Det er et veldokumenteret fænomen, at synsnedsættelser er hyppigere blandt mennesker med udviklingshæmning end i den generelle befolkning. Samtidig får udviklingshæmmede ofte ikke den behandling eller de briller, de har brug for, fordi hverken de selv eller deres pårørende og støttepersoner er tilstrækkeligt opmærksomme på synsnedsættelsen.
Dette emne tages nu op i en ny, velskrevet bog af Mie Karleby, som er netværkskoordinator i ASIUS (Aktiv styrket indsats for udviklingshæmmede med synsnedsættelse). Forud for sin ansættelse i ASIUS har Mie Karleby mange års erfaring fra Blindenetværket, som er et bo- og dagtilbud for voksne udviklingshæmmede med synshandicap.
Formålet med hæftet er at give pårørende og pædagoger, der er støttepersoner for mennesker med Downs syndrom, bedre muligheder for aktivt at kompensere for synsproblemerne.
Bogen samler oplysninger og kendt viden om de mest almindeligt forekommende synsnedsættelser hos mennesker med Downs syndrom. Der gives en kort og overskuelig introduktion til de hyppigste årsager til synsnedsættelse i denne gruppe og – ikke mindst – til den praktiske betydning af de forskellige typer af synsnedsættelse for den enkelte. Desuden beskrives behandlingsmuligheder og nogle af de særlige overvejelser, man må gøre sig, inden man fx vælger eller tilråder operation. Et afsnit beskriver nogle af de særlige undersøgelsesmetoder, der anvendes til mennesker med udviklingshæmning.
Selv om man ikke kan forebygge synsproblemerne, er det vigtigt at være opmærksom på dem, så man kan behandle dem eller kompensere for dem og tage hensyn til dem.
Bogen rummer en introduktion til de vigtigste typer af optik og gør også opmærksom på de generelle muligheder for rehabilitering i form af hjælpemidler, tilpasning af indretning og belysning samt særlige teknikker, fx mobility og måltidsteknik. Det understreges i denne forbindelse, at "resultatet skal stå i rimeligt forhold til indsatsen. Med andre ord er det vigtigt at fokusere på det, der forekommer at være væsentligt for den enkelte i hans/hendes livssituation, og bruge kræfterne der."
ASIUS
Læs mere om ASIUS på http://www.asius.dk
BESTILLING:
Mie Karleby: Synsproblemer hos mennesker med Downs syndrom. 25 sider. Udgivet af Videncenter for Synshandicap. Bestilles gratis hos Videncenter for Synshandicap (bestilling@visinfo.dk) eller downloades fra http://www.visinfo.dk
Af Dorte Herholdt Silver
Uanset om evaluering betragtes som et nyttigt eller ligefrem uundværligt redskab i det daglige arbejde eller som en besværliggørende ekstraopgave, er der ingen tvivl om, at evaluering fremover vil være et centralt element i indsatsen inden for den offentlige sektor.
Evaluering kan imidlertid antage mange former, og en af kilderne til den frustration, evaluering ofte er forbundet med, er, at de metoder, der anvendes, ikke passer til den givne opgave. Hvis æbleavleren skal måle effekten af nye metoder, kan det fx være meningsfuldt at veje årets høst for at se, om udbyttet er øget. I det lange løb er det imidlertid ikke tilstrækkeligt, hvis man ikke samtidig tjekker, om smagen er fulgt med.
Evaluering var temaet for den årlige fagdag for Synscenter Refsnæs, Instituttet for Blinde og Svagsynede og de regionale og kommunale synsrådgivninger.
På fagdagen fortalte Annette Hvenegaard og Marianne Kildebjerg, Center for Rehabilitering og Specialrådgivning, Synsafdelingen, i Odense om den løbende tilpasning af kurser for nyblinde voksne på basis af uformelle evalueringer, dels i personalegruppen, dels på afsluttende eller opfølgende møder med kursisterne.
Karsten Olsen fra Synscenter Refsnæs fortalte, hvordan man her anvender både mundtlig og skriftlig evaluering af kurser.
