Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap – Nr. 3, 2008

Fysiske aktiviteter for børn og unge

Det er ingen nyhed, at fysisk aktivitet er sundt for børn, unge og voksne. Til tider kan et synshandicap dog gøre det vanskeligt at deltage på lige fod med andre. For eksempel kan et synshandicappet barn være udelukket fra skolens idrætstimer eller sportsaktiviteter i fritiden, hvis der ikke tages højde for synsnedsættelsen. Det kan medføre, at barnet overlades til sig selv, måske sammen med en støtteperson, men uden for det sociale fællesskab, som han eller hun burde være en del af.

Det kræver som regel ikke de store tiltag at tilpasse en fysisk aktivitet, så en synshandicappet deltager kan være med, men ofte savner forældre, lærere eller trænere måske viden eller inspiration til at gå i gang.

Derfor gennemførte Videncentret i 2007 et projekt om idræt og fysiske aktiviteter i integrerede sammenhænge sammen med to amerikanske ingeniørstuderende. Projektet mundede ud i et katalog, som nu foreligger på dansk. Kataloget bygger bl.a. på de studerendes litteraturstudier og møder med amerikanske fagfolk samt et syv ugers projektophold på Videncentret, hvor de mødtes med danske fagfolk og overværede idrætsundervisning, goalballtræning m.m. Kataloget samler en række aktivitetsbeskrivelser og gode råd om, hvordan børn og unge med synshandicap

kan være fysisk aktive, både på egen hånd og sammen med seende eller synshandicappede kammerater. Aktiviteterne i kataloget kræver ikke særligt omfattende tilpasninger, hverken i form af tid eller udstyr. Meget af udstyret kan laves med udgangspunkt i almindeligt idrætsudstyr eller ting fra hjemmet.

Bestilling

Michael Ardito og Justine Roberts: Fysiske aktiviteter for børn og unge med synshandicap. 2008. 39 sider.

Kan bestilles gratis hos Videncenter for Synshandicap (bestilling@visinfo.dk) eller downloades fra http://www.visinfo.dk Kataloget fås også på engelsk.

Forsiden og et eksempel på en side fra hæftet om fysiske aktiviteter

Lys over Nederland

Af Øjenlæge Kirsten Baggesen, Region Nordjylland

Kernekompetencegruppen for lys har været i Holland for at se forskellige løsninger med henblik på lys. Holland er opdelt i tre områder, der dækkes af hver sin rehabiliteringsgruppe. Visio dækker kystområderne, Sensis dækker det sydlige, og Bartimeus dækker midt og øst. Vi besøgte først Visios lyslaboratorium i Amsterdam.

Visios lyslaboratorium

Rummet, vi træder ind i, virker meget lyst og er opdelt i fire områder. Et hjørne er mørkt med mørkebrune gardiner, en meget mørk kommode, en mørk puf og en sort meget gracil uplight lampe alt sammen anbragt på et dybrødt mønstret tæppe af persisk type med mørke mønstre.

I det andet hjørne er der meget lyst. Hvidt tæppe, lyse gardiner med et meget diskret mønter, en lys stol, et hvidt bord og mellem de to områder en hvid kommode. Grænsende til dette område stod en metalskænk,

ca. 40 cm høj med en del pynt på. Midt i rummet stod et hvidt kvadratisk spisebord med tro stole. På bagvæggen var der et arbejdsbord med et utal af forskellige lamper.

Vi bliver anbragt på stole med ryggen til arbejdsbordet, så vi kan se ud i rummet. Efterhånden får vi øje på mange forskellige ting, som er spredt ud i rummet. Der ligger en lille plastikand på det "ægte" tæppe, et par nøgler på gulvet og et glas på det hvide tæppe.

Frans Riemslag introducerer os til lyslaboratoriet ved Visio i Amsterdam. Vi har fået en særlig introduktion til stedet; normalt er det meget mørkt, når klienterne træder ind i lokalet.

Han slukker næsten alt lys, og vi sidder i mørke, Der er nu 3 lux i lokalet, og det er svært at se noget som helst. Frans fortæller, at de normalt inviterer klienterne ind i dette rum, og at han derefter giver en 6 minutters introduktion til undersøgelsen, mens klienternes øjne vænner sig til mørket (mørke-adapteres). Derefter skal de finde alle objekterne rundt om i lokalet, der altid befinder sig på samme sted. Vi ser nu et viskestykke på en af stolene under bordet, en klar kaffekande på bordet foran den hvide stol og mange andre objekter.

Der er i alt placeret 40 forskellige objekter i rummet på meget gennemtænkte steder. Frans noterer, mens klienterne finder ting. Han noterer, når de ser noget, og når de genkender objektet. Det tager ca. et kvarter ved denne belysning, og nu er de fleste klienter ved at være mørkeadapteret, men hvis de stadig ikke kan se de objekter, der er anbragt i høj kontrastsituationer, bliver de siddende længere ved denne lysstyrke. Derefter tændes der mere lys, og lysstyrken i rummet er nu 15 lux. De nye ting, der kan ses og genkendes, noteres. Efter et par minutter øges lysstyrken igen. Der undersøges i lysstyrker på 3, 15, 50 150, 500, 1.000 og 2.000 lux. Herefter kan man aflæse, ved hvilken lysstyrke klienten har den bedste funktionelle synsstyrke (i denne testopsætning).

Når denne formelle test er afsluttet, forsøger man at afklare, hvilken synsstyrke der føles mest behagelig for klienten, og afdækker på denne måde den minimale og den maksimale synsstyrke, klienten fungerer under.

Frans fortæller herefter om laboratoriet. De har en helt jævn belysning, da det har vist sig at det giver den bedste synsstyrke til klienterne som generel belysning. Under afprøvningen er rummet mørkelagt med sorte gardiner, så der ikke er noget lys udefra, der giver ukontrollerbare skygger eller blænding.

Sensis' lyslaboratorium

Da vi træder ind i lyslaboratoriet hos Sensis i Eindhoven, er det første, vi ser, en guldstol beklædt med sort fløjl og en rød hvilestol foran gardiner i hvid, rød og sort. Tæppet er hvidt, og vi forventer, at der er mange objekter spredt over gulvet. Her er filosofien for afprøvningen mere praktisk anlagt. Da vi sætter os, opdager vi mange forskellige typer armaturer, som er anbragt alle de steder, hvor man typisk ville anbringe en lampe. Lenneke, som er uddannet ergoterapeut, fortæller, at man her kan prøve, hvordan forskellige lystyper påvirker synet og stemningen. Hun starter med at lave en lyssætning, der er typisk for de hjem, hun kommer i hos ældre svagsynede klienter. Derefter varierer hun lyset, så der kommer mere lys fra både direkte og indirekte lyskilder. Hun kan demonstrere indvirkningen på væggenes farver med forskellige gardiner.

