Kommunalreformen medførte ny struktur og opgavefordeling på handicapområdet; kommunerne fik det fulde myndigheds- og finansieringsansvar, mens regionerne alene har ansvar for regional koordinering gennem årlige rammeaftaler samt leveringspligt, hvis kommunerne beder dem varetage opgaver på området. Denne omfattende strukturreform ledsages af nogle initiativer, som støtter og evaluerer indsatsen.
Analyseinstituttet AKF (Anvendt Kommunal Forskning) har et løbende følgeforskningsprojekt, som skal undersøge reformens betydning for borgere med handicap. I projektbeskrivelsen hedder det: "Det er evalueringens formål at evaluere kommunalreformens konsekvenser for brugere med meget specialiserede behov, idet løsningen af deres komplicerede problemstillinger ligger i grænsefladerne mellem kommuner, regioner og stat." Herudover skal evalueringen "give grundlag for at vurdere, hvilke forhold der ligger bag de eventuelle forandringer, som brugerne mærker.
Evalueringen er anvendelsesorienteret og søger løbende at skabe resultater, der kan bidrage til, at kommuner, regioner og stat eventuelt kan justere deres udvikling af ydelser og tilbud samt deres kompetencer og samarbejde. Evalueringen kombinerer tre evalueringstyper: Procesevaluering, målevaluering og effektevaluering."
Der er foreløbig kommet to publikationer fra projektet. Den seneste, et arbejdspapir fra april 2008, opsamler erfaringer fra brugere, medarbejdere og ledere fra tilbud på specialområdet og konkluderer, at der er ændringer i gang – "men ikke så dramatiske som forventet." Ændringerne vedrører især stigende administrative krav, nye visiteringsformer, større synlighed udadtil og opbygning af faglige netværk."
Læs mere på projektets netsted: http://www.akf.dk/projekter/container/2743/
Handicapenheden er en del af Center for Social Service i Servicestyrelsen under Velfærdsministeriet. Enheden arbejder med forsknings- og udviklingsprojekter og -aktiviteter på handicapområdet og skal understøtte kommunernes implementering af den sociale lovgivning på handicapområdet, både på myndighedsniveau og i den konkrete praksis. Det sker bl.a. gennem varetagelse af en bred vifte af opgaver, såsom:
Handicapenheden skal yde et væsentligt bidrag til løsning af opgaverne på handicapområdet og sikre, at løsningerne i videst muligt omfang baseres på effektmåling, forskningsbaseret viden og dokumentation.
Læs mere på Servicestyrelsens netsted: http://www.spesoc.dk/wm143175
Et andet løbende initiativ, hvor der er viden at hente om udviklingen på det sociale område og specialundervisningen, er de regionale udviklingsråd. I forbindelse med kommunalreformen blev der etableret et regionalt udviklingsråd i hver af de fem regioner. De regionale udviklingsråd har repræsentanter fra kommunalbestyrelser, regionsråd og brugerorganisationer og skal følge og drøfte udviklingen på det sociale område og specialundervisningen i perioden 2007 til 2010.
Hvert år (i perioden 2008-2010) skal de regionale udviklingsråd udarbejde en redegørelse til Velfærdsministeriet og Undervisningsministeriet om udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet. Denne redegørelse skal tage udgangspunkt i kommunalbestyrelsernes og regionsrådets indsendte redegørelser for udviklingen på området. På baggrund af redegørelsen for socialområdet i 2007, som netop er offentliggjort, konkluderer Velfærdsministeriet, at udviklingen er tilfredsstillende, og at kommunerne har fastholdt de specialiserede tilbud på det sociale område. Formanden for Danske Handicaporganisationer (DH), Stig Langvad, kritiserer skarpt, at kun 25 af 98 kommuner har indsendt de nødvendige oplysninger, og at det derfor reelt er "umuligt at vurdere konsekvenserne af kommunalreformen."
Kontakt evt. Videncentret for at få tilsendt link til ministeriets redegørelse for det sociale område for 2007 samt til DH's notat om udviklingen i de regionale udviklingsråd.
Læs om udviklingsrådene: http://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=3686
Hvis man vil vide mere om forskning, analyse og evaluering af kommunalreformen, kan man følge "Forskningsprogrammet om strukturreformen". Over en seksårig periode gennemføres et forskningsprogram med henblik på at kortlægge strukturreformens forløb og konsekvenser. Programmet består af en række projekter, hvoraf nogle begyndte i 2004, mens andre kom til i tiden lige op til reformen.
På forskningsprogrammets netsted findes et overblik over projekter, forskere, publikationer osv. Der er bl.a. projekter om borgerinddragelse, faglig bæredygtighed og administrativ organisering og lederskab – alle områder, som har stor indvirkning på omfang og kvalitet af kommunernes tilbud til borgerne, herunder også borgere med handicap.
Forskningsprogrammets netsted: http://www.strukturforsk.dk
Bendt Nygaard Jensen
Centerleder
I Synshandicap nr. 4, 2007 omtalte vi en workshop afholdt af Videncenter for Synshandicap i samarbejde med et netværk af videncentre på specialrådgivnings- og socialområdet samt Lige07. Temaet for workshoppen var handicap blandt etniske minoriteter.
I forlængelse heraf er hæftet "Etnicitet og handicap – bidrag til et overblik" nu udkommet. Hæftet samler op på workshoppen og tager den et skridt videre ved inddragelse af interview med fire fagpersoner, der hver omtaler nogle af de forskellige temaer og oplæg, der blev præsenteret på workshopdagen.