Morten N. Schmidt, leder af Musikskolen på Instituttet for Blinde og Svagsynede, talte om teambaseret evaluering af pædagogiske tiltag. Han opridsede forskellene mellem tre grundlæggende forskellige tilgange til evaluering: Brugerorienteret (fx tilfredshed, kursistens vurdering af forløbet og egen indsats), målorienteret (nåede vi målet –kom de i arbejde?) og virkningsevaluering (se på processerne –hvorfor virker det, hvad er det, gør udslaget?).
Efter disse konkrete eksempler talte Leif Olsen fra Servicestyrelsen om "Den gode, den onde og den grusomme evaluering". Hvor "den gode evaluering" knytter sig til oplysning, læring og ny viden, knytter "den onde evaluering" sig til kontrol og styring. Endelig er der "den grusomme evaluering", der kan forbindes med dokumentation af barske realiteter eller magt, der kræver radikale forandringer.
Jytte Vinther Andersen fra KLEO (Kompetencer, Ledelse, Evaluering og Organisationsudvikling) på Professionshøjskolen i København talte om aktionslæring, som lægger vægt på læring i og af praksis. Hun understregede, at vi for at udvikle og raffinere vores praksis har brug for vurdering i mange former, fra den umiddelbare reaktion over refleksion til formel evaluering.
Både gennem foredragene og dagens debat blev der taget fat på mange af de facetter, der er afgørende for, om evaluering bliver et redskab eller en byrde.
Karsten Olsen, Annette Hvenegaard og Marianne Kildebjerg kom alle tre ind på spørgsmålet om afvejningen af brugernes tilbagemeldinger i forhold til planlæggernes faglige vurdering. Karsten Olsen nævnte, at det fx godt kunne forekomme, at brugerne efterspurgte noget, som underviserne af erfaring vidste ikke ville fungere, og derfor så bort fra.
En anden vigtig problemstilling var spørgsmålet om, hvad det er, man måler. Er det brugernes tilfredshed ? Er det deres tilegnelse af ny viden, fx kendskab til kompenserende teknikker og evnen til at anvende dem i praksis? Eller er det konkrete ændringer i adfærd eller status, der er interessante – fx at man efter et kursus for nyblinde er begyndt selv at lave mad igen?
At viden er lettere at opnå end adfærdsændringer er veldokumenteret. Fx kender rigtig mange danskere anbefalingen om at spise seks stykker frugt eller grønt om dagen, mens langt færre faktisk har øget deres indtag af grønt.
I et interessant forsøg i USA i 2006 blev deltagerne på et mobilitykursus udstyret med diverse elektroniske instrumenter, som målte, hvor meget kursisterne kom omkring på egen hånd hhv. før og efter kurset. Her var forsøgsledernes fokus ikke på brugertilfredshed eller ny viden, men på, om indsatsen gjorde en forskel i kursisternes hverdag. Selv om målingen er objektiv, er den dog næppe neutral, da overvågningen formentlig har virket motiverende. (Se kilde sidst i denne artikel).
En problemstilling, som bl.a. Leif Olsen fremhævede, er, at en meningsfuld evaluering skal tage udgangspunkt i det eller de reelle mål med indsatsen. Målet for en given rehabiliteringsindsats er jo ikke nødvendigvis at skaffe så mange som muligt i arbejde; det kan også være at nå frem til en afklaring af, hvad der er muligt eller optimalt for den enkelte. En evaluering, der kun måler, hvor mange der er i arbejde efter indsatsens afslutning, er meningsløs i forhold til målet.
Dette understreger det afgørende i, at alle parter er enige om, hvad målet er – det gælder såvel deltagere som udbyder, undervisere og bevilgende myndighed. Derfor anbefaler Leif Olsen også, at evaluering indtænkes så tidligt i processen som muligt, da det i bedste fald kan bidrage til en bedre proces hele vejen igennem.
