Hvis man har en alvorlig synsnedsættelse, er det ofte en god løsning at anvende en seende ledsager. Det er en sikker og effektiv måde at færdes på, især i ukendte omgivelser. Når en seende ledsager en synshandicappet, er det praktisk, at de to er enige om, hvordan det skal foregå, og hvordan man fx håndterer døre og trapper.
Hæftet "Sådan følges I ad", som er skrevet af Lisbeth Hallestad, Instituttet for Blinde og Svagsynede, introducerer de grundlæggende teknikker, som det er en fordel, at begge parter kender. Hæftet har vist sig at dække et behov – efter udgivelsen i 1999 er det udleveret i over 30.000 eksemplarer.
I 2004 producerede Institut for Syn og Teknologi i Ålborg en 12 minutters film på baggrund af hæftet, og i 2005 udkom både film og hæfte på engelsk.
Seneste skud på stammen er en plakat, som viser de vigtigste grundteknikker gennem Neel de Thurah Simonsens tegninger fra hæftet. Plakaten er udformet af Karin Rask, Institut for Syn og Teknologi i Ålborg, i samarbejde med Videncentret og Lisbeth Hallestad. Plakaten er tænkt som en påmindelse om teknikkerne i hverdagen som supplement til gennemgangen i hæfte og film. Den kan anvendes på skoler og plejehjem og i andre sammenhænge, hvor synshandicappede ofte færdes.
Plakaten kan bestilles hos Videncenter for Synshandicap i A4- eller A3-format med hvid eller grøn baggrund. Den kan også downloades som pdf fra Videncentrets netsted.
Unge synshandicappede bør naturligvis først og fremmest, som alle andre, vælge højskole ud fra interesser, beliggenhed osv. Men det kan være til inspiration at vide, hvilke højskoler der tidligere har haft elever med synshandicap, da det kan betyde, at skolen har høstet nyttige erfaringer på området. Sammen med studievejleder Anne Bjørkmann, Instituttet for Blinde og Svagsynede, har Videncenter for Synshandicap derfor udarbejdet en oversigt over højskoler, som inden for de senere år har været benyttet af unge synshandicappede. Der findes en tilsvarende liste over efterskoler. Begge lister opdateres løbende og kan bestilles hos Videncentret, bestilling@visinfo.dk.
Lys og syn hører sammen. God synsfunktion kræver god belysning, og det gælder i særlig grad for svagsynede. I novembermørket sidste år mødtes knap 80 deltagere fra Finland, Færøerne, Norge, Sverige og Danmark til "Nordlys", en todages konference om belysning for svagsynede. Som opfølgning på konferencen blev der oprettet et fælles netsted og aftalt en ny konference i 2010.
Med et normalt syn kan man klare sig under meget varierede lysforhold, både inde og ude. Men også normaltseende kan opleve forbigående problemer, fx når man om natten blændes af en modkørende bilist, eller hvis man skal aflæse et gnidret serienummer bag på computeren. I førstnævnte tilfælde oplever man grænserne for øjets tilpasningsevne til store og pludselige skift i lysforhold – i sidstnævnte tilfælde slås man med lav kontrast og små skrifttyper.
Har man nedsat syn, befinder man sig oftere i udkanten af, hvad synet kan kapere. Derfor er man særligt afhængig af gode lysforhold. Det almindelige aldersbetingede synstab begynder omkring de 40, og for visse synsfunktioners vedkommende endda endnu tidligere. Derudover kan man som ung eller gammel blive ramt af en alvorlig synsnedsættelse og dermed have et særligt behov for god, individuelt tilpasset belysning.
I Danmark er der ca. 70.000 blinde og svagsynede. Hertil kommer den langt større gruppe, som ikke har et egentligt synshandicap, men som har en mindre synsnedsættelse, der påvirker dem i hverdagen.
For synshandicappede er god belysning afgørende for, om man kan klare daglige opgaver på jobbet eller i hjemmet. Bedre belysning kan ofte medføre store forbedringer i aktivitetsmuligheder og livskvalitet, en sammenhæng, der er dokumenteret i en række studier.
Norge har siden 2005 haft en treårig bachelor-uddannelse i lysdesign på Buskerud Universitet. Sverige har en etårig og en toårig uddannelse på hhv. Kungliga Tekniska Høgskolan og Jönköpings Universitet. Danmark har ikke nogen decideret uddannelse i lysdesign, selv om emnet naturligvis indgår i design- og arkitekturuddannelserne.
Lektor Johnny Nersveen fra Gjøvik Universitet i Norge talte om universel udformning, dvs.at det offentlige rum tilrettelægges sådan, at fx også svagsynede kan færdes godt og sikkert.
I 2008 gennemførte analysefirmaet Synovate en undersøgelse på vegne af Norges Blindeforbund, som afdækkede, hvor mange uheld og farlige situationer voksne nordmænd havde oplevet inden for det seneste år på grund af omgivelsernes fysiske udformning. Når tallene overføres til hele befolkningen, konkluderer undersøgelsen, at næsten 1,2 millioner mennesker i Norge årligt kommer ud for uheld eller farlige situationer. De fleste skader er "blot" knubs og blå mærker, men der er også mange alvorligere skader, bl.a. rygskader (120.000 personer), knæskader (95.000 personer), benbrud (90.000 personer) og hovedskader (75.000 personer).
Uheldene er især forbundet med trapper, kanter samt huller og ujævnheder i gangarealer. Det var en af Johnny Nersveens pointer, at belysning ofte kan være med til at forebygge uheld, fordi god belysning gør det lettere (eller overhovedet muligt) at opfatte disse niveau-spring og ujævnheder.
Ergoterapeut Lone Helene Glovinski Petersen fra Hjælpemiddelcentralen i Esbjerg Kommune præsenterede den metode, der her anvendes til at afdække lysbehov i hjemmet hos blinde/ svagsynede. Generelt sker lysafprøvning ofte efter metoder, der overleveres mundtligt og indlæres via daglig praksis, men i 2008 tog Lone Helene Glovinski Petersen og ergoterapeut Ulla Fog initiativ til at få beskrevet den praksis, der var i brug i Esbjerg, i et hæfte.
