisk miljø, ligesom det visualiseres i modeller og tegninger.
Af Dorte Herholdt Silver
Demens er et indsatsområde i vækst i danske kommuner, ligesom det er tilfældet i andre lande med en udbygget ældresektor. Det skyldes både, at der generelt bliver flere ældre, og at rehabiliteringsområdet har stigende opmærksomhed på demens. Kombinationen af sansehandicap og en kognitiv funktionsnedsættelse som demens byder på særlige udfordringer. I denne artikel giver vi et overblik over nogle af de aktuelle tiltag og udgivelser om emnet.
Kombinationen af demens og sansehandicap er en stor udfordring, bl.a. fordi de to typer af funktionsnedsættelse på samme tid kan sløre og forstærke hinanden.
De kan sløre hinanden, fordi det kan være svært for omverdenen at afgøre, om kommunikationssvigt eller tab af funktionsevne skyldes det ene eller det andet aspekt. Og de kan forstærke hinanden, fordi det selvsagt bliver vanskeligere at finde mening i det, man oplever, når både det sansemæssige indtryk og den kognitive bearbejdning af det er svækket.
Endelig kan de diagnosticerede funktionsnedsættelser komme til at fylde så meget i billedet, at de skygger over andre mulige årsager til tab af funktionsevne eller initiativ, fx depression eller andre fysiske sygdomme.
Denne udfordring svarer i en vis grad til den, der gælder udviklingshæmmede med sansehandicap. En særlig udfordring for ældre med et aldersbetinget sansetab er, at de skal omstille sig og tilegne sig nye færdigheder for at kompensere for sansetabet – og generelt er netop omstilling og det at tilegne sig ny viden og færdigheder særlig svært for en person med demens.
På den internationale AER-konference i Chicago i 2008 præsenterede de to amerikanske synspædagoger Marshall Flax og Don Golembiewski et bud på, hvordan man i praksis kan gribe denne udfordring an. De understregede, at de ikke betragtede sig som eksperter, men at de valgte at holde foredraget, fordi der var så lidt dokumenteret viden om netop denne problemstilling.
Foredraget byggede dels på en litteratursøgning (med begrænset resultat), dels på interview med fagfolk om deres mere eller mindre vellykkede bestræbelser på at styrke gruppens selvstændighed og funktionsniveau.
Hovedpointen i de indsamlede erfaringer er, at demens gør det svært at overskue og træffe valg i komplekse sammenhænge. Derfor er det afgørende at minimere "støj" og øge overskueligheden. I praksis kan man fx placere krydderier til mexicansk mad i én plasticbøtte og krydderier til bagning i en anden – og rydde ud i samlingen af grydeskeer ved siden af komfuret.
I det hele taget er overskuelighed et nøgleord, og det gælder både den fysiske indretning og planlægningen af dagens og ugens forløb.
Videnscentret for Døvblindblevne har også særligt fokus på demens og har bl.a. afholdt en række temamøder om døvblindhed og kognitive problemer. Videncenter for Synshandicap deltog i et af disse temamøder i februar 2009.
Her deltog 14 døvblindekonsulenter, som hver havde forberedt en kort, anonymiseret case, som blev delt rundt og drøftet. Beskrivelserne omhandlede dels situationer, hvor konsulenten var i tvivl om, om der var tale om demens, dels situationer, hvor der forelå en demensdiagnose. I sidstnævnte tilfælde gik diskussionen på, hvordan den konkrete situation bedst kunne håndteres.
Den faglige sparring mellem konsulenterne blev suppleret med kommentarer fra psykolog Tove Geert Larsen, Center for Døve og neuropsykolog Peter Bruhn fra Glostrup Hospital. Formatet med bidrag både fra de andre konsulenter og fra de to psykologer fungerede vældig godt og gav en bred og varieret diskussion, som belyste problemstillingerne fra flere sider.
Peter Bruhn understregede, at demens skyldes en sygdomstilstand – man bliver ikke dement, bare fordi man bliver gammel. Derfor er det vigtigt, at der sker en ordentlig udredning ved mistanke om demens. Denne udredning begynder altid hos personens egen læge. Her foretages de indledende undersøgelser, hvorefter der evt. henvises til specialudredning.
En vigtig nøgleperson for fagperoner at kende er demenskoordinatoren. De fleste kommuner har i dag en demenskoordinator, som bl.a. vejleder kolleger og andre om demens, koordinerer indsatsen og i det hele taget er nøgleperson i det tværgående samarbejde på demensområdet.
Supplerende læsning og link
"Topmøde om demens og døvblindhed": artikel om et temamøde hos Videnscentret for Døvblindblevne. Giver en god opsamling af mange vigtige pointer vedrørende kombinationen af kognitive problemer og sansehandicap. Se tidsskriftet NYT, nr. 3, 2008, side 4-6: http://www.dbcent.dk/3_2008
Online tema hos Servicestyrelsen: Servicestyrelsen har et online tema om demens med link til vejledninger og rapporter: http://www.servicestyrelsen.dk/wm139729
Kortlægning af demensindsatsen i kommunerne: I foråret 2008 gennemførte Kommunernes Landsforening en kortlægning af den kommunale indsats på demensområdet. Rapporten fra undersøgelsen beskriver den samlede situation med hensyn til det faglige kompetenceniveau, visitation, samarbejdsrelationer m.m. Rapporten findes på http://www.kl.dk; præcist link kan evt. rekvireres hos Videncenter for Synshandicap.
