Hæftet "Briller til mennesker med udviklingshæmning" indeholder en række artikler af danske og udenlandske forfattere om praktiske problemer, løsninger og erfaringer med at motivere voksne udviklingshæmmede til at bruge deres briller.
Der er tale om et vigtigt område. Ifølge Landsforeningen LeV er der cirka 36.000 udviklingshæmmede i Danmark, og som øjenlæge Mette Warburg skriver i hæftet, er synsnedsættelse så udbredt i denne gruppe, at omkring halvdelen af alle de voksne ser dårligt enten på afstand eller på nært hold. Blandt disse vil cirka halvdelen have gavn af briller.
Artiklerne henvender sig især til pædagogisk personale og pårørende til voksne med udviklingshæmning. Videncentret udgav oprindelig hæftet i 1999. I dette genoptryk er samlingen suppleret med en artikel om en praktisk metode til brilletilvænning, skrevet af synskonsulent Birgit Mogensen, Synsafdelingen ved CRS i Odense. Desuden har Peter Lebech, som er forstander for Synscentralen i Vordingborg, bidraget med en artikel om den aktuelle lovgivning vedr. rådgivning og hjælpemidler. I forbindelse med genudgivelsen er der desuden sket en generel redaktionel gennemgang af de oprindelige artikler i samarbejde med konsulent Inger Lundsten, ASIUS (netsted: http://www.asius.dk) og synskonsulent Birgit Mogensen.
Briller til mennesker med udviklingshæmning, 2. udgave 2008. 26 sider. Kan bestilles gratis hos Videncenter for Synshandicap, bestilling@visinfo.dk i diverse formater.
Af Kathrine Schmidt Jensen
Internetfænomenet Facebook er efterhånden ikke til at komme uden om. Og netstedet, der fungerer som et socialt netværk for mennesker over hele verden, er da heller ikke gået blinde og svagsynedes næse forbi. Denne artikel ser på en lille del af den aktivitet på Facebook, der berører synsområdet.
Inden for synsområdet bruger både professionelle og privatpersoner fra forskellige dele af verden Facebook til videndeling og netværksdannelse. Mange har organiseret sig i grupper, der repræsenterer deres særlige interesseområde. Grupperne er af meget forskellig karakter.
Nogle repræsenterer blindeorganisationer og sportsklubber, fx Goalball Sverige, mens andre har fokus på punkskrift, som Support the Braille Initiative, eller mobility, som gruppen Orientation & Mobility Instructors for the Blind and Visually Impaired. Sidstnævnte gruppe består overvejende af mobilityinstruktører fra forskellige lande. Herhjemme er der også oprettet grupper. Blandt andet fandt vi frem til en personalegruppe for Synscenter Refsnæs, en gruppe, om email-tjenesten Robo-Braille samt en gruppe om, hvad der sker på Instituttet for Blinde og Svagsynede.
Nogle af de større Facebookgrupper på synsområdet, er p.t. I'm a Visually Impaired Member of Facebook!, der arbejder på at samle alle synshandicappede medlemmer af Facebook, Blind Students on Facebook, der henvender sig til synshandicappede studerende, og Retinitis Pigmentosa Support Group for medlemmer med øjensygdommen retinitis pigmentosa.
Fælles for alle grupperne er, at medlemmerne på diskussionsfora og på de virtuelle opslagstavler (wall'en) diskuterer og deler erfaringer inden for synsområdet. Nogle bruger også gruppen til at søge efter venner fra lokalområdet eller den øvrige verden. Andre igen anbefaler hobbyer eller film. Også forskere og ikke-synshandicappede studerende, der arbejder med projekter relateret til synshandicap, bruger Facebook til at søge information eller til at finde synshandicappede deltagere til forskningsprojekter.
I grupperne deler medlemmerne link til netsteder fra hele verden. Selv om det kan være lidt af en jungle at finde rundt i, er der mange interessante sager imellem. I det følgende nævnes en række eksempler på nogle af de netsteder, som indgår i medlemmernes videndeling.
- http://www.fashionableeye.com Australsk modemagasin på nettet for blinde og svagsynede; efter sigende det eneste af sin slags i verden. Magasinets redaktør er synshandicappet. Her introducerer seende modeeksperter modetendenser og kommer med gode råd til tøjkøb, særligt rettet mod den synshandicappede forbruger (selv om alle selvfølgelig må læse med). Nyeste nummer er spring 2008/forår 2008, da det som bekendt er forår i Australien på denne tid af året!
- http://www.cdifferent.org Amerikansk fond ved navn C-different med fokus på sport og sundhed for synshandicappede over hele verden. Fonden matcher synshandicappede idrætsfolk med seende ledsagere, der assisterer dem (fx løber eller cykler med) ved sportsaktiviteter. På fondens hjemmeside kan man læse sig til, at det ikke er småting, idrætsfolkene deltager i. Der er blandet andet en video med fem blinde idrætsfolk, der har gennemført en Ironman (en triatlon bestående af 3,8 km svømning, 180 km cykling og 42,195 km løb). Fonden har base i Santa Monica i Californien.
- braillewithoutborders.org Organisationen Braille Without Borders er et udviklingsprogram for blinde i Tibet. Organisationen er grundlagt af en blind tysk kvinde ved navn Sabriye Tenberken. Med udgangspunkt i sin fascination af tibetansk kultur var hun med til at udforme den første tibetanske variant af punktskrift og at etablere en skole for blinde i Tibet. Braille Without Borders iværksætter projekter, der viser verden, at et synshandicap ikke behøver at være en hindring for at gennemføre store bedrifter. På netstedet linkes også til dokumentarfilmen Blindsight, der handler om, hvordan Sabriye og den blinde bjergbestiger Erik Weihenmayer sammen med 6 blinde tibetanske børn besteg et bjerg i Himalaya. Læs mere om filmen på følgende link: http://www.blindsightthemovie.com/film.html. Videncentret har bestilt filmen, der kommer på gaden i januar 2009.
Det er umuligt at gennemgå al aktivitet på Facebook, der berører synsområdet. Ovenstående er derfor kun et lille udsnit. Meget vil givetvis forsvinde igen i cyberspace. Vi vil dog forsøge at holde os løbende ajour med Facebook og lignende sociale netsteder. Her foregår der en interessant videndeling mellem blinde, svagsynede og andre med interesse for området.
