Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap – Nr. 3, 2008

Matematik og synshandicap

Af Dorte Herholdt Silver

Matematik var temaet for den ene af Huseby Kompetansesenters to parallelle fagdage i marts. Temaet om CVI er omtalt i den foregående artikel.

Strategier og tilrettelæggelse

Seniorrådgiver Oliv Klingenberg fra Tambartun Kompetansesenter har i en årrække beskæftiget sig med blinde børns tal- og regnefærdigheder (se bl.a. artiklen "Matematik med hænderne i lommen" i Synshandicap nr. 1, 2003). Aktuelt forfølger hun emnet gennem en doktorafhandling med særligt fokus på de nationale prøver for punktlæsende elever. På fagdagen ridsede hun nogle af sine

foreløbige erfaringer og refleksioner op. Hun understregede bl.a. vigtigheden af, at man har og udtrykker forventninger til de blinde elevers faglige præstationer i stedet for, bevidst eller ubevidst, at afskrive eleverne på forhånd på grund af synsnedsættelsen. Problemstillingen med lave forventninger til handicappede børn generelt er taget op i flere studier og nævnes også ofte i interview med handicappede unge og voksne (se fx Hans Nørgaards artikel i dette nummer, side 4-5). Klingenberg understregede det helt afgørende i at blinde elever lærer strategier til at orientere sig i bogen, finde og sortere informationer, osv., så de lærer selvstændig problemløsning. Når støttelæreren skal hælpe med praktiske ting i forbindelse med undervisning eller prøver, er det næsten umuligt ikke at antyde, hvad svaret er, eller hvor eller hvordan det skal findes.

Det vil også sige, at redskaber og teknikker skal indlæres ordentligt. Det er ikke nok at kunne lidt kugleramme. Hvis man satser på kugleramme, skal teknikken sidde, så processen bliver automatisk, og eleven kan bruge krudtet på indlæring og problemløsning.

Derudover er det naturligvis afgørende, at undervisningsmaterialet tilrettelægges, så eleven faktisk kan klare sig selv. Det medfører bl.a. større krav til læsefærdigheder, idet billeder i vidt omfang erstattes af tekst.

Matematik og rytmik

Eric Castres, som er rådgiver på Huseby Kompetansesenter, har overvejet, om rytme kan være et alternativ til visuelle stimuli som støtte for blinde børns talbegreber. Gennem visuel information kan man bl.a. formidle mønstre, som giver en hurtig opfattelse af antal; det er fx langt hurtigere at se, at der er 16 punkter i en mængde, hvis de opstilles på 4 linjer med 4 i hver, end hvis de fordeles tilfældigt. Tilsvarende er det ved hjælp af synet let at afgøre, hvilket tårn der er højest, mens taktil udforskning og sammenligning tager meget længere tid.

Med en baggrund som musiklærer var Castres bevidst om, at rytme på samme måde formidler mønstre på en umiddelbar måde, og han har afprøvet ideen med en lille gruppe elever. Erfaringerne er stadig begrænsede, men én af eleverne har

vist sig at arbejde meget hurtigere med lyd og rytme end med de taktile klodser, der ellers blev anvendt i undervisningen. Castres mente selv, at det formentlig er individuelt, hvad man foretrækker, men at rytmikken kan være en hjælp for elever, som er særligt auditivt orienterede.

Kugleramme for hele klassen

Randi Øslebø og Marit Werner Berg er begge lærere i en klasse, hvor der er en blind elev. De to var oprindeligt skeptiske over for dette nye redskab, men tog det til sig og er nu entusiastiske fortalere for, at alle elever på de tidlige klassetrin bør lære at bruge kugleramme!

Øslebo og Werner introducerede kuglerammen til alle elever i klassen, så alle eleverne havde ét fælles hjælpemiddel til at tælle, regne og notere. Ud over at styrke den blinde elevs integration viste det sig til de to læreres store overraskelse, at kuglerammen var en stor hjælp for alle elever, især de, der har brug for støtte til at kapere overgangen fra det konkrete til det abstrakte. Samtidig syntes eleverne, det var sejt at kunne noget, som andre ikke kunne (heller ikke de voksne).

God tilrettelæggelse

Rådgiverne Randi Kvåle og Hilde Havsjømoen fra Huseby talte om tilrettelæggelse af matematik for synshandicappede elever.

De nævnte, at blinde og svagsynede elever kan have særlige udfordringer i matematik mht.

• begrebsindlæring
  
  
• generalisering og overføring af læring
  
  
• at forstå sammenhængen mellem del og helhed
  
  
• sammenligning
  
  
• rum- og retningsforståelse (både pga. det manglende syn og i mange tilfælde også pga. manglende fysiske oplevelser, fordi især blinde børn ofte rører sig mindre og oplever færre fysiske udfordringer)
  
  
• at udvikle selvstændighed og effektivitet i arbejdet
  

Disse udfordringer må underviseren være opmærksom på i tilrettelæggelsen af undervisningens form, fx verbale beskrivelser i stedet for figurer og modeller, brug af konkreter, præcision i brug af begreber m.m.

Se mere på WWW

Program, resumeer og Power-Point-dias findes på http://www.statped.no/huseby

Se yderligere oplysninger om disse og andre arrangementer på http://www.visinfo.dk/konferencer. På home.swipnet.se/macula-lutea/kal.html findes en omfattende oversigt over begivenheder inden for specialrådgivningsområdet; oversigten vedligeholdes af Harry Svensson, Resurscenter Syn.

Denne side er kapitel 9 af 11 til publikationen "Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap – Nr. 3, 2008".
Version nr. 1.0 af 15-10-2008
Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/2008/NYH032008/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2008