Videncenter for Synshandicap

Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap – Nr. 2, 2008

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side  Til næste side

Børn og unge med handicap siger deres mening

Af Kathrine Schmidt Jensen

Videncentret deltog 3. juni i konferencen "Børn og unge med handicap siger deres mening", som blev afholdt af Danske Handicaporganisationer. Konferencen er led i et projekt af samme navn, som sætter fokus på de vilkår, børn og unge med handicap lever under. Som gennemgående træk tager projektet udgangspunkt i børnenes og de unges egen mening ud fra holdningen om, at det er dem, der er eksperter på egen hverdag. Projektet bygger i øvrigt på FN's Børnekonvention og FN's nye Handicapkonvention. (Se evt. omtale af Handicapkonventionen i Synshandicap nr. 1 og 3, 2007).

Seminarer

Projektet er bygget op om en række seminarer, hvor børn og unge med vidt forskellige handicap fik mulighed for på egne præmisser at beskrive deres liv. Dette foregik enten gennem forskellige typer af samtale eller via musik-, male- og skriveværksteder. På denne måde fik alle således mulighed for at komme på banen og give deres besyv med.

Konference

På konferencen blev projektets resultater præsenteret, og nogle af de unge fik mulighed for igen at komme til orde og fremlægge deres budskaber – denne gang over for et lidt andet publikum, end de normalt er vant til. Dagen bød desuden på musik, diasshow og film samt en række oplæg fra blandt andre folketingspolitikere, Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Børnerådet og repræsentanter fra den kommunale verden. Endelig indeholdt konferencen et debatelement, hvor alle (også deltagerne i salen) fik mulighed for at komme med deres synspunkter i forhold til dagens tema.

Denne artikel fokuserer hovedsageligt på de synspunkter, som de unge seminardeltagere fremlagde på konferencen. Som det også flere gange blev nævnt på dagen, er det ikke tit, at der afholdes en konference kun om unge med handicap med deres tanker, overvejelser, ønsker og drømme i fokus. Som seminardeltager Isabella, der er kørestolsbruger og biologistuderende, sagde: "Det er vigtigt, at vi får lov at sige hvad vi mener!"

De unge talte på konferencen ud fra en række temaer, blandt andet deres oplevelser af uddannelsesmuligheder, tilgængelighed samt den forståelse af handicap, som de møder i deres dagligdag. Selvom de unge også fremhævede, at det hele ikke kun står skidt til, var det alligevel tydeligt, da dagen var slut, at temaerne særligt knyttede sig til nogle af de forhindringer og barrierer, som de unge møder.

Kampagner til børn og unge i den rigtige sendetid

Seminardeltager Mads, som er synshandicappet, fortalte på konferencen, at han oplevede både manglende kendskab og stor berøringsangst over for sit handicap hos sine kammerater. Til spørgsmålet om, hvordan han syntes, man kunne opnå et bredere kendskab til handicap blandt hans jævnaldrende pegede han især på en bedre offentlig kommunikation. Ifølge Mads kunne det fx bestå i en lancering af tvkampagner om og med børn og unge med handicap. Han understregede vigtigheden af, at sådanne kampagner ikke blev sendt om formiddagen "i OBS!", hvor børn og unge jo er i skole, men i stedet blev sendt på tidspunkter hvor denne gruppe rent faktisk så tv.

Ud over kampagner om børn og handicap mente han også, at det er vigtigt, at man som handicappet selv er åben i forhold til sit handicap, da det også kan være med til at bryde barrierer ned i forhold til ens jævnaldrende kammerater.

Handicap på skemaet

Thomas, som har ADHD, efterlyste mere viden om og forståelse af sit handicap blandt sine lærere samt en større tilbøjelighed til at lytte til de unge. Han rejste også et ønske om, at handicap kom til at fylde mere på læreruddannelsen. I forlængelse heraf nævnte han også, at lærere på specialskolerne efter hans mening har brug for mere efteruddannelse.

""

Vil ikke sættes til pynt resten af livet

Seminardeltager Mathilde fremhævede det vigtige ved den rette struktur for undervisningstilbud til børn og unge med handicap, fx at man får undervisning hver dag, det rette antal timer, og at lærerne er tilstrækkeligt uddannede. Mathilde var glad for sin skole, men det gik hende på, at skolen ikke havde ressourcer til at lære hende engelsk, hvad hun ellers meget gerne ville.

Seminardeltager Juliane, der er spastiker, var ikke til stede på konferencen. Hendes indlæg blev i stedet læst op af mødelederen. Her havde Juliane blandt andet beskrevet, at der ikke var noget sted for hende, når hun var færdig med folkeskolen. Hun havde hidtil fået afslag på to efterskoler, både på grund af pladsmangel i forhold til kørestolsbrugere og på grund af hendes manglende faglighed, der p.t. svarer til 6. klasse. I indlægget gjorde Juliane det klart, at hun for alt i verden ikke ønskede at blive "sat til pynt" resten af sit liv, men derimod ønskede at få en uddannelse og et normalt job.