I hæftet deler Liselotte Kulpa, tale-læsepædagog og ordblindekonsulent, ud af sine erfaringer med specialundervisning, når det gælder ordblindhed og tosprogethed. Lykke Jensen, leder af udviklingsafdelingen på Instituttet for Blinde og Svagsynede, taler om sine erfaringer med rehabilitering, livskvalitet og kulturforskelle i forhold til etniske minoriteter med et synshandicap. Projektleder Mona Rosenberg fra Videncenter for Socialpsykiatri omtaler projekt VITA, et projekt, der arbejder for at forbedre indsatsen for, at etniske minoritetsforsørgere med psykiske problemstillinger kan komme ind på det danske arbejdsmarked. Et interview med projektleder Charlotte Poulsen, Videncenter for Autisme omhandler hendes undersøgelse af mødet mellem etniske minoriteter med sjældne handicap og det danske socialog sundhedsvæsen.
Ud over de fire interview indeholder hæftet en oversigt over andre aktiviteter og viden, der er udviklet om etnicitet og handicap – en del af personerne bag disse foranstaltninger var enten selv oplægsholdere på workshoppen eller blandt dagens ivrige debattører. Endelig finder man i hæftet en kort præsentation af alle videncentrene på handicapområdet.
Hæftet formår at give et fint overblik over en del af den viden, der eksisterer på området, som vel at mærke er meget bredt. Alle har derfor en chance for at være med, også selvom man ikke deltog i workshoppen. Man kan håbe, at hæftet vil fungere som inspirationskilde til flere projekter og tiltag i fremtiden med fokus på etnicitet og handicap.
Bestilling
Hæftet kan bestilles gratis hos Center for Små Handicapgrupper (csh@csh.dk) eller downloades på centerets netsted: http://www.csh.dk
Af Bendt Nygaard Jensen
På en temadag om punktskriftproduktionen i Danmark arrangeret af Det Danske Punktskriftsnævn 14. januar 2008 blev der i en kreds af centrale aktører og brugere gjort status over dansk punktskrifts aktuelle status på produktionssiden og tilgrænsende aktiviteter.
Rapportører gav meldinger fra følgende "punktaktive" områder:
De mange rapporteringer gav anledning til supplerende spørgsmål, debat og ideer og forslag til videre afdækning af punktskriftens volumen og brug. Kurt Nielsen, formand for Det Danske Punktskriftnævn, opsummerede dagens indlæg og diskussioner til følgende tværgående problemstillinger:
Kurt Nielsen var endvidere af den opfattelse, at fire forhold er afgørende for udbredelse af punktskriften:
Supplerende læsning
Notat om temadagen med uddybende referater af rapporteringerne samt deltagerfortegnelse fås hos Mariann Lillemose i Dansk Blindesamfund, direkte tlf. 38 14 88 73, e-mail: mar@dkblind.dk eller hos Videncentret.
Notatet findes desuden på følgende link: http://www.dkblind.dk/indsats/kultur-fritid/punktskrift/punktskriftnaevn
Institutleder Klaus Høm, Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS) er valgt til formand for DLS. Han afløser forstander Dan Spanggaard, Synscenter Refsnæs, som fratræder sin stilling i august.
Rådet har drøftet, hvor et forpligtende ansvar for tilretninger af de synskompenserende programmer til markedets nye styresystemer (fx Windows Vista) og programpakker (fx Office 2007) ligger. Der bør altid være en testet og anbefalet basis-it-opsætning, ud fra hvilken personlige tilpasninger kan ske.
For at undgå, at både de landsdækkende institutioner, synsrådgivningerne og Dansk Blindesamfund på samme tid bruger ressourcer på en sådan løbende opgave, ønskede rådet, at denne opgave entydigt placeres. Der var tilslutning til, at opgaven bør løses under den objektive finansiering af Instituttet for Blinde og Svagsynede og Synscenter Refsnæs. Der nedsættes derfor en arbejdsgruppe på initiativ af IBOS, som inddrager relevante interesser og ekspertise fra den regionale it-synsrådgivning og fra Dansk Blindesamfunds Jaws- og Storskriftgrupper.
Drøftelse af SPS på ungdomsuddannelserne viste problemer med ordningen, men problemerne er ikke dokumenteret. Problemstillingerne er blandt andet, at unge, der vælger andre kompetenceforløb end via de etablerede ungdomsuddannelser, ikke er omfattet af SPS-ordningen, samt at der er uensartet adgang til lokal synskonsulentbistand, fx mobility, på
undervisningsstedet. Det blev besluttet, at problemernes omfang skal dokumenteres, og at der på baggrund heraf skal skrives til undervisningsministeren.
Ved behandlingen af gruppernes årsrapporter for 2007 drøftede rådet ressourceforbruget til projekterne, kravene til afrapportering og forventninger til projekternes aktiviteter og resultater. På baggrund af notat om ressourceforbrug besluttede rådet, at projekterne videreføres i 2008, med den væsentlige ændring, at der ikke længere stilles et specifikt afrapporteringskrav i form af årsrapport, men at grupperne i stedet får til opgave at formidle den faglige udvikling på den efter gruppernes vurdering bedste måde mindst én gang årligt.
Institut for Syn og Teknologi i Region Nordjylland udgav i 2004 videoen "Sådan følges I ad – når den ene er synshandicappet", som bygger på et hæfte af samme navn, der er skrevet af Lisbeth Hallestad og udgivet af Videncenter for Synshandicap og Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS) i 1999. Hæfte og video giver en kort introduktion til de teknikker, man kan bruge, når man som synshandicappet benytter en seende ledsager. Videoen levendegør vejledningen med gode eksempler fra hverdagen. Nu har Videncentret og IBOS efter aftale med vores nordjyske kolleger bestilt et antal kopier af filmen på DVD. Filmen fås desuden i en engelsk udgave, også på DVD. Hæftet fås på tryk, i elektronisk format og som lydbog i DAISY-format. Hæftet samt dansk og engelsk DVD kan bestilles gratis hos Videncentret.
