Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap Nr. 1, 2009
Blinde og svagsynede medarbejderes deltagelse på arbejdspladsen – en kvalitativ undersøgelse i seks virksomheder
Af Lene Sørensen, Ergoterapeut MR
Chef:
"Og han var bare et overskudsmenneske, synes jeg, og havde en masse værdier og en masse gode ting, hvor han kunne tilføre jobbet noget på lige fod med en hvilken som helst anden medarbejder. Jeg kiggede ikke på hans handicap, for det kunne vi løse, efter hvad han sagde, man kunne. Det vidste jeg jo ikke noget om, hvad en blind kan. Og en blind oppe i vores center havde jeg selvfølgelig ikke lige… hvordan gør man det? Men han havde den rigtige attitude."
Synshandicappet medarbejder:
"Jeg skal være enormt fagligt kvalificeret for at undgå, at nogen vil synes, at jeg ikke er god nok. Der er sådan et eller andet kompenserende i det fra min side. Altså, der skal ikke være noget at pege fingre ad, og det sidder dybt i mig."
Kollega:
"Hun underviser jo også ud af huset, og eftersom hun jo ikke kan køre bil, så er hun afhængig af offentlig transport, og så gik det op for mig for nylig, at det, hun tidsregistrerer i forhold til at køre med offentlig transport frem og tilbage, det er svarende til, hvad hun sådan mener, det vil tage i almindelig bil – og det går jo ikke."
Chef:
"Synskonsulenten og it-specialisten har været en fantastisk hjælp og var her, da vi tog snakken med kommunen, og fortalte os, hvordan vi skulle agere, og hvilke systemer vi skulle have sat op, og vi har selvfølgelig sat en helt almindelig arbejdsplads op, og så har de så supporteret med det ekstra støtte, han skulle have på de elektroniske midler. Der er en masse tekniske ting."
Citaterne heroverfor stammer
fra en kvalitativ undersøgelse, som er udarbejdet for Arbejdsmarkedscenter Nord, Århus og finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsens Handicappulje i 2007-2008. Det empiriske materiale består af 15 interview, der er foretaget på seks danske virksomheder med en blind eller stærkt svagsynet medarbejder. I virksomhederne er den blinde/stærkt svagsynede medarbejder, en kollega og den nærmeste chef interviewet.
Baggrund
Synshandicappede har generelt svært ved at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet, et fænomen, der ikke kun gælder i Danmark, men verden rundt.
Formål
Formålet med undersøgelsen er at få indsigt i, hvad der har betydning for blinde og stærkt svagsynede medarbejderes deltagelse ude på virksomhederne, og få situationen belyst fra de
tre nævnte perspektiver. Målet er, at denne indsigt formidles til de blinde/svagsynede selv, til virksomheder og til det offentlige støttesystem og inddrages i den fremtidige indsats for at integrere og fastholde blinde og svagsynede medarbejdere på arbejdspladsen.
ICF som begrebsramme
Som begrebsramme i undersøgelsen anvendes WHO's model "International Classification of Functioning" (ICF).
ICF rummer et paradigme, der anskuer funktionsevne i et bredt og dynamisk perspektiv og flytter fokus fra sygdom og helbredelse til også at omfatte det, der har betydning for deltagelse i et almindeligt hverdagsliv i fællesskab med andre og i samfundet. Af betydning for den blinde/ stærkt svagsynede medarbejders deltagelse på arbejdspladsen er således ikke blot hans eller hendes synsstyrke. Det er i lige så høj grad konteksten i form af de omgivelsesmæssige og personlige faktorer samt evnen til at magte de aktiviteter, som deltagelsen er betinget af.
Ifølge ICF indebærer deltagelse i arbejde og beskæftigelse "at finde, have og fratræde et job, dvs. at vælge beskæftigelse, at blive ansat, at blive fastholdt og forfremmet, at udføre de nødvendige opgaver i jobbet, at møde på arbejde til tiden, at lede andre eller selv blive ledet, at udføre de nødvendige opgaver alene eller i grupper."
Materiale og metode
Interviewdeltagerne er strategisk udvalgt efter bestemte kriterier med henblik på at give størst mulig variation i forhold til de spørgsmål, som undersøgelsen stiller. Undersøgelsen viser ikke noget om de barrierer, som blinde eller svagsynede ansøgere kan opleve i forbindelse med at finde job og blive ansat på en virksomhed. Den omfatter kun ansatte, som har fået "åbnet døren ind til virksomheden" og fået mulighed for at vise deres kvalifikationer og kompetencer.
Tilgangen til de enkelte interview har været størst mulig åbenhed for, hvad den enkelte interviewperson har fundet vigtigt at fremhæve. Hvert interview blev indledt med et åbent spørgsmål om, hvad der ud fra interviewpersonens oplevelser og erfaring er af betydning for den blinde/stærkt svagsynede medarbejders deltagelse på arbejdspladsen. Der var udarbejdet en interviewguide, som på forhånd havde fastlagt en række temaer, som der derudover skulle søges svar på.
Interviewmaterialet er analyseret ud fra en fænomenologisk, hermeneutisk model. Det, som de interviewede fortæller, er knyttet an til træk ved de rammer, som der er for blinde og svagsynede på arbejdsmarkedet i dag.