Bendt Nygaard fra Videncenter for Synshandicap rundede dagen af med et tilbud om at medvirke til at organisere forsøg med faglige evalueringsnetværk. Videncentret vil udarbejde et oplæg og drøfte det med interesserede aktører.
Supplerende læsning
Link til PowerPoints fra Leif Olsens, Jytte Vinther Andersens og Bendt Nygaards bidrag: http://www.ibos.dk/Fælles+fagdag+om+evaluering.415.aspx
Peter Dahler-Larsen: Kvalitetens beskaffenhed. Syddansk Universitetsforlag, 2008 (186 sider)
Mobilityforsøg: Williams et al.: Objective mobility documentation using emerging technologies, Journal of Visual Impairment & Blindness, nr. 12, 2006, s. 736-741.
Med bogen 60 års mobility foreligger der for første gang en samlet beskrivelse af den danske mobilityhistorie. Mobility betegner de særlige færdigheder, som blinde og stærkt svagsynede personer benytter for at færdes selvstændigt, især med anvendelse af den hvide stok. Dette speciale blev udviklet i USA under og efter 2. verdenskrig og har siden bredt sig til det meste af verden.
I 60 års mobility tegner Erik Østergaard et billede af udviklingen af mobilityundervisningen i Danmark fra den spæde begyndelse i 1960'erne til begyndelsen af det 21. århundrede. Herunder gennemgås også forholdene omkring undervisningens tilrettelæggelse og organisatoriske forankring samt de vigtigste mobilityhjælpemidler. Som indledning til den danske mobilityhistorie opridser Erik Østergaard desuden hovedpunkterne i fagets tidlige historie i USA og Europa.
Erik Østergaard er forhenværende leder af mobilityinstruktøruddannelsen ved Instituttet for Blinde og Svagsynede. Ud over sit pionerarbejde for dansk mobilityundervisning har Erik Østergaard bidraget til uddannelse af instruktører i bl.a. Afrika, Spanien og Grækenland. I 2006 modtog Erik Østergaard den internationale mobilitypris Suterko-Cory Award for sin livslange indsats for mobilityfaget.
Gennem tiderne har der været udviklet en række teknikker til at færdes mere eller mindre selvstændigt som blind eller stærkt svagsynet. Nogle af disse teknikker været udviklet og anvendt på individuelt plan, andre har haft mere formel karakter, men ingen af disse ideer slog bredt igennem i praksis. Først i forbindelse med rehabiliteringen af krigsblinde under 2. verdenskrig udviklede Richard E. Hoover og hans kolleger på militærhospitalet Valley Forge i USA den formaliserede mobilityundervisning og sikrede faget praktisk udbredelse.
I Danmark importerede vi metoderne fra England. Den første dansker, der fik en regulær instruktøruddannelse, var Kirsten Jansbøl, Instituttet for Blinde og Svagsynede. Hun blev uddannet i Birmingham i 1970.
Hendes første seende elev var Erik Østergaard.
Bogen er udgivet af Instituttet for Blinde og Svagsynede og Videncenter for Synshandicap og har forord af Kirsten Jansbøl, som var forstander for Instituttet for Blinde og Svagsynede 1970-1995.
Bogen fås gratis på tryk, lyd og i diverse elektroniske formater ved henvendelse til Videncenter for Synshandicap.
Den kan desuden downloades fra udgivernes netsteder: http://www.visinfo.dk/ - http://www.ibos.dk/
Siden 1998 har det franske parfumefirma L'Occitane afholdt en årlig sommerworkshop i Provence for synshandicappede unge, som lærer om dufte og prøver at udvikle deres egen parfume. Deltagerne udvælges i en konkurrence afholdt af L'Occitane og American Foundation for the Blind. Alle udgifter afholdes af L'Occitane og en velgørende gruppe i Provence. Formålet er at støtte de unge i at fokusere på de færdigheder, de har, i stedet for dem, de mangler – og måske få en ide til en fremtidig karriere. Læs mere: http://www.afb.org/Section.asp?DocumentID=4062
Af Kathrine Schmidt Jensen
"Det er mit håb, at mine erfaringer kan være opfordring til andre forældre om at finde kræfterne til at hoppe ud på det dybe vand og tage kampen op mod det etablerede system, hvis de støder på lignende problemstillinger."