Den indledende samtale med borgeren fokuser på dagligdags aspekter, fx "Er der steder, hvor du synes, lyset er rart?", "Generer lyset dig, når du arbejder ved køkkenvasken?" Rummet måles op, og man tager foto og noterer placering af vinduer m.m. og farven på vægge, gulv og loft (mørk/lys). Efterfølgende afprøves og evalueres de konkrete løsninger i hjemmet.
Også synskonsulenterne Liselotte Vestergaard og Hanne Dahl fra Institut for Syn og Teknologi, Region Nordjylland, beskrev metoder til afdækning af lysbehov.
Afprøvningen begynder typisk på Instituttet, hvor der er opstillet forskellige lokaletyper, bl.a. et øvekøkken. Der anvendes praktiske opgaver, som passer den enkelte – når man skal teste lysbehov ved nærarbejde kan det fx være nærliggende for nogle at sortere perler, mens en pensioneret arbejdsmand måske bedre kan forholde sig til at sortere skruer!
Efterfølgende foretages der en afprøvning i hjemmet, og her kan lysbehovet godt vise sig at være helt anderledes pga. andre farver og materialer på vægge, gulv, loft osv. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at ændringer i belysningen i hjemmet kræver tilvænning. I begyndelsen synes borgeren måske, lyset er alt for skarpt, men efter lidt tilvænning kan der være ønske om endnu mere lys.
Baggrund og bonusinfo:
Nordisk initiativ: Nordlyskonferencen udsprang af et ønske på den nordiske rektorforsamling i 2006. Her mødes lederne for de landsdækkende synsinstitutioner i Norden en gang årligt. Det er håbet at gøre konferencen til en tilbagevendende begivenhed.
Arrangører: Denne første konference, var arrangeret af det danske kernekompetenceprojekt for belysning, som er igangsat af Det Landsdækkende Synsråd (DLS). DLS omfatter repræsentanter for de offentlige rådgivnings- og vidensfunktioner samt Dansk Blindesamfund og Landsforeningen af forældre til Blinde og Svagsynede.
Læs mere om DLS på http://www.synsraad.dk. Her findes bl.a. nyt fra de igangværende kernekompetenceprojekter, herunder belysningsprojektet.
Rådgivning: Svagsynede kan få personlig rådgivning om belysning på de kommunale og regionale synsrådgivninger.
Konferencens netsted: På http://www.nordlyskonf.dk finder man bl.a. materiale fra konferencen samt link til artikler m.m. om lys og svagsynede.
Af Lene Sørensen, Ergoterapeut MR
Chef:
"Og han var bare et overskudsmenneske, synes jeg, og havde en masse værdier og en masse gode ting, hvor han kunne tilføre jobbet noget på lige fod med en hvilken som helst anden medarbejder. Jeg kiggede ikke på hans handicap, for det kunne vi løse, efter hvad han sagde, man kunne. Det vidste jeg jo ikke noget om, hvad en blind kan. Og en blind oppe i vores center havde jeg selvfølgelig ikke lige… hvordan gør man det? Men han havde den rigtige attitude."
Synshandicappet medarbejder:
"Jeg skal være enormt fagligt kvalificeret for at undgå, at nogen vil synes, at jeg ikke er god nok. Der er sådan et eller andet kompenserende i det fra min side. Altså, der skal ikke være noget at pege fingre ad, og det sidder dybt i mig."
Kollega:
"Hun underviser jo også ud af huset, og eftersom hun jo ikke kan køre bil, så er hun afhængig af offentlig transport, og så gik det op for mig for nylig, at det, hun tidsregistrerer i forhold til at køre med offentlig transport frem og tilbage, det er svarende til, hvad hun sådan mener, det vil tage i almindelig bil – og det går jo ikke."
Chef:
"Synskonsulenten og it-specialisten har været en fantastisk hjælp og var her, da vi tog snakken med kommunen, og fortalte os, hvordan vi skulle agere, og hvilke systemer vi skulle have sat op, og vi har selvfølgelig sat en helt almindelig arbejdsplads op, og så har de så supporteret med det ekstra støtte, han skulle have på de elektroniske midler. Der er en masse tekniske ting."
Citaterne heroverfor stammer
fra en kvalitativ undersøgelse, som er udarbejdet for Arbejdsmarkedscenter Nord, Århus og finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsens Handicappulje i 2007-2008. Det empiriske materiale består af 15 interview, der er foretaget på seks danske virksomheder med en blind eller stærkt svagsynet medarbejder. I virksomhederne er den blinde/stærkt svagsynede medarbejder, en kollega og den nærmeste chef interviewet.
Synshandicappede har generelt svært ved at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet, et fænomen, der ikke kun gælder i Danmark, men verden rundt.
Formålet med undersøgelsen er at få indsigt i, hvad der har betydning for blinde og stærkt svagsynede medarbejderes deltagelse ude på virksomhederne, og få situationen belyst fra de
tre nævnte perspektiver. Målet er, at denne indsigt formidles til de blinde/svagsynede selv, til virksomheder og til det offentlige støttesystem og inddrages i den fremtidige indsats for at integrere og fastholde blinde og svagsynede medarbejdere på arbejdspladsen.
Som begrebsramme i undersøgelsen anvendes WHO's model "International Classification of Functioning" (ICF).
ICF rummer et paradigme, der anskuer funktionsevne i et bredt og dynamisk perspektiv og flytter fokus fra sygdom og helbredelse til også at omfatte det, der har betydning for deltagelse i et almindeligt hverdagsliv i fællesskab med andre og i samfundet. Af betydning for den blinde/ stærkt svagsynede medarbejders deltagelse på arbejdspladsen er således ikke blot hans eller hendes synsstyrke. Det er i lige så høj grad konteksten i form af de omgivelsesmæssige og personlige faktorer samt evnen til at magte de aktiviteter, som deltagelsen er betinget af.
Ifølge ICF indebærer deltagelse i arbejde og beskæftigelse "at finde, have og fratræde et job, dvs. at vælge beskæftigelse, at blive ansat, at blive fastholdt og forfremmet, at udføre de nødvendige opgaver i jobbet, at møde på arbejde til tiden, at lede andre eller selv blive ledet, at udføre de nødvendige opgaver alene eller i grupper."
