Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap Nr. 3, 2008
Lys over Nederland
Af Øjenlæge Kirsten Baggesen, Region Nordjylland
Kernekompetencegruppen for lys har været i Holland for at se forskellige løsninger med henblik på lys. Holland er opdelt i tre områder, der dækkes af hver sin rehabiliteringsgruppe. Visio dækker kystområderne, Sensis dækker det sydlige, og Bartimeus dækker midt og øst. Vi besøgte først Visios lyslaboratorium i Amsterdam.
Visios lyslaboratorium
Rummet, vi træder ind i, virker meget lyst og er opdelt i fire områder. Et hjørne er mørkt med mørkebrune gardiner, en meget mørk kommode, en mørk puf og en sort meget gracil uplight lampe alt sammen anbragt på et dybrødt mønstret tæppe af persisk type med mørke mønstre.
I det andet hjørne er der meget lyst. Hvidt tæppe, lyse gardiner med et meget diskret mønter, en lys stol, et hvidt bord og mellem de to områder en hvid kommode. Grænsende til dette område stod en metalskænk,
ca. 40 cm høj med en del pynt på. Midt i rummet stod et hvidt kvadratisk spisebord med tro stole. På bagvæggen var der et arbejdsbord med et utal af forskellige lamper.
Vi bliver anbragt på stole med ryggen til arbejdsbordet, så vi kan se ud i rummet. Efterhånden får vi øje på mange forskellige ting, som er spredt ud i rummet. Der ligger en lille plastikand på det "ægte" tæppe, et par nøgler på gulvet og et glas på det hvide tæppe.
Frans Riemslag introducerer os til lyslaboratoriet ved Visio i Amsterdam. Vi har fået en særlig introduktion til stedet; normalt er det meget mørkt, når klienterne træder ind i lokalet.
Han slukker næsten alt lys, og vi sidder i mørke, Der er nu 3 lux i lokalet, og det er svært at se noget som helst. Frans fortæller, at de normalt inviterer klienterne ind i dette rum, og at han derefter giver en 6 minutters introduktion til undersøgelsen, mens klienternes øjne vænner sig til mørket (mørke-adapteres). Derefter skal de finde alle objekterne rundt om i lokalet, der altid befinder sig på samme sted. Vi ser nu et viskestykke på en af stolene under bordet, en klar kaffekande på bordet foran den hvide stol og mange andre objekter.
Der er i alt placeret 40 forskellige objekter i rummet på meget gennemtænkte steder. Frans noterer, mens klienterne finder ting. Han noterer, når de ser noget, og når de genkender objektet. Det tager ca. et kvarter ved denne belysning, og nu er de fleste klienter ved at være mørkeadapteret, men hvis de stadig ikke kan se de objekter, der er anbragt i høj kontrastsituationer, bliver de siddende længere ved denne lysstyrke. Derefter tændes der mere lys, og lysstyrken i rummet er nu 15 lux. De nye ting, der kan ses og genkendes, noteres. Efter et par minutter øges lysstyrken igen. Der undersøges i lysstyrker på 3, 15, 50 150, 500, 1.000 og 2.000 lux. Herefter kan man aflæse, ved hvilken lysstyrke klienten har den bedste funktionelle synsstyrke (i denne testopsætning).
Når denne formelle test er afsluttet, forsøger man at afklare, hvilken synsstyrke der føles mest behagelig for klienten, og afdækker på denne måde den minimale og den maksimale synsstyrke, klienten fungerer under.
Frans fortæller herefter om laboratoriet. De har en helt jævn belysning, da det har vist sig at det giver den bedste synsstyrke til klienterne som generel belysning. Under afprøvningen er rummet mørkelagt med sorte gardiner, så der ikke er noget lys udefra, der giver ukontrollerbare skygger eller blænding.
Sensis' lyslaboratorium
Da vi træder ind i lyslaboratoriet hos Sensis i Eindhoven, er det første, vi ser, en guldstol beklædt med sort fløjl og en rød hvilestol foran gardiner i hvid, rød og sort. Tæppet er hvidt, og vi forventer, at der er mange objekter spredt over gulvet. Her er filosofien for afprøvningen mere praktisk anlagt. Da vi sætter os, opdager vi mange forskellige typer armaturer, som er anbragt alle de steder, hvor man typisk ville anbringe en lampe. Lenneke, som er uddannet ergoterapeut, fortæller, at man her kan prøve, hvordan forskellige lystyper påvirker synet og stemningen. Hun starter med at lave en lyssætning, der er typisk for de hjem, hun kommer i hos ældre svagsynede klienter. Derefter varierer hun lyset, så der kommer mere lys fra både direkte og indirekte lyskilder. Hun kan demonstrere indvirkningen på væggenes farver med forskellige gardiner.
Der er demonstration af punktbelysning i køkkenet, almen belysning i kontor og stue, garderobebelysning, lys over spisebordet, alt sammen i et rum på ca. 25 m2. Hun fortæller at der i alt er 130 armaturer, der kan kombineres på mange forskellige måder. Lenneke og teamet bag hende i Sensis sælger koncepter til mange svagsynede, idet de analyserer, hvordan lystypen bliver optimal for den enkelte svagsynede, som siden selv ændrer de ofte få ting, der er nødvendigt, mens de kun sjældent gennemfører egentlige ansøgninger til offentlige myndigheder om meget høj eller meget speciel belysning. Systemet er i disse tilfælde næsten det samme som i Danmark, dvs. at der skal ansøges hos kommunen, der siden står for installation og betaling.
Bartimeus' lyslaboratorium
I Harlem uden for Groningen får vi først et lille foredrag om den hollandske medvirken i Leonardo da Vinci-programmet, et europæisk program til udvikling af synskonsulenternes faglige viden om lys. De undervises på fire forskellige niveauer:
Ekspert: uddannet på universitetsniveau som fysiker, ingeniør eller lignende.
Specialist: har ca. 1 års lysuddannelse.
Praktiker: har en måneds uddannelse i løbet af et år. Alment: har ca. 1 dags lysuddannelse.
Når alle uddannelserne er gennemført, forventes der at være 2-3 eksperter i landet og 2-3 specialister i alle regioner. Alle synskonsulenter skal have en uddannelse svarende til praktikeren, og alle ansatte skal have det almene niveau. Det er et ambitiøst projekt, og de er godt i gang.
Derefter får vi en rundvisning i huset, hvor der er tre rum til lysafprøvning. Vi ser et rum til afprøvning af almenbelysning, et rum til arbejdsbelysning og et køkken. Gangene er også afprøvningsrum, hvor lyset kan varieres fra helt mørkt til meget højt belysningsniveau. Det er spændende at se, at lyset indbygges alle de steder, hvor der er mulighed for det, med lys-sluser, når man går fra lyse til mørke lysniveauer.
Lys over land – i Danmark
Vi fik set lyset og er nu meget opsatte på at få mere lys over land, så vi også i Danmark kan give et bedre tilbud om lys-afprøvning og speciallys til synshandicappede.
Denne side er kapitel 1 af 11 til publikationen "Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap Nr. 3, 2008".
Version nr. 1.0 af 15-10-2008
Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/2008/NYH032008/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2008