Nationalt Videnscenter for Demens: Centret tilbyder statistiske oversigter og anden sundhedsfaglig information om forebyggelse, udvikling og behandling af demens:
http://www.videnscenterfordemens.dk
Flax og Golembiewskis foredrag: Link til PowerPoints fra foredraget kan rekvireres hos Videncenter for Synshandicap.
Britiske forskningsoversigter: Det britiske forsknings- og formidlingscenter Pocklington Trust har siden 2005 udgivet i alt fire oversigter over forskning om demens og synshandicap. Link til oversigterne, som er mellem 8 og 28 sider, kan rekvireres hos Videncenter for Synshandicap.
Af Kathrine Schmidt Jensen. Afsnittet "drivkræfter og barrierer" af Dorte Herholdt Silver
Videncenter for Synshandicap var i juni medarrangør af en konference om web-tilgængelighed for offentlige websteder. Vi talte efterfølgende med en dansk kommunal webkoordinator og med en direktør for en svensk virksomhed, der arbejder med tilgængelige it- løsninger, om deres syn på tilgængelighed på nettet.
Interview med webkoordinator Rune Mejlvang, Digital Forvaltning, Frederiksberg Kommune
Da Frederiksberg kommune skulle have nyt websted, var tilgængelighed et krav fra begyndelsen, og ved lanceringen i 2008 var resultatet da også et (stort set) tilgængeligt websted. Videncentret besøgte webkoordinator Rune Mejlvang i kælderen under Frederiksberg Rådhus for at tale lidt om web-tilgængelighed set med kommunale øjne. Ifølge Rune er der positive aspekter ved et tilgængeligt websted, men der er også tidspunkter, hvor kommunen kan have svært ved at leve op til alle krav på området.
I forløbet op til lanceringen af webstedet gjorde Digital Forvaltning sig stor umage med at dokumentere i organisationen, at arbejdet med tilgængelighed også rummer fordele i forhold til generel usability (brugervenlighed). Det var ifølge Rune vigtigt at vise kommunens medarbejdere, at tilgængelighed gav mening på en række andre områder end bare tilgængelighed: "For eksempel, hvis du vil bruge drop down-menuer, så er det faktisk en rigtig god idé at bruge dem på en standardiseret form. Ikke bare af tilgængelighedshensyn, men også fordi standardbrugere egentlig foretrækker, at du bruger de her elementer i standardform. Jo mere tilgængeligt eller letforståeligt webstedet er, jo større succes vil vi jo også have med at få folk til at selvbetjene sig, og det vil vi jo vældig gerne have."
Kommunens websted er bygget op af simple grundskabeloner med flad struktur. Det letter udveksling af data med andre: "Hvis vi nu havde en meget kompliceret designskabelon, ville det være en tung opgave, hver gang der skulle integreres nyt materiale et andet sted fra. Simple skabeloner giver nem udveksling af data med andre." For Rune er enkelhed altså et middel til tilgængelighed, men det letter også håndteringen af mange andre ting.
I dagligdagen er det Runes fornemmelse, at der blandt medarbejderne i kommunen er stor lydhørhed over for tilgængelighed, og at man husker basale ting som alt-tekster til billeder (skjulte billedtekster, der kan læses af skærmlæsere) og at begrænse brugen af tabeller. Den daglige arbejdsgang i kommunen kan dog skabe nogle problemer for overholdelse af tilgængelighedsstandarderne.
Frederiksberg Kommune har fx endnu ikke implementeret skabeloner til at lave tilgængelige pdf-dokumenter, hvilket Rune fremhæver som problematisk, da medarbejderne ofte foretrækker at arbejde i pdf-formater: "Der bliver produceret rigtig mange meget lange dokumenter, som det bare for alle er meget, meget lettere at håndtere som pdf-filer. Her har vi samme problemer som alle andre; og at få solgt det ind i organisationen, at pdf-filer ikke er farbar vej, det har vi lige så svært ved som alle andre."
Rune fremhæver, at det ville være mere hensigtsmæssigt, hvis medarbejderne nøjedes med at skrive i råtekst, og at det så var systemet, der sørgede for at færdiggøre dokumenterne. Men i praksis vil det måske medføre en for utilfredsstillende arbejdsgang: "Folk kan godt lide, at det, de laver, får sådan lidt produktkarakter – jeg tror også, det er derfor, de er så glade for pdf. For eksempel ser det bedre ud, end et Word-dokument gør, og det er færdigt, når du pdf'er det."
Et problem, som Frederiksberg Kommune deler med andre kommuner, er den manglende mulighed for at tilbyde tilgængelige elektroniske blanketter. Blanketter, der bl.a. bruges til at søge om offentlige ydelser.
"Problemet ligger i, at leverandørerne simpelthen ikke har kunnet levere tilgængelige blanketter," siger Rune med henvisning til en undersøgelse foretaget af Sensus i 2008 og fortsætter: "Og det er ikke noget materiale, som vi kan gå ind og producere selv. Det ville være helt umuligt. Når vi taler med leverandørerne, understreger vi, at vi gerne vil have tilgængelige blanketter." Derfor kan kommunen endnu ikke efterleve dette krav om tilgængelighed.
"Det er min fornemmelse, at folk tidligere har tænkt om tilgængelige websteder: Jamen, så bliver det grimt og firkantet og klodset. At man slet ikke kunne gøre noget som helst. Det mener jeg, at vi har vist, at selvfølgelig kan man det!"
Ifølge Rune er kommunens websted et bevis på dette: "Vi har fået lavet en hjemmeside, som også grafisk ser rigtig fornuftig ud og jeg synes ikke, man kan se, at det er en hjemmeside, der er lavet til at være tilgængelig på dén måde."