Der er demonstration af punktbelysning i køkkenet, almen belysning i kontor og stue, garderobebelysning, lys over spisebordet, alt sammen i et rum på ca. 25 m². Hun fortæller at der i alt er 130 armaturer, der kan kombineres på mange forskellige måder. Lenneke og teamet bag hende i Sensis sælger koncepter til mange svagsynede, idet de analyserer, hvordan lystypen bliver optimal for den enkelte svagsynede, som siden selv ændrer de ofte få ting, der er nødvendigt, mens de kun sjældent gennemfører egentlige ansøgninger til offentlige myndigheder om meget høj eller meget speciel belysning. Systemet er i disse tilfælde næsten det samme som i Danmark, dvs. at der skal ansøges hos kommunen, der siden står for installation og betaling.

Bartimeus' lyslaboratorium

I Harlem uden for Groningen får vi først et lille foredrag om den hollandske medvirken i Leonardo da Vinci-programmet, et europæisk program til udvikling af synskonsulenternes faglige viden om lys. De undervises på fire forskellige niveauer:

Ekspert: uddannet på universitetsniveau som fysiker, ingeniør eller lignende.

Specialist: har ca. 1 års lysuddannelse.

Praktiker: har en måneds uddannelse i løbet af et år. Alment: har ca. 1 dags lysuddannelse.

Når alle uddannelserne er gennemført, forventes der at være 2-3 eksperter i landet og 2-3 specialister i alle regioner. Alle synskonsulenter skal have en uddannelse svarende til praktikeren, og alle ansatte skal have det almene niveau. Det er et ambitiøst projekt, og de er godt i gang.

Derefter får vi en rundvisning i huset, hvor der er tre rum til lysafprøvning. Vi ser et rum til afprøvning af almenbelysning, et rum til arbejdsbelysning og et køkken. Gangene er også afprøvningsrum, hvor lyset kan varieres fra helt mørkt til meget højt belysningsniveau. Det er spændende at se, at lyset indbygges alle de steder, hvor der er mulighed for det, med lys-sluser, når man går fra lyse til mørke lysniveauer.

Lys over land – i Danmark

Vi fik set lyset og er nu meget opsatte på at få mere lys over land, så vi også i Danmark kan give et bedre tilbud om lys-afprøvning og speciallys til synshandicappede.

Blinde og svagsynede børns selvstændighed og samtidige behov for støtte: en balancegang

SYNSPUNKT - Af Hans Nørgaard, synskonsulent, Synscentralen i Vordingborg

Som synskonsulent i det danske skolesystem har jeg gennem en lang årrække fulgt blinde og svagsynede børns skolegang og vejledt mange lærere om, hvordan støttefunktionen organiseres, så den sikrer den nødvendige støtte og samtidig understøtter det blinde barns lyst og evne til at klare sig på egne præmisser. Det er en vanskelig opgave, har jeg erfaret!

Blinde og stærkt svagsynede børn i den danske folkeskole har ofte støttelærere i en eller flere timer. Når disse elever får tildelt støtte i undervisningen, sker det gerne ud fra flere og forskellige begrundelser. De oftest forekommende er kompensation for synsnedsættelsen, praktisk hjælp, selvstændiggørelse, støtte i socialiseringsprocessen, opfølgning og forberedelse til klasseundervisningen samt strukturering af skolegangen. Derudover er det min erfaring, at der også eksisterer mere uudtalte og overordnede begrundelser, fx at klasselæreren ikke har ekstra tid til at kontrollere, at den blinde elev følger med i undervisningen eller skal have tingene præsenteret på en særlig måde, hvorfor der søges støtte til sådan set at sikre de andre elever den tid, der oprindelig var dem tiltænkt.

Støttefunktionen beskrives i en række sammenhænge af de, der modtager hjælpen, som problematisk. Der kan være flere forhold, der gør sig gældende: At eleven oplever at få overdreven hjælp, der pacificerer i stedet for at aktivere; eller det modsatte: At eleven ikke får den rette hjælp på rette tidspunkt, eller at støtten bidrager til en falsk oplevelse af egen kunnen.

En aktuel undersøgelse (Norrin-der 2008) viser, at vilkårene for støttelærere ofte er ganske vanskelige, når det drejer sig om at være en ligeværdig og inkluderet del af klassens lærerteam. Der er derfor en latent risiko for, at støttelæreren sammen med den blinde/svagsynede elev tvinges ud i en form for isolation i klassen, og at støtte-læreren dermed bliver en ufrivilligt ekskluderende faktor –dels i forhold til de andre elever i klassen, dels i forhold til den blinde elevs selvstændighed. Det tager ofte lang tid, inden støttelæreren har fundet ud af, hvordan hun bedst yder den nødvendige støtte til den blinde eller svagsynede elev og samtidig understøtter elevens evne til at klare opgaverne selvstændigt. Det er derfor et problem, når støttelærere skiftes ud, og der opleves brist i den kontinuitet, som er en vigtig faktor i skabelsen af støttelærerens erfaringer både på det faglige og på det personlige plan. Derved går både værdifuld tid og viden tabt. Organiseringen af støtten er derfor betydningsfuld for, om der skabes isolerede støttelærerelev-miljøer eller inkluderende systemer, hvor eleven ikke føler sig udskilt.

Synshandicap 3/2008

For nylig havde jeg en rundbordssamtale med tre unge synshandicappede om netop disse forhold. De pegede samstemmende på, at det største problem, de havde mødt i deres skoletid, var voksnes ofte manglende tro på, at de kunne klare opgaverne på egen hånd. Det gjaldt både forældre, lærere og andre voksne omkring dem. Når de så klarer en eller anden opgave rigtig godt, havde de alle tre været udsat for bemærkningen: "Det var rigtig godt klaret, især når man tager i betragtning, at du er blind/svagsynet." Den type bemærkninger og holdninger opfattede de unge som absolut nedværdigende, selv om de også godt kan forstå, at de måske var velmente eller udtryk for uvidenhed.