Baggrund og bonusinfo
Ordet facebook refererer til de bøger, der uddeles på amerikanske universiteter med billeder af de studerende – det, man i Danmark kender som en blå bog. Facebook fungerer som et socialt netværk for mennesker over hele verden. På netstedet opretter man en personlig profil, hvorefter man kan melde sig ind i forskellige grupper og derigennem komme i kontakt med andre medlemmer med samme interesser som en selv. På verdensplan er der over 67 millioner aktive brugere af Facebook, og den gennemsnitlige daglig tilgang af nye medlemmer er ca. 250.000. I Danmark er medlemstallet af Facebook også højt, og flere medlemmer kommer hver dag til. Det såkaldte Danmark-netværk havde i september i år 550.000 medlemmer.
Kilder
Wikipedia: da.wikipedia.org/wiki/Facebook Facebook: http://www.facebook.com
På rådets septembermøde blev det besluttet at igangsætte et kernekompetenceprojekt om taktil grafik med Videncenter for Synshandicap som tovholder for projektet. Synscenter Refsnæs og Instituttet for Blinde og Svagsynede stiller med deltagere til projektarbejdet, som koordineres med det eksisterende kernekompetenceprojekt om punktskrift. Projektet skal bl.a. se på årsagerne til fald i bestillinger og produktion af taktil grafik til videregående uddannelser og undersøge et evt. behov for styrket information til studerende og undervisere om dette materiales relevans. Desuden skal projektet afsøge nye produktionsteknikker samt lagrings- og distributionsmuligheder.
Rådet drøfter løbende aktuelle problemstillinger på synsområdet. Disse drøftelser kan resultere i konkrete aktiviteter i form af korrespondance, notater m.m. Dette arbejde kan følges på DLS's hjemmeside via mødereferater m.m.: http://www.synsraad.dk
Genoptryk af populære hæfter i revideret udgave.
Sammen med tre andre videncentre har Videncenter for Synshandicap udgivet tre hæfter, der giver gode råd om kommunikationen med ældre eller patienter, der har nedsat syn, nedsat hørelse eller begge dele. Hæfterne er udgivet i løbet af en årrække og har været i anvendelse på rigtig mange danske plejehjem, hospitaler, SOSUuddannelser og i ældresektoren generelt.
Nu er hæfterne blevet genoptrykt i en ny udgave med nye billeder og revideret tekst. To af hæfterne er udgivet i et samarbejde mellem Videncenter for Synshandicap, Videnscenter for hørehandicap og Videnscentret for Døvblindblevne. Derudover har Videnscenter på Ældreområdet har indgået i det oprindelige arbejde med hæftet "God kommunikation med ældre".
Hæftet "Når syn og hørelse svigter" giver konkrete råd om kommunikation med ældre, der har problemer med syn, hørelse eller begge dele. Hæftet henvender sig især til personale i ældreplejen, fx hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og personale på plejehjem. Mange af anvisningerne vil dog også kunne finde generel anvendelse i mødet mellem seende og mennesker, som har en synsog/eller hørenedsættelse.
Også dette hæfte beskæftiger sig med kommunikation med ældre med høre- og/eller synsnedsættelse. Hæftet har et særligt fokus på personalet og dagligdagen for beboere på plejehjem. En velfungerende kommunikation med både personale og de andre beboere er af afgørende betydning for den ældres livskvalitet. Dette hæfte er med til at understøtte den viden og de erfaringer, der allerede er i plejehjemmenes personalegrupper og kommer med enkle råd og konkret vejledning til den gode kommunikation.
Personer med høre- og/eller synsnedsættelser oplever ofte kommunikationsproblemer, når de er i kontakt med sundhedssektoren, fx som patient på et sygehus eller hos den praktiserende læge. Dette hæfte giver en række gode råd til, hvordan personalet på fx sygehusene kan sikre en bedre kommunikation med denne type patienter. De enkle råd i hæftet understøtter, også her, den viden, der allerede foreligger i sundhedspersonalets arbejdspraksis.
Bestilling:
Hæftene kan bestilles gratis i diverse formater ved henvendelse hos Videncenter for Synshandicap (bestilling@visinfo.dk). De kan desuden downloades fra Videncentrets netsted, http://www.visinfo.dk.
Kontaktoplysninger på de andre videncentre findes på følgende link: http://www.videncentre.dk
Synskonsulent Jens Norrinder i Københavns Kommune har på sin masteruddannelse i specialpædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitet beskæftiget sig med blinde børn i folkeskoleregi. Det er der kommet fire spændende opgaver ud af:
Opgaverne fås gratis hos Videncenter for Synshandicap per mail på bestilling@visinfo.dk eller telefon: 39 46 01 01 De foreligger på tryk eller som word- eller pdffiler.
Af Jette Zimling, Synscenter Refsnæs
Han fik diagnosen Crouzon Syndrom! Men hvad betyder det egentlig? Det spørgsmål er lettere at svare på, når man har anskaffet sig "Ögonordbok", der som navnet antyder, er en (svensk) ordbog med forklaringer på udtryk, der anvendes inden for øjenmedicin og optik.
Ordbogen rummer 3.600 opslagsord, og forfølger man det indledende spørgsmål, finder man følgende: "Crouzons sjukdom: hereditär sjukdom med för tidig slutning av skallben och överkäke, kan t.ex. leda till exoftalmus." Kursiveringen betyder, at ordet findes i den alfabetiske liste og her læses: exoftalmus, proptosis, glosögad-het: utstående öga, ett huvudsymtom vid de flesta orbitasjukdomarna. Vid malign exoftalmus sker en volymökning av ögonmusklerna som orsaker kompression av synnerven i toppen av orbita som pressar fram."
Vælger man herefter at se under de kursiverede ord, findes der tilsvarende forklaringer og kursivhenvisninger. Ordene, som forklares, kan være stavet på svensk, latin, græsk eller engelsk.
Er man i tvivl om betydningen af forstavelser som fx ob-, endelser som -plegi eller generelle medicinske ord, kan de også slås op i den alfabetiske oversigt.
Ud over den omfattende ordbog er der en liste over almindelige forkortelser, der anvendes inden for oftalmologien, og fem sider med gode illustrationer af øjets anatomi og fysiologi.