Interviewdeltagerne er strategisk udvalgt efter bestemte kriterier med henblik på at give størst mulig variation i forhold til de spørgsmål, som undersøgelsen stiller. Undersøgelsen viser ikke noget om de barrierer, som blinde eller svagsynede ansøgere kan opleve i forbindelse med at finde job og blive ansat på en virksomhed. Den omfatter kun ansatte, som har fået "åbnet døren ind til virksomheden" og fået mulighed for at vise deres kvalifikationer og kompetencer.
Tilgangen til de enkelte interview har været størst mulig åbenhed for, hvad den enkelte interviewperson har fundet vigtigt at fremhæve. Hvert interview blev indledt med et åbent spørgsmål om, hvad der ud fra interviewpersonens oplevelser og erfaring er af betydning for den blinde/stærkt svagsynede medarbejders deltagelse på arbejdspladsen. Der var udarbejdet en interviewguide, som på forhånd havde fastlagt en række temaer, som der derudover skulle søges svar på.
Interviewmaterialet er analyseret ud fra en fænomenologisk, hermeneutisk model. Det, som de interviewede fortæller, er knyttet an til træk ved de rammer, som der er for blinde og svagsynede på arbejdsmarkedet i dag.
Analysen af de indsamlede data peger på, at de blinde og stærkt svagsynede medarbejdere er ansat i virksomhederne og fastholdt på grund af deres faglige kvalifikationer og personlige kompetencer, og at det nedsatte syn ikke har været afgørende ved ansættelse eller fastholdelse på arbejdspladsen. Ansættelse af den blinde eller stærkt svagsynede medarbejder er ikke udtryk for en egentlig politik, men harmonerer med virksomhedens kultur og værdier, og den blinde/stærkt svagsynede medarbejder tilbydes lønforhandling og kompetenceudvikling på lige fod med de seende kolleger.
Flere chefer og kolleger tænker ikke over, at deres kollega er synshæmmet, men undersøgelsen viser også, at de blinde og stærkt svagsynede medarbejdere gør en stor indsats for selv at overvinde de barrierer, som det nedsatte syn medfører. Det forventes af alle tre parter, at de blinde/stærkt svagsynede medarbejdere selv er informeret om – og tager hånd om – de barrierer, som er en konsekvens af det nedsatte syn.
Information om muligheder og støtte til at få de nødvendige hjælpemidler og støtteordninger etableret mangler i flere tilfælde. Virksomheder fremhæver nødvendigheden af, at synsspecialister er til rådighed med vejledning og ved indretning af arbejdsplads, som ofte indebærer store it-mæssige udfordringer. Det er især omgivelsesmæssige barrierer i forhold til befordring og it-tilgængelighed, som påvirker de blinde/stærkt svagsynede medarbejderes deltagelse på arbejdspladsen.
Faglige kvalifikationer: Undersøgelsen peger på vigtigheden af, at blinde og svagsynede unge får tilfredsstillende faglige kvalifikationer gennem uddannelse og mulighed for at udvikle deres personlige kompetencer.
Personlige kompetencer: Personlige kompetencer, som fx kendskab til det at være på en arbejdsplads, fremhæves i undersøgelsen. Dette forhold sætter fokus på betydningen af, at også blinde og svagsynede elever og studerende får mulighed for praktik og arbejdserfaring gennem skole- og uddannelsesforløb.
Merarbejde: De blinde/stærkt svagsynede deltagere i denne undersøgelse sammenligner sig med deres seende kolleger. De har imidlertid et betydeligt merarbejde for at kompensere for de barrierer, som det nedsatte syn medfører.
Dette dilemma er også beskrevet i et stort norsk studie blandt fire generationer af funktionshæmmede i efterkrigstidens Norge, hvor den unge postmoderne generation netop beskrives som særligt sårbar, fordi de ønsker at være individuelle personligheder på lige fod med deres seende kammerater.
Det kan betyde, at de ikke får den støtte, som tidligere generationer fik gennem at være en del af et kollektiv, for eksempel deres handicaporganisation. Dette forhold stiller særlige krav til den information og støtte, som skal formidles til de synshandicappede medarbejdere og virksomhederne.
Fysiske barrierer: Undersøgelsen peger på barrierer i de fysiske omgivelser især vedrørende befordring og tilgængelighed til virksomhedernes it-systemer og understreger behovet for en tilpasset computerarbejdsplads. Netop fleksibilitet i forhold til at kunne komme omkring og tilgængelighed af it-systemer er kerneelementer i det postindustrielle arbejde, som blandt andet er præget af fleksibilitet, ubestemt arbejdsplads, hyppige jobskift, opløsning af grænser m.m. For at sikre, at medarbejdere med nedsat syn kan fungere på fremtidens arbejdsmarked, er det således nødvendigt, at der tages hånd om befordringsog it-barrierer.
Befordring: De befordringsmæssige barrierer, som undersøgelsen afdækker, omfatter utilstrækkelig kollektiv trafik og manglende mulighed for at kompensere herfor. Problemet med at komme til og fra arbejde ser ifølge undersøgelsen ud til at blive større i takt med, at virksomheder fusionerer, og den kollektive transport bliver dårligere i landområderne.
Lang og strabadserende befordring til arbejdspladsen kan betyde, at en blind medarbejder må ansættes på særlige vilkår med nedsat tid for at få hverdagen til at fungere. Det er imidlertid et dilemma, at netop den nedsatte arbejdstid kan hæmme mulighed for karriereudvikling, da visse arbejdsfunktioner forudsætter, at man er på arbejdspladsen i mere end fx 20 timer om ugen. Personlig assistance kan bevilges til befordring i selve arbejdsfunktionen, men det er ifølge undersøgelsen svært at få til at fungere i dagligdagen.