Selv om Frederiksberg Kommunes it-leverandører besad en vis kompetence i forhold til ittilgængelighed, var det første gang, en kunde lagde så massiv vægt på tilgængelighedskriterierne. Og som Rune fortæller, gav det da også lidt diskussioner undervejs, for "Var det nu virkelig sådan, de ville have
det?"
Efterfølgende er det Runes fornemmelse, at leverandørerne har været glade for opgaven, blandt andet fordi de oplever, at det nu er et generelt krav, der kommer fra offentlige kunder. Som han siger, "så er de nu klædt på til en opgave, som de måske ellers ikke havde taget fat på selv."
Link:
Kortlægning af tilgængeligheden til elektroniske blanketter i det offentlige, udarbejdet af Sensus Aps for Center for Ligebehandling af Handicappede, 2008. Link til diverse formater: http://www.clh.dk/index.php?id=1411
Frederiksberg Kommune: http://www.frederiksberg.dk
Interview med direktør Susanna Laurin, Funka Nu
Den svenske virksomhed Funka Nu arbejder med web-design ud fra princippet om "design for alle". Dvs. at de sigter efter web-løsninger, der tager højde for en bred vifte af brugerbehov. Virksomheden tilbyder bl.a. web-udvikling, analyse og uddannelse og har 80 % af Sveriges offentlige myndigheder som kunder.
Susanna Laurin fortæller om fordelen ved at være en virksomhed med et helhedskoncept: "Mange individuelle tilgængelighedskonsulenter, der kommer ud til kommunerne, fremhæver kun problemer, men ingen løsninger og det kan være svært for en kommune at forholde sig til. De spørger: Jamen hvad skal vi så gøre? Derfor er det en fordel at, vi som virksomhed både kan finde problemerne og komme med en løsning på dem."
Et af virksomhedens konkrete tilbud er kurser til offentlige itleverandører i tilgængelighed. Susanna mener, at der bliver gjort meget rigtigt i forhold til tilgængelighed, men at der bør være mere fokus på leverandørerne: "Ved at uddanne leverandørerne sikrer man, at grundkompetencen er i orden allerede fra starten."
Susanna Laurin mener samtidig, at der bør være mere åbenhed om, hvem der er gode leverandører i forhold til tilgængelighed, og hvilke CMS-systemer der fungerer. I dansk sammenhæng ser hun dette som en oplagt opgave for IT- og Telestyrelsen.
Funka Nu har i løbet af de seneste år fået betydeligt flere kunder fra private virksomheder.
"I 2003 var alle vores kunder fra det offentlige, men en optælling i 2008 viste, at 18 % nu kommer fra det private. Det er især dem med 'besværlig information' som fx banker og forsikringsselskaber, der kontakter os," siger Susanna og fortsætter: "Med besværlig information følger besværlige kunder, der ringer ind med utallige afklarende spørgsmål. Her kan virksomhederne spare mange penge ved et tilgængeligt websted, der samtidig er til gavn for brugere både med og uden en funktionsnedsættelse."
Susanna er enig med Rune Mejlvang fra Frederiksberg Kommune med hensyn til at se tilgængelighed i et bredere perspektiv. Brugervenlighed og tilgængelighed kan ifølge hende slet ikke skilles ad.
"Tilgængelighed bør ikke bare være særløsninger og alternativer eller noget, der kun er for en afgrænset målgruppe. Så kommer man ingen vegne.
Så vil tilgængelighed altid være det dyre, besværlige – det, der kommer i sidste række. Tilgængelighed bør tværtimod være et overordnet strategisk spørgsmål, der berører alle."
Susanna anlægger et bredt blik på tilgængelighed og fremhæver, at det er vigtigt ikke kun at fokusere på teknik, når man taler tilgængelighed:
"Teknik er selvfølgelig altid vigtigt, men pædagogisk og sproglig tilgængelighed er lige så vigtigt, og hvis man tæller i mennesker, så inkluderer man med disse to faktorer mange, mange flere mennesker."
Hun refererer her til en OECD-rapport, der viser, at 25 % af alle svenskere ikke forstår, hvad der står i en svensk avis. "Vi må tænke på, hvordan vi når de sidste 25 %. Skal informationen måske leveres via billeder, animation, i en læse-let-udgave eller som indlæst tale? Det drejer sig om to en halv millioner mennesker i Sverige. Derfor er det nødvendigt med et bredere syn på tilgængelighed."
I Funkas tilgængelighedstrekant ligger teknikken nederst.
Teknik betragtes her som grundlaget for al tilgængelighed.
Link:
Funka Nu: http://www.funkanu.se
OECD-rapport: Literacy in the Information Age. Final Report of the International Adult Literacy Survey, 2000: http://www.oecd.org/dataoecd/24/21/39437980.pdf
Bonusinfo om web-tilgængelighed:
1. januar 2008 blev retningslinjerne for tilgængelige websteder – WCAG 1.0 (Web Content Accessibility Guidelines) – obligatorisk standard for den offentlige sektor i Danmark. Senest er version 2 af retningslinjerne, WCAG 2.0, kommet til. WCAG 2.0 er p.t. ved at blive oversat til dansk, bl.a. med deltagelse af Videncenter for Synshandicap.
