Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap – Nr. 2, 2008

Veje til et stærkt skriftsprog

Af Dorte Herholdt Silver

Læsning giver adgang til viden, ideer og underholdning på tværs af tid og rum, og det er højt prioriteret i skolesystemer verden over. Også for blinde og svagsynede er det vigtigt at have et aktivt skriftsprog.

Et særligt forhold, der gør sig gældende her, er, at det ikke kun eller hovedsageligt er på børneområdet, læsning bør være højt placeret på dagsordenen. Mange synsnedsættelser opstår sent, så en stor gruppe mennesker, der har haft et skriftsprog hele livet, risikerer at miste det sent i tilværelsen, medmindre de får adgang til de nødvendige hjælpemidler og den nødvendige undervisning.

I december 2007 afholdt de amerikanske og canadiske synspædagoger en international konference om blinde og svagsynedes læsning, og den blev et tilløbsstykke. Konferencen, Getting in touch with literacy, er en tilbagevendende begivenhed, som indtil nu har været afholdt otte gange. Der var 455 deltagere, de fleste fra USA, suppleret med et mindre antal canadiere og europæere. Blandt foredragsholderne var både førende forskere og praktikere med nærmest livslang erfaring og engagerede yngre undervisere fra både offentlige og private centre, skoler og organisationer.

Bøger skal (også) læses på papir

Konferencen blev indledt med en debat mellem to af de førende eksperter i emnet, Susan J. Spungin, American Foundation for the Blind, og Philip Hatlen, som indtil for nylig var leder af Texas School for the Blind and Visually Impaired. Emnerne var bl.a. brugen af storskrift og teknologiske hjælpemidler. Spungin betegnede storskrift som en løsning, der kun duer til korte beskeder eller for de læsere, som af forskellige årsager (fx anden funktionsnedsættelse) ikke magter at lære at betjene den korrekte optik eller et CCTV. Hatlen nævnte, at det var dokumenteret, at mens punktlæsere ofte læser "rekreativt", altså for deres fornøjelses skyld, gælder det sjældent storskriftlæsere. Også han plæderede (sammen med fx professor Anne Corn fra Columbia University) for en stærkere satsning på optik frem for storskrift.

Spungin slog til lyd for, at børn og unge ikke kun arbejder med punktdisplay, men også med trykt punktskrift, fordi det er den eneste måde, hvorpå de kan få kendskab til aspekter som fx sidelayout og sammenholdelse af information fra forskellige steder på arket.

De to var også fortalere for, at flere svagsynede med lav læsehastighed fik adgang til også at lære punktskrift, så de kan veksle mellem tryk og punkt, afhængigt af læsesituationen: Hvis man læser 20 ord eller mindre per minut på CCTV, eller hvis man skal op i en tekststørrelse på 42 punkt, har man ikke et aktivt og velfungerende skriftsprog, og så bør man overveje at lære punktskrift, selv om man har et vist restsyn.

Retten til at være anderledes

Cay Holbrook,University of British Columbia nævnte et skift i opfattelse, hvor de fleste fagfolk tidligere altid havde understreget, at blinde børn "først og fremmest er børn, som tilfældigvis er blinde", mens der nu er en større erkendelse af, at blinde børns opvækst medfører nogle vigtige forskelle, som lærere og pædagoger må tage højde for. Philip Hatlen støttede analysen og understregede, at det handlede om at sikre "muligheden for ligestilling og retten til at være anderledes".

Et andet vigtigt punkt, som Cay Holbrook fremhævede, er, at punktundervisning for børn er lig med læseundervisning. Dvs. at man ikke bare skal undervise i afkodning af den særlige kode, som punktskriftsalfabetet udgør, men at der skal ydes en reel læsepædagogisk indsats på linje med den, der er tale om, når seende børn lærer at læse. Det vil fx sige, at man underviser i de forskellige aspekter af læsning – stavning, fonetik, rod og endelse osv. – og i forskellige læsestrategier til anvendelse i forskellige læsesituationer.

Med det skift i synet på blinde børn, som Cay Holbrook omtalte, understreges det, at punktundervisere både skal have viden om læsepædagogik og om blinde børns læring.