Sådan skriver Wilma Clausen i indledningen til sin bog Guldgaveæsken. Wilma Clausen valgte for otte år siden at tage sin dengang 14-årige datter Tenna ud af specialskolen for selv at forestå datterens undervisning hjemme. Hun mente ikke, at Tenna lærte nok på skolen i forhold til sit potentiale. I bogen beskriver Wilma Clausen erfaringer og udfordringer samt de undervisningsplaner, metoder og materialer, der indgik i datterens hjemmeundervisning. Bogen rummer en overordnet kritik af fastlåste systemer, retninger og monopoler i forhold til behandling og undervisning af handicappede samt en række forslag til ændringer. Bogen kommer også ind på et positivt undervisningsforløb på Tale-Høre-Instituttet i Odense, hvor Tenna sideløbende med hjemmeunderervisningen blev undervist i læsning, samt en vemodig afsked med en værdsat lærer, som på Tennas sidste undervisningsdag gav hende en gave, der nu bliver gemt i en lille guldæske, deraf bogens titel.
Tenna er hjerneskadet fra fødslen og lider af det sjældne syndrom De Morsier; derfor er Tenna stærkt svagsynet (visus 6/60), lettere spastisk og lettere autistisk. Syndromet gør også, at man er længere om at lære og har et langsomt arbejdstempo.
Ved skolestart blev Tenna grundet sin funktionsnedsættelse indmeldt på en amtskommunal specialskole. De første skoleår forløb fint, og med kun fire elever i klassen matchede skolen Tennas undervisningsbehov. Efterhånden steg klassekvotienten dog, og elevgruppen ændrede sig. Tennas glæde ved at gå i skole forsvandt, og hun blev indadvendt og initiativforladt. Efter forgæves forsøg på dialog og øget samarbejde med skolen besluttede Wilma Clausen at tage Tenna ud af skolen og undervise hende hjemme. Wilma Clausen omtaler det i bogen som en drastisk, men nødvendig beslutning.
Wilma og Tenna kaldte deres lille privatskole for Skipperskolen. Et klart mål med hjemmeundervisningen var at lære Tenna at læse og skrive. Her benyttede Wilma Clausen bl.a. metoden Marte Meo ("af egen kraft"), der tager udgangspunkt i personens egne ressourcer og lægger vægt på positiv opmuntring.
På Skipperskolen underviste Wilma Clausen Tenna i dansk, matematik og geografi. Tenna og Wilma opfandt købmandsbutikken Nettobiksen, som var en god måde for Tenna at lære at regne på. Undervisningen på Skipperskolen lagde stor vægt på at inddrage hverdagselementer, fx i form af ugeblade og legetøj. Meget blev valgt af Tenna selv, hvilket var med til at øge hendes motivation.
I dag er Tenna 22 år, har gode læse- og skrivefærdigheder og læser på VUC. Det har ifølge Wilma Clausen været afgørende for Tennas identitetsudvikling, at hun nu går i skole i det "normale" regi. Som læser følger man hverdagen på Skipperskolen tæt, og bogen indeholder mange interessante eksempler på dagsforløb. Derfor er den også velegnet til inspiration, hvis man selv vil prøve kræfter med hjemmeundervisning, eller hvis man blot ønsker at læse historien om en mors kamp for at give sin datter bedre vilkår.
Bestilling
"Guldgaveæsken – udfordringer ved forældreundervisning", 193 s., bestilles hos Wilma Clausen, tlf. 60 19 20 42, på http://www.forlag1.dk eller hos nærmeste boghandler. Pris: 229 kr.
Af Dorte Herholdt Silver
Det svenske ForumVision afholder hvert efterår en konference om synshandicap med fokus på samspillet mellem menneske og miljø. ForumVision er tilknyttet Göteborgs Universitet, afdelingen for oftalmologi. Konferencerne strækker sig over to dage. I september 2007 var hovedtemaerne belysning, ekkolokalisering, børn samt teenagere og overgangen til voksenlivet.