I konkurrencen Bedst på Nettet måler Videnskabsministeriet og IT- og Telestyrelsen årligt kvaliteten af den offentlige digitale forvaltning og borgerbetjening. I Bedst på Nettet 2008 viste det sig, at mange af webstederne ikke var tilgængelige i henhold til WCAG, og mange fik derfor et dårligt resultat. Både ansatte i kommunerne og den konstituerede formand for konkurrencen meldte efterfølgende ud, at konkurrencen fokuserede for meget på tilgængelighed.
Diskussionen førte til, at IT- og Telestyrelsen i år har lanceret en ny version af Bedst på Nettet, hvor manglende opfyldelse af tilgængelighedskravene ikke længere er en hindring for hædrende omtale.
Det fik i februar 2009 Danske Handicaporganisationer (DH) til at trække sig ud af dommerpanelet for Bedst på Nettet.
I pressemeddelelsen skrev de:
"DH kan ikke være en del af et dommerpanel, hvis formand synes, der er for meget fokus på tilgængelighed i konkurrencen. Vi har derfor besluttet at trække os fra dommerkomiteen. Vi træder gerne ind igen, hvis Videnskabsministeriet – der står bag prisen – melder klart ud, at tilgængelighed for alle fortsat er uomgængeligt, når det offentlige laver hjemmesider."
Internationalt er der en klar tendens til opprioritering af tilgængelighedskrav. I de senere år er emnet sat højt på den politiske dagsorden i EU, blandt andet gennem Riga-erklæringen fra oktober 2008. Her forpligter medlemslandene sig til at arbejde for at gøre offentlige websteder tilgængelige for handicappede inden 2010.
Tilsvarende forpligter FN's handicapkonvention deltagerstaterne (herunder Danmark) til at "træffe passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre" har adgang til bl.a. information og kommunikation, herunder internettet (paragraf 9).
Link
Kompetencentret it for alle: Hos IT- og Telestyrelsen, Kompetencecenteret it for alle (KIA) kan man få rådgivning om, hvordan man laver tilgængelige websteder, og hvilke ting man fx skal være opmærksom på ved indkøb af it-udstyr. Læs mere på http://www.itst.dk
Videncenter for Synshandicap: Videncenter for Synshandicap prioriterer web-tilgængelighed højt og er repræsenteret i en række udvalg og arbejdsgrupper, der arbejder for at udbrede viden om tilgængelighedskrav og -løsninger. Kontaktperson: Helle Bjarnø, Videncenter for Synshandicap, hbj@visinfo.dk.
Opsamling fra konference om web-tilgængelighed: Konferenceartikel og præsentationer fra web-tilgængelighedskonference i Kolding 9. juni 2009, hvor Videncentret var medarrangør sammen med Hjælpemiddelinstituttet, Kompetencecenteret it for alle (KIA) og Sensus: http://www.hmi.dk/page805.aspx
Tjek af offentlige websteder: Videnskabsministeriets tilbagevendende kortlægning af 234 offentlige web-steder: webtjek.itst.dk
Økonomiske begrænsninger og tekniske vanskeligheder på grund af forældede it-systemer er de største barrierer for at styrke tilgængeligheden af interne og eksterne it-systemer. Det er konklusionen på en britisk undersøgelse gennemført af Bloor Research og medievirksomheden Headstar. De to vigtigste drivkræfter for at arbejde med tilgængelighed var konkrete lovkrav og et selvvalgt fokus på virksomhedens sociale ansvar.
Undersøgelsen, som omfattede både private og offentlige organisationer, viste også, at tilgængelighed stod stærkest i den offentlige sektor. I en kommentar til undersøgelsen forklarer Peter Abrahams fra Bloor Research, dette med, at den offentlige sektor har en generel forpligtelse til at betjene alle borgere, og at den i flere lande (fx USA og Storbritannien) også gennem lovgivningen er underlagt krav om tilgængelighed. Den private sektor er ikke i samme omfang omfattet af lovkrav og betragter ikke i samme grad tilgængelighed som en forpligtelse. I stedet ses tilgængelighed oftest primært som en mulighed for imagepleje ved at signalere, at virksomheden tager sit sociale ansvar alvorligt.
Supplerende læsning
En kort artikel om undersøgelsen fås hos Videncentret. Den fulde rapport vil om kort tid blive offentliggjort på http://www.bloorresearch.com
Af Dorte Herholdt Silver
At færdes selvstændigt og sikkert i trafikken som blind eller svagsynet stiller store krav både til personens egne færdigheder og til indretningen af det fysiske miljø. Denne artikel ser på ny forskning i lydsignaler og rundkørsler samt på nye udviklinger inden for konceptet "Shared Space" (fælles rum), hvor trafikformerne blandes, og skiltning og opdelinger minimeres eller fjernes helt.
Grøn mand – gå! Rød mand – stå! Det er klar tale, men mange kan ikke se lyssignalet, enten på grund af et varigt synstab eller på grund af midlertidige forhold som fx blænding på grund af skarp sol. De gældende danske vejregler giver da også mulighed for at supplere med lydsignaler. I Københavns Kommune er ca. hver femte lyskryds forsynet med lyd.
Ofte fører lydsignalerne imidlertid til klager fra de omkringboende, og kommunen skruer ned for lyden. Et velkendt problem, som er baggrunden for en bacheloropgave af Morten Georg Jensen fra Danmarks Tekniske Universitet. Opgaven tager udgangspunkt i et projektforslag fra Dansk Blindesamfund, hvis medlemmer dagligt har problemet inde på livet.