Fra organisationsside var temaet "for meget hygge og for lidt udfordring" ligeledes repræsenteret. Formanden for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad, fremhævede blandt andet, at de unge ikke ønskede at blive beskyttet, men tværtimod gerne ville udfordres. I forlængelse heraf fortalte centerleder Vibeke Lubanski, Center for Små Handicapgrupper (CSH), at mange unge med handicap tit møder alt for lave faglige forventninger, hvilket er medvirkende til, at det faglige niveau blandt børn og unge med handicap er væsentligt lavere end hos andre børn og unge.

Hvor lang tid kan det tage at lave en rampe?

Sommetider kan det være svært overhovedet at komme i skole. Cecilie, der sidder i kørestol, fortalte, at hun pt. ikke kan gå på den produktionsskole, hun ønsker, da hendes kommune, som hun formulerede det, "ikke kan tage sig sammen til at få bygget en rampe". Hun har derfor ikke været i skole i over et halvt år.

Dermed er hun ikke blot afskåret fra den faglige undervisning, men også fra det sociale liv i klassen.

I forbindelse med emnet fysisk tilgængelighed nævnte formanden for Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH, tidligere DSI-ungdom), Isak Kornerup Houe, en undersøgelse, der viser, at 95 % af alle danske folkeskoler på den ene eller den anden måde er utilgængelige for mennesker med handicap. Cecilies historie er altså langtfra en enlig svale.

Vil du have din mor med på date?

Sigrid, der er spastiker fortalte, at hun havde brug for bedre ledsageordninger, der gør det muligt for hende at lave ting uden sine forældre præcis ligesom andre unge. Hun mente, at de regler, der findes for den nuværende ledsageordning, gør det hele "meget stift", og hun opfordrede sagsbehandlere til at forsøge at se bort fra systemet og i stedet se på det menneske, som de sidder over for. Sigrid følte af og til, at hun fik hjælp på kommunens præmisser og ikke på sine egne.

Hvis unge mennesker ikke gives mulighed for selv at komme ud og opleve livet på egen hånd, kan det blive sværere for den unge at løsrive sig fra sine forældre. Denne problematik kom Isak Kornerup Houe også ind på. Han præsenterede i forlængelse heraf en ny kampagne fra SUMH, der har til formål at overbevise politikerne om behovet for en hjælpeordning rettet mod unge mellem 14 og 18 år. Den nuværende hjælpeordning skaber ifølge Isak forvirring om mulighederne for hjælp og gælder ikke alle, der kunne have brug for den. Kampagnen består af postkort med illustrationer og spørgsmål som

Vil du have din mor med på date? I bad? I seng?

Ud over kampagnen fremhævede Isak desuden i sit oplæg, at unge med handicap, ligesom alle andre unge, også har brug for at smække lidt med døren en gang imellem, og at de kan have andre holdninger og ønsker end forældrene. Det kan dog være problematisk, når forældrene ofte også fungerer som den unges allierede i kampen for at opnå bedre vilkår. En målsætning kunne derfor være at gøre sagsbehandleren til den unges allierede i stedet for forældrene. I den sammenhæng lagde Isak op til, at forældrene engang imellem sættes uden for døren, ved at den unge gives mulighed for samtaler alene med sagsbehandleren.

Vil du vide mere?

I forbindelse med projektet er der hidtil udkommet to udgivelser:

Mød mig som et menneske 2008. Rapporten samler de unges udsagn og indeholder desuden billeder af produkterne fra seminarets forskellige værksteder.

Hvordan inddrager man børn og unge med handicap?

2008. Sideløbende med indsamlingen af de unges udsagn blev der udformet en metodeværkstøjskasse med fokus på, hvordan man inddrager børn og unge med handicap i beslutninger, der vedrører deres eget liv.

Web: Begge rapporter findes på Danske Handicaporganisationers netsted, http://www.handicap.dk (Vælg Projekter i menuen, og herefter Børn og unge med handicap).

Endelig udformes der en tjekliste til brug ved udarbejdelsen af den lokale børnepolitik i kommunerne. Formålet med tjeklisten er at sikre, at de unges synspunkter ikke glemmes i den konkrete børnepolitik.

Overgangen fra ung til voksen diskuteres ligeledes i en række udgivelser i Videncentrets bibliotek. Kontakt Videncentret, hvis du ønsker en litteratursøgning om emnet, eller søg selv på http://www.visinfo.dk. Søg fx på overgang* og ung* – asteriskerne gør, at man søger på disse ord uanset endelse, dvs. fx både ung, unge og ungdom.


Til sidens top

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side  Til næste side

Denne side er kapitel 7 af 10 til publikationen "Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap – Nr. 2, 2008".
Version nr. 1.0 af 29-06-2008
Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/2008/NYH022008/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2008