Bogens format nærmer sig lommeformat. Den vil hurtigt komme op af lommen; det er en rigtig god lille bog. Svensk er ikke svært at læse, men blev den oversat til dansk, ville mange flere få gavn af den.
Praktiske oplysninger:
Pia Ahreborg og Annika Lindberg: Ögonordbok. Alcon Sverige AB, 2005. Pris hos http://www.bokus.se: 278 svenske kroner levering.
Bogen kan desuden lånes hos Videncenter for Synshandicap.
Offentlige hjemmesider skal være tilgængelige for alle – også for handicappede. Et udvalg under Dansk Standard arbejder for bedre it-tilgængelighed og vil gerne have flere med i arbejdet.
Når du får en mail fra SKAT om, at din forskudsopgørelse fremover kun findes på nettet, eller fra din kommune om, at du nu kan betjene dig selv på kommunens hjemmeside, så kan det være en lettelse at slippe for papirvældet. Hvis du altså er frisk og rask og bevæger dig hjemmevant i cyberspace.
Er du blind, døv eller på anden måde handicappet – eller er du "bare" ordblind – så kan det være nok så svært at begå sig.
Derfor arbejder en række internationale standardiseringsinstitutioner og Dansk Standard sammen om at skabe standarder, som kan sikre en større tilgængelighed i brugen af it. Både for almindelige brugere og for eksempelvis handicappede. Og det udvalg under Dansk Standard, der her i landet arbejder med problemet, vil gerne kunne sætte et dansk fingeraftryk på de kommende standarder, som især de offentlige it-services skal overholde.
Det er nemlig kun for de offentlige it-systemer, at det vil være et krav, at de lever op til standarderne, mens private virksomheders hjemmesider ikke er underlagt lignende krav. Alligevel håber flere handicaporganisationer, at større virksomheder vil se fordelen i også at kunne henvende sig til eksempelvis blinde, når de via hjemmesider oplyser om produkter og services.
Udvalget, som arbejder med it-tilgængelighed under Dansk Standard, har som deltagere medlemmer fra Videncenter for Synshandicap, Synscenter Refsnæs, Dansk Blindesamfund, Danske Handicaporganisationer samt fra Microsoft og DSB Salg og Stationer. Og forkvinde Helle Bjarnø fra Videncenter for Synshandicap undrer sig over, at så få repræsentanter fra producenter og erhverv er repræsenteret i udvalget.
Bortset fra Microsoft er der ikke repræsentanter fra branchen. Hvor er it-branchens organisationer og de offentlige organer som It- og Telestyrelsen henne? Og hvor er Dansk Industri eller andre erhvervsorganisationer henne, når det gælder om at sætte et dansk fingeraftryk på de kommende europæiske standarder, spørger Helle Bjarnø, som selv er aktivt engageret på vegne af de handicappede, og har interesseret sig for internetproblematikker siden 1988.
Hun fremhæver, at man i andre lande er nået længere, når det gælder tilgængelighed. USA har således en særlig antidiskrimi-nationslov for mennesker med handicap (ADA – Americans with Disabilities Act), som har en passus om at offentlige it-produkter og -løsninger skal være tilgængelige.
Også i Australien har man en tilsvarende lov, og den mest kendte håndhævelse af den skete, da Sydneys Olympiske Komite blev meldt for diskrimination, da store dele af dens website ikke var tilgængeligt.
Tilsvarende love gælder ikke herhjemme, men Helle Bjarnø så gerne et fælles europæisk initiativ.
– Vi ved at flere EU-medlems-lande arbejder på nationale retningslinjer, men det ville være nemmere at have et fælles regelsæt. Vi kan ikke have vore helt egne regler i et så lille sprogområde som Danmark, hvor alle softwareprogrammer typisk er oversat fra engelsk, og vi ser da også gode resultater, når vi får de store soft- og hardwarehuse som IBM, Microsoft og Adobe til at indføre koder, som gør det muligt at benytte handicapvenlige løsninger. Det skal bygges ind i programmerne, så værktøjer til eksempelvis tekstoplæsning kan bruges, understreger Helle Bjarnø.
Udvalget, som hun står i spidsen for, har flere formål. Dels skal udvalget formidle danske holdninger til kommende standarder på området, dels skal udvalget fungere som opsamling for erfaringer, viden og ideer, som udvalget så kan videreformidle til et større netværk af eksempelvis offentlige it-ind-købere, producenter mv.
Og muligheden for at handicappede kan benytte it på lige fod med alle andre, er ikke begrænset til softwareprogrammer. Uanset om det gælder for borgere eller ansatte i erhvervslivet, hvor hjælpemidlerne er en nødvendighed for at passe jobbet. Også en række andre tekniske løsninger er i dag it-baserede, og tænker man ikke fra starten tilgængelighed for alle med ind i løsningerne, risikerer man at udelukke store grupper af borgere, selv om det måske ikke sker bevidst.
– Tænk bare på pengeautomater eller billetautomater, hvor højden over jorden har betydning for, om de kan betjenes fra en kørestol. Eller om tastaturer er brugervenlige og har markeringer for blinde og svagsynede på tasterne. Eller om der er mulighed for at få teksten læst op, uden at sikkerheden forsvinder. Hvad med de nye biometriske kontrolsystemer, der benytter sig af iriskontrol eller fingeraftryk –er de forberedt på, at nogle har glasøje, mangler hænder eller er stærkt krogede af gigt? spørger Helle Bjarnø, som også har oplevet, at offentlige selvbetjeningsløsninger svigter de handicappede.
– Eksempelvis kan man godt få hjemmesiden hos kommunen læst op via de værktøjer, der er til rådighed, men når man så klikker videre til den blanket, man skal udfylde på nettet, så svigter teknikken. Det er der talrige eksempler på, siger Helle Bjarnø, der også henviser til problemer med netbanker og andre private virksomheders it-grænseflade mod kunderne.
Også den stigende brug af it i undervisningen – lige fra elektroniske test i folkeskolen til elæringsprogrammer i voksenundervisningen – bør indrettes, så den er tilgængelig for flest mulige.
Helle Bjarnø mener, at mange indkøbere ikke er klædt tilstrækkeligt på til at stille de rigtige krav til leverandørerne af it-systemer. Ved at bruge de eksisterende standarder ville det blive meget nemmere at definere kravene. Der skal ske noget på udbudssiden – før kan man ikke forvente, at producenterne går aktivt ind i arbejdet.