Det stiller derfor store krav til klassens lærere, især til støtte-læreren, at finde en form for støtte, der yder den nødvendige indsats på den rigtige måde, på det rigtige tidspunkt og samtidig undgår patroniserende handlinger og udsagn. En del af løsningen er uddannelse af støttelæreren og sikring af kontinuitet i ansættelsen. Begge dele har vanskelige vilkår i det danske skolevæsen. En anden måde at sikre en vis kontinuitet på er at lægge timerne til støttefunktionen ind klassens lærerteam. Derved mindskes risikoen for støttelærerekskludering, og efteruddannelse kan rettes mod lærerteamet frem for en enkelt lærer.

Litteratur

J. Allan, (1998). Theorising special education: inside the classroom: A Foucaultian analysis of pupils' discourses. I: J. Tøssebro & P. Haug (red.), Theoretical Perspectives on Special Education. Kristiansand: Høyskoleforlaget.

A-M. Bredahl (1997). Kan man løbe fra problemerne? Om udvikling, synshandicap og idræt. Kbh.: Hans Reitzels Forlag.

D. Bjarnason (2002). New voices in Iceland. Young adults with disabilities in Iceland: the importance of relationships and natural supports. Scand. Journal of Disability Research, nr. 2 (s. 156-189)

N. Higgins & K. Ballard (2000). Like everybody else? What seven New Zealand adults learned about blindness from the education system? Intl. Journal of Inclusive Education,  4 (2) 163-178 .

E. Malini, H. Nørgaard, S. Tetler (2005). Over muren. En undersøgelse af et vellykket skoleforløb for en blind pige – og hendes klassekammerater. Kbh. & Vordingborg: Videncenter for Synshandicap & CVU-Syd / Synscentralen.

J. Norrinder (2008). Støttelæreres vilkår i folkeskolen – delagtiggjorte eller marginaliserede? Specialpædagogik nr. 4, 2008.

Bestyrelsesnyt

Dansk Blindesamfunds Ungdom, DBSU, har en ny repræsentant i bestyrelsen for Videncenter for Synshandicap som følge af ændringer i foreningens hovedbestyrelse.

Anja Støvring Svendsen er udtrådt af Videncentrets bestyrelse, fordi hun har valgt at udtræde af DBSU's hovedbestyrelse. DBSU repræsenteres nu af Steffen Filskov Petersen, som er valgt til ny næstformand for Videncentrets bestyrelse.

Lydløse biler

I Danmark er de mere miljøvenlige hybridbiler, som kører på både el og benzin, stadig ret sjældne, men de vinder frem i mange lande. Både hybrid- og elbiler er meget støjsvage; det er en ekstra gevinst for de fleste, men det gør bilerne farlige for bl.a. blinde fodgængere, som ikke kan høre dem komme. Derfor har lovgiverne i Californien nu vedtaget en lov om, at bilerne kunstigt skal forsynes med en lydgiver, og der arbejdes for lignende tiltag i andre stater. Loven afventer guvernørens underskrift og er altså endnu ikke trådt i kraft. Californien har p.t. mere end 300.000 hybridbiler på vejene. Flere bilproducenter har udviklet eller er ved at udvikle lydgivere, som ikke øger støjen inde i kabinen.

Tema: førerhunde

Af Kathrine Schmidt Jensen og Dorte H. Silver

Et restaurantbesøg, en tur i Tivoli eller shopping i et stormagasin er for mange en luksus, der giver øget livskvalitet. Samtidig kan sikker og kontinuerlig adgang til offentlige bygninger og transportmidler samt taxaer give mulighed for deltagelse i samfundet på lige fod med andre i forbindelse med fx politisk arbejde, uddannelse og erhverv. Desværre møder førerhundebrugere ofte vanskeligheder på disse områder. Den problemstilling sætter Dansk Blindesamfund (DBS) aktuelt fokus på med en række kampagnetiltag.

I denne artikel ser vi på nogle artikler om førerhunde, dels om førerhundebrugeres adgang til offentlige steder, dels om andre perspektiver, herunder børn og førerhunde, og hvad der sker, når hunden ikke længere kan fungere som førerhund.

Må man tage hunde med sig ind i supermarkedet?

Dansk Blindesamfund gennemførte tidligere på året en undersøgelse, som bl.a. viste, at over halvdelen af de 276 førerhundebrugere i Danmark er blevet afvist inden for det seneste år, især på restauranter, af taxachauffører og i dagligvarebutikker. Ifølge undersøgelsen begrundes afvisningerne ofte med hygiejnehensyn.

At en førerhund ikke nødvendigvis er lig med dårlig hygiejne, understreges i Fødevarestyrelsens ændrede regler for førerhundes adgang til fødevarevirksomheders serverings- og kundeområder. Her nævnes det, at førerhunde kun undtagelsesvist giver anledning til forurening af fødevarer; en ny konklusion i forhold til styrelsens tidligere vejledninger.

Man kan læse mere om undersøgelsen, vejledningen og andre af DBS' initiativer vedrørende førerhunde på følgende link: http://www.dkblind.dk/om_os/presserum/fakta/fakta-foererhunde

Japanske adgangsforhold

I Japan er offentlige steder via lovgivningen forpligtet til at lukke førerhundebrugere ind. Alligevel oplever mange førerhundebrugere også her afvisninger, som beskrevet i en artikel i det internationale tidsskrift Journal of Visual Impairment. Artiklen refererer en spørgeskema-undersøgelse, som viste, at brugerne oplevede "utilstrækkelig accept" på alle de 16 offentlige steder, der blev undersøgt, og at brugerne, som i den danske undersøgelse, oplevede mindst accept på restauranter, i taxaer og på de såkaldte ryokans, som er små, traditionelle japanske hoteller.

Undersøgelsen fremlagde også perspektiver fra personalet på disse steder. På restauranterne så personalet, ligesom i Danmark, hunden som en trussel mod hygiejnestandarden på stedet og som en gene for andre gæster. I taxaer, på ryokans og på almindelige hoteller nævnte personalet hundehår som en afvisningsgrund. De mente i øvrigt, at førerhundebrugeren burde ledsages af et seende familiemedlem, der kunne eskortere personen, så hunden kunne blive udenfor!

Stress

Den japanske undersøgelse så også på stressniveauet blandt førerhundebrugerne sammenlignet med synshandicappede uden førerhund. Her viste det sig, at førerhundebrugerne oplevede et højere stressniveau, når de færdedes selvstændigt, end synshandicappede uden hund; en konklusion, der kom bag på forfatterne, da de som udgangspunkt havde arbejdet med en hypotese om, at det måtte forholde sig omvendt.

