![]() ![]() |
|
|
Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap Nr. 4, 2008
Grafik til fingerspidserneAf Dorte Herholdt Silver Konferencen "Tactile Graphics 2008" i Birmingham, Storbritannien, præsenterede bl.a. en landsdækkende britisk database over taktile figurer og en metode til hurtig og billig, digital produktion af taktile diagrammer, som nedbragte arbejdstiden per figur fra 5-6 timer til 8-10 minutter. Og så dukkede Harry Potter og Hermione og de andre fra Harry Potterbøgerne op i taktil version. Taktil grafik er illustrationer af alle typer, der kan opleves med følesansen, fx billedbøger til småbørn, atlas til skoleelever, søjlediagrammer til økonomistuderende og anatomiske tegninger til kommende massører. Grafisk sultMike Townsend var en af konferencens første talere. Han blev blind som barn og fortalte levende om, hvor sulten han var efter billeder, og hvor begejstret han var, da han ved et tilfælde opdagede et skilt med reliefbogstaver. Punktbøger var uendeligt kedsommelige, og da hans mor fortalte ham, at de oven i købet var brune, var der ingen ende på elendigheden! Mens hans jævnaldrende læste Jens Lyntegneserier, var han derfor dybt optaget af to bøger om hhv. arkitekturhistorie og organisk kemi -usædvanlig læsning for en niårig, men de fangede hans interesse, fordi de indeholdt taktile figurer og billeder. Ud over billedernes funktion med at gøre teksten levende og spændende beskrev han også, hvordan adgangen til især taktile kort var med til at give ham en grundlæggende rum- og retningsfornemmelse, som ikke alene er vigtigt i forhold til det fysiske rum, men også i forhold til at forstå og håndtere menustrukturer eller andre hierarkiske systemer. Harry Potter i 2DGennem et tæt samarbejde med forfatteren til Harry Potterbøgerne, J.K. Rowling, har det britiske blindeinstitut RNIB fået tilladelse til at fremstille taktile illustrationer af centrale figurer fra bøgerne, fx Harry Potter selv, Hermione og Harrys ugle, Hedwig. Samtidig er der fremstillet billeder til svagsynede læsere. Projektet udsprang af en sammenligning af blinde og seende børns adgang til illustrationer. For seende børn er situationen, at billeder er overalt, de er spændende og interessante, og de er lette at gå til. For blinde børn er (taktile) billeder derimod meget sjældne, de er ofte forvirrende og komplekse, og de er svære at bruge. Ofte dukker de oven i købet kun op i forbindelse med prøver i skolen, hvor man måske ikke klarer sig så godt, og de kan derfor også være forbundet med dårlige oplevelser og nederlag. Selv om der er sket fremskridt i de 50 år, der er gået siden Mike Townsends grafisk sultne barndom, er der stadig lang vej igen! På den baggrund var det oplagt at satse på billeder fra Harry Potter-bøgerne, som er voldsomt populære både hos børn og voksne. Dermed giver de taktile billeder også et bedre grundlag for inklusion, fordi børnene jo taler med hinanden om bøgerne og figurerne.