Gunilla Brunnström er nu pensioneret, men delte ud af 30 års erfaring fra arbejdet med belysning for ældre i forskellige fora. Ud over sit praktiske arbejde har hun gjort en stor indsats for formidling af viden om lys, både gennem foredrag og gennem vejledende hæfter og en video.
Mens viden om lys kan fremstå som ret abstrakt, er det Gunillas erfaring, at det er ret let at formidle gennem praktiske erfaringer. Samtidig er lysbehov så individuelle, at man ikke bare kan slå op i en tabel. Derfor er det vigtigt i afprøvningssituationer, at der er mulighed for at afprøve mange forskellige typer og kombinationer af lys i praksis. Ideelt skal det ske i personens eget hjem og ellers i et miljø, der ligner det så meget som muligt mht. lysindfald og (især) de farver, der er anvendt i indretningen. Gunilla Brunnström talte i den forbindelse om, at personen skal have lov til at smage på lyset.
Modefænomener spiller en stor rolle – Gunilla Brunnström nævnte, at det i dag er betydeligt sværere at finde velafskærmede armaturer, fordi stilen i dag går på minimalistisk design, hvor lyskilden ofte er synlig. Samtidig er halogenlys også kommet til at spille en stor rolle i moderne boligindretning, ofte i helt uafskærmet opsætning. Det har i årenes løb været en stor udfordring at finde lamper, der er lysteknisk gode, og som samtidig kan accepteres af den bruger, der skal have lampen stillet op i sit hjem. Nogle klienter fravælger bevidst at have lys nok til fx at læse avisen, fordi de synes, de tilbudte lamper er grimme.
Kristina Eriksson er øjenlæge og har bl.a. beskæftiget sig med sammenhængen mellem diagnoser og lysbehov. Selv om lysbehov som nævnt er individuelle, er der overordnede fællestræk for forskellige øjensygdomme.
Disse resultater indgår i hæfterne "Hur ser du egentligen", som omhandler hhv. glaukom (grøn stor), retinitis pigmentosa og aldersbetinget makuladegeneration. Hæfterne beskriver den praktiske synsfunktion ved de forskellige øjensygdomme samt generelle fakta vedr. årsag, forløb, behandling m.m. Hæfterne findes på http://www.hi.se/syntes under punktet Publiceret.
Samme sted findes også meget andet spændende nyt materiale.
Ingeniør og synsforsker Jörgen Thaung talte om lys og blænding. Han har bl.a. beskæftiget sig med trafiksyn, især om natten, hvor en skarp lyskilde i mørket kan medføre midlertidigt nedsat syn. Påvirkningen er betydeligt større ved selv ret milde tilfælde af grå stær (kata-rakt), som måske ikke engang er diagnosticeret endnu. Alligevel afspejles dette normalt ikke i synsprøverne til kørekort, som typisk drejer sig om aflæsning af statiske genstande under "normale" lysforhold.
Ekkolokalisering fremstilles ofte som en mystisk sjette sans hos blinde, og tidligere er fænomenet omtalt som "ansigtssyn". I bogen "Høretræning i mobilityundervisningen" (2004) skriver Dagny Hansen da også:
"Mange oplever faktisk indtrykkene fra ekkolokaliseringen som et taktilt pres på ansigtet. (...) Først i en række forsøg i 1940'erne blev det endeligt fastslået, at fænomenet er rent hørebaseret."
Bo Schenkman og Mats E. Nilsson fra Stockholms Universitet har undersøgt de perceptuelle og akustiske aspekter af ekkolokalisering. Ud over at give en bedre forståelse af ekkolokalisering hos blinde håber de også, at resultaterne kan anvendes i udviklingen af bedre hjælpemidler, rehabiliteringsindsats og akustiske miljøer.