Derfor håber hun, at flere fremover vil deltage i arbejdet med it-tilgængelighed i udvalget under Dansk Standard. Her er der gode muligheder for dels at påvirke de kommende standarder, dels at få viden om de øvrige landes holdninger til emnet.
Kontakt Pia Elleby Lange på tlf. 39 96 63 58 eller email pel@ds.dk, hvis du ønsker at vide mere om udvalget for it-tilgængelighed.
Kilde: Dansk Standard,
http://www.ds.dk, 2. december 2008
Af Ane Esbensen, sekretariatskoordinator, Det Centrale Handicapråd - http://www.dch.dk
Improvisationsteater for 300 mennesker om konfliktsituationer i arbejdet med kommunale handicapråd. Det var en af hovedattraktionerne ved den nationale konference for kommunale handicapråd i 2008. Der var tegnsprogstolkning og skrivetolkning, og så skulle der naturligvis også være synstolkning. Men hvordan?
Den 9. juni 2008 blev den nationale konference for kommunale handicapråd afholdt for anden gang. Med konferencerne vil Det Centrale Handicapråd sætte temaer på dagsordenen, som er aktuelle og vedkommende for indsatsen i de kommunale handicapråd. Målet er at give inspiration og redskaber til det videre arbejde. For mange kommunale handicapråd er det en udfordring at etablere et konstruktivt og effektivt samarbejde, fordi rådets medlemmer har mange forskellige kasketter og forskellige forventninger og tilgange til rollen som medlem af det kommunale handicapråd. Den problemstilling ville vi tage op ved konferencen i 2008, og vi valgte at forsøge os med forumteater, en interaktiv form for teater, hvor professionelle skuespillere involverer deltagerne i salen.
Forumteatret skulle foregå på den måde, at skuespillerne først gennemspillede en situation fra et handicaprådsmøde, hvor de forskellige roller – embedsmanden, politikeren og handicappolitikeren – blev vist frem i karikeret form. Herefter kunne publikum foreslå ændringer i de forskellige rollers adfærd. Efterfølgende ville skuespillerne gennemspille nogle af de foreslåede nye adfærdsmønstre, der kunne styrke det gode samarbejde i rådet.
Ideen var god – hvis vi vel at mærke kunne være sikre på, at metoden også ville fungere godt for konferencedeltagere med synshandicap. Vi havde hørt om synstolkning af film og tvprogrammer og mente derfor, det måtte være muligt at gennemføre synstolkning af forumteatret. Selvom man godt kan få et udbytte uden synstolkning, kræver et fuldt udbytte, at man har viden om de ting, der foregår uden ord. Da forumteatret skulle være improviseret, forestillede vi os, at kropssproget kunne komme til at fylde meget, og det var vigtigt for os, at handicaprådsmedlemmer med synshandicap så vidt muligt fik lige chancer for at få udbytte af denne del af programmet. Derfor skulle synstolkningen forsøges.
En forespørgsel i Videncenter for Synshandicap førte videre til Dansk Blindesamfund, som havde kontaktoplysninger til en forening af synstolke. Vi fik her at vide, at noget lignende aldrig tidligere var forsøgt i Danmark. Man kendte til eksempler fra England, hvor teaterstykker var synstolket, men ikke improvisationsteater. Vi fik også at vide, at det havde taget lang tid at indøve synstolkningen på de film og tvprogrammer, som forsøgsvist er synstolket i Danmark. Foreningen foreslog dog, at vi kunne spørge netværket af synstolke, om nogen havde mod på at gøre forsøget sammen med os.
Vi sendte en mail til alle i netværket og fik hurtigt svar fra en synstolk, som syntes, det lød spændende. Heldigvis var det en af de to tolke, som havde været med til synstolkning af tv, og som derfor havde praktisk erfaring. Tolken deltog i skuespillernes prøver og fik på den måde indtryk af, hvordan synstolkningen kunne gennemføres.
Dernæst var der spørgsmålet om teknik. Det blev overvejet at opstille en boks til synstolken, for at tolkningen ikke skulle forstyrre de andre tilhørere. Problemet var blot, at synstolken gerne skulle opholde sig tæt på scenen for at kunne formidle, hvad der foregik. Til sidst valgte vi derfor en løsning, hvor synstolken fik fri bevægelighed, og vi slap for en stor boks, der ville forstyrre udsynet i lokalet. De tilhørere, der tog imod tilbuddet om synstolkning, fik udleveret et headset til lyden fra synstolken og skulle samtidig kunne høre lyden fra salen.
På selve dagen var der ca. 15 personer, som benyttede tilbuddet. Vi fik nogle tilbagemeldinger på dagen, enkelte bemærkninger i evalueringen af konferencen og har efterfølgende hørt synstolkningen omtalt i forskellige sammenhænge. Konklusionen er, at både teknikken og selve tolkningen fungerede.
På dagen fik vi nogle tilbagemeldinger om, at tolken godt måtte have sagt noget mere. Tolken selv og andre, der havde benyttet sig af synstolkningen, bemærkede, at der blev talt meget i teaterstykket, og det er vigtigt, at tolken ikke taler ind over replikkerne.
En deltager, som prøvede synstolkning for første gang på konferencen, forklarede, at "med synstolkning får man det at vide, der sker mellem det, der bliver sagt – som fx måden, de siger goddag på." Det var en del af karakteristikken af forskellige roller i handicaprådet, at nogle medlemmer gav knus, da de ankom til mødet, mens andre gav et klap på kinden til det handicaprådsmedlem, der sad i kørestol. De informationer er det vigtigt, at også blinde deltagere får med.
Vores konklusion på tilbagemeldingerne er, at det har en værdi at bruge synstolkning. Vi var på forhånd klar over, at synstolkning ikke er altafgørende for, om man som blind kan få udbytte af en teatersekvens. Men vi blev bekræftet i, at det gør en forskel. Der er simpelthen mindre tvivl om, hvad der foregår, og dermed bedre mulighed for at få fuldt adgang til det budskab, som formidles. Generelt har vi mødt en meget positiv tilgang til forsøget.