I diskussionen af, hvilke faktorer der kan være årsagen til dette forhold, peger forfatterne på, at oplevelsen af manglende accept og hyppige afvisninger kan være medvirkende. I den forbindelse nævner de, at det må være stressende, hvis man hele tiden bekymrer sig om, hvorvidt førerhunden er generende for andre med hensyn til hundehår, hundesavl, våde snuder osv.

Afslutningsvis påpeger forfatterne, at der er behov for mere viden om lovgivningen på området i offentligheden. Det var, som de udtryk det, ikke nok at kende navnet på lovgivningen, indholdet skal også med!

Børn og førerhunde

Hvornår er man gammel nok til at tage sig af en førerhund? I kriterierne for, hvem der kan komme i betragtning til en førerhund, opereres der ofte med en minimumsalder mellem 16 og 18 år. Børn anses ofte som uegnede som førerhundebrugere, bl.a. fordi de endnu ikke menes at være i stand til at påtage sig den lederrolle, det kræver at færdes med en førerhund. Nogle organisationer har imidlertid iværksat initiativer, der forbereder synshandicappede børn og unge på at blive fremtidige førerhundebrugere.

Således holder den australske organisation Guide Dogs i New South Wales informationsdage for synshandicappede børn og unge, ofte med forældrene på sidelinjen. Programmet hedder "the EDGE" og her får børnene mulighed for at "prøvekøre" en førerhund med alt, hvad det indebærer af praktiske forpligtelser. Det viser sig, at børnene ofte udviser fine evner i forhold til at håndtere hunden.

Man kan læse mere om EDGE-programmet på følgende link: http://www.guidedogs.com.au/The-Edge-Program.html

Når førerhunden skal på pension

Hvordan oplever førerhundebrugeren det, når hunden dør, må aflives eller ikke længere kan fungere som førerhund? For mange medfører det voldsom sorg. Sådan beskrives det i en artikel fra 2005, der som en af de få tager emnet op. Artiklens forfatter har mere end 30 års erfaring med førerhunde. Hun understreger, at det at miste en førerhund ikke kan sammenlignes med at miste et kæledyr pga. det intense samarbejde mellem hund og menneske. Det særlige bånd mellem hund og ejer gør det, ifølge forfatteren, endnu sværere at erkende, at noget er galt, hvis samarbejdet pludselig bliver forstyrret af, at hunden ikke længere udfører opgaven lige så godt som før.

Efter en proces, hvor ejeren typisk overvejer frem og tilbage, om det nu også står så slemt til, opstår spørgsmålet om, hvornår og hvordan hunden skal stoppe sin tjeneste. Afhængigt af situationen må hunden enten aflives, have et nyt hjem eller blive boende hos ejeren som "pensio-nist", hvis den vel og mærke kan fungere sammen med en ny førerhund. Artiklen beskriver kort alle tre scenarier og understreger, at overgangen fra én hund til en anden kan være svær og påvirke brugerens selvværd og sikkerhedsfølelse i forhold til at færdes selvstændigt.

Førerhund i fleksjob

På blindeskolen California School for the Blind i USA udgør labradorhunden Gilly et vigtigt element i et kursus for elever med dårlige mobilityfærdigheder. Gilly var egentlig udvalgt til førerhundetræning og har et godt temperament, men pga. en fysisk defekt kan den ikke gå med sele på. Børnene deles om opgaverne med at passe Gilly, og målet er dels at lære dem om ansvar for andre levende væsener, dels at motivere dem til at lære bedre mobilityfærdigheder. Nogle af eleverne forventes at blive fremtidige førerhundebrugere, og for dem er kurset en god introduktion til, hvad det vil sige at tage sig af en hund – hver dag. I kurset indgår bl.a. "Grundkursus i Bæbehandling", hvor eleverne lærer at bruge en plasticpose til at finde og opsamle hundeefterladenskaber, der dog er fremstillet i modellervoks.

Erfaringerne fra kurset med Gilly blev præsenteret på den amerikanske AER-konference i Chicago i sommer; kursusplan og andre materialer fås i kopi hos Videncentret (se kontaktoplysninger bag på bladet).

Litteratur

Arne Pedersen: Levende hjælpemidler. Kom indenfor. Medlemsbladet nr. 11, 2008, Dansk Blindesamfund. (Omtaler Fødevarestyrelsens nye regler).

Vibeke Holm: Hvor, hvor ofte og hvorfor bliver førerhundebrugere afvist? Dansk Blindesamfund, 2008.

Matsunaka Kumiko og Naoko Koda: Acceptance of dog guides and daily stress levels of dog guide users and nonusers. Journal of Visual Impairment & Blindness, vol. 102, nr. 5, 2008.

J. Bryce: The EDGE: A guide dog experiential day for children and teenagers. Proceedings 11th International Mobility Conference (IMC11), 2003.

Katherine S. Schneider:The winding valley of grief: when a dog guide retires or dies. Journal of Visual Impairment

& Blindness, vol. 99, nr. 6, 2005.

Børns syn: en dag med øjenlæge Lea Hyvärinen

Af Dorte H. Silver

Det var et omfattende program, der var presset sammen til én dag, da den finske øjenlæge Lea Hyvärinen besøgte Synscenter Refsnæs i november 2007. Besøget var arrangeret af de landsdækkende netværk for synskonsulenter for hhv. småbørn og flerhandicappede børn. Med stor effektivitet øste Hyvä-rinen af sin store kliniske viden og erfaring med synstest af børn med CVI (cerebral eller hjernebetinget synsnedsættelse).

En af dagens hovedpointer var, at synsfunktionen bestemmes af en række faktorer og langtfra kan beskrives blot ved en måling af synsstyrke eller synsfelt. Dagens bestod i en introduktion til de fem vigtigste aspekter af barnets synsfunktion: synsstyrke (visus), kontrast, synsfelt, farvesyn og kognitive funktioner. Her refereres nogle få punkter fra dagen. Man finder et omfattende materiale, herunder enkle online spil, på en række sprog på Lea Hyvärinens netsted: http://www.lea-test.fi

Et centralt punkt var vigtigheden af præcision og standardisering i synstest. For eksempel duer fingertælling ikke (fingre er ikke standardiserede!), og man bør ikke pege på synstavlen (en visusmåling kan blive op til tre gange bedre, hvis man peger, og dermed give et misvisende sammenligningsgrundlag). Det er også afgørende at sikre, at det er synet, man måler, og ikke andre forhold. Man bør være opmærksom på, at synet fx kan variere med vågenhed (døgnryt-me), medicin, omgivelser og kommunikationen mellem barnet og øjenlægen.