It: Med hensyn til tilpasning af computerarbejdspladsen viser undersøgelsen, at der mangler viden både hos den synshandicappede medarbejder og i virksomheden om de muligheder for kompensation, der findes, men bestemt også helt konkret hjælp til at få hjælpemidlerne installeret på arbejdspladsen og få instruktion og undervisning i brugen af hjælpemidlerne. Virksomhederne har fokus på it-sikkerhed, og det kræver særlig synsfaglig it-ekspertise at samarbejde med virksomhederne om at få gjort it-systemerne tilgængelige for den blinde/stærkt svagsynede medarbejders kompenserende programmer.
Supplerende oplysninger:
Rapporten "Blinde og svagsynede medarbejderes deltagelse på arbejdspladsen" kan downloades på http://www.amcnord.dk eller på http://www.csk.rm.dk
Nærmere oplysninger om undersøgelsen kan fås hos Lene Sørensen, Ergoterapeut MR, e-mail: lesoe@aarhus.dk
Dansk Blindesamfund har løbende sat fokus på beskæftigelse blandt blinde og stærkt svagsynede. I februar 2009 udkom rapporten "Jobfesten, der aldrig kom i gang", som bringer opdaterede tal om beskæftigelsesgraden blandt foreningens medlemmer.
En ny undersøgelse fra Dansk Blindesamfund (DBS) viser, at kun 30 % af foreningens medlemmer har tilknytning til arbejdsmarkedet. Heraf er kun 11 % i beskæftigelse på ordinære vilkår. Dermed halter blinde og stærkt svagsynede langt bagefter personer uden handicap, som ifølge SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har en beskæftigelsesgrad på 79 % (se omtale af SFI's undersøgelse "Handicap og beskæftigelse" s. 9).
Rapporten, som bygger på telefoninterview med 2.038 af foreningens medlemmer, viser også, at medlemsgruppen især fordeler sig på ufaglærte og højtuddannede. Ifølge rapporten er det problematisk, da det især er de mellemlange uddannelser og erhvervsuddannelserne, der giver beskæftigelse. Der ligger derfor en udfordring i at hjælpe de blinde og svagsynede, der ikke har så store boglige evner, med at gennemføre en uddannelse og efterfølgende komme i beskæftigelse.
Et lille lyspunkt i undersøgelsen er, at der er sket en stigning i antallet af synshandicappede i fleksjob, og at denne stigning ikke er sket på bekostning af de synshandicappede, der er i beskæftigelse på ordinære vilkår. Det vil sige, at fleksjobordningen har åbnet arbejdsmarkedet for en gruppe, der ellers havde svært ved at begå sig her.
Rapporten giver med sine mange statistiske oplysninger et godt overblik over jobsituationen for synshandicappede. Rapporten rummer også inspiration til fremtidige undersøgelser. Forfatteren nævner selv behovet for en undersøgelse af synshandicappede unges uddannelsesvalg og de motiver, der ligger bag.
Bestilling:
"Jobfesten, der aldrig kom i gang", 2009, af Katja Maria Pedersen. Rapporten kan bestilles hos Dansk Blindesamfund, tlf. 38 14 88 44, eller downloades fra foreningens netsted, http://www.dkblind.dk.
– Af Kathrine Schmidt Jensen
Et nyt, landsdækkende initiativ sigter mod at få flere synshandicappede i beskæftigelse. Projektets udgangspunkt er coaching og et stærkt individuelt fokus.
I et samarbejde mellem Dansk Blindesamfund og Marselisborg – Center for Beskæftigelse, Kompetence og Viden skal projektet "En fod på arbejdsmarkedet" det næste år få flere synshandicappede ind på arbejdsmarkedet. Det er målsætningen, at mindst 100 blinde, fortrinsvis personer på overførselsindkomster, opnår en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet er ikke nødvendigvis 37 timer i et ordinært job, men at give så mange som muligt en chance for at prøve kræfter med arbejdslivet.
Projektet tager udgangspunkt i den enkeltes kompetencer og ønsker, som klarlægges gennem personlige coachingsamtaler. Herefter lægger deltageren sammen med sin coach en strategi for jobsøgningen – og så går jobjagten i gang. Forløbene varer cirka 12 uger; de er gratis for deltagerne og gennemføres af beskæftigelseskonsulenter, som alle har stor erfaring med mennesker, der har svag tilknytning til arbejdsmarkedet.
I Dansk Blindesamfund betragter man den målrettede individuelle tilgang som projektets klare styrke.
"En fod på arbejdsmarkedet" begynder 1. maj 2009. Det er muligt løbende at tilmelde sig forløbet. 1. april lanceres netstedet http://www.jobtilmig.dk. Der afholdes informationsmøder 21. og 23. april. Projektet er støttet af Arbejdsmarkedsstyrelsen.
– Af Kathrine Schmidt Jensen
To rapporter fra 2008 og 2009 kortlægger på forskellig vis beskæftigelsessituationen for mennesker med synsproblemer i Storbritannien. Og det ser ikke ud til, at situationen for synshandicappede er meget anderledes dér end i Danmark.
Rapporten Labour market experiences of people with seeing difficulties (76 sider) bygger på oplysninger fra en landsækkende dataindsamling, som foretages af den britiske regering fire gange årligt. Rapporten ser specifikt på beskæftigelsessituationen for personer med synsproblemer bl.a. i forhold til faktorer som køn, alder, økonomisk aktivitet og beskæftigelse, indtjening og overførselsydelser.
Rapporten bygger på oplysninger fra 184.000 personer i den arbejdsdygtige alder, som selv oplyser, at de har synsvanskeligheder. Heraf er 108.000 registreret som egentligt synshandicappede i de offentlige registre, mens de resterende 76.000 har mindre alvorlige synsproblemer.
Undersøgelsen viser, at muligheden for at komme i beskæftigelse er tæt forbundet med graden af synsnedsættelse.
Jo sværere en synsnedsættelse, desto sværere er det også at komme i arbejde. Generelt har synshandicappede lavere beskæftigelsesrate end andre handicapgrupper.
45 % af de personer, der har et synshandicap, er ifølge undersøgelsen "økonomisk inaktive" Det vil sige, at de enten ikke ønsker et arbejde, ikke er aktivt jobsøgende eller ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Interessant er det dog, at en tredjedel af denne gruppe giver udtryk for, at de faktisk gerne vil arbejde. Denne andel er større end hos andre grupper af "økonomisk inaktive" med og uden handicap.
