Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap – Nr. 2, 2009

Trafiknyt

Af Dorte Herholdt Silver

At færdes selvstændigt og sikkert i trafikken som blind eller svagsynet stiller store krav både til personens egne færdigheder og til indretningen af det fysiske miljø. Denne artikel ser på ny forskning i lydsignaler og rundkørsler samt på nye udviklinger inden for konceptet "Shared Space" (fælles rum), hvor trafikformerne blandes, og skiltning og opdelinger minimeres eller fjernes helt.

LYDSIGNALER

Naboklager

Grøn mand – gå! Rød mand – stå! Det er klar tale, men mange kan ikke se lyssignalet, enten på grund af et varigt synstab eller på grund af midlertidige forhold som fx blænding på grund af skarp sol. De gældende danske vejregler giver da også mulighed for at supplere med lydsignaler. I Københavns Kommune er ca. hver femte lyskryds forsynet med lyd.

Ofte fører lydsignalerne imidlertid til klager fra de omkringboende, og kommunen skruer ned for lyden. Et velkendt problem, som er baggrunden for en bacheloropgave af Morten Georg Jensen fra Danmarks Tekniske Universitet. Opgaven tager udgangspunkt i et projektforslag fra Dansk Blindesamfund, hvis medlemmer dagligt har problemet inde på livet.

Brugeraktiverede signaler

Morten Georg Jensens opgave undersøger mulighederne for at udvikle signaler, der kun giver lyd, når der er brug for det. I opgaven undersøges en række tekniske principløsninger, som efterfølgende vurderes af en fokusgruppe med syv blinde og svagsynede deltagere. Brugeren kan aktivere signalet ved at trykke på en knap på signal-standeren eller ved at have en særlig chip eller sender på sig.

Løsninger med chip og forskellige former for sendere anvendes flere steder i udlandet til aktivering af "talende skilte", fx Talking Signs (USA), REACT (Storbritannien) og Step-Hear (Israel). En af ulemperne ved denne tilgang er, at lydsignalet kun kan benyttes af de brugere, der har det nødvendige udstyr. Trykknapaktivering af trafiksignaler anvendes flere steder i verden, fx i Tyskland, USA og Hong Kong og afprøves p.t. i Odense (på dispensation).

Find den rigtige lyd

Det er også vigtigt at finde en god lyd, som er hørbar og let at identificere, og som samtidig generer omgivelserne mindst muligt. I Sverige og USA anvendes fx klik- eller bankelyde, som generer omgivelserne mindre end de bip, der er standard i Danmark. Kliklyden anvendes enkelte steder i Danmark (på dispensation) – foreløbig med positive tilbagemeldinger.

SHARED SPACE

Shared Space ("fælles rum") beskriver en særlig tilgang til trafikplanlægning, hvor man minimerer skiltning, bemaling og opdelinger for at skabe et fælles rum. I dette rum er det alles fælles ansvar at bidrage til at afvikle trafikken på en sikker og smidig måde. Herigennem håber man at øge ansvarligheden og reducere egoistisk, rethaverisk adfærd. Dét ser også ud til at afspejle sig positivt i ulykkesstatistikkerne. Konceptet giver imidlertid blinde og svagsynede store problemer. Dels fordi man mangler de markeringer (kantsten, bemaling osv.), der er med til at strukturere rummet og muliggøre orientering, og dels fordi den fleksible trafikafvikling også er mere forudsigelig.

I det Fælles Rum skal trafikanterne løbende forhandle afviklingen gennem gestik og øjenkontakt, og det er selvsagt ikke en farbar vej for blinde og svagsynede. Den mere hensynsfulde trafikkultur kan måske føre til, at bilister fx oftere holder tilbage for en fodgænger med hvid stok, men det er umuligt for en blind fodgænger at aflæse bilistens hensigt uden den øjenkontakt der sikrer, at man har samme forståelse af situationen.

Dansk projekt i Ejby

I Danmark afprøver Ejby Kommune Fælles Rum-konceptet som led i et EU-projekt, der omfatter syv byer i fem lande.

Tilgængelighedskrav

Fælles rum ser ud til at vinde frem. I Storbritannien, hvor tilgangen ofte betegnes "Naked streets" – nøgne gader – forventes Det Konservative Parti senere på året udsende en rapport, som anbefaler langt større udbredelse af konceptet.

Britiske blindeforbund og andre organisationer, der arbejder for og med blinde og svagsynede, advarer mod konceptet. De kræver, at alle nyanlæggelser af "nøgne gader" stilles i bero indtil 2011, hvor det britiske trafikministerium afslutter sin evaluering af de allerede igangsatte projekter.