Vi erfarede, at synstolkning er et område, som endnu er meget på vej, men at der tages meget positivt imod et initiativ, som er med til at skubbe på en udvikling, der kan fremme brugen af synstolkning.
Og det er jo altid sjovt at være med til at fremme noget nyt og noget godt!
Af Dorte Herholdt Silver
Synstolkning beskriver vigtige elementer af tvprogrammer, teater, film m.m., der ellers kun formidles visuelt. Det kan fx være skuespilleres ansigtsudtryk og kropssprog i et drama, hvem der førte kniven i en krimi, eller udseende og adfærd hos dyrene i et naturprogram. Ideen er udviklet midt i 1970'erne af Gregory Frazier ved San Francisco State University i USA. I 1989 blev synstolkning første gang demonstreret i Europa på filmfestivalen i Cannes.
I oktober 2007 havde den første danske biograffilm med synstolkning premiere: Nimbus Films "En mand kommer hjem", instrueret af Thomas Vinterberg. I Dansk Blindesamfunds blad Blindesagen nr. 3, 2008 fortæller synstolker Kirstine Baloti om arbejet med filmen og synstolkning generelt. Hun er en af seks danske tekstere, der har uddannet sig i synstolkning.
I Tyskland, hvor film med synstolkning kaldes "hørefilm", har blindeforbundet DBSV siden 2002 hvert år uddelt en pris til årets bedste hørefilm.
Soccer Sight, som kan oversættes til Fodboldsyn, er et britisk projekt, der tilbyder synstolkning af fodboldkampe live på stadion. Det britiske blindeinstitut RNIB står bag initiativet, som i øvrigt hviler på frivillig arbejdskraft og et godt samarbejde med fodboldklubberne.
De frivillige, der udvælges til projektet, modtager træning i faget fra professionalle kommentatorer fra den britiske mediekoncern BBC. Mange af dem har da også ambitioner om at blive professionelle sportskommentatorer på radio eller tv. I dag tilbyder 18 britiske klubber denne service, og tallet vokser til 22 i 2009.
Et lignende initiativ blev lanceret i 2007 med synstolkning af cricketkampe.
Af Dorte Herholdt Silver
Konferencen "Tactile Graphics 2008" i Birmingham, Storbritannien, præsenterede bl.a. en landsdækkende britisk database over taktile figurer og en metode til hurtig og billig, digital produktion af taktile diagrammer, som nedbragte arbejdstiden per figur fra 5-6 timer til 8-10 minutter. Og så dukkede Harry Potter og Hermione og de andre fra Harry Potterbøgerne op i taktil version.
Taktil grafik er illustrationer af alle typer, der kan opleves med følesansen, fx billedbøger til småbørn, atlas til skoleelever, søjlediagrammer til økonomistuderende og anatomiske tegninger til kommende massører.
Mike Townsend var en af konferencens første talere. Han blev blind som barn og fortalte levende om, hvor sulten han var efter billeder, og hvor begejstret han var, da han ved et tilfælde opdagede et skilt med reliefbogstaver. Punktbøger var uendeligt kedsommelige, og da hans mor fortalte ham, at de oven i købet var brune, var der ingen ende på elendigheden! Mens hans jævnaldrende læste Jens Lyntegneserier, var han derfor dybt optaget af to bøger om hhv. arkitekturhistorie og organisk kemi -usædvanlig læsning for en niårig, men de fangede hans interesse, fordi de indeholdt taktile figurer og billeder.
Ud over billedernes funktion med at gøre teksten levende og spændende beskrev han også, hvordan adgangen til især taktile kort var med til at give ham en grundlæggende rum- og retningsfornemmelse, som ikke alene er vigtigt i forhold til det fysiske rum, men også i forhold til at forstå og håndtere menustrukturer eller andre hierarkiske systemer.
Gennem et tæt samarbejde med forfatteren til Harry Potterbøgerne, J.K. Rowling, har det britiske blindeinstitut RNIB fået tilladelse til at fremstille taktile illustrationer af centrale figurer fra bøgerne, fx Harry Potter selv, Hermione og Harrys ugle, Hedwig. Samtidig er der fremstillet billeder til svagsynede læsere.
Projektet udsprang af en sammenligning af blinde og seende børns adgang til illustrationer. For seende børn er situationen, at billeder er overalt, de er spændende og interessante, og de er lette at gå til. For blinde børn er (taktile) billeder derimod meget sjældne, de er ofte forvirrende og komplekse, og de er svære at bruge. Ofte dukker de oven i købet kun op i forbindelse med prøver i skolen, hvor man måske ikke klarer sig så godt, og de kan derfor også være forbundet med dårlige oplevelser og nederlag.
Selv om der er sket fremskridt i de 50 år, der er gået siden Mike Townsends grafisk sultne barndom, er der stadig lang vej igen!
På den baggrund var det oplagt at satse på billeder fra Harry Potter-bøgerne, som er voldsomt populære både hos børn og voksne. Dermed giver de taktile billeder også et bedre grundlag for inklusion, fordi børnene jo taler med hinanden om bøgerne og figurerne.
Illustration fra firmaet Hungry Fingers, http://www.hungryfingers.com, som var en af udstillerne på konferencen. Se evt. omtale af firmaet og dets produkter i "Synshandicap" nr. 4, 2005.
Samarbejdet har desuden også omfattet Rowlings nye bog om "Barden Beedle", som udkom på lyd og punkt samme dag som den trykte udgave.
Harry Potterbillederne kommer snart i handlen hos RNIB og kan så købes via deres onlinebutik til kostpris. Videncentret indkøber et sæt til biblioteket, hvor interesserede kan se dem.
Folkene bag projektet gav i bedste Harry Potterstil deres bud på, hvad der er trylleformularen for god taktil grafik. De tre vigtigste elementer er:
På University of Washington i USA havde man også udviklet, hvad der kunne ligne en trylleformular. I hvert fald havde man her fundet en metode, der drastisk reducerede den arbejdstid, en tilrettelægger skal bruge på at lave en taktil illustration i en akademisk lærebog.
En af de vigtigste barrierer for en større udbredelse af taktile illustrationer er, at de i vidt omfang fremstilles manuelt og en for en og dermed er særdeles dyre i arbejdstid.