Visus beskriver centralsyn ved god kontrast – i forhold til den måde, vi bruger synet på til hverdag, er det et meget usædvanligt synsområde; næsten alle andre synssituationer foregår ved lavere kontrast. Når man fx aflæser ansigtsudtryk, er der tale om aflæsning af små udsving og forskelle i kontrast – medmindre man er sminket godt op eller er meget rynket, så ansigtstrækkene er tydeliggjort!

Synsfunktion er situationsafhængigt, og det er afgørende at afdække, hvordan barnet ser

under forskellige omstændigheder, herunder bl.a. lysforhold, farver, afstand, bevægelse kontra stilstand m.m. Tilsvarende er det vigtigt, at denne viden formidles til forældre, pædagoger og andre omkring barnet. Rent praktisk er det fx vigtigt, at en tegnsprogstolk eller en pædagog ved, hvilken afstand barnet kan se dennes ansigt på, og ved hvilken belysning. "Blinde pletter" i synsfeltet kan godt være velfungerende, når det gælder ting i bevægelse. Det vil fx sige, at en stillesiddende person kan være "usynlige", men pludselig dukke op, når han eller hun bevæger sig, eller når barnet bevæger sig – ligesom det modsatte også kan være tilfældet. Det gør det selvsagt vanskeligt og forvirrende at færdes på egen hånd, når omgivelserne hele tiden ændrer sig uforudsigeligt.

Synsfunktion afhænger også af hovedkontrol, og sommetider kan hovedkontrol kræve så mange kræfter og så stor koncentration, at der ikke er overskud til at udnytte synet. Derfor kan det være nødvendigt at støtte barnets hoved.

Handicapopfattelsen i islam

Af Kathrine Schmidt Jensen

Hvordan opfattes handicap i islam? Dette tema tages op i artiklen Disability in the Qur’an fra 2004. Forfatterne beskriver her den islamiske position og holdning til handicap, som de udleder den af de traditionelle kilder Koranen og de såkaldte hadithsamlinger. Haditherne er nedskrevne fortællinger om profeten Muhammeds liv og levned; de anses af mange muslimer som en lærebog for, hvordan man bør læse og forstå Koranens tekster.

Blindhed i Koranen

Artiklen bygger på en sproganalyse af en række udvalgte begreber, der alle relaterer sig til handicap fx blind, lam, døv og stum. Ifølge forfatterne er det interessant at se, at Koranen anvender begrebet a'ma, når der refereres til blindhed, ikke begrebet dhareer. Dhareer betyder "en person, der har mistet sit syn"; det stammer fra ordet dharara, som betyder skade og handicap. A’ma stammer derimod fra amiya; det betyder "ikke at kunne se" og forstås generelt som et langt bredere begreb. Det er forfatternes tolkning, at a’ma bærer en mere positiv betydning med sig end dhareer, og at dette har betydning for, hvordan blindhed betragtes i Koranen.

I forhold til blinde fremhæver forfatterne beretningen om en episode, hvor profeten Muhammed kommer til at vende ryggen til en blind mand og dermed rette opmærksomheden væk fra ham. I en åbenbaring irettesætter Gud Muhammed og formaner ham at behandle manden med respekt. Forfatterne konkluderer, at Koranen maner til forståelse og anerkendelse af alle såkaldte "under-privilegerede" medlemmer af samfundet for at forebygge ulighed. I forfatternes læsning er Koranens fokus således på den samfundsskabte byrde, der pålægges de personer, som ikke har de sociale, økonomiske eller fysiske egenskaber, som værdsættes på et givet sted og tidspunkt, og på samfundets pligt til at anerkende disse mennesker og søge at forbedre deres vilkår og status.

Perfektion

Artiklen indeholder ud over en analyse af de forskellige handicapbegreber også en diskussion af begrebet perfektion i Koranen – et perspektiv, man ifølge forfatterne ikke kommer uden om, hvis man ønsker at forstå handicapopfattelsen. De fremhæver blandt andet, at Koranen beskriver alle som lige, skabt af den samme gud, hvilket indebærer, at alle skal behandles med samme respekt.

Endvidere peger de på, at der i Koranen står, at Gud ikke dømmer mennesket på fysiske egenskaber (eller materielle bedrifter), men på den enkeltes spiritualitet og etik.

Hvis man ifølge denne fortolkning skal tale om en rangorden i islam, er det de mest troende, der står højest; det har altså intet at gøre med menneskers fysiske forskelligheder.

Er handicap skamfuldt?

Bevæger man sig væk fra de oprindelige kilder og ser på moderne muslimsk praksis, er billedet selvsagt vældig komplekst, da religionen kun er én blandt en lang række kulturelle og individuelle faktorer, der påvirker holdninger og handlinger. I den vestlige forståelse af moderne muslimsk kultur nævnes det imidlertid ofte, at handicap generelt betragtes som skamfuldt. Det modsiges af en række nyere undersøgelser, som bl.a. refereres i SFI's udgivelse Handicap og ligebehandling i praksis fra 2008.

Litteratur

Maysaa S. Bazna & Tarek A. Hatab: Diasbility in the Qur’an: the Islamic alternative to defining, viewing, and relating to disability. Disability Studies Association Conference 2004. Web: http://www.disabilitystudies.net

Steen Bengtson m.fl.: Handicap og ligebehandling i praksis, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Kbh. 2008

Mobility og CVI

Af Bendt Nygaard Jensen

Parallelt med det arrangement om matematik og synshandicap, der er omtalt på næste side, afholdt Huseby Kompetansesenter i Oslo en fagdag om mobility og CVI (hjernebetinget synsnedsættelse).

Her beskrev seniorrådgiver Arne Kjeldstad, Huseby Kompetansesenter, synsfunktionen hos børn med CVI som et kompleks af nedsat synsstyrke (visus), begrænset synsfelt, dårligt farvesyn, begrænset kontrastsyn, dårlige øjenbevægelser samt perceptionsforstyrrelser. Hvad betyder det for mobilitytræning?