Af Dorte Herholdt Silver
Læsning giver adgang til viden, ideer og underholdning på tværs af tid og rum, og det er højt prioriteret i skolesystemer verden over. Også for blinde og svagsynede er det vigtigt at have et aktivt skriftsprog.
Et særligt forhold, der gør sig gældende her, er, at det ikke kun eller hovedsageligt er på børneområdet, læsning bør være højt placeret på dagsordenen. Mange synsnedsættelser opstår sent, så en stor gruppe mennesker, der har haft et skriftsprog hele livet, risikerer at miste det sent i tilværelsen, medmindre de får adgang til de nødvendige hjælpemidler og den nødvendige undervisning.
I december 2007 afholdt de amerikanske og canadiske synspædagoger en international konference om blinde og svagsynedes læsning, og den blev et tilløbsstykke. Konferencen, Getting in touch with literacy, er en tilbagevendende begivenhed, som indtil nu har været afholdt otte gange. Der var 455 deltagere, de fleste fra USA, suppleret med et mindre antal canadiere og europæere. Blandt foredragsholderne var både førende forskere og praktikere med nærmest livslang erfaring og engagerede yngre undervisere fra både offentlige og private centre, skoler og organisationer.
Konferencen blev indledt med en debat mellem to af de førende eksperter i emnet, Susan J. Spungin, American Foundation for the Blind, og Philip Hatlen, som indtil for nylig var leder af Texas School for the Blind and Visually Impaired. Emnerne var bl.a. brugen af storskrift og teknologiske hjælpemidler. Spungin betegnede storskrift som en løsning, der kun duer til korte beskeder eller for de læsere, som af forskellige årsager (fx anden funktionsnedsættelse) ikke magter at lære at betjene den korrekte optik eller et CCTV. Hatlen nævnte, at det var dokumenteret, at mens punktlæsere ofte læser "rekreativt", altså for deres fornøjelses skyld, gælder det sjældent storskriftlæsere. Også han plæderede (sammen med fx professor Anne Corn fra Columbia University) for en stærkere satsning på optik frem for storskrift.
Spungin slog til lyd for, at børn og unge ikke kun arbejder med punktdisplay, men også med trykt punktskrift, fordi det er den eneste måde, hvorpå de kan få kendskab til aspekter som fx sidelayout og sammenholdelse af information fra forskellige steder på arket.
De to var også fortalere for, at flere svagsynede med lav læsehastighed fik adgang til også at lære punktskrift, så de kan veksle mellem tryk og punkt, afhængigt af læsesituationen: Hvis man læser 20 ord eller mindre per minut på CCTV, eller hvis man skal op i en tekststørrelse på 42 punkt, har man ikke et aktivt og velfungerende skriftsprog, og så bør man overveje at lære punktskrift, selv om man har et vist restsyn.
Cay Holbrook,University of British Columbia nævnte et skift i opfattelse, hvor de fleste fagfolk tidligere altid havde understreget, at blinde børn "først og fremmest er børn, som tilfældigvis er blinde", mens der nu er en større erkendelse af, at blinde børns opvækst medfører nogle vigtige forskelle, som lærere og pædagoger må tage højde for. Philip Hatlen støttede analysen og understregede, at det handlede om at sikre "muligheden for ligestilling og retten til at være anderledes".
Et andet vigtigt punkt, som Cay Holbrook fremhævede, er, at punktundervisning for børn er lig med læseundervisning. Dvs. at man ikke bare skal undervise i afkodning af den særlige kode, som punktskriftsalfabetet udgør, men at der skal ydes en reel læsepædagogisk indsats på linje med den, der er tale om, når seende børn lærer at læse. Det vil fx sige, at man underviser i de forskellige aspekter af læsning – stavning, fonetik, rod og endelse osv. – og i forskellige læsestrategier til anvendelse i forskellige læsesituationer.
Med det skift i synet på blinde børn, som Cay Holbrook omtalte, understreges det, at punktundervisere både skal have viden om læsepædagogik og om blinde børns læring.
Randy Jose og Erika Andersen fra University of Houston, afdelingen for optometri, talte om læsestrategier og svagsynsoptik. Jose understregede vigtigheden af, at optikeren tager udgangspunkt i klientens behov, og at der satses på en tværfaglig indsats for at sikre, at klienten bliver god til at læse med sin svagsynsoptik, ikke bare god til at bruge den. Det kræver, at man tager udgangspunkt i, hvad og hvordan klienten foretrækker at læse. I den sammenhæng fremhævede Erika Andersen det problematiske i, at selv gode svagsynede læsere har betydeligt lavere læsehastighed end tilsvarende normaltseende læsere. Derfor er det særligt afgørende, at svagsynede læsere lærer sig gode læsestrategier, og at læsestrategier indarbejdes i svagsynede børns individuelle elevplaner. Hun talte her om svagsynede læsere, men pointen gælder jo i mindst lige så høj grad for punktlæsere.
Andersen henviste til netstedet http://www.how-to-study.com, som rummer tips og vejledning om studieteknikker. Netstedet er ikke henvendt til blinde og svagsynede specifikt, men til alle elever og studerende.
Erika Andersen fortalte om biVABA, som er et vurderingsredskab til voksne med hjerneskade. biVABA tester visus (fjern- og læseafstand), kontrastfølsomhed, synsfelt, okulomotorisk funktion, visuel opmærksomhed og evnen til at skanne i sit synsfelt. Med udgangspunkt i biVABA har Andersen fx undervist studerende i orienteringsfærdigheder mht. at afsøge en tekstside for at sikre sig, at man får et overblik og ikke overser noget. Man kan læse om biVA-BA på dette link: http://www.visabilities.com/bivaba.html
Svagsynede anvender ofte en læseramme, som indrammer en eller et par linjer ad gangen og gør det lettere at følge linjen.