Dan Comden fra University of Washington fortalte, at de her tidligere brugte op til 6 timer per figur, når de skulle fremstille taktile udgaver af diagrammer m.m. i lærebøger i fx datalogi eller matematik. Ud over omkostningerne betød det også lange ventetider for de studerende, og ofte måtte man derfor fravælge figurer, når man tilrettelagde bøger.
På basis af fondsmidler havde de udviklet programmet Tactile Graphics Assistant, TGA, hvor al redigering sker på computer med udgangspunkt i indskannede billeder. TGA skiller tekst og grafik ad i to filer, der kan bearbejdes hver for sig. Efter endt bearbejdning (hvor teksten konverteres til punktskrift – og fx også kan oversættes til et andet sprog), sættes de to sammen til en igen, og man kan foretage evt. endelig tilpasning. Programmet registrerer desuden, hvilke typer af rettelser redaktøren efterfølgende foretager, således at den automatiske proces løbende bliver mere præcis.
Nye opgørelser af arbejdstiden per figur for en række af de seneste bøger, man havde tilrettelagt i projektet viste, at man var nået langt i forhold til de timelange processer, man tidligere opererede med: 25 minutters arbejdstid per figur i en datalogibog, 6,3 minutter per figur i en bog om avancerede matematiske begreber, 10,2 minutter per figur i en bog om astrofysik og 8,8 minutter per figur i en bog om matematiske strukturer.
Ud over TGA skal man have en række underliggende programmer, bl.a. Adobe Illustrator og Photoshop. TGA-programmet og information om projektet kan downloades gratis fra projektets netsted: http://tactilegraphics.cs.washington.edu
I den visuelle verden spiller illustrationer mange forskellige roller. Sommetider fungerer de som ren dekoration eller for at give visuel variation på en bogside. Sommetider forstærker de blot den information, der allerede fremgår af teksten ved at præsentere den på en anden måde, og sommetider rummer de selvstændig information.
En bogtilrettelægger må derfor i hvert enkelt tilfælde vurdere, dels om en given illustration skal med, når teksten omsættes til digital fil, lyd eller punktskrift, dels hvordan illustrationen i givet fald bedst kan præsenteres – om den skal omsættes til en tekstbeskrivelse eller til en taktil figur.
I overvejelserne indgår også, om illustrationen viser et objekt, som det af praktiske årsager ikke er muligt at håndtere, fx fordi det er for stort (månen), for småt (et atom) eller for farligt (en giftslange). Hvis det er tilfældet, kan en taktil illustration være på sin plads – ellers kan det være fornuftigere at benytte selve objektet i stedet.
Disse overvejelser beskrev Lucia Hasty, som bl.a. er formand for komiteen for taktil grafik i det fælles amerikanske og canadiske punktskriftsnævn.
Hun understregede, at der kun bør være tre forhold, der kan føre til, at man undlader at udforme en illustration taktilt:
Beslutningstræet og mange andre gode ressourcer om taktil er vist i en pdf på følgende link: http://www.tactilegraphics.org/DECISION-TREE.pdf
Baggrund og bonusinfo
Konferencen: "Tactile Graphics 2008" var arrangeret af RNIB Centre for Accessible Information (CAI), som er en landsdækkende britisk enhed for taktil grafik. Konferencen varede tre dage og bød på foredrag, udstilling af taktile bøger, kort m.m. samt særlige fora for specialister. Der var ca. 180 deltagere fra 24 lande. Læs mere på: http://www.nctd.org.uk/conference/Conf2008
Læs vores artikel om konferencen i 2005 i "Synshandicap" nr. 4, 2005 på Videncentrets netsted: http://www.visinfo.dk
Taktil grafik i Danmark: I Danmark produceres grafik på Synscenter Refsnæs (http://www.synref.dk) og Instituttet for Blinde og Svagsynede (http://www.ibos.dk). I praksis er produktionen af taktil grafik uden for børneområdet i Danmark uhyre begrænset. I december 2008 afholdes første møde i et kernekompetenceprojekt om taktil grafik, der er nedsat af Det Landsdækkende Synsråd med deltagere fra Videncentret, Synscenter Refsnæs og Instituttet for Blinde og Svagsynede. (Læs også kapitel 3).
Af Helle Bjarnø
Den 11. december offentliggjorde World Wide Web Consortiet (W3C) den nye standard for tilgængelige netsteder. Web Content Accessibility Guidelines version 2.0 (WCAG 2.0) afløser de gældende retningslinjer fra 1999 WCAG 1.0. Nu er den længe tiltrængte forbedring, af det regelsæt der bruges til at sikre handicappedes adgang til offentlige hjemmesider, endelig en realitet. Med den nye standard er der ikke alene sket en opdatering og ajourføring i forhold til den teknologiske udvikling, men der er også til hvert enkelt krav udarbejdet testmateriale og en række supplerende tekster, der skal gøre det nemmere for udviklere, webansvarlige og alle, der til daglig laver input til websider, at forstå og leve op til kravene i den nye standard.
Forhåbentlig vil man fra dansk side hurtigst muligt begynde at anvende den nye standard så vi alle og især slutbrugerne får flere og bedre tilgængelige netsteder. De netsteder, der allerede opfylder kravene i WCAG 1.0, vil også efter den nye standard være godkendt. Man har fra arbejdsgruppens og andre involverede været meget opmærksom på at sikre sammenhæng mellem de to regelsæt, således at man forholdsvis enkelt kan overgå til at få sit netsted godkendt efter kravene i den nye standard.
