Videncenter for Synshandicap

Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap – Nr. 2, 2008

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side

Surfbrættet – tips om gode netsteder

Med blinde på job og uddannelse

Så du TV Glads udsendelse om blinde på job i 2006? Ellers kan du se (eller gense) det glimrende program på nettet. Programmet varer en halv time og indgår i serien Særsyn, der er produceret af fem mennesker med udviklingshæmning. I denne udgave kommer man med på job med en blind økonom og på universitetet med en blind studerende. Programmet ser også på, hvorfor så få blinde er på arbejdsmarkedet.

Web: http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/?id=322256&r=2

Tilgængeligt design af fortove

"Accessible Sidewalks" er en samling af fire videoer, der er udviklet af det amerikanske tilgængelighedscenter Access Board. Videoerne illustrerer tilgængelighedsproblemer og -løsninger i forhold til design af fortove. To af videoerne beskæftiger sig med tilgængelighed for personer med bevægelseshandicap, henholdsvis kørestolsbrugere og andre, mens de to andre beskæftiger sig med personer, som er blind eller svagsynede. Videoerne er med engelsk tale og engelske undertekster. Når man klikker på linket til de enkelte film, går afspilningen automatisk i gang via Flash-software. Man kan tilpasse størrelsen af det vindue, videoen afspilles i, men det er desværre ikke muligt at sætte videoen på pause eller at hoppe frem eller tilbage i forløbet. Filmene fås også på DVD; bestillingsoplysninger findes på nedenstående link sammen med link til selve filmene.

Web: http://www.access-board.gov/PROWAC/video/index.htm#

Vejledning om tilgængelighed

Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) har siden 2006 stået for en række aktiviteter vedrørende tilgængelighed inden for byggeri, udearealer og transport. Centrets bemanding omfatter bl.a. en forskerstilling inden for tilgængelighed. Denne satsning skal bl.a. være med til at sikre, at den fremtidige tilgængelighedsrådgivning kan udføres på grundlag af forskningsbaseret viden. På SBI's hjemmeside finder man vejledning om tilgængelighed generelt, konkrete tjeklister i forhold til Bygningsreglement 08 m.m. SBI yder også service i form af rådgivning, formidling og kurser om tilgængelighed på de nævnte områder. En del af disse tilbud er gratis for brugeren. Se mere på SBI's netsted.

Web: http://www.sbi.dk/tilgaengelighed


Til sidens top

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side

Denne side er kapitel 10 af 10 til publikationen "Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap – Nr. 2, 2008".
Version nr. 1.0 af 29-06-2008
Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/2008/NYH022008/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2008