Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap – Nr. 2, 2009
Tilgængelighed på internettet en fordel for alle
Af Kathrine Schmidt Jensen. Afsnittet "drivkræfter og barrierer" af Dorte Herholdt Silver
Videncenter for Synshandicap var i juni medarrangør af en konference om web-tilgængelighed for offentlige websteder. Vi talte efterfølgende med en dansk kommunal webkoordinator og med en direktør for en svensk virksomhed, der arbejder med tilgængelige it- løsninger, om deres syn på tilgængelighed på nettet.
Web-tilgængelighed i Frederiksberg kommune
Interview med webkoordinator Rune Mejlvang, Digital Forvaltning, Frederiksberg Kommune
Da Frederiksberg kommune skulle have nyt websted, var tilgængelighed et krav fra begyndelsen, og ved lanceringen i 2008 var resultatet da også et (stort set) tilgængeligt websted. Videncentret besøgte webkoordinator Rune Mejlvang i kælderen under Frederiksberg Rådhus for at tale lidt om web-tilgængelighed set med kommunale øjne. Ifølge Rune er der positive aspekter ved et tilgængeligt websted, men der er også tidspunkter, hvor kommunen kan have svært ved at leve op til alle krav på området.
Brugervenlighed og tilgængelighed går hånd i hånd
I forløbet op til lanceringen af webstedet gjorde Digital Forvaltning sig stor umage med at dokumentere i organisationen, at arbejdet med tilgængelighed også rummer fordele i forhold til generel usability (brugervenlighed). Det var ifølge Rune vigtigt at vise kommunens medarbejdere, at tilgængelighed gav mening på en række andre områder end bare tilgængelighed: "For eksempel, hvis du vil bruge drop down-menuer, så er det faktisk en rigtig god idé at bruge dem på en standardiseret form. Ikke bare af tilgængelighedshensyn, men også fordi standardbrugere egentlig foretrækker, at du bruger de her elementer i standardform. Jo mere tilgængeligt eller letforståeligt webstedet er, jo større succes vil vi jo også have med at få folk til at selvbetjene sig, og det vil vi jo vældig gerne have."
Kommunens websted er bygget op af simple grundskabeloner med flad struktur. Det letter udveksling af data med andre: "Hvis vi nu havde en meget kompliceret designskabelon, ville det være en tung opgave, hver gang der skulle integreres nyt materiale et andet sted fra. Simple skabeloner giver nem udveksling af data med andre." For Rune er enkelhed altså et middel til tilgængelighed, men det letter også håndteringen af mange andre ting.
Ikke lutter lagkage
I dagligdagen er det Runes fornemmelse, at der blandt medarbejderne i kommunen er stor lydhørhed over for tilgængelighed, og at man husker basale ting som alt-tekster til billeder (skjulte billedtekster, der kan læses af skærmlæsere) og at begrænse brugen af tabeller. Den daglige arbejdsgang i kommunen kan dog skabe nogle problemer for overholdelse af tilgængelighedsstandarderne.
Frederiksberg Kommune har fx endnu ikke implementeret skabeloner til at lave tilgængelige pdf-dokumenter, hvilket Rune fremhæver som problematisk, da medarbejderne ofte foretrækker at arbejde i pdf-formater: "Der bliver produceret rigtig mange meget lange dokumenter, som det bare for alle er meget, meget lettere at håndtere som pdf-filer. Her har vi samme problemer som alle andre; og at få solgt det ind i organisationen, at pdf-filer ikke er farbar vej, det har vi lige så svært ved som alle andre."
Rune fremhæver, at det ville være mere hensigtsmæssigt, hvis medarbejderne nøjedes med at skrive i råtekst, og at det så var systemet, der sørgede for at færdiggøre dokumenterne. Men i praksis vil det måske medføre en for utilfredsstillende arbejdsgang: "Folk kan godt lide, at det, de laver, får sådan lidt produktkarakter – jeg tror også, det er derfor, de er så glade for pdf. For eksempel ser det bedre ud, end et Word-dokument gør, og det er færdigt, når du pdf'er det."