På siden http://www.w3.org/wai er der henvisninger (link) til standarden og de mange supplerende tekster samt pressemeddelelsen. Helle Bjarnø er medlem af w3c/WAI arbejdsgruppen Education and Outreach.
| 200th Anniversary of Louis Braille's Birthday – International Conference |
4.-8. januar 2009 - Paris Information: http://www.avh.asso.fr/bicentenaire - På siden er deret link til information på engelsk. |
| CSUN: 24th Anual International Technology and Persons with Disabilities Conference |
18.-21. marts 2009 - Los Angeles, Californien, USA Information: Tlf. 818 677 2578 - http://www.csunconference.org Konference og udstilling om teknologi og it-hjælpemidler. |
| NNDR konference: Challenging Positions in Disability Research |
2.-4. april 2009 - Hotel Nyborg Strand Information: http://www.nndr2009.dk - Om handicapforskning |
| 6. nordiske kongres for synspædagoger |
13.-15. maj 2009 - Lund, Sverige Information: synskonsulent Per Mortensen, Region Syddanmark pem@syndanmark.dk - http://www.syndanmark.dk/nordisk_kongres Årets tema: Synspædagogik i et livsperspektiv. Maksimalt deltagerantal er 200 personer. Der er nu åbent for tilmelding. |
| Nordisk konference for synskonsulenter for småbørn |
4.-6. maj 2009 - Hotel Cabin Reykjavík Information: synskonsulent Eva Madsen, Region Hovedstaden evamad11@hav1.regionh.dk - Konferencen bygger på erfaringsudveksling, hvor alle deltagere bidrager aktivt. |
| ICEVI European Conference 2009 |
5.-10. juli 2009 - Dublin, Irland Information: http://www.icevidublin2009.org |
| IMC13 – 13th International Mobility Conference |
14.-17. juli 2009 - Marburg, Tyskland Information: http://www.imc.blista.de |
| HIT-messen | 15.-16. september 2009 - Hotel Nyborg Strand Information: Hjælpemiddelinstituttet - Tlf: 43 99 33 22 hmi@hmi.dk - http://www.hmi.dk |
| ForumVision: Fungerande arbetsliv för personer med synnedsättning |
17.-18. september 2009 - Göteborg, Sverige Information: Ulla Kroksmark - ulla.kroksmark@oft.gu.se Tlf. 701 45 13 13 - http://www.forumvision.org |
| Getting in touch with literacy | 12.-15. november 2009 - Costa Mesa, Californien, USA Information: http://www.gettingintouchwithliteracy.com Konference om blinde og svagsynedes læsning. |
| AER – Association for the Edu- cation and Rehabilitation of the Blind and Visually Impaired |
20.-25. juli 2010 - Little Rock, Arkansas, USA Information: http://www.aerbvi.org Bredt anlagt konference om tidlig udvikling, rehabilitering, punktskrift, mobility, ADL m.m. |
Se yderligere oplysninger om disse og andre arrangementer på http://www.visinfo.dk/konferencer. På home.swipnet.se/macula-lutea/kal.html findes en omfattende oversigt over begivenheder inden for specialrådgivningsområdet (vedligeholdes af Harry Svensson, Resurscenter syn Stockholm).
Et udvalg af nye artikler, bøger og andet materiale i Videncentrets bibliotek. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk (“sort"). Hvis materialet ikke kan skaffes hjem via eget bibliotek, kan det lånes hos Videncentret.
J.L. Murphy m.fl.: Exploring the early literacy practices of teachers of infants, toddlers, and preschoolers with visual impairments, I: JVIB vol. 102, nr. 3, 2008, s. 133-146
Kirsten Havelin Rekdal: Blinde barn og lesing. Utveckling av leseferdighet hos tre blinde grunnskolelever, Norge teknisknatur-vitenskabelige universitet, Trondhjem, 2000 (171 s.)
Martin R. Monson, Sandy K. Bowen: The development of phonological awareness by braille users: a review of the research, I: JVIB vol. 102, nr. 4, 2008, s. 210-220, AFB Press, New York
Hans J. Bollingmo.: Særskilt tilrettelagt auditivt materiale for synshemmede barn. Lydillustrasjoners betydning for forståelse og læring av auditivt presentert tekst, Pedagogisk Institutt, Universitetet i Trondheim, Norge, 1994 (120 s.)
Slöjd, utan att se - Är det möj-ligt? Javisst!, I: Föräldrakontak-ten, nr. 3, 2008, s. 6-7, Synskadades Riksförbund, Sverige
Maria Lincke Jørgensen: "Kom-munikationspas" hjælper svagtseende børn med begrænset talesprog, Kommunikationscentret, Hillerød, 2008 (4 s.)
Marc B. Taub m.fl.: Examining special populations, I: Optometry Today, 10. marts 2006, s. 49-52, Association of Optometrists; Ten Alps Publishing, UK, 2006 (4 s.)
Ken Stuckey og Gunilla Stuckey: "The people that walked in darkness..." Mobility for the blind in art, Stockholm (19 s.)
Lars Grip: Offer eller hjälte?, Nordiska Handicappolitiska Rådet, Norden, 2008 (11 s.)
Gunilla Jarlbro, Michael Rüb-samen: Dissad och missad. Funktionshinder i Sveriges television, Enheten för Medie och Kommunikationsvetenskap, Lunds Universitet, 2008 (29 s.)
Barbara Pierce: No such thing as blind culture, I: Braille Monitor vol. 51, nr. 10, 2008, National Federation of the Blind, Baltimore, 2008 (2 s.)
James Fetter: A false image of blindness, I: Braille Monitor vol. 51, nr. 11, 2008, National Federation of the Blind, Baltimore, USA, 2008 (3 s.)
Rene Harrell: Are protesters of Blindness missing the point?, I: Braille Monitor vol. 51, nr. 11, 2008, National Federation of the Blind, Baltimore, USA, 2008 (4 s.)
Ruth van Nispen m.fl.: Applying multilevel item response theory to visionrelated quality of life in Dutch visually impaired elderly, I: OVS, vol. 84, nr. 8, 2007, s. 710-720
Steven La Grow: Predicting perceived quality of life scores from the National Eye Institute 25-item Visual Function Questionnaire, I: OVS, vol,. 84, nr. 8, 2007, s. 785-788
S.M. Kymes og B.S. Lee: Preferencebased quality of life measures in people with visual impairment, I: OVS, vol. 84, nr. 8, 2007, s. 809-816
Marit Hoem Kvam: Voksne synshemmede i Norge - hvordan lever de i dag?, I: Norges Blinde 97. årgang, nr. 12, 2003, s. 6-8, Norges Blindesamfund, Oslo
JW: Vart tog sakerna vägen?, I: Föräldrakontakten, nr. 3, 2004, s. 10-11, Synskadades Riksförbund, Sverige - Om synstræning til børn, der fødes stærkt svagsynede, men med en lille synsrest.
Hanna Fritzon: I skole med CCTV og tavlekamera, I: Nyt fra Kommunikationscentret, nr. 3, 2008, Kommunikationscentret, Hillerød
Gerd Vidje (red.): Søsken i fokus. Å vokse op med en bror eller søster som har nedsatt syn eller annen funksjonsnedsættelse, Nasjonalt kompetansesenter for læring og mestring, Oslo, 2008 (42 s.)