Morten Georg Jensens opgave undersøger mulighederne for at udvikle signaler, der kun giver lyd, når der er brug for det. I opgaven undersøges en række tekniske principløsninger, som efterfølgende vurderes af en fokusgruppe med syv blinde og svagsynede deltagere. Brugeren kan aktivere signalet ved at trykke på en knap på signal-standeren eller ved at have en særlig chip eller sender på sig.
Løsninger med chip og forskellige former for sendere anvendes flere steder i udlandet til aktivering af "talende skilte", fx Talking Signs (USA), REACT (Storbritannien) og Step-Hear (Israel). En af ulemperne ved denne tilgang er, at lydsignalet kun kan benyttes af de brugere, der har det nødvendige udstyr. Trykknapaktivering af trafiksignaler anvendes flere steder i verden, fx i Tyskland, USA og Hong Kong og afprøves p.t. i Odense (på dispensation).
Det er også vigtigt at finde en god lyd, som er hørbar og let at identificere, og som samtidig generer omgivelserne mindst muligt. I Sverige og USA anvendes fx klik- eller bankelyde, som generer omgivelserne mindre end de bip, der er standard i Danmark. Kliklyden anvendes enkelte steder i Danmark (på dispensation) – foreløbig med positive tilbagemeldinger.
Shared Space ("fælles rum") beskriver en særlig tilgang til trafikplanlægning, hvor man minimerer skiltning, bemaling og opdelinger for at skabe et fælles rum. I dette rum er det alles fælles ansvar at bidrage til at afvikle trafikken på en sikker og smidig måde. Herigennem håber man at øge ansvarligheden og reducere egoistisk, rethaverisk adfærd. Dét ser også ud til at afspejle sig positivt i ulykkesstatistikkerne. Konceptet giver imidlertid blinde og svagsynede store problemer. Dels fordi man mangler de markeringer (kantsten, bemaling osv.), der er med til at strukturere rummet og muliggøre orientering, og dels fordi den fleksible trafikafvikling også er mere forudsigelig.
I det Fælles Rum skal trafikanterne løbende forhandle afviklingen gennem gestik og øjenkontakt, og det er selvsagt ikke en farbar vej for blinde og svagsynede. Den mere hensynsfulde trafikkultur kan måske føre til, at bilister fx oftere holder tilbage for en fodgænger med hvid stok, men det er umuligt for en blind fodgænger at aflæse bilistens hensigt uden den øjenkontakt der sikrer, at man har samme forståelse af situationen.
I Danmark afprøver Ejby Kommune Fælles Rum-konceptet som led i et EU-projekt, der omfatter syv byer i fem lande.
Fælles rum ser ud til at vinde frem. I Storbritannien, hvor tilgangen ofte betegnes "Naked streets" – nøgne gader – forventes Det Konservative Parti senere på året udsende en rapport, som anbefaler langt større udbredelse af konceptet.
Britiske blindeforbund og andre organisationer, der arbejder for og med blinde og svagsynede, advarer mod konceptet. De kræver, at alle nyanlæggelser af "nøgne gader" stilles i bero indtil 2011, hvor det britiske trafikministerium afslutter sin evaluering af de allerede igangsatte projekter.
På den internationale mobility-konference IMC13, som blev afholdt i juli, præsenterede Kurt Klee og Marie-Josephe Danthony fra den almennyttige organisation FOKUS erfaringer fra den tyske by Bohmte, som har indført Fælles Rum. Her har man forsøgt sig med særlige tiltag for blinde, men med blandede resultater. Bl.a. opfattes den anlagte ledelinje som en visuel opdeling mellem fortov og kørebane, og bilerne kører og parkerer derfor helt op til linjen. Blinde er også ofte meget usikre og utrygge, når de skal krydse gaden.
FOKUS anbefaler derfor bl.a., at man fastholder opdelingen mellem gående og kørende trafik, og at gangområder markeres med mindst 3 cm kantsten.
Rundkørsler er notorisk vanskelige for blinde at håndtere, men de er givetvis kommet for at blive. Diskussionen på IMC mobilitykonferencen gik derfor dels på designtilpasninger, dels på målrettet mobilityundervisning. Bl.a. talte Duane Geruschat fra Johns Hopkins Wilmers Eye Institute i USA om vigtigheden af at sætte klienterne grundigt ind i, hvordan rundkørsler er opbygget, og hvordan de opleves af bilister. Fx at de er lette at komme ind i, men svære at komme ud af – dvs. at bilister har bedre mulighed for at holde tilbage, når de er på vej ind end ved frakørsel.
I USA er rundkørsler et ret nyt fænomen. De blev introduceret i 1990'erne, og der er i dag omkring 1.500 på landsplan. Tallet er dog i hastig stigning. Samtidig kræver amerikansk lovgivning, at også vejanlæg er tilgængelige for blinde og svagsynede. Da det er veldokumenteret, at rundkørsler som udgangspunkt ikke er tilgængelige, er der nu et udkast på vej til ny lovtekst, som kræver, at der installeres lys/lydsignaler ved rundkørsler.
Dét har givet trafikplanlæggerne sved på panden, da det strider mod den grundlæggende ide i rundkørsler. Der er derfor gennemført et forskningsprojekt med et budget på ca. 3,5 mio. kr. for at finde alternative løsninger eller som minimum en trafikregulering, der er så fleksibel som muligt.