Elektroniske blanketter giver (stadig) problemer
Et problem, som Frederiksberg Kommune deler med andre kommuner, er den manglende mulighed for at tilbyde tilgængelige elektroniske blanketter. Blanketter, der bl.a. bruges til at søge om offentlige ydelser.
"Problemet ligger i, at leverandørerne simpelthen ikke har kunnet levere tilgængelige blanketter," siger Rune med henvisning til en undersøgelse foretaget af Sensus i 2008 og fortsætter: "Og det er ikke noget materiale, som vi kan gå ind og producere selv. Det ville være helt umuligt. Når vi taler med leverandørerne, understreger vi, at vi gerne vil have tilgængelige blanketter." Derfor kan kommunen endnu ikke efterleve dette krav om tilgængelighed.
Grimt, firkantet og klodset
"Det er min fornemmelse, at folk tidligere har tænkt om tilgængelige websteder: Jamen, så bliver det grimt og firkantet og klodset. At man slet ikke kunne gøre noget som helst. Det mener jeg, at vi har vist, at selvfølgelig kan man det!"
Ifølge Rune er kommunens websted et bevis på dette: "Vi har fået lavet en hjemmeside, som også grafisk ser rigtig fornuftig ud og jeg synes ikke, man kan se, at det er en hjemmeside, der er lavet til at være tilgængelig på dén måde."
Prøvekaniner
Selv om Frederiksberg Kommunes it-leverandører besad en vis kompetence i forhold til ittilgængelighed, var det første gang, en kunde lagde så massiv vægt på tilgængelighedskriterierne. Og som Rune fortæller, gav det da også lidt diskussioner undervejs, for "Var det nu virkelig sådan, de ville have
det?"
Efterfølgende er det Runes fornemmelse, at leverandørerne har været glade for opgaven, blandt andet fordi de oplever, at det nu er et generelt krav, der kommer fra offentlige kunder. Som han siger, "så er de nu klædt på til en opgave, som de måske ellers ikke havde taget fat på selv."
Link:
Kortlægning af tilgængeligheden til elektroniske blanketter i det offentlige, udarbejdet af Sensus Aps for Center for Ligebehandling af Handicappede, 2008. Link til diverse formater: http://www.clh.dk/index.php?id=1411
Frederiksberg Kommune: http://www.frederiksberg.dk
Funka Nu. Leverandør i tilgængelighed
Interview med direktør Susanna Laurin, Funka Nu
Den svenske virksomhed Funka Nu arbejder med web-design ud fra princippet om "design for alle". Dvs. at de sigter efter web-løsninger, der tager højde for en bred vifte af brugerbehov. Virksomheden tilbyder bl.a. web-udvikling, analyse og uddannelse og har 80 % af Sveriges offentlige myndigheder som kunder.
Susanna Laurin fortæller om fordelen ved at være en virksomhed med et helhedskoncept: "Mange individuelle tilgængelighedskonsulenter, der kommer ud til kommunerne, fremhæver kun problemer, men ingen løsninger og det kan være svært for en kommune at forholde sig til. De spørger: Jamen hvad skal vi så gøre? Derfor er det en fordel at, vi som virksomhed både kan finde problemerne og komme med en løsning på dem."
Et af virksomhedens konkrete tilbud er kurser til offentlige itleverandører i tilgængelighed. Susanna mener, at der bliver gjort meget rigtigt i forhold til tilgængelighed, men at der bør være mere fokus på leverandørerne: "Ved at uddanne leverandørerne sikrer man, at grundkompetencen er i orden allerede fra starten."