De vigtigste faktorer, der påvirker ekkoet, er afstand til den genstand, der kaster lyden tilbage, egenskaber ved den udsendte lyd, genstandens geometri, størrelse og materiale samt indvirkningen af bevægelse (personens eller genstandens). De to forskere har bl.a. interesseret sig for, om der er en sammenhæng mellem ekkolokalisering og musikalitet, og om/hvor-dan synshandicappede adskiller sig fra seende.
Tidligere forsøg har beskæftiget sig med naturlige lyde, fx stokkens lyd i et naturligt rum. Denne tilgang har realismens fordele, men er trættende for personen, og det er svært at fjerne indvirkning fra andre faktorer. Derfor benyttede de et eksperiment, hvor de indspillede en lyd og dens ekko. Optagelserne skete i forskellige rum; i nogle optagelser var rummet tomt, mens der i andre tilfælde var placeret en genstand, som dannede ekko. Efterfølgende afspillede de optagelserne for en person, som blev bedt om at afgøre, om genstanden var til stede. På denne måde gennemførte de flere tusinde forsøg –noget, der ikke ville have været muligt med en naturlig forsøgsopstilling.
Alle forsøgspersonerne klarede sig bedre i optagelser fra almindelige rum end i lyddæmpede rum. Synshandicappede klarede sig generelt bedre end seende, men nogle seende var på højde med de synshandicappede. Forskellen mellem de to grupper viste sig især ved længere afstand til genstanden. Flere synshandicappede sagde, at de ville have foretrukket en lyd, de selv havde frembragt, og at de gerne ville have haft lejlighed til at "lytte sig ind på" rummet.
Når seende småbørn støder på noget ukendt (en person, ting eller situation), vil de typisk vende sig mod en kendt person for at se, om situationen er farlig eller ufarlig. Dette fænomen kaldes social refereren og foregår overvejende via øjenkontakt og ansigtsudtryk. Derfor har flere interesseret sig for, hvordan blinde børn håndterer lignende situationer. Amerikanske studier fandt ikke en tilsvarende adfærd hos blinde børn, men psykolog Gunilla Stenberg var skeptisk. Hun udførte derfor en langvarig undersøgelse med ni blinde børn i alderen et til fem år.
Mens børnene var sammen med deres forældre, placerede hun et ukendt stykke legetøj blandt børnenes øvrige legetøj. På basis af videooptagelser afdækkede hun forskellige former for informationssøgende adfærd hos børnene, herunder at de
Informationsgivende adfærd fra forældrene omfattede
Forældrene til de yngste børn gav meget varieret information. Ca. 70 % var verbalt, mens ca. 30 % var manuelt. Børnenes synsnedsættelse spillede også ind: Børn med lidt større synsrest fik typisk kun opmuntring, ikke verbal eller manuel beskrivelse eller instruktion.
Når børnene fik information fra forældrene, gik de typisk i gang med at udforske tingen; det gjaldt især, når de modtog manuel information. De yngste børn var mest afhængige af tilbagemelding fra forældrene. Jo ældre børnene blev, jo mindre manuel information fik de. Samtidig blev børnenes informationssøgende adfærd også mere verbal. I mange tilfælde viste optagelserne, at børnenes informationssøgende adfærd blev overset eller fejlfortolket.
Det var Gunilla Stenbergs klare konklusion, at blinde børn benytter sig af et bredt og varieret repertoire for social refereren.
Efterhånden skrumper både repertoiret og antallet af henvendelser ind, bl.a. fordi børnenes opsøgende adfærd ofte overses eller fejltolkes – som det formentlig også skete i de tidligere, amerikanske studier.
Gunilla Stenberg nævnte, at hun ofte hører forældre sige, at barnet ikke interesserer sig for noget eller hurtigt bliver træt af ting – men det kan måske bero på manglende opmuntring.
Under titlen "Talande möten" skrev Tove Söderquist Dunkers i 2006 speciale om blinde og seende børns samspil. I sin afhandling beskriver og sammenligner hun det sociale samspil mellem blinde og seende børn i inkluderende skolefritidsordninger (blind-seende interaktion) og på et ressourcecenter for børn med synshandicap (blind-blind interaktion).