Tyske erfaringer

På den internationale mobility-konference IMC13, som blev afholdt i juli, præsenterede Kurt Klee og Marie-Josephe Danthony fra den almennyttige organisation FOKUS erfaringer fra den tyske by Bohmte, som har indført Fælles Rum. Her har man forsøgt sig med særlige tiltag for blinde, men med blandede resultater. Bl.a. opfattes den anlagte ledelinje som en visuel opdeling mellem fortov og kørebane, og bilerne kører og parkerer derfor helt op til linjen. Blinde er også ofte meget usikre og utrygge, når de skal krydse gaden.

FOKUS anbefaler derfor bl.a., at man fastholder opdelingen mellem gående og kørende trafik, og at gangområder markeres med mindst 3 cm kantsten.

RUNDKØRSLER

Rundkørsler er notorisk vanskelige for blinde at håndtere, men de er givetvis kommet for at blive. Diskussionen på IMC mobilitykonferencen gik derfor dels på designtilpasninger, dels på målrettet mobilityundervisning. Bl.a. talte Duane Geruschat fra Johns Hopkins Wilmers Eye Institute i USA om vigtigheden af at sætte klienterne grundigt ind i, hvordan rundkørsler er opbygget, og hvordan de opleves af bilister. Fx at de er lette at komme ind i, men svære at komme ud af – dvs. at bilister har bedre mulighed for at holde tilbage, når de er på vej ind end ved frakørsel.

I USA er rundkørsler et ret nyt fænomen. De blev introduceret i 1990'erne, og der er i dag omkring 1.500 på landsplan. Tallet er dog i hastig stigning. Samtidig kræver amerikansk lovgivning, at også vejanlæg er tilgængelige for blinde og svagsynede. Da det er veldokumenteret, at rundkørsler som udgangspunkt ikke er tilgængelige, er der nu et udkast på vej til ny lovtekst, som kræver, at der installeres lys/lydsignaler ved rundkørsler.

Dét har givet trafikplanlæggerne sved på panden, da det strider mod den grundlæggende ide i rundkørsler. Der er derfor gennemført et forskningsprojekt med et budget på ca. 3,5 mio. kr. for at finde alternative løsninger eller som minimum en trafikregulering, der er så fleksibel som muligt.

Tilgængelighedsløsninger

På IMC mobilitykonferencen fortalte Bastian Schroeder fra Institut for Trafikforskning (ITRE) ved North Carolina State University om dette projekt. Han skitserede de løsninger, der indgik i projektet, herunder:

• Statiske skilte og markeringer.
• "Lydstriber": tværgående striber på vejen, som giver lyd (små bump), når en bil kører hen over dem. Herved skulle man kunne høre, om en bil sænker farten og holder tilbage for en fodgænger.
• Trafiksignal med lyd, der aktiveres af fodgængeren.
• Hævet fodgængerfelt (funge rer samtidig som en slags fartbump).

Schroeder fortalte, at man især arbejdede med lydstriber og med en kombination af lydstriber og et lys/lydsignal, der aktiveres af fodgængeren. Især så forskerne et potentiale i det såkaldte HAWK-signal. HAWK-signalet aktiveres af fodgængeren. Når signalet er rødt, skal bilisten stoppe, men efter en ganske kort rød fase blinker signalet rødt, og bilisten må nu fortsætte, når det skønnes sikkert. Herved bremses trafikken kun kortvarigt, men ifølge de amerikanske erfaringer mere effektivt end med det konstant blinkende gule signal, der anvendes til at markere visse uregulerede fodgængerovergange.

Rundkørselsprojektet er afsluttet, og den endelige rapport udkommer i 2010. Schroeder sagde, at alle de undersøgte løsninger havde haft positiv effekt, men at der kan være brug for yderligere tiltag. Fx kan man i nogle tilfælde overveje designløsninger, hvor man helt adskiller trafikformerne med fodgængertuneller eller -broer. I sidste ende vil regulering med lys/lydsignaler måske vise sig at være den eneste løsning, der kan gøre rundkørsler fuldt tilgængelige.

SUPPLERENDE LÆSNING:

Videncentret har yderligere materialer om alle de omtalte problemstillinger og løsninger – kontakt os, hvis du vil vide mere.

Denne side er kapitel 5 af 10 til publikationen "Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap – Nr. 2, 2009".
Version nr. 1.0 af 31-07-2009
Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/2009/NYH022009/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2009