Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap – Nr. 4, 2008

Synstolkning – live!

Af Ane Esbensen, sekretariatskoordinator, Det Centrale Handicapråd - http://www.dch.dk

Improvisationsteater for 300 mennesker om konfliktsituationer i arbejdet med kommunale handicapråd. Det var en af hovedattraktionerne ved den nationale konference for kommunale handicapråd i 2008. Der var tegnsprogstolkning og skrivetolkning, og så skulle der naturligvis også være synstolkning. Men hvordan?

Den 9. juni 2008 blev den nationale konference for kommunale handicapråd afholdt for anden gang. Med konferencerne vil Det Centrale Handicapråd sætte temaer på dagsordenen, som er aktuelle og vedkommende for indsatsen i de kommunale handicapråd. Målet er at give inspiration og redskaber til det videre arbejde. For mange kommunale handicapråd er det en udfordring at etablere et konstruktivt og effektivt samarbejde, fordi rådets medlemmer har mange forskellige kasketter og forskellige forventninger og tilgange til rollen som medlem af det kommunale handicapråd. Den problemstilling ville vi tage op ved konferencen i 2008, og vi valgte at forsøge os med forumteater, en interaktiv form for teater, hvor professionelle skuespillere involverer deltagerne i salen.

Forumteatret skulle foregå på den måde, at skuespillerne først gennemspillede en situation fra et handicaprådsmøde, hvor de forskellige roller – embedsmanden, politikeren og handicappolitikeren – blev vist frem i karikeret form. Herefter kunne publikum foreslå ændringer i de forskellige rollers adfærd. Efterfølgende ville skuespillerne gennemspille nogle af de foreslåede nye adfærdsmønstre, der kunne styrke det gode samarbejde i rådet.

Ideen var god – hvis vi vel at mærke kunne være sikre på, at metoden også ville fungere godt for konferencedeltagere med synshandicap. Vi havde hørt om synstolkning af film og tvprogrammer og mente derfor, det måtte være muligt at gennemføre synstolkning af forumteatret. Selvom man godt kan få et udbytte uden synstolkning, kræver et fuldt udbytte, at man har viden om de ting, der foregår uden ord. Da forumteatret skulle være improviseret, forestillede vi os, at kropssproget kunne komme til at fylde meget, og det var vigtigt for os, at handicaprådsmedlemmer med synshandicap så vidt muligt fik lige chancer for at få udbytte af denne del af programmet. Derfor skulle synstolkningen forsøges.

Aldrig prøvet før

En forespørgsel i Videncenter for Synshandicap førte videre til Dansk Blindesamfund, som havde kontaktoplysninger til en forening af synstolke. Vi fik her at vide, at noget lignende aldrig tidligere var forsøgt i Danmark. Man kendte til eksempler fra England, hvor teaterstykker var synstolket, men ikke improvisationsteater. Vi fik også at vide, at det havde taget lang tid at indøve synstolkningen på de film og tvprogrammer, som forsøgsvist er synstolket i Danmark. Foreningen foreslog dog, at vi kunne spørge netværket af synstolke, om nogen havde mod på at gøre forsøget sammen med os.

Vi sendte en mail til alle i netværket og fik hurtigt svar fra en synstolk, som syntes, det lød spændende. Heldigvis var det en af de to tolke, som havde været med til synstolkning af tv, og som derfor havde praktisk erfaring. Tolken deltog i skuespillernes prøver og fik på den måde indtryk af, hvordan synstolkningen kunne gennemføres.

De tekniske aspekter

Dernæst var der spørgsmålet om teknik. Det blev overvejet at opstille en boks til synstolken, for at tolkningen ikke skulle forstyrre de andre tilhørere. Problemet var blot, at synstolken gerne skulle opholde sig tæt på scenen for at kunne formidle, hvad der foregik. Til sidst valgte vi derfor en løsning, hvor synstolken fik fri bevægelighed, og vi slap for en stor boks, der ville forstyrre udsynet i lokalet. De tilhørere, der tog imod tilbuddet om synstolkning, fik udleveret et headset til lyden fra synstolken og skulle samtidig kunne høre lyden fra salen.

Hvordan gik det så?