Ud fra videooptagelser af leg og fritidsaktiviteter kodede forfatteren børnenes adfærd, bl.a. ud fra adfærdens sociale retning: Er målet en blind eller en seende kammerat? Lykkes de målrettede initiativer, eller slår de fejl? Et overordnet spørgsmål var, om seende børns samspil med blinde børn ligner deres samspil med seende børn – og ditto for de blinde børn.
Tove Söderquist Dunkers illustrerede sine pointer med gode, levende eksempler. Et af dem belyste vigtigheden af at få afklaret legens manuskript:
To seende piger og en blind dreng skulle lege butik, og pigerne lavede en fin købmandsbutik, som de næppe ser ud nogen steder i dag, bortset fra nostalgiske børnebøger. Drengen irriterede dem voldsomt, fordi hans bidrag til legen var at klapre og banke med en metaldåse på et stoleben. Til sidst afkrævede de ham en forklaring, og han svarede, at der, hvor han sad, det var der, man afleverede og hentede sin indkøbsvogn. Hans referenceramme var det lydmiljø, han kendte fra indkøbsture med forældrene, og da pigerne fik forklaret, hvad støjen gik ud på, legede de glad videre, fordi den nu var skrevet ind i manuskriptet.
Selv om samspillet indimellem mislykkes – sommetider pga. de voksnes velmente indgriben –var der også mange eksempler på gode samspil mellem blinde og seende med stor lydhørhed og indleven fra begges side.
Afhandlingen findes på internettet, men web-adressen er meget lang, så kontakt evt. Videncentret for at få tilsendt link.
Ulla Kroksmark (Göteborgs Universitet), Kristina Eriksson (Lundby Sjukhus) og Peter Svensson (Mölndals Sjukhus) fortalte om udviklingen af et evidensbaseret habiliteringsprogram for unge synshandicappede. Et centralt element var inddragelse af lidt ældre synshandicappede (20-29-årige) i udformningen af tilbud de unge. De 20-29-årige fungerede som vejledere for de yngre, og som en udløber af projektet er der på Göteborgs Universitet oprettet en mentoruddannelse for unge synshandicappede. Ulla Kroksmark nævnte forskning, som viste, at mange synshandicappede teenagere havde svært ved at se et formål med tilværelsen, og flere havde overvejet selvmord. De unge voksne, derimod, havde i langt højere grad et positivt livssyn og en klar fornemmelse af mål og formål. Derfor ønskede man i projektet at udnytte de erfaringer, der har givet de unge voksne dette bedre fodfæste.
Projektet benyttede bl.a. COPM (Canadian Occupational Performance Measure) til at kortlægge den enkeltes situation og ønsker. De lod den unge selv prioritere mål inden for forskellige livsdomæner for at sikre, at indsatsen oplevedes som meningsfuld, og at det var den unges egne mål, der blev arbejdet med, ikke rehabiliteringsmedarbejdernes. Et andet praktisk element i projektet var opfølgning på basis af dagbøger, som de unge fik betaling for at føre. Herigennem ville man se, om indsatsen havde en konkret effekt i hverdagen.
Konference i 2008
Næste konference afholdes 18.-19. september 2008 i Göteborg. Læs mere på http://www.forumvision.org/
Af Kathrine Schmidt Jensen
Catharina Kia Johansen fra den svenske lærerhøjskole i Stockholm har i sit speciale i faget pædagogik beskæftiget sig med punktskrift som skriftsprogligt medium set fra punktlæserens perspektiv, når denne befinder sig i et seende miljø.
Undersøgelsen bygger på livshistoriske interview med syv punktskriftslæsere, der alle fortæller om punktskriftens rolle i forskellige faser af deres liv. Interviewene er efterfølgende struktureret i kategorierne "barndom", "skoletid", "på vej til at blive voksen" og "voksenlivets hverdag". Forfatteren har anvendt hermeneutisk fænomenologi som forskningstilgang, da den netop lægger op til indsamling af viden ud fra personers individuelle oplevelser.