Illustration fra firmaet Hungry Fingers, http://www.hungryfingers.com, som var en af udstillerne på konferencen. Se evt. omtale af firmaet og dets produkter i "Synshandicap" nr. 4, 2005. Samarbejdet har desuden også omfattet Rowlings nye bog om "Barden Beedle", som udkom på lyd og punkt samme dag som den trykte udgave. Harry Potterbillederne kommer snart i handlen hos RNIB og kan så købes via deres onlinebutik til kostpris. Videncentret indkøber et sæt til biblioteket, hvor interesserede kan se dem. En trylleformularFolkene bag projektet gav i bedste Harry Potterstil deres bud på, hvad der er trylleformularen for god taktil grafik. De tre vigtigste elementer er:
Hurtigt, billigt, effektivtPå University of Washington i USA havde man også udviklet, hvad der kunne ligne en trylleformular. I hvert fald havde man her fundet en metode, der drastisk reducerede den arbejdstid, en tilrettelægger skal bruge på at lave en taktil illustration i en akademisk lærebog. En af de vigtigste barrierer for en større udbredelse af taktile illustrationer er, at de i vidt omfang fremstilles manuelt og en for en og dermed er særdeles dyre i arbejdstid. Dan Comden fra University of Washington fortalte, at de her tidligere brugte op til 6 timer per figur, når de skulle fremstille taktile udgaver af diagrammer m.m. i lærebøger i fx datalogi eller matematik. Ud over omkostningerne betød det også lange ventetider for de studerende, og ofte måtte man derfor fravælge figurer, når man tilrettelagde bøger. På basis af fondsmidler havde de udviklet programmet Tactile Graphics Assistant, TGA, hvor al redigering sker på computer med udgangspunkt i indskannede billeder. TGA skiller tekst og grafik ad i to filer, der kan bearbejdes hver for sig. Efter endt bearbejdning (hvor teksten konverteres til punktskrift – og fx også kan oversættes til et andet sprog), sættes de to sammen til en igen, og man kan foretage evt. endelig tilpasning. Programmet registrerer desuden, hvilke typer af rettelser redaktøren efterfølgende foretager, således at den automatiske proces løbende bliver mere præcis. Nye opgørelser af arbejdstiden per figur for en række af de seneste bøger, man havde tilrettelagt i projektet viste, at man var nået langt i forhold til de timelange processer, man tidligere opererede med: 25 minutters arbejdstid per figur i en datalogibog, 6,3 minutter per figur i en bog om avancerede matematiske begreber, 10,2 minutter per figur i en bog om astrofysik og 8,8 minutter per figur i en bog om matematiske strukturer. Ud over TGA skal man have en række underliggende programmer, bl.a. Adobe Illustrator og Photoshop. TGA-programmet og information om projektet kan downloades gratis fra projektets netsted: http://tactilegraphics.cs.washington.edu BeslutningstræI den visuelle verden spiller illustrationer mange forskellige roller. Sommetider fungerer de som ren dekoration eller for at give visuel variation på en bogside. Sommetider forstærker de blot den information, der allerede fremgår af teksten ved at præsentere den på en anden måde, og sommetider rummer de selvstændig information. En bogtilrettelægger må derfor i hvert enkelt tilfælde vurdere, dels om en given illustration skal med, når teksten omsættes til digital fil, lyd eller punktskrift, dels hvordan illustrationen i givet fald bedst kan præsenteres – om den skal omsættes til en tekstbeskrivelse eller til en taktil figur. I overvejelserne indgår også, om illustrationen viser et objekt, som det af praktiske årsager ikke er muligt at håndtere, fx fordi det er for stort (månen), for småt (et atom) eller for farligt (en giftslange). Hvis det er tilfældet, kan en taktil illustration være på sin plads – ellers kan det være fornuftigere at benytte selve objektet i stedet. Disse overvejelser beskrev Lucia Hasty, som bl.a. er formand for komiteen for taktil grafik i det fælles amerikanske og canadiske punktskriftsnævn. Hun understregede, at der kun bør være tre forhold, der kan føre til, at man undlader at udforme en illustration taktilt:
Beslutningstræet og mange andre gode ressourcer om taktil er vist i en pdf på følgende link: http://www.tactilegraphics.org/DECISION-TREE.pdf Baggrund og bonusinfo Konferencen: "Tactile Graphics 2008" var arrangeret af RNIB Centre for Accessible Information (CAI), som er en landsdækkende britisk enhed for taktil grafik. Konferencen varede tre dage og bød på foredrag, udstilling af taktile bøger, kort m.m. samt særlige fora for specialister. Der var ca. 180 deltagere fra 24 lande. Læs mere på: http://www.nctd.org.uk/conference/Conf2008 Læs vores artikel om konferencen i 2005 i "Synshandicap" nr. 4, 2005 på Videncentrets netsted: http://www.visinfo.dk Taktil grafik i Danmark: I Danmark produceres grafik på Synscenter Refsnæs (http://www.synref.dk) og Instituttet for Blinde og Svagsynede (http://www.ibos.dk). I praksis er produktionen af taktil grafik uden for børneområdet i Danmark uhyre begrænset. I december 2008 afholdes første møde i et kernekompetenceprojekt om taktil grafik, der er nedsat af Det Landsdækkende Synsråd med deltagere fra Videncentret, Synscenter Refsnæs og Instituttet for Blinde og Svagsynede. (Læs også kapitel 3).
| |
|
|
|
|
Denne side er kapitel 9 af 13 til publikationen "Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap Nr. 4, 2008". |
|