På IMC mobilitykonferencen fortalte Bastian Schroeder fra Institut for Trafikforskning (ITRE) ved North Carolina State University om dette projekt. Han skitserede de løsninger, der indgik i projektet, herunder:
Schroeder fortalte, at man især arbejdede med lydstriber og med en kombination af lydstriber og et lys/lydsignal, der aktiveres af fodgængeren. Især så forskerne et potentiale i det såkaldte HAWK-signal. HAWK-signalet aktiveres af fodgængeren. Når signalet er rødt, skal bilisten stoppe, men efter en ganske kort rød fase blinker signalet rødt, og bilisten må nu fortsætte, når det skønnes sikkert. Herved bremses trafikken kun kortvarigt, men ifølge de amerikanske erfaringer mere effektivt end med det konstant blinkende gule signal, der anvendes til at markere visse uregulerede fodgængerovergange.
Rundkørselsprojektet er afsluttet, og den endelige rapport udkommer i 2010. Schroeder sagde, at alle de undersøgte løsninger havde haft positiv effekt, men at der kan være brug for yderligere tiltag. Fx kan man i nogle tilfælde overveje designløsninger, hvor man helt adskiller trafikformerne med fodgængertuneller eller -broer. I sidste ende vil regulering med lys/lydsignaler måske vise sig at være den eneste løsning, der kan gøre rundkørsler fuldt tilgængelige.
SUPPLERENDE LÆSNING:
Videncentret har yderligere materialer om alle de omtalte problemstillinger og løsninger – kontakt os, hvis du vil vide mere.
Af Kathrine Schmidt Jensen
Seks unge blinde fra Tibet tager på ekspedition for at bestige et af verdens højeste bjerge.
I april 2009 udkom dokumentarfilmen Blindsight på dvd. Filmen handler om seks teenagere på en skole for blinde i Tibet og viser, hvordan skolens grundlægger, lærer Sabriye Tenberken og de seks elever sætter sig for at bestige det 23.000 fod høje bjerg Lhakpa Ri på den nordlige side af Mount Everest. Med sig på ekspeditionen har de den berømte blinde bjergbestiger Erik Weihenmayer.
Ekspeditionen varer tre uger og byder på hårde fysiske og psykiske udfordringer for de unge. Sideløbende med ekspeditionen fortæller filmen de unges historie: om deres familierelationer og om et liv i Tibet, hvor blinde af mange tibetanere menes at være besat af dæmoner og derfor udstødes af samfundet.
I filmen udspiller der sig en interessant konflikt mellem Erik Weihenmayer og Sabriye Tenberken. På den ene side står Erik som bjergbestiger med stærke faglige ambitioner om at gennemføre ekspeditionen.
På den anden side står Sabriye som lærer og omsorgsgiver, der ikke vil fratage de unge den succesoplevelse, som de fortjener, men som samtidig også vil beskytte de unge mod de hårde fysiske og psykiske udfordringer ekspeditionen fører med sig.
Ud over selve filmen indeholder dvd'en et fotogalleri og fire kortere film om tiden efter ekspeditionen. Filmen har synstolkning, dvs. et særligt spor, der beskriver billedsiden for et synshandicappet publikum.
Sabryie Tenberken: Via projektet Braille Without Borders har Sabryie Tenberken været drivkraften i at sikre undervisning til mange blinde børn i Tibet. Som udløber af projektet er der for nylig iværksat et lignende tiltag i Indien. Læs mere på følgende link: http://www.braillewithoutborders.org
Erik Weihenmayer: Læs mere om Erik Weihenmayer og hans øvrige ekspeditioner på dette link: http://www.touchthetop.com
Bestilling af dvd: Dvd'en kan bestilles mange steder, fx hos Amazon, link: http://www.amazon.co.uk
RoboBraille er en e-mail-tjeneste, som kan omsætte dokumenter til syntetisk tale (mp3-fil) eller punktskrift. Servicen er gratis og fortrolig, og konverteringen tager typisk et par minutter. Da RoboBraille vandt EU-kommissionens tilgængelighedspris i 2008, besluttede kommissionen at producere en kortfilm om RoboBraille. I filmen, som er på engelsk og varer ca. 5 minutter, fortæller en bruger og nogle af udviklerne bag RoboBraille om tjenesten. Filmen findes på linket http://www.robobraille.org/the_movie i forskellige formater. Versionen braille_hq.wmv kan afspilles i RealPlayer eller Windows Media Player. Derudover findes en flash-version og en mp4-version.
| HIT-messe 2009 | 15.-16. september 2009 - Hotel Nyborg Strand, Nyborg Information: http://www.hmi.dk/page393.aspx |
| Techshare 2009 | 16.-18. september 2009 - Konferencecentret ExCeL, London Information: Send mail til techshare@rnib.org.uk med ordet Subscribe i emnelinjen for at modtage nyhedsbrev med løbende opdatering om konferencen - http://www.rnib.org.uk/techshare |
| ForumVision: Fungerande arbetsliv för personer med synnedsättning | 17.-18. september 2009 - Göteborg, Sverige Information: Ulla Kroksmark, ulla.kroksmark@oft.gu.se Tlf. +46 701 45 13 13 - http://www.forumvision.org |
| How we see? | 26. september 2009 - Hotel Comwell Rebild Bakker, Skørping Information: Formand Merry Møller Hansen, merry@dffa.dk http://www.albinisme.dk Konference om øjet og synet hos personer med albinisme |
| Syn – Kommunikation: Synskada/synproblem på grund av hjärnskada; möjligheter til lärande | 22.-23. oktober 2009 - Örebro, Sverige Information: http://www.ffs.a.se |
| Neuro-paradigmet 2009 – en ny faglighed på handicapområdet? | 10. november 2009 - Vingstedcentret uden for Vejle Information: Videnscenter for Bevægelseshandicap, vfb@vfb.dk Tlf. 89 49 12 73 - http://www.vfb.dk/page40.aspx?recordid40=433 |
| Getting in touch with literacy | 12.-15. november 2009 - Costa Mesa, Californien, USA Information: http://www.gettingintouchwithliteracy.com |
| Snoezelen Celebrating life – Vi fejrer det gode liv | 18.-20. november 2009 - Landsbyen Sølund, Skanderborg Information: Videnscenter Skanderborg Sølund, Dyrehaven 10, 8660 Skanderborg - Tlf. 87 94 80 30 - viss@skanderborg.dk http://www.skanderborg.dk |
| CSUN – 25th Annual International Technology and Persons with Disabilities Conference | 21.-25. marts 2010 - Los Angeles, Californien, USA Information: http://www.csunconference.org |
| Third European Conference on Psychology and Visual Impairment 2010 | 30.-31. marts 2010 - Vilnius, Litauen Information: Ingrida Gabrialaviciute - ingrida@lasuc.lt |
| AER International Conference | 20.-25. juli 2010 - Little Rock, Arkansas, USA Information: Følger senere. Kontakt evt. Dorte H. Silver (visinfo@visinfo.dk), som deltog i samme konference i 2008. |
Se yderligere oplysninger om disse og andre arrangementer på http://www.visinfo.dk/konferencer.