Ingen forskning

Ingen videnskabelige studier om emnet er publiceret i internationale forskningsdatabaser.

Casestudier tyder på, at problemer med rumlig orientering er udbredte hos børn med CVI. Indtrykket er også, at mobility er et nedprioriteret område for disse børn, af flere årsager.

Komplekst billede

CVI påvirker bl.a. kommunikation, orientering og motorik, ADL-færdigheder samt synsevnen ved nærarbejde. Børn med CVI opfattes ofte som uartige og negative i skolen, og de bliver ofte vrede, når ting flyttes fra deres vante plads. De har nedsat arbejdstempo, bl.a. på grund af større visuel udtrætning. De foretrækker typisk eneaktiviteter frem for fælles leg og aktivitet og foretrækker samvær med voksne frem for børn. Der ses faglige vanskeligheder med

læsning og matematik, og børn med CVI taler ofte meget for at kompensere for denne faglige usikkerhed. De opfattes tit som modne, men præsterer ofte under aldersniveau i test. Nogle af børnene har lammelser (diple-gi), som rammer ens i begge sider af kroppen (fx begge ben eller begge arme). Tilsammen har disse faktorer stor indvirkning på børnenes mobilitet.

Konsekvenser for mobility

Mobility kræver evnen til at manøvrere i visuelt komplekse situationer, at opfatte objekter i bevægelse og initiere visuelt og auditivt styrede bevægelser.

Genkendelse: Børn med CVI har vanskeligt ved at genkende former, ansigter og steder.

"Støj" og koncentration: Overfølsomhed over for visuel og auditiv "støj" medfører træthed, når mobilityinstruktionen fx foregår i tæt trafikerede områder. For at opnå koncentration om ruteindlæring kan det være nødvendigt at indføre taleforbud mellem kendemærkerne.

Hukommelse: Børn med CVI har dårlig korttidshukommelse –det bør der tages højde for med hjælpemidler og teknikker til støtte for ruteindlæring.

Balance: Balanceproblemer kan give sig udtryk i angst for at køre med bus og tog, der starter og kører, før man har fundet en siddeplads.

Simultan perception: Børn med CIVI har svært ved at bruge synet sammen med haptisk perception (sanseindtryk fra hud,

muskler og led). Det gør det sværere for dem at opfatte og udnytte viden om underlagets struktur og hældninger og giver desuden specielle sanseoplevelser i busser og tog i bevægelse.

De har også vanskeligt ved at bruge syn og hørelse samtidigt – det gør det fx svært at tale med andre, mens man går. Vanskelighederne med simultan perception gør det svært at skelne enkeltheder fra helheden, hvilket gør rum med meget inventar og/eller mange mennesker uoverskuelige, ligesom mylderet af fodgængere, cykler og biler i trafikken virker kaotisk.

3D: Børn med CVI har vanskeligt ved at bevæge sig i et tredimensionelt rum; de opfatter ikke altid genstande på gulvet, men træder på dem, som om de ikke var der. Der ses også problemer med ujævne underlag, ligesom de ofte har svært ved at finde fortovskanter og gå på trapper (kan også skyldes nedsat kontrastsyn). CVI giver problemer med afstandsbedømmelse og at række ud efter ting.

Anvend blindeteknikker

Fordi CVI medfører så omfattende problemer med den visuelle perception, anbefaler Arne Kjeldstad, at man anvender blindeteknikker i mobilityundervisning af børn med CVI, med vægt på hørelsen, mens synsindtryk fjernes eller minimeres. Hvis man skønner det tilrådeligt at inddrage synsindtryk, bør man overveje at forstærke udvalgte elementer.

Se mere på WWW

Program, resumeer og Power-Point-dias findes på http://www.statped.no/huseby

Matematik og synshandicap

Af Dorte Herholdt Silver

Matematik var temaet for den ene af Huseby Kompetansesenters to parallelle fagdage i marts. Temaet om CVI er omtalt i den foregående artikel.

Strategier og tilrettelæggelse

Seniorrådgiver Oliv Klingenberg fra Tambartun Kompetansesenter har i en årrække beskæftiget sig med blinde børns tal- og regnefærdigheder (se bl.a. artiklen "Matematik med hænderne i lommen" i Synshandicap nr. 1, 2003). Aktuelt forfølger hun emnet gennem en doktorafhandling med særligt fokus på de nationale prøver for punktlæsende elever. På fagdagen ridsede hun nogle af sine

foreløbige erfaringer og refleksioner op. Hun understregede bl.a. vigtigheden af, at man har og udtrykker forventninger til de blinde elevers faglige præstationer i stedet for, bevidst eller ubevidst, at afskrive eleverne på forhånd på grund af synsnedsættelsen. Problemstillingen med lave forventninger til handicappede børn generelt er taget op i flere studier og nævnes også ofte i interview med handicappede unge og voksne (se fx Hans Nørgaards artikel i dette nummer, side 4-5). Klingenberg understregede det helt afgørende i at blinde elever lærer strategier til at orientere sig i bogen, finde og sortere informationer, osv., så de lærer selvstændig problemløsning. Når støttelæreren skal hælpe med praktiske ting i forbindelse med undervisning eller prøver, er det næsten umuligt ikke at antyde, hvad svaret er, eller hvor eller hvordan det skal findes.

Det vil også sige, at redskaber og teknikker skal indlæres ordentligt. Det er ikke nok at kunne lidt kugleramme. Hvis man satser på kugleramme, skal teknikken sidde, så processen bliver automatisk, og eleven kan bruge krudtet på indlæring og problemløsning.

Derudover er det naturligvis afgørende, at undervisningsmaterialet tilrettelægges, så eleven faktisk kan klare sig selv. Det medfører bl.a. større krav til læsefærdigheder, idet billeder i vidt omfang erstattes af tekst.

Matematik og rytmik

Eric Castres, som er rådgiver på Huseby Kompetansesenter, har overvejet, om rytme kan være et alternativ til visuelle stimuli som støtte for blinde børns talbegreber. Gennem visuel information kan man bl.a. formidle mønstre, som giver en hurtig opfattelse af antal; det er fx langt hurtigere at se, at der er 16 punkter i en mængde, hvis de opstilles på 4 linjer med 4 i hver, end hvis de fordeles tilfældigt. Tilsvarende er det ved hjælp af synet let at afgøre, hvilket tårn der er højest, mens taktil udforskning og sammenligning tager meget længere tid.

