Videncenter for Synshandicap

Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap – Nr. 4, 2008

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side  Til næste side

It for alle – tak

Offentlige hjemmesider skal være tilgængelige for alle – også for handicappede. Et udvalg under Dansk Standard arbejder for bedre it-tilgængelighed og vil gerne have flere med i arbejdet.

Svært at begå sig på hjemmesider

Når du får en mail fra SKAT om, at din forskudsopgørelse fremover kun findes på nettet, eller fra din kommune om, at du nu kan betjene dig selv på kommunens hjemmeside, så kan det være en lettelse at slippe for papirvældet. Hvis du altså er frisk og rask og bevæger dig hjemmevant i cyberspace.

Er du blind, døv eller på anden måde handicappet – eller er du "bare" ordblind – så kan det være nok så svært at begå sig.

Dansk aftryk

Derfor arbejder en række internationale standardiseringsinstitutioner og Dansk Standard sammen om at skabe standarder, som kan sikre en større tilgængelighed i brugen af it. Både for almindelige brugere og for eksempelvis handicappede. Og det udvalg under Dansk Standard, der her i landet arbejder med problemet, vil gerne kunne sætte et dansk fingeraftryk på de kommende standarder, som især de offentlige it-services skal overholde.

""

Kun krav til det offentlige

Det er nemlig kun for de offentlige it-systemer, at det vil være et krav, at de lever op til standarderne, mens private virksomheders hjemmesider ikke er underlagt lignende krav. Alligevel håber flere handicaporganisationer, at større virksomheder vil se fordelen i også at kunne henvende sig til eksempelvis blinde, når de via hjemmesider oplyser om produkter og services.

Flest fra handicaporganisationer

Udvalget, som arbejder med it-tilgængelighed under Dansk Standard, har som deltagere medlemmer fra Videncenter for Synshandicap, Synscenter Refsnæs, Dansk Blindesamfund, Danske Handicaporganisationer samt fra Microsoft og DSB Salg og Stationer. Og forkvinde Helle Bjarnø fra Videncenter for Synshandicap undrer sig over, at så få repræsentanter fra producenter og erhverv er repræsenteret i udvalget.

Hvor er it-branchen?

Bortset fra Microsoft er der ikke repræsentanter fra branchen. Hvor er it-branchens organisationer og de offentlige organer som It- og Telestyrelsen henne? Og hvor er Dansk Industri eller andre erhvervsorganisationer henne, når det gælder om at sætte et dansk fingeraftryk på de kommende europæiske standarder, spørger Helle Bjarnø, som selv er aktivt engageret på vegne af de handicappede, og har interesseret sig for internetproblematikker siden 1988.

Love mod diskrimination

Hun fremhæver, at man i andre lande er nået længere, når det gælder tilgængelighed. USA har således en særlig antidiskrimi-nationslov for mennesker med handicap (ADA – Americans with Disabilities Act), som har en passus om at offentlige it-produkter og -løsninger skal være tilgængelige.

Også i Australien har man en tilsvarende lov, og den mest kendte håndhævelse af den skete, da Sydneys Olympiske Komite blev meldt for diskrimination, da store dele af dens website ikke var tilgængeligt.

Fælles initiativ

Tilsvarende love gælder ikke herhjemme, men Helle Bjarnø så gerne et fælles europæisk initiativ.

– Vi ved at flere EU-medlems-lande arbejder på nationale retningslinjer, men det ville være nemmere at have et fælles regelsæt. Vi kan ikke have vore helt egne regler i et så lille sprogområde som Danmark, hvor alle softwareprogrammer typisk er oversat fra engelsk, og vi ser da også gode resultater, når vi får de store soft- og hardwarehuse som IBM, Microsoft og Adobe til at indføre koder, som gør det muligt at benytte handicapvenlige løsninger. Det skal bygges ind i programmerne, så værktøjer til eksempelvis tekstoplæsning kan bruges, understreger Helle Bjarnø.

Formidling og netværk

Udvalget, som hun står i spidsen for, har flere formål. Dels skal udvalget formidle danske holdninger til kommende standarder på området, dels skal udvalget fungere som opsamling for erfaringer, viden og ideer, som udvalget så kan videreformidle til et større netværk af eksempelvis offentlige it-ind-købere, producenter mv.

Også andre tekniske løsninger

Og muligheden for at handicappede kan benytte it på lige fod med alle andre, er ikke begrænset til softwareprogrammer. Uanset om det gælder for borgere eller ansatte i erhvervslivet, hvor hjælpemidlerne er en nødvendighed for at passe jobbet. Også en række andre tekniske løsninger er i dag it-baserede, og tænker man ikke fra starten tilgængelighed for alle med ind i løsningerne, risikerer man at udelukke store grupper af borgere, selv om det måske ikke sker bevidst.

Hvad med glasøjne og gigtfingre?

– Tænk bare på pengeautomater eller billetautomater, hvor højden over jorden har betydning for, om de kan betjenes fra en kørestol. Eller om tastaturer er brugervenlige og har markeringer for blinde og svagsynede på tasterne. Eller om der er mulighed for at få teksten læst op, uden at sikkerheden forsvinder. Hvad med de nye biometriske kontrolsystemer, der benytter sig af iriskontrol eller fingeraftryk –er de forberedt på, at nogle har glasøje, mangler hænder eller er stærkt krogede af gigt? spørger Helle Bjarnø, som også har oplevet, at offentlige selvbetjeningsløsninger svigter de handicappede.

Teknikken svigter

– Eksempelvis kan man godt få hjemmesiden hos kommunen læst op via de værktøjer, der er til rådighed, men når man så klikker videre til den blanket, man skal udfylde på nettet, så svigter teknikken. Det er der talrige eksempler på, siger Helle Bjarnø, der også henviser til problemer med netbanker og andre private virksomheders it-grænseflade mod kunderne.

Test og elæring

Også den stigende brug af it i undervisningen – lige fra elektroniske test i folkeskolen til elæringsprogrammer i voksenundervisningen – bør indrettes, så den er tilgængelig for flest mulige.

Klæd indkøberne på

Helle Bjarnø mener, at mange indkøbere ikke er klædt tilstrækkeligt på til at stille de rigtige krav til leverandørerne af it-systemer. Ved at bruge de eksisterende standarder ville det blive meget nemmere at definere kravene. Der skal ske noget på udbudssiden – før kan man ikke forvente, at producenterne går aktivt ind i arbejdet.

Flere skal med

Derfor håber hun, at flere fremover vil deltage i arbejdet med it-tilgængelighed i udvalget under Dansk Standard. Her er der gode muligheder for dels at påvirke de kommende standarder, dels at få viden om de øvrige landes holdninger til emnet.

Kontakt Pia Elleby Lange på tlf. 39 96 63 58 eller email pel@ds.dk, hvis du ønsker at vide mere om udvalget for it-tilgængelighed.

Kilde: Dansk Standard,
http://www.ds.dk, 2. december 2008

Logo: Dansk Standard


Til sidens top

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side  Til næste side

Denne side er kapitel 7 af 13 til publikationen "Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap – Nr. 4, 2008".
Version nr. 1.0 af 16-12-2008
Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/2008/NYH042008/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2009