![]() ![]() |
|
|
Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap Nr. 1, 2009
Surfbrættet - tips om gode netstederOnline tidsskrift om synJournal of Vision er et online videnskabeligt tidsskrift om alle aspekter af visuel funktion hos mennesker og andre levende væsener. Tidsskriftet har såkaldt peer review, dvs. at artikler kun optages efter vurdering af en videnskabelig komite. Bladet udkommer udelukkende i digital form, og alt materiale stilles gratis til rådighed. Udgiveren er den internationale forskersammenslutning Association for Research in Vision and Ophthalmology (ARVO). Se alle numre siden starten i 2001 på http://www.journalofvision.org. Synshandicappede kunstnere og synshandicappede i kunsten
Blind hverdag – forslag til hverdagsaktiviteter"Blind hverdag" er en norsk idebank med forslag til, hvordan man kan håndtere en række hverdagsaktiviteter uden brug af synssansen. Forslagene henvender sig især til forældre, pædagoger, undervisere samt blinde børn, unge og voksne, som selv ønsker at finde løsninger på praktiske udfordringer i hverdagen. På netstedet kan man søge på konkrete opgaver, fx hvordan man skifter sengetøj, eller hvordan man tjekker, om det, der står i opvaskemaskinen er rent og kan tages ud og sættes på plads. Man kan også søge på bredere emner eller situationer som fx "Frikvarter" – som er opdelt i korte og lange frikvarterer og desuden har et generelt link med ideer til, hvordan man som blind eller stærkt svagsynet elev kan komme i kontakt med andre børn i skolegården. Under de enkelte punkter findes både konkrete tips og forslag til, hvordan man mere langsigtet kan forberede sig på opgaven. http://www.blindhverdag.no
| |
|
|
|
|
Denne side er kapitel 19 af 19 til publikationen "Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap Nr. 1, 2009". |
|