Mange af de synshandicappede, der er i beskæftigelse, er ansat i en høj stilling. Det skyldes formentlig, at mange synshandicappede i Storbritannien er højtuddannede.
En anden britisk rapport fra 2009 er Visually impaired people’s access to employment
(46 sider). Den redegør for synshandicappedes beskæftigelsessituation på baggrund af interview med 503 mennesker med et egentligt synshandicap. Rapporten ser på beskæftigelsesstatus, hjælpeforanstaltninger samt de barrierer, der hindrer, at flere kommer i beskæftigelse.
Konklusionerne er meget lig den førstnævnte rapport. Også her konkluderes det, at beskæftigelsesgraden for synshandicappede er lav i forhold til den øvrige befolkning: Kun 33 % af svarpersonerne er i beskæftigelse, sammenlignet med cirka 75 % i befolkningen generelt.
Selv om mange unge synshandicappede (18-29 år) kategoriserer sig selv som studerende, er der også i denne gruppe en høj arbejdsløshedsprocent sammenlignet med unge uden synshandicap. Beskæftigelsesgraden var lavest hos de 50-64-årige med synshandicap. Det var her bemærkelsesværdigt, at mange i denne gruppe beskrev sig selv som pensionister, selv om de ikke var gamle nok til at modtage en offentlig pension. Også her konkluderes det, at graden af synsnedsættelse hænger sammen med muligheden for beskæftigelse, og at uddannelse er en afgørende faktor.
Supplerende læsning:
I denne artikel har vi kun bragt et lille uddrag af konklusionerne fra de to rapporter. Begge rapporter er gratis tilgængelige på internettet, kontakt evt. Videncenter for Synshandicap for at få tilsendt link. For begge rapporter findes der både en komplet udgave og en sammenfatning på nogle få sider.
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har ad flere omgange beskrevet beskæftigelsessituationen for personer med handicap. Her følger en kort omtale af de to nyeste udgivelser, som er fra 2008 og 2009.
I starten af 2008 udgav SFI rapporten Handicap og Beskæftigelse. Vilkår og betingelser for handicappede på arbejdsmarkedet. Rapporten bygger på interview med 9.202 personer i alderen 16-64 år. Af disse deltog 2.235 personer i et længere interview, fordi de arbejdede i fleksjob eller havde et længerevarende helbredsproblem. De betegnes her som personer med handicap.
Undersøgelsen viser, at der er en lavere beskæftigelsesgrad blandt personer med handicap (56,6 %) end i resten af befolkningen (79 %). Det konkluderes også, at jo lavere funktionsevne man har, jo lavere er chancen for, at man er i arbejde.
Personer med handicap, som er i beskæftigelse, er lige så tilfredse med deres arbejde som personer uden handicap, og de oplever samme værdier og glæde ved at være i arbejde. Dog har denne gruppe et højere sygefravær, samtidig med at der er et større behov for at tilpasse fx arbejdstid og arbejdsvilkår.
Undersøgelsen viser også, at fleksjobordningen bidrager til at sikre beskæftigelse for personer, som af helbredsmæssige grunde ellers ville være passivt forsørget. Endelig skønner den, at beskæftigelsespotentialet blandt ikke-beskæftigede personer med handicap er ca. 20.000 fuldtidsbeskæftigede og ca. 14.000 deltidsbeskæftigede.
I marts 2009 udgav SFI rapporten Handicap og beskæftigelse. Udviklingen mellem 2002 og 2008, som belyser, om målene for regeringens beskæftigelsesstrategi fra 2004 er opfyldt. Målet for regeringens strategi var at få flere handicappede i arbejde, bl.a. ved at øge kendskabet til støtteordninger og at ændre holdningerne til at arbejde sammen med handicappede.
Rapporten viser, at beskæftigelsesudviklingen blandt personer med handicap har været positiv i perioden, idet der er kommet ca. 17.000 flere handicappede i arbejde. Desuden har flere handicappede kendskab til reglen om, at handicappede jobsøgere har ret til en jobsamtale. Trods den positive udvikling har beskæftigelsesfremgangen dog været langt større blandt personer uden handicap.
Det kan tyde på, at det især er personer med mindre vidtrækkende funktionsnedsættelser, der er kommet i beskæftigelse.
Læs videre:
Rapporterne kan købes hos SFI eller downloades gratis fra http://www.sfi.dk. Her finder man også andre rapporter fra de seneste år om handicappedes livsvilkår.
Brian Larsen og Jan Høgelund: Handicap og beskæftigelse. Udviklingen mellem 2002 og 2008, 2009, 98 sider.
Brian Larsen, Helle Kløft Schademan og Jan Høgelund: Handicap og Beskæftigelse 2006. Vilkår og betingelser for handicappede på arbejdsmarkedet, 2008, 180 sider.
Dvd'en "Shirins Øjne" er en personlig beretning, der giver et indblik i et jobtræningskursus for synshandicappede på Instituttet for Blinde og Svagsynede.
I filmen "Shirins Øjne", som udkom i 2007, beskriver Shirin Taher, som er svagsynet, sine oplevelser af kurset "Det gode match" på Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS). Kurset løber over 30 uger og sigter mod at styrke synshandicappedes muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet gennem coaching og praktik.
Kurset afklarer deltagerens faglige, personlige og sociale kompetencer og udarbejder herudfra en personlig jobprofil. For Shirin gjorde blandt andet hendes uddannelse som statistiker det klart, at hun skulle lave noget med kontorarbejde og tal. "Jeg skulle i hvert fald ikke være kok, for jeg skærer ikke grøntsagerne ud i samme størrelse," siger hun i filmen og ler.
I kursets andet modul arbejder deltagerne med personlig ledelse, herunder faktorer som motivation, kommunikation og konfliktløsning. Tredje modul er et tre måneders praktikforløb på en virksomhed kombineret med løbende samtaler hos en coach og en mentor. I filmen får man lov at se med, når Shirin starter i praktik hos SKAT. Filmen slutter ved praktikforløbet.