Knut Brandsborg: Er det noe galt med øynene? Tanker og følelser ved å få og ha et barn med synshemming, Assistanse, Oslo, Norge, 2008 (15 s.)
Kortlægning af demensindsatsen i kommunerne, Kommunernes Landsforening, København, 2008 (9 s.)
Steen Aalberg: Optræning af syn efter hjerneskade, I: Hjernesagen nr. 1, 2005, s. 14-16, Landsforeningen for Apopleksiog Afasiramte, Hvidovre
Pernille Østberg, Hans Tærsbøl: Syn og Hjerneskade, Hjernesagen, Hvidovre (3 s.)
Fiona Rowe: Visual field loss after stroke, NLH Eyes & Vision Specialist Library, Liverpool, 2008 (8 s.)
J. Graham Strong m.fl.: Driving and low vision: Validity of assessments for predicting performance of drivers, I: JVIB vol. 102, nr. 6, 2008, s. 340-351, AFB Press, New York
Arnulf Myklebust: Svaksynte bak rattet?, I: Optikeren nr. 6, 2008, s. 50-53, Norges Optikerforbund, Oslo
A. Hedin: Aviation ophthalmology, I: JAA Manual of Civil Aviation Medicine, Joint Aviation Authorities, 2006 (52 s.)
Maaike Langelaan m.fl.: Visual (2007) functioning questionnaire: reevaluation of psychometric properties for a group of workingage adults, I: OVS, vol,. 84, nr. 8, 2007, s. 775-784
Robert W. Massof m.fl.: The Activity Inventory: An adaptive visual function questionnaire, I: OVS, vol,. 84, nr. 8, 2007, s. 763-774, American Academy of Optometry, Rockville, USA
Per Nellemann: Simultan kontrast. Øjet og lyset 13, I: Oftalmolog, nr. 3, 2008, s. 15-16, 19-20, Oftalmolog, Søborg
Chris Goodman: Housing for people with sight loss, Thomas Pocklington Trust, London, 2008 (110 s.)
Michael McGlennon m.fl.: Promoting safe egress and evacuation for people with disabilities, National Disability Authority, Dublin, 2008 (139 s.)
Tutorial for creating accessible Power Point presentations, Center on Education and Work, University of Wisconsin-Madi-son, USA, (14 s.)
R.T. Kidde: Rune T. Kiddes første rejse som blind, I: Blindesagen, nr. 3, 2008, s. 14-15, Dansk Blindesamfund
Nina Maria Mørk: Frisk havluft og nye venner, I: Blindesagen, nr. 4, 2008, s. 30-33, Dansk Blindesamfund
John Percival: Lighting the homes of people with sight loss: an overview of recent (2007) research, I: Occasional Paper, Number 13, 2007, Thomas Pocklington Trust, London
Mette Rømer Engel: Idræt gør stærk, I: Blindesagen nr. 4, 2008, s. 4-8, Dansk Blindesamfund, København
Per Vinther: Dansk medaljehåb kæmper for bredden, I: Blindesagen, nr. 4, 2008, s. 9-11, 13, Dansk Blindesamfund, Kbh.
Per Vinther: På vej til Beijing, I: Blindesagen, nr. 4, 2008, s. 15, 17, Dansk Blindesamfund, Kbh.
Kristian Bang Larsen: Mod og stolthed, I: Blindesagen, nr. 4, 2008, s. 18-19, 21, Dansk Blindesamfund, København
Kathy Letcher: Adapted physical education for the blind and visually impaired, American Printing House for the Blind, USA, 2006 (5 s.)
Lauren J. Lieberman: Fitness for individuals who are visually impaired or deafblind, American Printing House for the Blind, USA, 2002 (15 s.)
OVS = Optometry and Vision Science
JVIB = Journal of Visual Impairment & Blindness
Den gamle amerikanske blindeskole Perkins har produceret en række online videoer med foredrag om pædagogiske temaer, der vedrører synshandicappede eller døvblinde børn og unge, fx læsning, ADL eller social kompetence. Alle videoer er tekstede, og i et vindue ved siden af foredragsholderen kører der en Power- Pointpræsentation, som man i øvrigt kan downloade separat. Der er p.t. fem videoer, og der kommer løbende flere til.
- http://www.perkins.org/webcasts
Formålet med det svenske projekt "Med i Medier" er at få flere mennesker med funktionsnedsættelser i mediebilledet. Ifølge projektets undersøgelser, er det p.t. kun en lille promille af den samlede svenske tvsendetid, der berører emnet funktionsnedsættelse. Projektet søger desuden at gøre op med det stereotype billede, som mennesker med funktionsnedsættelser stadig ofte fremstilles ud fra. Projektet indeholder uddannelse, videndeling, seminarer og workshopper og løber til og med 2009. På netstedet har man blandt andet mulighed for at teste sin viden om funktionsnedsættelser og se små portrætfilm af mennesker med funktionsnedsættelser. Derudover gives der konkrete råd om, hvad man kan gøre for at sikre, at de kulturprodukter, arrangementer m.m., man selv er ansvarlig for, bliver mere tilgængelige for mennesker med forskellige funktionsnedsættelser.
- http://www.medimedier.se
Det amerikanske blindeforbund National Federation of the Blind (NFB) har produceret en række videoer om synstab og blindhed. Videoerne varer omkring tyve minutter og fungerer som et talkshow, hvor en vært har gæster i studiet til en samtale om et relevant emne. I det seneste program er emnet filmen "Blindness", som bygger på nobelprisvinder Jose Saramagos bog "Blindhed". I denne film anvendes blindhed som en negativ metafor for sammenbruddet af etik og social sammenhængskraft, og det fik NFB til at arrangere protestdemonstrationer ved filmens biografpremiere i 30 amerikanske delstater for nylig. Blandt de andre temaer, der har været drøftet, er at være blind forælder (episode 17), mentorord-ninger (episode 16) og rehabilitering (episode 11). Der er p.t. 20 videoer, og der kommer løbende flere til. Alle optagelser findes desuden som rene lydfiler.
- http://www.nfb.org/nfb/Straight_Talk.asp