På home.swipnet.se/macula-lutea/kal.html findes en omfattende oversigt over begivenheder inden for specialrådgivningsområdet (vedligeholdes af Harry Svensson, Resurscenter syn Stockholm).
Et udvalg af nyt materiale i Videncentrets bibliotek. En del findes online, men mange link er for lange at bringe her. Man kan se link ved at slå titlen op på http://www.visinfo.dk under Litteratursøgning. Hvis materialet ikke findes online, kan det lånes eller fås i kopi hos Videncenter for Synshandicap.
Gregory L. Goodrich m.fl.: The low vision timeline: An interactive history, I: Visual Impairment Research, nr. 2-3, 2008, s. 67-75, Informa Healthcare, London
Hans Ulrik Møller: Angående syns- og motoriktræning i optikerregi, Viborg, 2009 (1 s.) Erklæring fra en gruppe danske øjenlæger om manglende dokumentation for syns- og motoriktræning i optikerregi.
Walter Sturm: Opmærksomhedstræning til forbedring af neglekt, I: Fokus, nr. 1, 2009, s. 8-9, Videnscenter for Hjerneskade
Gunvor B. Wilhelmsen: Rehabilitering af synet efter neurologiske lidelser, I: Fokus, nr. 1, 2009, s. 10-11, Videnscenter for Hjerneskade
B.L. Bækgaard og P. Sibbern: Synstræning – fra pilotprojekt til fast tilbud, I: Fokus, nr. 1, 2009, s. 14-15, Videnscenter for Hjerneskade
S. Aalberg, C. Caetano: Et optometrisk forskningsperspektiv. Syn og visuel funktion ved rehabilitering af hjerneskade.
I: Fokus, nr. 1, 2009, s. 18-19, Videnscenter for Hjerneskade
Renjie Li m.fl.: Enhancing the contrast sensitivity function through action video game training, I: Nature Neuroscience, 29. marts 2009, Nature Publishing Group (3 s.)
August Colenbrander: The functional classification of brain damage-related vision loss, I: JVIB nr. 2, 2009, s. 118-123
Hysse Forchhammer: Det sete afhænger af hjernen, der ser..., I: Fokus, nr. 1, 2009, s. 12-13, Videnscenter for Hjerneskade
N.A. McBrien: What's hot in myopia research – The 12th International Myopia Conference, Australia, July 2008,
I: OVS, nr. 1, 2009, s. 2-3
M. He m.fl.: Prevalence of myopia in urban and rural children in mainland China, I: OVS nr. 1, 2009, s. 40-44
D.S. Uhlin m.fl.: Refractive trends in Swedish military recruits, I: Scandinavian Journal of Visual Science, nr. 1, 2009, s. 3-7, Norges Optikerforbund, Oslo
Andrew Blaikie: Childhood glaucoma, I: Insight, nr. 21, 2009, s. 43, RNIB, London
Jane Clipston: Living with childhood glaucoma, I: Insight, nr. 21, 2009, s. 44-46, RNIB, London
Birgitte Haargaard m.fl.: Glaukom - en væsentlig risiko efter operation for børnekatarakt, I: Oftalmolog, nr. 2, 2008, s. 22, Søborg
Inger Lewandowski: Trafikkfarlige bilførere mister ikke førerkortet, I: Optikeren, nr. 2, 2009, s. 6, Norges Optikerforbund, Oslo
Penny L. Rosenblum m.fl.: Experiences of parents with visual impairments who are raising children, I: JVIB nr. 2, 2009, s. 81-92
K. Maaijwee: Reliability testing of the Dutch version of the Radner Reading Charts, I: OVS nr. 5, 2008, s. 353-358
Naomi Dale, Alison Salt: Social identity, autism and visual impairment (VI) in the early years, I: BJVI, nr. 2, 2008, s. 135-146
Harald Martinsen m.fl.: Ekkolali belyst med eksempler fra en blind gutt med autisme, I: Skolepsykologi nr. 6, 2008, s. 3-26, Oslo
Michael Tobin: Information: a new paradigm for research into our understanding of blindness?, I: BJVI nr. 2, 2008, s. 119-127
Sven Strömqvist: Språkets öga. Om vägarne mellan tanker och ord, Studentlitteratur, Lund, Sverige, 2009 (238 s.)