IBOS udgav i 2008 også dvd'en "Når synet forsvinder", som giver et bredere indblik i kursusvirksomheden på stedet.
Bestilling og information:
Begge dvd'er kan bestilles gratis hos IBOS, ibos@ibos.dk
Synspædagog Per Fosse fra Tambartun kompetansesenter i Norge fortalte om det syns- og lyslaboratorium, der har eksisteret her siden 1995. På lyslaboratoriet arbejdes der tværfagligt med forskning, projektarbejde samt klinisk arbejde og afprøvning. Lyslaboratoriet har forskellige rum, hvor man kan styre lys-, farve- og kontrastforhold. Per Fosse understregede, at lysbehov skal vurderes funktionelt og i forhold til den enkeltes interesser og aktiviteter. Både for normaltseende og synshandicappede er belysningsbehovet situations- og opgaveafhængigt. At lysbehov er individuelt kan til tider medføre store udfordringer. Således nævnte han en familie, hvor mor og to børn alle var svagsynede, men havde hver sit lysbehov. Det stillede store krav til opfindsomhed og fleksibilitet. I en artikel fra tidsskriftet Lys (nr. 3, 2007) beskrev synskonsulent Per Mortensen, Region Syddanmark et lignende dilemma, hvor to svagsynede medarbejdere, der deler kontor, har vidt forskellige og modsatrettede lysbehov.
Øjenlæge Kirsten Baggesen, Institut for Syn og Teknologi i Region Nordjylland, så på sammenhængen mellem diagnose og lysbehov. Hun understregede, at der ikke, som tidligere antaget, er nogen entydig sammenhæng mellem diagnose og lysbehov. (Det understreges også af Per Fosses case, hvor både mor og børn havde retinitis pigmentosa, men vidt forskellige lysbehov). Der er dog nogle diagnoser, der med stor sandsynlighed peger i en bestemt retning mht. lysbehov.
De norske deltagere lovede at undersøge muligheden for at arrangere en Nordlyskonference i Norge i 2010.
– Af Dorte Herholdt Silver
Det svenske handicapidrætsforbund har produceret en god og levende informationsvideo om boldspillet showdown.
Showdown er et boldspil, der kan spilles af blinde, svagsynede og normaltseende. Spillerne bærer sorte stofbriller, så alle er stillet lige. Det spilles af to personer på et bord, der er lidt større end et bordtennisbord. Med hver sit bat skal spillerne forsøge at skyde bolden under nettet og ned i modstanderens mållomme. Der er hagl i bolden, så man kan høre den. Showdown er et teknisk krævende spil, der styrker spillerens motorik, hurtighed samt koncentrations- og orienteringsevne. Spillet er udviklet i Canada i 1960'erne og spilles i dag over hele verden efter internationale regler. Der afholdes både nationale og internationale mesterskaber. På Dansk Blindesamfunds netsted, http://www.dkblind.dk, kan man læse om de danske showdown-klubber (under Tilbud, Idræt).
Videoen ligger på YouTube. Den varer 4:30 minutter og findes både i en svensk og en engelsk udgave. Find link til videoen på http://www.handikappidrott.se (under Våra idrotter, Showdown).
Billede fra videoen
Bredegaards Aktivitetslejr for voksne blinde og svagsynede med udviklingshandicap foregår i år på Djurslands Folkehøjskole med drama (musik, sang, optræden) som tema. Der er også planlagt udflugter til Mols Bjerge og Gl. Estrup Slot. Lejren finder sted 17.-21. august. Alle deltagere skal have en ledsager med.
9. juni afholdes der en konference om tilgængeligheden af offentlige netsteder med fokus på retningslinjer, erfaringer og redskaber. Konferencen henvender sig til it- og kommunikationschefer, web-mastere og andre, der har ansvar for webtilgængelighed i forbindelse med indkøb, drift, redaktion m.m. Konferencen afholdes i Kolding og er arrangeret i samarbejde mellem Videncenter for Synshandicap, Hjælpemiddelinstituttet, IT- og Telestyrelsens Kompetencecenter it for alle (KIA) og Sensus.
Som nævnt i Synshandicap nr. 4, 2008 har den internationale organisation World Wide Web Consortium lanceret en ny standard for tilgængelige netsteder, kaldet WCAG 2.0.
Danske Handicaporganisationer (DH), Videncenter for Synshandicap og KIA, Kompetencecenteret it for alle i IT- og Telestyrelsen, har nu taget initiativ til en officiel dansk oversættelse af standarden og etablering af en arbejdsgruppe. DH er såkaldt Lead Translation Organisation, dvs. at de er ansvarlige for at koordinere arbejdet, og KIA yder økonomisk støtte til oversættelsen. Har man spørgsmål om arbejdet med oversættelsen, eller ønsker man at deltage i arbejdsgruppen, kan man kontakte konsulent Monica Løland, DH, tlf. 36 38 85 24, e-mail: mol@handicap.dk eller Helle Bjarnø, Videncenter for Synshandicap, e-mail: hbj@visinfo.dk
Den nye standard findes på engelsk på følgende web-adresse: http://www.w3.org/TR/WCAG20
I oktobernummeret af "Synshandicap" gennemførte vi en læserundersøgelse. Nu har vi fået samlet op på besvarelserne, og resultatet er både opløftende og konstruktivt.
Af 2.145 skemaer fik vi 130 retur. De læsere, der deltog i undersøgelsen er generelt meget tilfredse med bladet, både i forhold til form og indhold. En del havde skrevet kommentarer med gode ideer til forbedring af bladet. Nogle kommentarer har vi allerede taget til os. For eksempel har vi udstyret flere af artiklerne med faktabokse, og overskrifter og indledninger til artiklerne er også blevet strammet op.
Nyhedsbrevet har en sammensat målgruppe. Vi sigter primært mod personer, der har en faglig interesse i synsområdet. Samtidig udsender vi dog gerne til interesserede privatpersoner. 2/3 af besvarelserne i undersøgelsen kom fra personer, der modtog bladet i forbindelse med deres arbejde, og 1/3 fra privatpersoner.