En sådan læseramme er ofte sort, selv om farvevalget er individuelt. Andersen nævnte, at nogle af hendes klienter havde et meget lille synsfelt; når blikket smuttede væk fra linjen og ud på læserammen, havde de ofte svært ved at overskue, om de skulle flyttet blikket nedad eller opad for at finde tilbage til linjen. Disse klienter havde haft stor glæde af en læseramme, der var grøn forneden og blå foroven. Når blikket flakkede væk fra teksten, fortalte farven dem, om de var "nede i græsset" (og skulle opad) eller "oppe i himlen" (og skulle nedad).
Dana Lee Fox er pædagog på førskolen Governor Morehead Preschool i North Carolina, et tilbud til blinde og svagsynede børn i alderen nul til fem år. Fox præsenterede skægge ideer til læseaktiviteter, der var forankrede i et bredt og varieret udvalg af naturlige aktiviteter. Hun søgte at indarbejde læsning i så mange af dagens aktiviteter som muligt, og børnene brugte fx læse- og skrivefærdigheder til at skrive postkort, lave indkøbslister, læse og skrive opskrifter, højtlæsning osv. En af aktiviteterne var et orienteringsløb, som kombinerede fysiske aktiviteter, der fik pulsen op, og læse-/skriveaktiviteter, fx ved at man skulle læse instruktionen til de enkelte aktiviteter (fx "Smid alle frøerne op i kassen"). Målet er at skabe et miljø, hvor læsning indgår som en naturlig del, ligesom det gør for seende børn.
Cay Holbrook m.fl. præsenterede foreløbige resultater fra et femårigt studium, som fulgte en gruppe blinde elever fra børnehaven til og med fjerde klasse. Studiet hedder ABC Braille Study og havde især fokus på brugen af forkortet og uforkortet punktskrift. Analysearbejdet er først nu ved at være afsluttet, og den endelige rapport forventes at udkomme i sensommeren 2008, men på konferencen blev der altså præsenteret en række foreløbige resultater.
En af disse observationer var, at kun ca. halvdelen af børnene opnåede og fastholdt alderssvarende vækst i ordforråd, stavefærdigheder og læseniveau. Det så ud til, introduktionen af forkortelser tidligt og hurtigt medførte bedre læseudvikling – og det så ikke ud til, at forkortelser medførte staveproblemer, som nogle frygter.
I studiet havde man også forsøgt at se på sociale interaktioner med andre børn i forhold til de blinde børns læsefærdigheder, men her var der ingen klare konklusioner, og mange af tilhørerne mente da også, at det trods alt var for ambitiøst at inddrage dette felt, fordi der er tale om meget komplekse forhold, både mht. at måle og kategorisere interaktionerne og i forhold til at finde evt. sammenhænge med en isoleret faktor som læsning, som i sig selv er svær at give en konsekvent måling af.
I den seende læseundervisning arbejder mange danske og amerikanske skoler med forskellige former for kammeratstøtte, læsemakkere m.m. Paula Conroy fra University of Northern Colorado havde gennemført et kvalitativt studium med anvendelse af kammeratstøtte i læseundervisningen i to integrerede klasser med en blind elev, dels en førsteklasse, dels en tiendeklasse. I udgangspunktet havde begge elever en støttelærer og var ret isolerede i klassen. Mønstret var, at de øvrige elever talte til støttelæreren, ikke direkte til den blinde elev. De to elever fik i øvrigt ikke de samme faglige (og sociale) udfordringer som resten af klassen.
Conroy undersøgte, om Peer-Assisted Learning Strategies (PALS, kammeratstøttede læringsstrategier) dels kunne forbedre inklusionen, dels kunne mindske elevernes afhængighed af støttelæreren. PALS er en af de mere strukturerede kammeratstøttede metoder. PALS blev introduceret over et forløb på 16 uger, og alle elever får en læsemakker, sådan at stærke læsere støtter svagere læsere. Makkerparrene mødes tre gange om ugen, 35 minutter ad gangen, og hver 4. uge dannes der nye makkerpar.
Konklusionerne på forløbet var, at PALS var med til at styrke kontakten mellem eleverne og forbedre de blinde elevers sociale kompetencer og selvstændighed. Forløbet var også med til at afmystificere selve handicappet for de øvrige elever.
PALS var en udfordring for støttelæreren, fordi hans/hendes rolle måtte omdefineres.
Det faglige udbytte var mindre indlysende. Fagligt fungerede metoden klart bedst i tiendeklassen, mens førsteklasseeleverne ikke fulgte metoden tilstrækkeligt tæt – de seende læsemakkere var ikke oprigtige i deres tilbagemeldinger til den blinde elev, men "skånsomme" og overdrevet positive og støttende. Forløbet understregede dermed vigtigheden af, at eleverne får grundig instruktion i metoden (evt. løbende supervision). Man kan læse mere om PALS på dette link: kc.vanderbilt.edu/pals
Lisa Lind fra Children's Center for the Visually Impaired i Kansas City fortalte om en meget aktiv indsats for at give forældre til blinde børn en god introduktion til punktskrift.
Målet var at sikre, at forældrene var trygge ved barnets "mærkelige" skriftsprog, så de bakkede barnet op og inddrog læse- og skriveaktiviteter i deres samvær med barnet, ligesom de ville med et seende barn.
I det lokalområde, hvor kurserne blev afholdt, var der mange familier med tilknytning til militæret, og derfor havde man valgt et militærtema for kurserne, som blev kaldt punktskriftrekrutlejre. Invitationen var udformet som en indkaldelse til militæret, de frivillige, som stod for kurserne, stillede i camouflageuniformer – osv. Det er tydeligt, når man er i USA, at landet har været i krig i mange, år, og at især Irakkrigen er langt fremme i bevidstheden. I en dansk kontekst ville militærtemaet nok være mindre oplagt; til gengæld ville det praktiske indhold af kurset formentlig glide fint ind i en dansk sammenhæng.