Med en baggrund som musiklærer var Castres bevidst om, at rytme på samme måde formidler mønstre på en umiddelbar måde, og han har afprøvet ideen med en lille gruppe elever. Erfaringerne er stadig begrænsede, men én af eleverne har

vist sig at arbejde meget hurtigere med lyd og rytme end med de taktile klodser, der ellers blev anvendt i undervisningen. Castres mente selv, at det formentlig er individuelt, hvad man foretrækker, men at rytmikken kan være en hjælp for elever, som er særligt auditivt orienterede.

Kugleramme for hele klassen

Randi Øslebø og Marit Werner Berg er begge lærere i en klasse, hvor der er en blind elev. De to var oprindeligt skeptiske over for dette nye redskab, men tog det til sig og er nu entusiastiske fortalere for, at alle elever på de tidlige klassetrin bør lære at bruge kugleramme!

Øslebo og Werner introducerede kuglerammen til alle elever i klassen, så alle eleverne havde ét fælles hjælpemiddel til at tælle, regne og notere. Ud over at styrke den blinde elevs integration viste det sig til de to læreres store overraskelse, at kuglerammen var en stor hjælp for alle elever, især de, der har brug for støtte til at kapere overgangen fra det konkrete til det abstrakte. Samtidig syntes eleverne, det var sejt at kunne noget, som andre ikke kunne (heller ikke de voksne).

God tilrettelæggelse

Rådgiverne Randi Kvåle og Hilde Havsjømoen fra Huseby talte om tilrettelæggelse af matematik for synshandicappede elever.

De nævnte, at blinde og svagsynede elever kan have særlige udfordringer i matematik mht.

• begrebsindlæring
  
  
• generalisering og overføring af læring
  
  
• at forstå sammenhængen mellem del og helhed
  
  
• sammenligning
  
  
• rum- og retningsforståelse (både pga. det manglende syn og i mange tilfælde også pga. manglende fysiske oplevelser, fordi især blinde børn ofte rører sig mindre og oplever færre fysiske udfordringer)
  
  
• at udvikle selvstændighed og effektivitet i arbejdet
  

Disse udfordringer må underviseren være opmærksom på i tilrettelæggelsen af undervisningens form, fx verbale beskrivelser i stedet for figurer og modeller, brug af konkreter, præcision i brug af begreber m.m.

Se mere på WWW

Program, resumeer og Power-Point-dias findes på http://www.statped.no/huseby

Se yderligere oplysninger om disse og andre arrangementer på http://www.visinfo.dk/konferencer. På home.swipnet.se/macula-lutea/kal.html findes en omfattende oversigt over begivenheder inden for specialrådgivningsområdet; oversigten vedligeholdes af Harry Svensson, Resurscenter Syn.

Nyt materiale i Videncentrets bibliotek

Et udvalg af nye artikler, bøger m.m. i Videncentrets bibliotek. Materialet kan lånes eller fås i kopi hos Videncentret. Mange af titlerne findes på nettet, men meget lange links er ikke medtaget – kontakt Videncentret for at få tilsendt link, eller se linket i litteraturbasen på http://www.visinfo.dk.

Beskæftigelse

Mads Krogsgaard (red.): Guide til arbejdsrelaterede hjælpemidler, Formidlingscenter Vest, Frederikssund, 2005 (43 s.) – Vejledning til rådgivere i kommuner, arbejdsformidlinger, A-kasser og faglige organisationer.

Lisbet Ramskov Larsen: Synshandicappede – indre og ydre barrierer i arbejdslivet. Undersøgelsesrapport om hvordan flere synshandicappede kan få job, BST Nord A/S, 2007 (130 s.)

Mette Bentzen: Kvantitativ undersøgelse af blinde og svagtseende, BST Nord A/S, 2006 (21 s.)

Ungdomar med synskada får jobb om de tror på sig själva, Föräldrakontakten, nr. 1, 2007, s. 6-7, Sverige

Björne Karlsson: Arbete i fokus, Nya Synvärlden, nr. 3, 2007, s. 6, Sverige

Adele Crudden, Robert Hanye:

Employment differences among persons with congenital and adventitious loss, Journal of Vocational Rehabilitation, vol. 12, nr. 1, 1999, s. 19-23, IOS Press, Amsterdam

I.S. Lee, S.K. Park: Employment status and predictors among people with visual impairments in South Korea: Results of a national survey, I: JVIB, nr. 3, 2008, s. 147-159

Nigel Meager, Emanuela Carta:
Labour market experiences of people with seeing difficulties. Secondary analysis of LFS data, RNIB, London, 2008 (74 s.)

Helbred og handicap

Gunnar Ågren, Ylva Arnhof:
Onödig ohälsa. Hälsoläge för personer med funktionsnedsättning, Statens Folkhälsoinsti-tut, Sverige, 2008 (35 s.)

Gunnar Ågren: Hälsa på lika vilkor? Hälsa och livsvilkor bland personer med funktionsnedsättning, Statens Folkhälsoinstitut, Sverige, 2008 (93 s.)

Ekscentrisk fiksation

Kerry Fitzmaurice og Lee Clarke: Training children in eccentric viewing: A case study, I: JVIB vol. 102, nr. 3, 2008, s. 160-166

Synstest

Per Fosse: Synsprøving med stripemønstre og formotyper som metode for å bestemme visus hos elever med sammensatte vansker, Universitetet i Trondheim, Norge, 1992 (77 s.)

Gun Olsson: Peppertesten lever!, Nya Synvärlden, nr. 1, 2008, s. 14-15, Sverige

FN's Handicapkonvention

Foreløbig dansk oversættelse af: FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, FN, 2008 (39 s.)

Makuladegeneration

Eivind Håskjold: Lesevne hos svaksynte personar med aldersrelatert makula degenerasjon, Norges teknisknaturvitenska-pelige universitet, Trondheim, Norge, 2002 (63 s.)

Kristina Eriksson: Hur ser du egentligen? AMD, åldersrelaterade förändringar i gula fläcken, Hjälpmedelinstitutet, Vällingby, Sverige, 2007 (21 s.)

CVI – hjernebetinget synsnedsættelse

Solveig Cronström: Att leva med CVI – Central Visual Impairment, Hjälpmedelinstitutet, Vällingby, Sverige, 2007 (23 s.)

"Jättekloka på en del saker, helt nollställda på andra", Föräldrakontakten, nr. 1, 2008, s. 8-9, Synskadades Riksforbund, Sverige

Hjerneskade

Steen Aalberg: Synstræning til hjerneskadede, Synsplejeklinikken, Sønderborg, (5 s.)