Susanna Laurin mener samtidig, at der bør være mere åbenhed om, hvem der er gode leverandører i forhold til tilgængelighed, og hvilke CMS-systemer der fungerer. I dansk sammenhæng ser hun dette som en oplagt opgave for IT- og Telestyrelsen.
Flere private kunder
Funka Nu har i løbet af de seneste år fået betydeligt flere kunder fra private virksomheder.
"I 2003 var alle vores kunder fra det offentlige, men en optælling i 2008 viste, at 18 % nu kommer fra det private. Det er især dem med 'besværlig information' som fx banker og forsikringsselskaber, der kontakter os," siger Susanna og fortsætter: "Med besværlig information følger besværlige kunder, der ringer ind med utallige afklarende spørgsmål. Her kan virksomhederne spare mange penge ved et tilgængeligt websted, der samtidig er til gavn for brugere både med og uden en funktionsnedsættelse."
Ikke kun alternativer og særløsninger
Susanna er enig med Rune Mejlvang fra Frederiksberg Kommune med hensyn til at se tilgængelighed i et bredere perspektiv. Brugervenlighed og tilgængelighed kan ifølge hende slet ikke skilles ad.
"Tilgængelighed bør ikke bare være særløsninger og alternativer eller noget, der kun er for en afgrænset målgruppe. Så kommer man ingen vegne.
Så vil tilgængelighed altid være det dyre, besværlige – det, der kommer i sidste række. Tilgængelighed bør tværtimod være et overordnet strategisk spørgsmål, der berører alle."
Susanna anlægger et bredt blik på tilgængelighed og fremhæver, at det er vigtigt ikke kun at fokusere på teknik, når man taler tilgængelighed:
"Teknik er selvfølgelig altid vigtigt, men pædagogisk og sproglig tilgængelighed er lige så vigtigt, og hvis man tæller i mennesker, så inkluderer man med disse to faktorer mange, mange flere mennesker."
Hun refererer her til en OECD-rapport, der viser, at 25 % af alle svenskere ikke forstår, hvad der står i en svensk avis. "Vi må tænke på, hvordan vi når de sidste 25 %. Skal informationen måske leveres via billeder, animation, i en læse-let-udgave eller som indlæst tale? Det drejer sig om to en halv millioner mennesker i Sverige. Derfor er det nødvendigt med et bredere syn på tilgængelighed."
I Funkas tilgængelighedstrekant ligger teknikken nederst.
Teknik betragtes her som grundlaget for al tilgængelighed.
Link:
Funka Nu: http://www.funkanu.se
OECD-rapport: Literacy in the Information Age. Final Report of the International Adult Literacy Survey, 2000: http://www.oecd.org/dataoecd/24/21/39437980.pdf
Bonusinfo om web-tilgængelighed:
Ny obligatorisk standard
1. januar 2008 blev retningslinjerne for tilgængelige websteder – WCAG 1.0 (Web Content Accessibility Guidelines) – obligatorisk standard for den offentlige sektor i Danmark. Senest er version 2 af retningslinjerne, WCAG 2.0, kommet til. WCAG 2.0 er p.t. ved at blive oversat til dansk, bl.a. med deltagelse af Videncenter for Synshandicap.
Strid om Bedst på Nettet
I konkurrencen Bedst på Nettet måler Videnskabsministeriet og IT- og Telestyrelsen årligt kvaliteten af den offentlige digitale forvaltning og borgerbetjening. I Bedst på Nettet 2008 viste det sig, at mange af webstederne ikke var tilgængelige i henhold til WCAG, og mange fik derfor et dårligt resultat. Både ansatte i kommunerne og den konstituerede formand for konkurrencen meldte efterfølgende ud, at konkurrencen fokuserede for meget på tilgængelighed.
Diskussionen førte til, at IT- og Telestyrelsen i år har lanceret en ny version af Bedst på Nettet, hvor manglende opfyldelse af tilgængelighedskravene ikke længere er en hindring for hædrende omtale.