Susanna Millar: Space and sense. Essays in cognitive psychology, Psychology Press, London, 2008 (248 s.)
Kevin Carey: Visual impairment and the creative process: proposals for the digital age: Edited version of keynote lecture, Mary Kitzinger Trust Conference, 2006, I: BJVI nr. 2, 2008, s. 128-134
K. Sathian, A. Zangaladze: Feeling with the mind's eye: the role of visual imagery in tactile perception, I: OVS, nr. 5, 2001, s. 276-281
Ingvild Hellerud: Begynneropplæring i klaver for barn som er blinde eller sterkt svaksynte, Huseby kompetansesenter, Oslo, 2009 (20 s.)
Gunleik Bergrud: INTRATA. Innføring i punktskriftnoter. Del 1, Huseby kompetansesenter, Oslo, 2009 (92 s.)
A course in braille music, St. Joseph's Centre for the Visually Impaired, Dublin, Irland, 2008 (63 s.)
E. Stamou m.fl.: The effect of self-talk on the penalty execution in goalball, I: BJVI nr. 3, 2007, s. 233-247, SAGE Publications, London
Tine Soulié: Inklusion i idrætsundervisningen. Enkeltintegrerede elever i folkeskolen.
En feltundersøgelse, Handicap-idrættens Videnscenter, Roskilde, 2009 (47 s.)
Lauren J. Lieberman m.fl.: Teaching jump rope to children with visual impairments, I: JVIB nr. 3, 2009, s. 173-178
Frank Herold, Jack Dandolo: Including visually impaired students in physical education lessons: a case study of teacher and pupil experiences, I: BJVI nr. 1, 2009, s. 75-84
Ungdomar driver barn- och ungdomsverksamhet, I: Föräldrakontakten, nr. 2, 2009, s. 6-7, Synskadades Riksförbund, Stockholm. Flere og flere af aktiviteterne i den svenske forældreforening for blinde og svagsynede arrangeres nu af de unge selv.
Forskeruddannelse gennemført af stærkt svagsynet, I: Blindesagen, nr. 2, 2009, s. 33, Dansk Blindesamfund, København
Lene Maj Pedersen m.fl.: Voksen-, efter- og videreuddannelse - også for mennesker med funktionsnedsættelse?, Center for Ligebehandling af Handicappede, 2008 (42 s.)
Jette Zimling: Svagsynede børn og skolestart. Er der et problem?, Stockholm, 2008 (53 s.) Masteropgave i specialpædagogik ved Stockholms Universitet.
Sue Keil, Nicola Crews: Post-16 and post-18 transitions of young people with visual impairment in Wales, I: BJVI nr. 2, 2008, s. 190-201
Rory Cobb: Tests and examinations in England, RNIB, 2005 (6 s.) Om tilgængelige testformater.
Hjælp der virker på jobbet. Handicapkompenserende ordninger i praksis, Specialfunktionen Job & Handicap; Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats (CABI), 2009 (DVD, 31 min.)
Kirstine Dalsgaard Larsen: Blinde i gråzonen / Dårlig transport gør blinde arbejdsløse, I: RPNyt nr. 2, 2009, s. 15-20, RP-gruppen, København
Treva Olivero: Mentors and Mentees on the Move, I: Braille Monitor, nr. 6, 2009, National Federation of the Blind, USA
Sue Pavey m.fl.: Transition into adulthood and work - findings from Network 1000, I: BJVI nr. 2, 2008, s. 202-216
JVIB = Journal of Visual Impairment & Blindness, AFB Press, New York
RNIB = Royal National Institute of the Blind, London BJVI = British Journal of Visual Impairment, Sage Press, London
OVS = Optometry and Vision Science, American Academy of Optometry, USA
"Tactile Library" er en samling af billeder, der er særligt tilrettelagt til blinde. Billederne kan gratis downloades som pdf og derefter udskrives på svulmepapir. Man kan naturligvis også kopiere billederne over i et tegneprogram og tilpasse dem til eget brug.
Billederne er opdelt i alderstrin og dernæst i emner/skolefag.
American Foundation for the Blind (AFB) er en almennyttig amerikansk organisation, som arbejder med og for blinde. AFB udgiver lærebøger om fx ADL og mobility samt det vigtige forskningstidsskrift, Journal of Visual Impairment & Blindness. AFB har også produceret en række korte videoer om tilgængelighed samt diverse temaer inden for mobility og ADL. Der er bl.a. videoer om ledsageteknik, barbering, madlavning og diverse hjælpemidler samt personlige portrætfilm. Videoerne har audiobeskrivelse og findes på YouTube. Benyt evt. følgende direkte link:
http://www.youtube.com/user/afb1921?view=videos
Mange aktiviteter og projekter er afhængige af bidrag fra private fonde. På http://www.legatmidler.dk kan man søge i over 13.000 legater og fonde.
Man kan søge på emneord og tilpasse sin søgning efter ansøgningsfrist. Oplysningerne på webstedet kommer fra bøgerne "Vejviser til legater og fonde" og "Legat Håndbogen". Det er gratis at søge, men for at få de komplette oplysninger skal man betale. I den gratis søgning får man oplyst legatets navn, formål, beløbsstørrelse og ansøgningsfrist, samt om der skal anvendes ansøgningsskema. Det er altså muligt at få sig et overblik over mulighederne, uden at man skal til lommerne. Ud over søgeord er det også muligt at søge inden for en af de 12 overordnede emneområder, fx "sociale formål" eller "uddannelsessøgende".