Kurset indledte med fælles morgenmad, hvor de fremmødte fik en fælles introduktion til punktskrift. Herefter var der aktiviteter ved en række arbejdsstationer, som gav forældrene en praktisk introduktion til forskellige aspekter af punktskriften.
Hele vejen igennem gjorde instruktørerne alt for at afdramatisere og afmystificere emnet gennem en praktisk orienteret tilgang. De understregede også, at forældrene hver især skulle finde den tilgang, der passede dem bedst – nogle er ikke taktile, men foretrækker en visuel tilgang, nogle foretrækker at have det teoretiske grundlag på plads, inden de går til det praktiske (den type, der læser manualen først!), mens andre hurtigt kastede sig over perkins-maskinerne og tastede vrøvletekst på livet løs.
Tilbagemeldingerne fra forældrene var meget positive, mange decideret begejstrede. Det var tydeligt, at mange havde været tilbageholdende, men nu havde fået mod på at gå i gang.
Videncentret har en udskrift af PowerPoint-præsentationen af dette foredrag – kontakt os, hvis du vil have en kopi.
Af Kathrine Schmidt Jensen
Videncentret deltog 3. juni i konferencen "Børn og unge med handicap siger deres mening", som blev afholdt af Danske Handicaporganisationer. Konferencen er led i et projekt af samme navn, som sætter fokus på de vilkår, børn og unge med handicap lever under. Som gennemgående træk tager projektet udgangspunkt i børnenes og de unges egen mening ud fra holdningen om, at det er dem, der er eksperter på egen hverdag. Projektet bygger i øvrigt på FN's Børnekonvention og FN's nye Handicapkonvention. (Se evt. omtale af Handicapkonventionen i Synshandicap nr. 1 og 3, 2007).
Projektet er bygget op om en række seminarer, hvor børn og unge med vidt forskellige handicap fik mulighed for på egne præmisser at beskrive deres liv. Dette foregik enten gennem forskellige typer af samtale eller via musik-, male- og skriveværksteder. På denne måde fik alle således mulighed for at komme på banen og give deres besyv med.
På konferencen blev projektets resultater præsenteret, og nogle af de unge fik mulighed for igen at komme til orde og fremlægge deres budskaber – denne gang over for et lidt andet publikum, end de normalt er vant til. Dagen bød desuden på musik, diasshow og film samt en række oplæg fra blandt andre folketingspolitikere, Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Børnerådet og repræsentanter fra den kommunale verden. Endelig indeholdt konferencen et debatelement, hvor alle (også deltagerne i salen) fik mulighed for at komme med deres synspunkter i forhold til dagens tema.
Denne artikel fokuserer hovedsageligt på de synspunkter, som de unge seminardeltagere fremlagde på konferencen. Som det også flere gange blev nævnt på dagen, er det ikke tit, at der afholdes en konference kun om unge med handicap med deres tanker, overvejelser, ønsker og drømme i fokus. Som seminardeltager Isabella, der er kørestolsbruger og biologistuderende, sagde: "Det er vigtigt, at vi får lov at sige hvad vi mener!"
De unge talte på konferencen ud fra en række temaer, blandt andet deres oplevelser af uddannelsesmuligheder, tilgængelighed samt den forståelse af handicap, som de møder i deres dagligdag. Selvom de unge også fremhævede, at det hele ikke kun står skidt til, var det alligevel tydeligt, da dagen var slut, at temaerne særligt knyttede sig til nogle af de forhindringer og barrierer, som de unge møder.
Seminardeltager Mads, som er synshandicappet, fortalte på konferencen, at han oplevede både manglende kendskab og stor berøringsangst over for sit handicap hos sine kammerater. Til spørgsmålet om, hvordan han syntes, man kunne opnå et bredere kendskab til handicap blandt hans jævnaldrende pegede han især på en bedre offentlig kommunikation. Ifølge Mads kunne det fx bestå i en lancering af tvkampagner om og med børn og unge med handicap. Han understregede vigtigheden af, at sådanne kampagner ikke blev sendt om formiddagen "i OBS!", hvor børn og unge jo er i skole, men i stedet blev sendt på tidspunkter hvor denne gruppe rent faktisk så tv.
Ud over kampagner om børn og handicap mente han også, at det er vigtigt, at man som handicappet selv er åben i forhold til sit handicap, da det også kan være med til at bryde barrierer ned i forhold til ens jævnaldrende kammerater.
Thomas, som har ADHD, efterlyste mere viden om og forståelse af sit handicap blandt sine lærere samt en større tilbøjelighed til at lytte til de unge. Han rejste også et ønske om, at handicap kom til at fylde mere på læreruddannelsen. I forlængelse heraf nævnte han også, at lærere på specialskolerne efter hans mening har brug for mere efteruddannelse.
Seminardeltager Mathilde fremhævede det vigtige ved den rette struktur for undervisningstilbud til børn og unge med handicap, fx at man får undervisning hver dag, det rette antal timer, og at lærerne er tilstrækkeligt uddannede. Mathilde var glad for sin skole, men det gik hende på, at skolen ikke havde ressourcer til at lære hende engelsk, hvad hun ellers meget gerne ville.
Seminardeltager Juliane, der er spastiker, var ikke til stede på konferencen. Hendes indlæg blev i stedet læst op af mødelederen. Her havde Juliane blandt andet beskrevet, at der ikke var noget sted for hende, når hun var færdig med folkeskolen. Hun havde hidtil fået afslag på to efterskoler, både på grund af pladsmangel i forhold til kørestolsbrugere og på grund af hendes manglende faglighed, der p.t. svarer til 6. klasse. I indlægget gjorde Juliane det klart, at hun for alt i verden ikke ønskede at blive "sat til pynt" resten af sit liv, men derimod ønskede at få en uddannelse og et normalt job.