På selve dagen var der ca. 15 personer, som benyttede tilbuddet. Vi fik nogle tilbagemeldinger på dagen, enkelte bemærkninger i evalueringen af konferencen og har efterfølgende hørt synstolkningen omtalt i forskellige sammenhænge. Konklusionen er, at både teknikken og selve tolkningen fungerede.

På dagen fik vi nogle tilbagemeldinger om, at tolken godt måtte have sagt noget mere. Tolken selv og andre, der havde benyttet sig af synstolkningen, bemærkede, at der blev talt meget i teaterstykket, og det er vigtigt, at tolken ikke taler ind over replikkerne.

En deltager, som prøvede synstolkning for første gang på konferencen, forklarede, at "med synstolkning får man det at vide, der sker mellem det, der bliver sagt – som fx måden, de siger goddag på." Det var en del af karakteristikken af forskellige roller i handicaprådet, at nogle medlemmer gav knus, da de ankom til mødet, mens andre gav et klap på kinden til det handicaprådsmedlem, der sad i kørestol. De informationer er det vigtigt, at også blinde deltagere får med.

Synstolkning gør en forskel

Vores konklusion på tilbagemeldingerne er, at det har en værdi at bruge synstolkning. Vi var på forhånd klar over, at synstolkning ikke er altafgørende for, om man som blind kan få udbytte af en teatersekvens. Men vi blev bekræftet i, at det gør en forskel. Der er simpelthen mindre tvivl om, hvad der foregår, og dermed bedre mulighed for at få fuldt adgang til det budskab, som formidles. Generelt har vi mødt en meget positiv tilgang til forsøget.

Vi erfarede, at synstolkning er et område, som endnu er meget på vej, men at der tages meget positivt imod et initiativ, som er med til at skubbe på en udvikling, der kan fremme brugen af synstolkning.

Og det er jo altid sjovt at være med til at fremme noget nyt og noget godt!  

Baggrund og Bonusinfo.

Af Dorte Herholdt Silver

Synstolkning beskriver vigtige elementer af tvprogrammer, teater, film m.m., der ellers kun formidles visuelt. Det kan fx være skuespilleres ansigtsudtryk og kropssprog i et drama, hvem der førte kniven i en krimi, eller udseende og adfærd hos dyrene i et naturprogram. Ideen er udviklet midt i 1970'erne af Gregory Frazier ved San Francisco State University i USA. I 1989 blev synstolkning første gang demonstreret i Europa på filmfestivalen i Cannes.

Dansk biografpremiere i 2007

I oktober 2007 havde den første danske biograffilm med synstolkning premiere: Nimbus Films "En mand kommer hjem", instrueret af Thomas Vinterberg. I Dansk Blindesamfunds blad Blindesagen nr. 3, 2008 fortæller synstolker Kirstine Baloti om arbejet med filmen og synstolkning generelt. Hun er en af seks danske tekstere, der har uddannet sig i synstolkning.

• Læs Kirstine Balotis artikel, "En synstolkers bekendelser", på Dansk Blindesamfunds netsted: http://www.dkblind.dk

Prisuddeling til hørefilm

I Tyskland, hvor film med synstolkning kaldes "hørefilm", har blindeforbundet DBSV siden 2002 hvert år uddelt en pris til årets bedste hørefilm.

• Læs mere om tyske forhold (på tysk) på dette link: http://www.deutscher-hoerfilmpreis.de  

Fodboldsyn

Soccer Sight, som kan oversættes til Fodboldsyn, er et britisk projekt, der tilbyder synstolkning af fodboldkampe live på stadion. Det britiske blindeinstitut RNIB står bag initiativet, som i øvrigt hviler på frivillig arbejdskraft og et godt samarbejde med fodboldklubberne.

De frivillige, der udvælges til projektet, modtager træning i faget fra professionalle kommentatorer fra den britiske mediekoncern BBC. Mange af dem har da også ambitioner om at blive professionelle sportskommentatorer på radio eller tv. I dag tilbyder 18 britiske klubber denne service, og tallet vokser til 22 i 2009.

Et lignende initiativ blev lanceret i 2007 med synstolkning af cricketkampe.

• Læs mere på RNIB's netsted: http://www.rnib.org.uk/leisure 

Denne side er kapitel 8 af 13 til publikationen "Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap – Nr. 4, 2008".
Version nr. 1.0 af 16-12-2008
Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/2008/NYH042008/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2009