![]() ![]() |
|
|
Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap Nr. 4, 2008
Ögonordbok – en handy opslagsbog
Af Jette Zimling, Synscenter Refsnæs Han fik diagnosen Crouzon Syndrom! Men hvad betyder det egentlig? Det spørgsmål er lettere at svare på, når man har anskaffet sig "Ögonordbok", der som navnet antyder, er en (svensk) ordbog med forklaringer på udtryk, der anvendes inden for øjenmedicin og optik. Ordbogen rummer 3.600 opslagsord, og forfølger man det indledende spørgsmål, finder man følgende: "Crouzons sjukdom: hereditär sjukdom med för tidig slutning av skallben och överkäke, kan t.ex. leda till exoftalmus." Kursiveringen betyder, at ordet findes i den alfabetiske liste og her læses: exoftalmus, proptosis, glosögad-het: utstående öga, ett huvudsymtom vid de flesta orbitasjukdomarna. Vid malign exoftalmus sker en volymökning av ögonmusklerna som orsaker kompression av synnerven i toppen av orbita som pressar fram." Vælger man herefter at se under de kursiverede ord, findes der tilsvarende forklaringer og kursivhenvisninger. Ordene, som forklares, kan være stavet på svensk, latin, græsk eller engelsk. Er man i tvivl om betydningen af forstavelser som fx ob-, endelser som -plegi eller generelle medicinske ord, kan de også slås op i den alfabetiske oversigt. Ud over den omfattende ordbog er der en liste over almindelige forkortelser, der anvendes inden for oftalmologien, og fem sider med gode illustrationer af øjets anatomi og fysiologi. Bogens format nærmer sig lommeformat. Den vil hurtigt komme op af lommen; det er en rigtig god lille bog. Svensk er ikke svært at læse, men blev den oversat til dansk, ville mange flere få gavn af den. Praktiske oplysninger:
| |
|
|
|
|
Denne side er kapitel 6 af 13 til publikationen "Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap Nr. 4, 2008". |
|