Fra organisationsside var temaet "for meget hygge og for lidt udfordring" ligeledes repræsenteret. Formanden for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad, fremhævede blandt andet, at de unge ikke ønskede at blive beskyttet, men tværtimod gerne ville udfordres. I forlængelse heraf fortalte centerleder Vibeke Lubanski, Center for Små Handicapgrupper (CSH), at mange unge med handicap tit møder alt for lave faglige forventninger, hvilket er medvirkende til, at det faglige niveau blandt børn og unge med handicap er væsentligt lavere end hos andre børn og unge.
Sommetider kan det være svært overhovedet at komme i skole. Cecilie, der sidder i kørestol, fortalte, at hun pt. ikke kan gå på den produktionsskole, hun ønsker, da hendes kommune, som hun formulerede det, "ikke kan tage sig sammen til at få bygget en rampe". Hun har derfor ikke været i skole i over et halvt år.
Dermed er hun ikke blot afskåret fra den faglige undervisning, men også fra det sociale liv i klassen.
I forbindelse med emnet fysisk tilgængelighed nævnte formanden for Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH, tidligere DSI-ungdom), Isak Kornerup Houe, en undersøgelse, der viser, at 95 % af alle danske folkeskoler på den ene eller den anden måde er utilgængelige for mennesker med handicap. Cecilies historie er altså langtfra en enlig svale.
Sigrid, der er spastiker fortalte, at hun havde brug for bedre ledsageordninger, der gør det muligt for hende at lave ting uden sine forældre præcis ligesom andre unge. Hun mente, at de regler, der findes for den nuværende ledsageordning, gør det hele "meget stift", og hun opfordrede sagsbehandlere til at forsøge at se bort fra systemet og i stedet se på det menneske, som de sidder over for. Sigrid følte af og til, at hun fik hjælp på kommunens præmisser og ikke på sine egne.
Hvis unge mennesker ikke gives mulighed for selv at komme ud og opleve livet på egen hånd, kan det blive sværere for den unge at løsrive sig fra sine forældre. Denne problematik kom Isak Kornerup Houe også ind på. Han præsenterede i forlængelse heraf en ny kampagne fra SUMH, der har til formål at overbevise politikerne om behovet for en hjælpeordning rettet mod unge mellem 14 og 18 år. Den nuværende hjælpeordning skaber ifølge Isak forvirring om mulighederne for hjælp og gælder ikke alle, der kunne have brug for den. Kampagnen består af postkort med illustrationer og spørgsmål som
Vil du have din mor med på date? I bad? I seng?
Ud over kampagnen fremhævede Isak desuden i sit oplæg, at unge med handicap, ligesom alle andre unge, også har brug for at smække lidt med døren en gang imellem, og at de kan have andre holdninger og ønsker end forældrene. Det kan dog være problematisk, når forældrene ofte også fungerer som den unges allierede i kampen for at opnå bedre vilkår. En målsætning kunne derfor være at gøre sagsbehandleren til den unges allierede i stedet for forældrene. I den sammenhæng lagde Isak op til, at forældrene engang imellem sættes uden for døren, ved at den unge gives mulighed for samtaler alene med sagsbehandleren.
I forbindelse med projektet er der hidtil udkommet to udgivelser:
Mød mig som et menneske 2008. Rapporten samler de unges udsagn og indeholder desuden billeder af produkterne fra seminarets forskellige værksteder.
Hvordan inddrager man børn og unge med handicap?
2008. Sideløbende med indsamlingen af de unges udsagn blev der udformet en metodeværkstøjskasse med fokus på, hvordan man inddrager børn og unge med handicap i beslutninger, der vedrører deres eget liv.
Web: Begge rapporter findes på Danske Handicaporganisationers netsted, http://www.handicap.dk (Vælg Projekter i menuen, og herefter Børn og unge med handicap).
Endelig udformes der en tjekliste til brug ved udarbejdelsen af den lokale børnepolitik i kommunerne. Formålet med tjeklisten er at sikre, at de unges synspunkter ikke glemmes i den konkrete børnepolitik.
Overgangen fra ung til voksen diskuteres ligeledes i en række udgivelser i Videncentrets bibliotek. Kontakt Videncentret, hvis du ønsker en litteratursøgning om emnet, eller søg selv på http://www.visinfo.dk. Søg fx på overgang* og ung* – asteriskerne gør, at man søger på disse ord uanset endelse, dvs. fx både ung, unge og ungdom.
| VBS Kongress 2008 | 14.-18. juli 2008 - Hannover, Tyskland Information: http://www.vbs-niedersachsen.de/VBS-Kongress_2008_/vbs-kongress_2008_.html Tysk landskongres om synspædagogik. |
| Sight Village 2008 | 15.-17. juli 2008 - Birmingham, England Information: http://www.qac.ac.uk/sightvillage Udstilling om hjælpemidler og tilbud til synshandicappede. |
| AER 2008 International Conference |
22.-27. juli 2008 - Chicago, Illinois, USA Information: http://www.aerbvi.org/conference/index.htm Bredt anlagt konference om temaer inden for pædagogik, undervisning, kurser, rehabilitering, mobility, ADL m.m. |
| ProVista seminar | 21.-22. august 2008 - Arendal Thon Hotell, Tyholmen, Norge Information: http://www.provista.no/ArticleListing.aspx?m=6&amid=1846 Seminar om optik og lys i rehabiliteringen af synshandicappede. |
| International Disability Studies Conference | 2.-4. september 2008 - Lancaster University, Lancaster, UK Information: http://www.disabilitystudies.net/?content=3 Konference om handicapforskning. |
| Envision 08 | 5.-6. september 2008 - Kansas City, Missouri, USA Information: Michael Epp, tlf. 316 425 7119 http://www.envisionconference.org Tværfaglig amerikansk konference om rehabilitering og forskning vedrørende synshandicap. I tilknytning til konferencen er der en udstilling af hjælpemidler, information om tilbud, bøger m.m. |
| ForumVision: Åldrande med synnedsättning – Hur behålla hälsan och hur rehabilitera? | 18.-19. september 2008 - Göteborg, Sverige Information: http://www.forumvision.org |
| Certec informerar: Teknisk och Mänsklig Assistans | Information: 25. september 2008 - Certec, Lund , Sverige certec@certec.lth.se http://www.certec.lth.se/infodag2008 Se evt. artikel om Certec-dagen 2007 i Synshandicap nr. 3, 2007 |
| Temadag om CCTV | 2. oktober 2008 - CRS, Heden 7, Odense Information: Kirsten Grande, CRS - kkg@ksa.fyns-amt.dk |
| NORDLYS - nordisk workshop om belysning og svagsynede | 6.-7. november 2008 - Hotel Scandic, Hvidovre Information: Kernekompetencegruppen om belysning (Videncenter for Synshandicap kan oplyse kontaktpersoner) |
Se yderligere oplysninger om disse og andre arrangementer på http://www.visinfo.dk/konferencer. På home.swipnet.se/macula-lutea/kal.html findes en omfattende oversigt over begivenheder inden for specialrådgivningsområdet (vedligeholdes af Harry Svensson, Resurscenter syn, Stockholm).