En velfungerende sproglig formidling og en passende faglighed er særlig vigtigt, når man har en sammensat læsergruppe. Dette så ud til at være opfyldt. Samlet set mente 92 %, at sproget var meget godt eller godt, mens 89 % gav det faglige niveau samme bedømmelse.
Også i forhold til valg af emner ligger der en udfordring i at ramme bredt. 79 % mente, at bredden af emner var passende. Det gjaldt især for læsere, der oplyste, at de beskæftigede sig med synshandicap i deres arbejde, hvor 88 % vurderede emneudvalget som passende. Vi spurgte også til læsernes oplevelse af bladets relevans, aktualitet og troværdighed. Over 2/3 af læserne satte kryds ved meget eller i nogen grad i de tre kategorier. Flest positive svar fik troværdighed, hvor 2/3 vurderede bladet som meget troværdigt.
Vi siger tak til alle de læsere, der tog sig tid til at besvare spørgeskemaet, og som kom med forslag, ris og ros. Vi vil i de kommende måneder arbejde videre med de indkomne kommentarer og forslag og forsøge at indarbejde dem i den løbende udvikling af bladet.
| Se lyset | 31. januar - 9. august 2009 - Dansk Design Center, København Stort anlagt udstilling om lys og belysning - http://www.ddc.dk |
| Projekt "Handicaporganisationer for alle – også etniske minoriteter" | 18. april 2009 - Dansk Ungdoms Fællesråd, København Information: Benedikte Møller Kristensen, Sammenslutningen af Unge med Handicap - Tlf.: 36 38 85 55 - benedikte@sumh.dk http://www.h-f-a.dk |
| Konference om beskyttet beskæftigelse | 28. april 2009 i Vejle og 29. april 2009 i Høje Taastrup Information: http://www.servicestyrelsen.dk/wm149436 |
| 6. nordiske kongres for synspædagoger | 13.-15. maj 2009 - Lund, Sverige Information: http://www.syndanmark.dk/nordisk_kongres |
| Markering av 200-årsjubileet for Louis Brailles fødsel | 3.-4. juni 2009 - Tambartun Kompetansesenter, Melhus, Norge Information: http://www.statped.no – søg på "Vårens vakreste eventyr" |
| Web-tilgængelighedskonferencen | 9. juni 2009 - Comwell, Kolding Information: Kursus- og konferencekoordinator Jannie Skeldrup, Hjælpemiddelinstituttet - Tlf. 41 91 81 63 - jsk@hmi.dk |
| ICEVI European Conference 2009 | 5.-10. juli 2009 - Dublin, Irland Information: http://www.icevidublin2009.org |
| IMC13 - 13th International Mobility Conference | 14.-17. juli 2009 - Deutsche Blindenstudienanstalt, Tyskland Information: http://www.imc.blista.de |
| HIT-messe 2009 | 15.-16. september 2009 - Hotel Nyborg Strand, Nyborg Information: http://www.hmi.dk/page393.aspx |
| Techshare 2009 | 16.-18. september 2009 - Konferencecentret ExCeL, London Information: http://www.rnib.org.uk/techshare Om teknologiske løsninger for handicappede. |
| ForumVision: Studie och arbete | 17.-18. september 2009 - Göteborg, Sverige Information: Ulla Kroksmark, Göteborg Universitet Tlf. 701 45 13 13 - ulla.kroksmark@oft.gu.se http://www.forumvision.org |
| Syn – Kommunikation | 22.-23. oktober 2009 - Örebro, Sverige Information: http://www.ffs.a.se Om synsnedsættelse og hjerneskade/CVI |
| Getting in touch with literacy | 12.-15. november 2009 - Costa Mesa, Californien, USA Information: http://www.gettingintouchwithliteracy.com |
Se yderligere oplysninger om disse og andre arrangementer på http://www.visinfo.dk/konferencer.
På home.swipnet.se/macula-lutea/kal.html findes en omfattende oversigt over begivenheder inden for specialrådgivningsområdet (vedligeholdes af Harry Svensson, Resurscenter syn Stockholm).
Et udvalg af nyt materiale i Videncentrets bibliotek. En del af materialet findes online, men mange link er for lange at bringe her. Man kan se link ved at slå titlen op på http://www.visinfo.dk under Litteratursøgning. Hvis materialet ikke findes online, kan det lånes eller fås i kopi hos Videncentret.
Nicolai Kristensen: Stol ikke på de tilfredse, I: AKF Nyt nr. 4, 2008, s. 6-7, AKF - Anvendt Kommunal Forskning, Kbh.
Mogens Norn: Interviews med enogtyve danske irisanalytikere, I: Oftalmolog, nr. 2, 2008, s. 24-25, 27, 29, Oftalmolog, Søborg
Ruth M. A. van Nispen m.fl.: Agreement between self-reported co-morbidity of visually impaired older patients and reports from their general practitioners, I: VIR, nr. 2-3, 2008, s. 49-56, Informa Healthcare, London
The prevalence of visual impairment in the UK. A review of the literature, Royal National Institute for the Blind, London, 2005
Julie Steenhuysen: Eyes on the road: Florida law cuts driving deaths, Reuters, 2008 (2 s.)
Jonathan S. Pointer: Influence of selected variables on monocular, interocular, and binocular visual acuity, I: Optometry and Vision Science, nr. 2, 2008, s. 135-142
Fie Rønsholt Munk m.fl.: Problemorienteret synsanalyse,
I: Optikeren, nr. 4, 2008,
s. 32-33, Danmarks Optikerforening, Kbh.
August Colenbrander: The historical evolution of visual acuity measurement, I: VIR, nr. 2-3, 2008, s. 57-66, Informa Healthcare, London
Peter Fahmy m.fl. (red.): Praktisk oftalmologi, Gads Forlag, Kbh. 2007 (328 s.)
Cataract surgery not a risk for AMD: Study, I: CNIB Insight, nr. 20, 2009, CNIB, Toronto, Canada
My elderly father is having cataract surgery. What are his options in terms of lenses?,
I: CNIB Insight, nr. 20, 2009, CNIB, Toronto, Canada
Nynne Christoffersen, Michael Larsen: Fremtidens behandling af AMD og andre arvebetonede øjensygdomme, I: Værn om Synet, nr. 4, 2008, s. 8-16, Kbh.