Asger Westh: Kan man være blind og alligevel se?, JP.dk, 10. april, 2008, Jyllandsposten, Viby J (1 s.)

Blinde småbørn

... har gravt synskadada barn egna metoder, Föräldrakontak-ten, nr. 4, 2006, s. 9, Synskadades Riksförbund, Sverige

Katrin Bernstad, Annika Rehn:
Rapport från projekt "barn med grav synnedsättning och deras föräldrar, anknytning och tidig samspel betydelsefullt för barnets framtid, Hjälpmedelinstitut-et, Sverige, 2006 (8 s.)

K. Bernstad, A. Rehn: Små barn med grav synnedsättning – anknytnings- och samspelsarbete på syncentralerne, Habilitering & Hjälpmedel, FOU-enheten, Malmö, 2007 (8 s.)

Demens

R. Trigg, R. Jones: Dementia and Blindness, Research Findings nr. 6, 2005, Pocklington Trust, London, 2005 (8 s.)

Roy Jones: Dementia and serious sight loss, Occasional Paper nr. 11, 2007, Pocklington Trust, London

Marshall Flax, Don Golembiewski: Low vision rehabilitation for consumers with dementia, Wisconsin Council of the Blind and Visually Impaired, USA, 2008 (11 s.)

Kognitiv test

W.P. Jones, W.J. Marks: Online cognitive screening for persons with visual impairment: a status report, I: AER Journal vol. 1, nr. 1, 2008, s. 15-23, USA

Musik og musikalitet

Alla kan kommunicera med musik, Föräldrakontakten, nr. 2, 2006, s. 8-9, Sverige

Sofia Thoresdotter: Det låter som is, Nya Synvärlden, nr. 3, 2008, s. 10-11, Sverige

Roy H. Hamilton m.fl.: Absolute pitch in blind musicians,

Neuroreport, nr. 5, 2004, s. 803-806, Boston, USA

Skole og uddannelse

H. Stanek: SF: Haarder diskriminerer blinde og svagtseende, Fagbladet Folkeskolen/ Månedmagasinet Underviseres netmedier, København, 2007 (1 s.)

H. Stanek: Tilgængeligheden til nationale test dumper med et brag, Fagbladet Folkeskolen/ Månedmagasinet Underviseres netmedier, Kbh. 2008 (1 s.)

Hans Nørgaard: Undervisning af blinde og svagsynede elever, Tidsskriftet Specialpædagogik nr. 3, 2008, s. 39-46

S.E. Molokken: ... men noen sto igjen?, Statped, nr. 1, 2007, s. 6-7, Norge

Kerstin Göransson: Man vill ju vara som alla andra. Elevers röster om delaktighte och inkludering med fokus på elever med funktionsnedsättning, Specialpedagogiska Institutet, Stockholm, 2007 (59 s.)

J. Gangås, R. Vorum: Svaksynte barn i skolen, Norges teknisknaturvitenskapelige universitet, Oslo, 1997 (100 s.) – Undersøgelse af elevernes sociale situation.

P.M. Ajuwon, A.O. Oyinlade: Educational placement of children who are blind or have low vision in residential and public schools: A national study of parents' perspectives, JVIB vol. 102, nr. 6, 2008, s. 325-339

Selvværd

Temanummer af tidsskriftet The Educator, vol. 20, nr. 2, 2008, s. 11-15, ICEVI (International Council for Education of People with Visual Impairment)

Deborah R. Shapiro m.fl.: Domain-specific ratings of importance and global self-worth of children with visual impairments, JVIB vol. 102, nr. 4, 2008, s. 232-244

Indvandreres levevilkår

Rapport fra levekårsundersøkelse på blinde og svaksynte innvandrere i Norge, Norges Blindeforbund, Oslo, 2007 (5 s.)

Forkortelser

JVIB = Journal of Visual Impairment & Blindness

Surfbrættet – tips om gode netsteder

Handicapforskning i EU-lande

ANED, Akademisk Netværk af Europæiske Handicapeksperter, er oprettet af Europakommissionen i 2007. ANEDs netsted formidler forskningsresultater på centrale områder samt undersider for de enkelte medlemslande. Netstedet har bl.a. temasider om beskæftigelse og social inklusion med link til aktuelle rapporter, herunder en 10 siders sammenfatning fra 2007af den nyeste forskning i handicap og beskæftigelse i Danmark. Netstedet har også undersider med link til eksperter i de enkelte medlemslande.

Web: http://www.disability-europe.net

Tilgængelighed – tag udfordringen op!

DAC, Dansk Arkitekturcenter, lancerer med dette netsted en eksempelsamling til brug i undervisningen om tilgængelighed i arkitekturen. Initiativet er især rettet mod studerende og undervisere på uddannelsesinstitutioner, der arbejder med arkitektur, byrum og design. På netstedet kan de studerende lære om tilgængelighed, se eksempler på god og tilgængelig arkitektur, og bidrage med egne videoklip, der viser gode eller dårlige løsninger. Ud over de praktiske eksempler indeholder netstedet også en kort oversigt over forskellige brugergruppers behov, herunder synshandicappede. I forhold til blinde og svagsynede indeholder gennemgangen af konkrete byggerier p.t. omtale af manglende eller eksisterende afmærkning (både taktil og tydelig visuel afmærkning) samt omtale af et eksisterende taktilt kort. Web: http://www.dac.dk – vælg menupunktet "Undervisning" og herunder "Tilgængelighed".

Nyt fra Servicestyrelsen

Servicestyrelsen har lanceret en oversigt over termer og definitioner på begreber inden for det sociale område for at gøre sociale grundbegreber og mere projektrelaterede sociale begreber tilgængelige for alle interesserede og bidrage til en fælles forståelse af aktuelle sociale begreber. Samtidig skal begrebsbasen på længere sigt dokumentere udviklingen af sprog og begreber på det sociale område. Web: http://www.socialebegreber.dk

Et andet initiativ fra Servicestyrelsen er et netsted om koordinerende sagsbehandling på handicapområdet, baseret på et projekt, som er en del af Socialministeriets program "Nye og nemmere veje". Projektet skal udvikle modeller for, hvordan kommunerne bedre kan organisere og koordinere deres indsats over for personer med handicap. Web: http://www.servicestyrelsen.dk/koordinerende