Et udvalg af nye artikler, bøger m.m. i Videncentrets bibliotek. Materialet kan lånes eller fås i kopi hos Videncentret. Mange af titlerne findes på nettet, men meget lange links er ikke medtaget – kontakt Videncentret for at få tilsendt link, eller se linket i litteraturbasen på http://www.visinfo.dk.
Hanna Fritzon: I skole med CCTV og tavlekamera, I Nyt fra Kommunikationscentret, nr. 3, 2008, Kommunikationscentret, Hillerød, 2008 (4 s.)
Web: http://www.kc-hil.dk/nyt
Støtte til børn med synshandicap, Servicestyrelsen, Odense, 2008 (10 min.; 7 s.) – Introduktion til rådgivningsmuligheder m.m. Hæfte video.
Henriette Holmskov, Marie Louise Knigge: De svære overgange. Kortlægning af problemstillinger i forbindelse med overgange for børn og unge med handicap, Servicestyrelsen, Handicapenheden, Ringsted, 2007 (43 s.)
Web: http://www.servicestyrelsen.dk/dwn4137
Sally Rogow: Om att tillgodose individuella behov hos synskadade barn som är flerhandikappade, RPH-Syn, Solna, Sverige, 1981 (13 s.)
Nancy M. Toelle, Karen E. Blankenship: Program accountability for students who are visually impaired, I JVIB , vol. 102, nr. 2, 2008, s. 97-102, AFB Press, New York
Christine Margaret Dickinson, Vassilis Fotinakis: The limitations imposed on reading by low vision aids, I Optometry and Vision Science, Vol. 77, nr. 7, 2000, s. 364-373, American Academy of Optometry, USA
ICF. Så funkar det, Hjälpmedel-institutet, Vällingby, Sverige, 2004 (12 s.)
Web: http://www.hi.se/Global/pdf/2004/04321-pdf.pdf
Vibeke Sundling: Indirekte spaltelampeoftalmoskopi –"", I Optikeren, nr. 4, 2007, s. 36-37, Norges Optikerfor-bund, Olso
Web: optikeren.pdc.no/?seks_id=13350&a=1
Marianne Eeg Tunes, Camilla Kjelland Verngård: Retinoskopi vs autorefraktor, I Optikeren, nr. 4, 2007, s. 46-47, 49, Norges Optikerforbund, Oslo,
Web: optikeren.pdc.no/index.php?seks_id=13616&a=1
Anbefalt hyppighet av synsundersøkelse, I Optikeren, nr. 1, 2008, s. 49, Norges Optikerforbund, Olso
Web: optikeren.pdc.no/index.php?seks_id=17609&a=1
Christian Haukebø: Samsynsmålinger. Funksjonelle målinger, I Optikeren nr. 4, 2007, s. 50-55, Norges Optikerforbund, Oslo
Web: optikeren.pdc.no/index.php?seks_id=13790&a=1
Trafikk og syn, I Optikeren, nr. 1, 2008, s. 46-47, Norges Optikerforbund, Oslo
Web: optikeren.pdc.no/index.php?seks_id=18100&a=1
John M. Spalding m.fl.: Optic nerve evaluation among optometrists, I Optometry and Vision Science, Vol. 77, nr. 9, 2000, s. 446-452, American Academy of Optometry, USA
Eli Peli: Field expansion for homonymous hemianopia by optically induced peripheral exotropia, I Optometry and Vision Science, Vol. 77, nr. 9, 2000, s. 453-464, American Academy of Optometry, USA
Maria Thuesen Bleeg: Genterapi gav blind dreng synet igen, I Nyhedsavisen, 29. april, 2008, Nyhedsavisen
Morten Garly Andersen: Et raskt gen kan genskabe synet på et halvt år, I Politiken, 11. maj, 2008, (1 s.)
Lucia Reily: Portrayals of the blind in art history: shaping conceptions of blindness, CEPRE, São Paulo, Brasilien (6 s.)
John B. Jensen: I Spanien behøver blinde ikke længere stemme i blinde, I Medlemsbladet, nr. 6, 2008, s. 6-7, Dansk Blindesamfund, København
Kristina Eriksson: Hur ser du egentligen? Glaukom, grön starr, Hjälpmedelinstitutet, Vällingby, Sverige, 2007 (19 s.)
Web: http://www.hi.se/Global/pdf/2007/07331-pdf-glaukom.pdf
Kristina Eriksson: Hur ser du egentligen? RP – Retinitis Pigmentosa, Nattblindhet, Hjälp-medelinstitutet, Vällingby, Sverige, 2007 (19 s.)