Læsestrategier

Randy Jose og Erika Andersen fra University of Houston, afdelingen for optometri, talte om læsestrategier og svagsynsoptik. Jose understregede vigtigheden af, at optikeren tager udgangspunkt i klientens behov, og at der satses på en tværfaglig indsats for at sikre, at klienten bliver god til at læse med sin svagsynsoptik, ikke bare god til at bruge den. Det kræver, at man tager udgangspunkt i, hvad og hvordan klienten foretrækker at læse. I den sammenhæng fremhævede Erika Andersen det problematiske i, at selv gode svagsynede læsere har betydeligt lavere læsehastighed end tilsvarende normaltseende læsere. Derfor er det særligt afgørende, at svagsynede læsere lærer sig gode læsestrategier, og at læsestrategier indarbejdes i svagsynede børns individuelle elevplaner. Hun talte her om svagsynede læsere, men pointen gælder jo i mindst lige så høj grad for punktlæsere.

Andersen henviste til netstedet http://www.how-to-study.com, som rummer tips og vejledning om studieteknikker. Netstedet er ikke henvendt til blinde og svagsynede specifikt, men til alle elever og studerende.

Voksne med hjerneskade

Erika Andersen fortalte om biVABA, som er et vurderingsredskab til voksne med hjerneskade. biVABA tester visus (fjern- og læseafstand), kontrastfølsomhed, synsfelt, okulomotorisk funktion, visuel opmærksomhed og evnen til at skanne i sit synsfelt. Med udgangspunkt i biVABA har Andersen fx undervist studerende i orienteringsfærdigheder mht. at afsøge en tekstside for at sikre sig, at man får et overblik og ikke overser noget. Man kan læse om biVA-BA på dette link: http://www.visabilities.com/bivaba.html

Svagsynede anvender ofte en læseramme, som indrammer en eller et par linjer ad gangen og gør det lettere at følge linjen.

En sådan læseramme er ofte sort, selv om farvevalget er individuelt. Andersen nævnte, at nogle af hendes klienter havde et meget lille synsfelt; når blikket smuttede væk fra linjen og ud på læserammen, havde de ofte svært ved at overskue, om de skulle flyttet blikket nedad eller opad for at finde tilbage til linjen. Disse klienter havde haft stor glæde af en læseramme, der var grøn forneden og blå foroven. Når blikket flakkede væk fra teksten, fortalte farven dem, om de var "nede i græsset" (og skulle opad) eller "oppe i himlen" (og skulle nedad).

Forankret læsning

Dana Lee Fox er pædagog på førskolen Governor Morehead Preschool i North Carolina, et tilbud til blinde og svagsynede børn i alderen nul til fem år. Fox præsenterede skægge ideer til læseaktiviteter, der var forankrede i et bredt og varieret udvalg af naturlige aktiviteter. Hun søgte at indarbejde læsning i så mange af dagens aktiviteter som muligt, og børnene brugte fx læse- og skrivefærdigheder til at skrive postkort, lave indkøbslister, læse og skrive opskrifter, højtlæsning osv. En af aktiviteterne var et orienteringsløb, som kombinerede fysiske aktiviteter, der fik pulsen op, og læse-/skriveaktiviteter, fx ved at man skulle læse instruktionen til de enkelte aktiviteter (fx "Smid alle frøerne op i kassen"). Målet er at skabe et miljø, hvor læsning indgår som en naturlig del, ligesom det gør for seende børn.

At forkorte eller ej – og hvornår?

Cay Holbrook m.fl. præsenterede foreløbige resultater fra et femårigt studium, som fulgte en gruppe blinde elever fra børnehaven til og med fjerde klasse. Studiet hedder ABC Braille Study og havde især fokus på brugen af forkortet og uforkortet punktskrift. Analysearbejdet er først nu ved at være afsluttet, og den endelige rapport forventes at udkomme i sensommeren 2008, men på konferencen blev der altså præsenteret en række foreløbige resultater.

En af disse observationer var, at kun ca. halvdelen af børnene opnåede og fastholdt alderssvarende vækst i ordforråd, stavefærdigheder og læseniveau. Det så ud til, introduktionen af forkortelser tidligt og hurtigt medførte bedre læseudvikling – og det så ikke ud til, at forkortelser medførte staveproblemer, som nogle frygter.

I studiet havde man også forsøgt at se på sociale interaktioner med andre børn i forhold til de blinde børns læsefærdigheder, men her var der ingen klare konklusioner, og mange af tilhørerne mente da også, at det trods alt var for ambitiøst at inddrage dette felt, fordi der er tale om meget komplekse forhold, både mht. at måle og kategorisere interaktionerne og i forhold til at finde evt. sammenhænge med en isoleret faktor som læsning, som i sig selv er svær at give en konsekvent måling af.