Peter Verstraten: Experiences with a protocol for the Charles Bonnet Syndrome, Theofaan, Eindhoven, Holland (6 s.)
Thomas Nagel: What is it like to be a bat?, 1974 (11 s.)
Ros Bandt m.fl. (red.): Hearing places. Sound, place, time and culture, Cambridge Scholars Publishing, Newcastle, 2007 (435 s., 1 cd)
R.L. Gregory, J.G. Wallace: Recovery from early blindness: A case study, London, 1963 (44 s.)
LYS = å se eller ikke se. Sammenhengen mellom lys, farger og alder, Norges Blindeforbund, Oslo, 2007 (20 s.)
Essays: Garden for the Blind, Iowa State University, Ames, IA, USA, 2005 (32 s.)
Tony Deifell m.fl.: Seeing beyond sight. Photographs by blind teenagers, Chronicle Books, San Francisco (153 s.)
Joanna Brendon: Do visual artists need to see? Exploring alternative perceptions, Leicester, 2005 (36 s.)
Alison Motluk: The art of seeing without sight, I: NewScientist nr. 2484, 2005, London
Edward Hoagland: Shooting blind. Photographs by the visually impaired, Aperture Foundation, New York, 2002 (96 s.)
Art Education for the Blind, Cummer Museum of Art and Gardens, Jacksonville, FL, USA (3 s.)
Simon Hayhoe: Arts, culture, and blindness. A study of the blind students in the visual arts, teneo press, Youngstown, NY, USA, 2008 (193 s.)
Joanne R. Pompano: Teaching art to the blind / A study of chairs, Yale-New Haven Teachers Institute, New Haven, CT, USA, 2007 (17 s.)
Athletic identity and perceived competence in children with visual impairments, American Printing House for the Blind, Inc., 2006 (6 s.)
Anne Thinggaard: Idrætsanlæg for alle. En håndbog, Handicapidrættens Videnscenter, 1996 (229 sider)
Dorthe Kirkgaard Nielsen: Alle klasser burde have en blind, I: Folkeskolen, nr. 6, 2009, s. 6-8, Danmarks Lærerforening, Kbh.
Per Elgaard Mortensen: Det sociale er det sværeste, I: Folkeskolen, nr. 6, 2009, s. 9-10, Danmarks Lærerforening, Kbh.
Tone Larssen: Blinde elever i videregående skole. En oppfølgingsstudie av tilrettelegging og faglig funksjon for ett årskull, Det utdanningsviteskapelige fakultet, Universitet i Oslo, 2006 (363 s.)
Carol Castellano: Making it work. Educating the blind/visually impaired student in the regular school, Information Age Publishing, Greenwich, CT, USA, 2005 (227 s.)
Äldre ungdomar hjälper yngre i Gävleborg, I: Nya Synvärlden, nr. 3, 2008, s. 8-9, SRF, FFS og Specialpedagogiska institutet, Sverige
Jim Omvig: Why use the word "blind"?, I: Braille Monitor, vol. 52, nr. 1, 2009, National Federation of the Blind, Baltimore, MD, USA, 2009 (5 s.)
Harold Snider: Blind, but intelligent, I: Braille Monitor, vol. 52, nr. 2, 2009, National Federation of the Blind, Baltimore, MD, USA, 2009 (3 s.)
John Hull: Do you think I'm Stupid?, I: Echoes: Justice, Peace and Creation News, nr.19, 2001, World Council of Churches, 2001 (3 s.)
Tasha Chemel: In search of the ordinary, Leicester, UK (10 s.)
Henriette Holmskov: Medborgerskab, I: Social Fokus – Handicap, januar 2009, s. 8-10, Servicestyrelsen, Odense Sanne Bertram: Genkendt som borger, I: Social Fokus – Handicap, januar 2009, s. 14-15, Servicestyrelsen, Odense
Mette Rømer Engel: Jeg kan mere, end I tror, I: Blindesagen, nr. 5, 2008, s. 4-5, 7-9, Dansk Blindesamfund, Kbh.
Michael Bullis: Defending our right to parent, I: Braille Monitor, vol. 52, nr. 2, 2009, NFB, Baltimore, MD, USA
Joseph Cutter: Independent movement and travel in blind children. A promotion model, Information Age Publishing, Charlotte, NC, USA, 2007 (331 s.)
Mary Tellefson: Powered mobility for children who are blind or visually impaired. Principles and promising practice recommendations, WI Center for the Blind and Visually Impaired, Janesville, WI, USA (4 s.)
VIR = Visual Impairment Research
Journal of Vision er et online videnskabeligt tidsskrift om alle aspekter af visuel funktion hos mennesker og andre levende væsener. Tidsskriftet har såkaldt peer review, dvs. at artikler kun optages efter vurdering af en videnskabelig komite. Bladet udkommer udelukkende i digital form, og alt materiale stilles gratis til rådighed.
Udgiveren er den internationale forskersammenslutning Association for Research in Vision and Ophthalmology (ARVO). Se alle numre siden starten i 2001 på http://www.journalofvision.org.
"Blind hverdag" er en norsk idebank med forslag til, hvordan man kan håndtere en række hverdagsaktiviteter uden brug af synssansen. Forslagene henvender sig især til forældre, pædagoger, undervisere samt blinde børn, unge og voksne, som selv ønsker at finde løsninger på praktiske udfordringer i hverdagen. På netstedet kan man søge på konkrete opgaver, fx hvordan man skifter sengetøj, eller hvordan man tjekker, om det, der står i opvaskemaskinen er rent og kan tages ud og sættes på plads. Man kan også søge på bredere emner eller situationer som fx "Frikvarter" – som er opdelt i korte og lange frikvarterer og desuden har et generelt link med ideer til, hvordan man som blind eller stærkt svagsynet elev kan komme i kontakt med andre børn i skolegården. Under de enkelte punkter findes både konkrete tips og forslag til, hvordan man mere langsigtet kan forberede sig på opgaven. http://www.blindhverdag.no