Web: http://www.hi.se/Global/pdf/2007/07332-pdf-RP.pdf
Sara Brandi Bloch, Michael Larsen: Årehindelækage (stress-øje), I Værn om Synet, nr. 1, 2008, s. 14-18, Øjenforeningen Værn om Synet, København
Web: http://www.vos.dk/2008_1/Aarehindelaekage.pdf
Bettina U. Møller: Kultur, kommunikation eller systemet?, I Nyt, nr. 1, 2008, s. 4-6, Videnscentret for Døvblindblevne, Herlev
Patti Fuhr m.fl.: Caregivers with visual impairments: A preliminary study, I JVIB, vol. 102, nr. 2, 2008, s. 89-96, AFB Press, New York – Om et pilotprojekt med et kortvarigt kursus for ældre blinde, der var ansvarlige for pleje og omsorg for kronisk syge ægtefæller eller andre pårørende.
Brian Larsen m.fl.: Handicap og beskæftigelse. Vilkår og betingelser for handicappede på arbejdsmarkedet, SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København, 2008 (180 s.)
Web: http://www.sfi.dk (Vælg Udgivelser og herefter Rapporter i menuen).
Nita Crow: "I can fix that!" Creating an on-campus job for a student, I JVIB vol. 102, nr. 2, 2008, s. 103-105, AFB Press, New York
Bettina U. Møller: BARSK, konference om arbejde og funktionsnedsættelse, I NYT, nr. 1, 2008, s. 14-15, Videnscentret for Døvblindblevne, Herlev
Lotte Davidsen: Revalidering kan betale sig, I Danske Kommuner nr. 18, 2008, s. 9, Kommunernes Landsforening, København
Ebba Engelbrektson, Mirjana Vukola: Lekplats inomhus för barn med synnedsättning, Hjäl-pmedelinstitutet, Sverige, 2005 (15 s.)
Web: http://www.hi.se/Global/pdf/2005/05371-pdf.pdf
Michael McGlennon m.fl.: Promoting safe egress and evacuation for people with disabilities, National Disability Authority, 2008 (139 s.) – Om tilgængelige nødudgange og evakueringsplaner.
Chris Goodman: Housing for people with sight loss, Thomas Pocklington Trust, London, 2008 (110 s.)
Vibeke Spange: Ældre og syn, I Nyt fra Kommunikationscentret, nr. 3, 2008, Kommunikationscentret, Hillerød, 2008 (4 s.)
Web: http://www.kc-hil.dk/nyt
Inger Lewandowski: Eldre og synsundersøkelser. Ikke la alderen ta fra deg synet, I Optikeren, nr. 1, 2008, s. 40-41, Norges Optikerforbund, Oslo
Web: optikeren.pdc.no/index.php?seks_id=17997&a=1
Kristina Eriksson: Hur ser du egentligen? AMD, åldersrelaterade förändringar i gula fläcken, Hjälpmedelinstitutet, Vällingby, Sverige, 2007 (21 s.)
Web: http://www.hi.se/Global/pdf/2007/07333-pdf-AMD.pdf
Holger Kallehauge: FN's handicapkonvention, en julegave fra 2006, Danske Handicaporganisationer, Hvidovre, 2008 (3 s.)
Mia Jacobsen: Har du også en blind pappa?, I Blindesaken, nr. 4, 2007, s. 9, Norges Blindeforbund, Oslo
Blind Paddler, canoe & kayak, USA, 2008 (2 s.)
Web: http://www.canoekayak.com/features/paddling-news/blind/
JVIB = Journal of Visual Impairment & Blindness
Så du TV Glads udsendelse om blinde på job i 2006? Ellers kan du se (eller gense) det glimrende program på nettet. Programmet varer en halv time og indgår i serien Særsyn, der er produceret af fem mennesker med udviklingshæmning. I denne udgave kommer man med på job med en blind økonom og på universitetet med en blind studerende. Programmet ser også på, hvorfor så få blinde er på arbejdsmarkedet.
Web: http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/?id=322256&r=2
"Accessible Sidewalks" er en samling af fire videoer, der er udviklet af det amerikanske tilgængelighedscenter Access Board. Videoerne illustrerer tilgængelighedsproblemer og -løsninger i forhold til design af fortove. To af videoerne beskæftiger sig med tilgængelighed for personer med bevægelseshandicap, henholdsvis kørestolsbrugere og andre, mens de to andre beskæftiger sig med personer, som er blind eller svagsynede. Videoerne er med engelsk tale og engelske undertekster. Når man klikker på linket til de enkelte film, går afspilningen automatisk i gang via Flash-software. Man kan tilpasse størrelsen af det vindue, videoen afspilles i, men det er desværre ikke muligt at sætte videoen på pause eller at hoppe frem eller tilbage i forløbet. Filmene fås også på DVD; bestillingsoplysninger findes på nedenstående link sammen med link til selve filmene.
Web: http://www.access-board.gov/PROWAC/video/index.htm#
Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) har siden 2006 stået for en række aktiviteter vedrørende tilgængelighed inden for byggeri, udearealer og transport. Centrets bemanding omfatter bl.a. en forskerstilling inden for tilgængelighed. Denne satsning skal bl.a. være med til at sikre, at den fremtidige tilgængelighedsrådgivning kan udføres på grundlag af forskningsbaseret viden. På SBI's hjemmeside finder man vejledning om tilgængelighed generelt, konkrete tjeklister i forhold til Bygningsreglement 08 m.m. SBI yder også service i form af rådgivning, formidling og kurser om tilgængelighed på de nævnte områder. En del af disse tilbud er gratis for brugeren. Se mere på SBI's netsted.
Web: http://www.sbi.dk/tilgaengelighed