Konklusion
Analysen af de indsamlede data peger på, at de blinde og stærkt svagsynede medarbejdere er ansat i virksomhederne og fastholdt på grund af deres faglige kvalifikationer og personlige kompetencer, og at det nedsatte syn ikke har været afgørende ved ansættelse eller fastholdelse på arbejdspladsen. Ansættelse af den blinde eller stærkt svagsynede medarbejder er ikke udtryk for en egentlig politik, men harmonerer med virksomhedens kultur og værdier, og den blinde/stærkt svagsynede medarbejder tilbydes lønforhandling og kompetenceudvikling på lige fod med de seende kolleger.
Flere chefer og kolleger tænker ikke over, at deres kollega er synshæmmet, men undersøgelsen viser også, at de blinde og stærkt svagsynede medarbejdere gør en stor indsats for selv at overvinde de barrierer, som det nedsatte syn medfører. Det forventes af alle tre parter, at de blinde/stærkt svagsynede medarbejdere selv er informeret om – og tager hånd om – de barrierer, som er en konsekvens af det nedsatte syn.
Information om muligheder og støtte til at få de nødvendige hjælpemidler og støtteordninger etableret mangler i flere tilfælde. Virksomheder fremhæver nødvendigheden af, at synsspecialister er til rådighed med vejledning og ved indretning af arbejdsplads, som ofte indebærer store it-mæssige udfordringer. Det er især omgivelsesmæssige barrierer i forhold til befordring og it-tilgængelighed, som påvirker de blinde/stærkt svagsynede medarbejderes deltagelse på arbejdspladsen.
Perspektiver
Faglige kvalifikationer: Undersøgelsen peger på vigtigheden af, at blinde og svagsynede unge får tilfredsstillende faglige kvalifikationer gennem uddannelse og mulighed for at udvikle deres personlige kompetencer.
Personlige kompetencer: Personlige kompetencer, som fx kendskab til det at være på en arbejdsplads, fremhæves i undersøgelsen. Dette forhold sætter fokus på betydningen af, at også blinde og svagsynede elever og studerende får mulighed for praktik og arbejdserfaring gennem skole- og uddannelsesforløb.
Merarbejde: De blinde/stærkt svagsynede deltagere i denne undersøgelse sammenligner sig med deres seende kolleger. De har imidlertid et betydeligt merarbejde for at kompensere for de barrierer, som det nedsatte syn medfører.
Dette dilemma er også beskrevet i et stort norsk studie blandt fire generationer af funktionshæmmede i efterkrigstidens Norge, hvor den unge postmoderne generation netop beskrives som særligt sårbar, fordi de ønsker at være individuelle personligheder på lige fod med deres seende kammerater.
Det kan betyde, at de ikke får den støtte, som tidligere generationer fik gennem at være en del af et kollektiv, for eksempel deres handicaporganisation. Dette forhold stiller særlige krav til den information og støtte, som skal formidles til de synshandicappede medarbejdere og virksomhederne.
Fysiske barrierer: Undersøgelsen peger på barrierer i de fysiske omgivelser især vedrørende befordring og tilgængelighed til virksomhedernes it-systemer og understreger behovet for en tilpasset computerarbejdsplads. Netop fleksibilitet i forhold til at kunne komme omkring og tilgængelighed af it-systemer er kerneelementer i det postindustrielle arbejde, som blandt andet er præget af fleksibilitet, ubestemt arbejdsplads, hyppige jobskift, opløsning af grænser m.m. For at sikre, at medarbejdere med nedsat syn kan fungere på fremtidens arbejdsmarked, er det således nødvendigt, at der tages hånd om befordringsog it-barrierer.
Befordring: De befordringsmæssige barrierer, som undersøgelsen afdækker, omfatter utilstrækkelig kollektiv trafik og manglende mulighed for at kompensere herfor. Problemet med at komme til og fra arbejde ser ifølge undersøgelsen ud til at blive større i takt med, at virksomheder fusionerer, og den kollektive transport bliver dårligere i landområderne.
Lang og strabadserende befordring til arbejdspladsen kan betyde, at en blind medarbejder må ansættes på særlige vilkår med nedsat tid for at få hverdagen til at fungere. Det er imidlertid et dilemma, at netop den nedsatte arbejdstid kan hæmme mulighed for karriereudvikling, da visse arbejdsfunktioner forudsætter, at man er på arbejdspladsen i mere end fx 20 timer om ugen. Personlig assistance kan bevilges til befordring i selve arbejdsfunktionen, men det er ifølge undersøgelsen svært at få til at fungere i dagligdagen.
It: Med hensyn til tilpasning af computerarbejdspladsen viser undersøgelsen, at der mangler viden både hos den synshandicappede medarbejder og i virksomheden om de muligheder for kompensation, der findes, men bestemt også helt konkret hjælp til at få hjælpemidlerne installeret på arbejdspladsen og få instruktion og undervisning i brugen af hjælpemidlerne. Virksomhederne har fokus på it-sikkerhed, og det kræver særlig synsfaglig it-ekspertise at samarbejde med virksomhederne om at få gjort it-systemerne tilgængelige for den blinde/stærkt svagsynede medarbejders kompenserende programmer.
Supplerende oplysninger:
Rapporten "Blinde og svagsynede medarbejderes deltagelse på arbejdspladsen" kan downloades på http://www.amcnord.dk eller på http://www.csk.rm.dk
Nærmere oplysninger om undersøgelsen kan fås hos Lene Sørensen, Ergoterapeut MR, e-mail: lesoe@aarhus.dk
Denne side er kapitel 4 af 19 til publikationen "Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap Nr. 1, 2009".
Version nr. 1.0 af 07-04-2009
Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/2009/NYH012009/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2009