Det fik i februar 2009 Danske Handicaporganisationer (DH) til at trække sig ud af dommerpanelet for Bedst på Nettet.
I pressemeddelelsen skrev de:
"DH kan ikke være en del af et dommerpanel, hvis formand synes, der er for meget fokus på tilgængelighed i konkurrencen. Vi har derfor besluttet at trække os fra dommerkomiteen. Vi træder gerne ind igen, hvis Videnskabsministeriet – der står bag prisen – melder klart ud, at tilgængelighed for alle fortsat er uomgængeligt, når det offentlige laver hjemmesider."
International opprioritering af tilgængelighedskrav
Internationalt er der en klar tendens til opprioritering af tilgængelighedskrav. I de senere år er emnet sat højt på den politiske dagsorden i EU, blandt andet gennem Riga-erklæringen fra oktober 2008. Her forpligter medlemslandene sig til at arbejde for at gøre offentlige websteder tilgængelige for handicappede inden 2010.
Tilsvarende forpligter FN's handicapkonvention deltagerstaterne (herunder Danmark) til at "træffe passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre" har adgang til bl.a. information og kommunikation, herunder internettet (paragraf 9).
Link
Kompetencentret it for alle: Hos IT- og Telestyrelsen, Kompetencecenteret it for alle (KIA) kan man få rådgivning om, hvordan man laver tilgængelige websteder, og hvilke ting man fx skal være opmærksom på ved indkøb af it-udstyr. Læs mere på http://www.itst.dk
Videncenter for Synshandicap: Videncenter for Synshandicap prioriterer web-tilgængelighed højt og er repræsenteret i en række udvalg og arbejdsgrupper, der arbejder for at udbrede viden om tilgængelighedskrav og -løsninger. Kontaktperson: Helle Bjarnø, Videncenter for Synshandicap, hbj@visinfo.dk.
Opsamling fra konference om web-tilgængelighed: Konferenceartikel og præsentationer fra web-tilgængelighedskonference i Kolding 9. juni 2009, hvor Videncentret var medarrangør sammen med Hjælpemiddelinstituttet, Kompetencecenteret it for alle (KIA) og Sensus: http://www.hmi.dk/page805.aspx
Tjek af offentlige websteder: Videnskabsministeriets tilbagevendende kortlægning af 234 offentlige web-steder: webtjek.itst.dk
Tilgængelighed: drivkræfter og barrierer
Økonomiske begrænsninger og tekniske vanskeligheder på grund af forældede it-systemer er de største barrierer for at styrke tilgængeligheden af interne og eksterne it-systemer. Det er konklusionen på en britisk undersøgelse gennemført af Bloor Research og medievirksomheden Headstar. De to vigtigste drivkræfter for at arbejde med tilgængelighed var konkrete lovkrav og et selvvalgt fokus på virksomhedens sociale ansvar.
Undersøgelsen, som omfattede både private og offentlige organisationer, viste også, at tilgængelighed stod stærkest i den offentlige sektor. I en kommentar til undersøgelsen forklarer Peter Abrahams fra Bloor Research, dette med, at den offentlige sektor har en generel forpligtelse til at betjene alle borgere, og at den i flere lande (fx USA og Storbritannien) også gennem lovgivningen er underlagt krav om tilgængelighed. Den private sektor er ikke i samme omfang omfattet af lovkrav og betragter ikke i samme grad tilgængelighed som en forpligtelse. I stedet ses tilgængelighed oftest primært som en mulighed for imagepleje ved at signalere, at virksomheden tager sit sociale ansvar alvorligt.
Supplerende læsning
En kort artikel om undersøgelsen fås hos Videncentret. Den fulde rapport vil om kort tid blive offentliggjort på http://www.bloorresearch.com
Denne side er kapitel 4 af 10 til publikationen "Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap – Nr. 2, 2009".
Version nr. 1.0 af 31-07-2009
Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/2009/NYH022009/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2009