Læsemakkere

I den seende læseundervisning arbejder mange danske og amerikanske skoler med forskellige former for kammeratstøtte, læsemakkere m.m. Paula Conroy fra University of Northern Colorado havde gennemført et kvalitativt studium med anvendelse af kammeratstøtte i læseundervisningen i to integrerede klasser med en blind elev, dels en førsteklasse, dels en tiendeklasse. I udgangspunktet havde begge elever en støttelærer og var ret isolerede i klassen. Mønstret var, at de øvrige elever talte til støttelæreren, ikke direkte til den blinde elev. De to elever fik i øvrigt ikke de samme faglige (og sociale) udfordringer som resten af klassen.

Conroy undersøgte, om Peer-Assisted Learning Strategies (PALS, kammeratstøttede læringsstrategier) dels kunne forbedre inklusionen, dels kunne mindske elevernes afhængighed af støttelæreren. PALS er en af de mere strukturerede kammeratstøttede metoder. PALS blev introduceret over et forløb på 16 uger, og alle elever får en læsemakker, sådan at stærke læsere støtter svagere læsere. Makkerparrene mødes tre gange om ugen, 35 minutter ad gangen, og hver 4. uge dannes der nye makkerpar.

Konklusionerne på forløbet var, at PALS var med til at styrke kontakten mellem eleverne og forbedre de blinde elevers sociale kompetencer og selvstændighed. Forløbet var også med til at afmystificere selve handicappet for de øvrige elever.

PALS var en udfordring for støttelæreren, fordi hans/hendes rolle måtte omdefineres.

Det faglige udbytte var mindre indlysende. Fagligt fungerede metoden klart bedst i tiendeklassen, mens førsteklasseeleverne ikke fulgte metoden tilstrækkeligt tæt – de seende læsemakkere var ikke oprigtige i deres tilbagemeldinger til den blinde elev, men "skånsomme" og overdrevet positive og støttende. Forløbet understregede dermed vigtigheden af, at eleverne får grundig instruktion i metoden (evt. løbende supervision). Man kan læse mere om PALS på dette link: kc.vanderbilt.edu/pals

Forældrekurser

Lisa Lind fra Children's Center for the Visually Impaired i Kansas City fortalte om en meget aktiv indsats for at give forældre til blinde børn en god introduktion til punktskrift.

Målet var at sikre, at forældrene var trygge ved barnets "mærkelige" skriftsprog, så de bakkede barnet op og inddrog læse- og skriveaktiviteter i deres samvær med barnet, ligesom de ville med et seende barn.

I det lokalområde, hvor kurserne blev afholdt, var der mange familier med tilknytning til militæret, og derfor havde man valgt et militærtema for kurserne, som blev kaldt punktskriftrekrutlejre. Invitationen var udformet som en indkaldelse til militæret, de frivillige, som stod for kurserne, stillede i camouflageuniformer – osv. Det er tydeligt, når man er i USA, at landet har været i krig i mange, år, og at især Irakkrigen er langt fremme i bevidstheden. I en dansk kontekst ville militærtemaet nok være mindre oplagt; til gengæld ville det praktiske indhold af kurset formentlig glide fint ind i en dansk sammenhæng.

Kurset indledte med fælles morgenmad, hvor de fremmødte fik en fælles introduktion til punktskrift. Herefter var der aktiviteter ved en række arbejdsstationer, som gav forældrene en praktisk introduktion til forskellige aspekter af punktskriften.

Hele vejen igennem gjorde instruktørerne alt for at afdramatisere og afmystificere emnet gennem en praktisk orienteret tilgang. De understregede også, at forældrene hver især skulle finde den tilgang, der passede dem bedst – nogle er ikke taktile, men foretrækker en visuel tilgang, nogle foretrækker at have det teoretiske grundlag på plads, inden de går til det praktiske (den type, der læser manualen først!), mens andre hurtigt kastede sig over perkins-maskinerne og tastede vrøvletekst på livet løs.

Tilbagemeldingerne fra forældrene var meget positive, mange decideret begejstrede. Det var tydeligt, at mange havde været tilbageholdende, men nu havde fået mod på at gå i gang.

Videncentret har en udskrift af PowerPoint-præsentationen af dette foredrag – kontakt os, hvis du vil have en kopi.

Denne side er kapitel 6 af 10 til publikationen "Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap – Nr. 2, 2008".
Version nr. 1.0 af 29-06-2008
Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/2008/NYH022008/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2008