I sin bearbejdning af interviewene har Catharina Kia Johansen fundet frem til en række aspekter, der fremstår som væsentlige i samtlige interview. Disse gennemgående aspekter er viden og kompetence, deltagelse, krav, tid, mestring, tilgængelighed, uafhængighed og andres holdninger.
På baggrund af ovenstående analyse kommer undersøgelsen med en række forskelligartede, men interessante konklusioner. Blandt andet fremhæves det, at undervisningen af en elev, der læser både punktskrift og sortskrift stiller særligt høje krav til den specialpædagogiske kompetence, og at de implicerede punktlæsere, da de lærte punktskrift, ofte oplevede, at underviserens krav var for lave. Endvidere konkluderes det, at den funktionelle anvendelse af punktskrift i studie- og arbejdssammenhæng påvirker den enkeltes læsekompetence positivt, og at adgang til tilgængelig tekst er afgørende for, om punktlæseren bliver læsehandicappet eller ej. Endelig fremhæves det, at Internettet er nøglen til skriftlig information for punktlæseren, og at der er et spring mellem gode intentioner i retningslinjer og virkeligheden, når det gælder adgang til tilgængelig skriftlig information for punktskriftslæseren.
Praktiske oplysninger
Catharina Kia Johansson: Fenomenet punktskrift i en seende omgivning – sju punktskriftsläseres livsvärld-berättelser. Lärarhögskolan i Stockholm – Institutionen för individ, omvärld och lärande.
Opgaven kan downloades gratis på Internettet som pdf-fil. Linket er meget langt, så det er ikke medtaget her. Man kan enten finde opgaven ved at søge på titlen (fx i google.dk) eller kontakte Videncentret for at få tilsendt link til opgaven.
Rollatorer anvendes af personer med nedsat motorik og balance. Men også blinde og stærkt svagsynede kan få brug for en rollator i forbindelse med selvstændig eller ledsaget færden, hvis motorik og balance er påvirket af anden funktionsnedsættelse. Rollatoren gør det vanskeligt at bruge lang hvid stok til at markere, afsøge underlag, opnå retningsorientering og opdage forhindringer. Derfor er mobility med rollator en udfordring både for brugeren og for den mobilityinstruktør, som skal forestå undervisningen i rollatormobility.
Efter drøftelser i kredsen af mobilityinstruktører har tre instruktører derfor arbejdet med at samle viden og erfaringer om denne specielle gren af mobilityinstruktionen.
Resultatet er et hæfte, der giver en systematisk vejledning med afprøvede metoder såvel som uafprøvede ideer til inspiration.
Der gives råd til valg af rollator, markering, afmærkning m.m. både i forhold til rollatoren og til den person, som skal bruge rollatoren. Der er konkrete beskrivelser af orienteringsmuligheder, metoder til at opdage forhindringer og niveauforskelle, forslag til undervisningsmetodik m.m.
Inspirationshæftet er udarbejdet af mobilityinstruktørerne Camilla Markussen (Solgaven, Farum), Jeanette Reilund (Blin-denetværket) og Hans Hansen (Kommunikationscentret, Hillerød). Forfatterne har modtaget inspiration fra kollegaer over hele landet.
Bestilling
Instruktørkollegaer kan få adgang til hæftet på mobilityinstruktørernes eget forum på det lukkede konferencesystem SynDanmark.
Interesserede, som ikke har adgang til dette forum, kan bestille hæftet hos Hans Hansen, tlf. 48 24 22 00 eller e-post: haha@hillerod.dk
Udlån
Hæftet kan lånes fra Videncentrets bibliotek.
Supplerende læsning
Fra Videncentrets forlag og bibliotek fås supplerende materiale om kørestolsmobility og mobility for gangbesværede, herunder også rollatorbrugere.
Som en del af Pædagogisk Diplomuddannelse i Specialpædagogik udbydes ved University College Syd to landsdækkende valgmoduler om synsvanskeligheder, Synsvanskeligheder 1 og 2. Modulerne foregår som internater i efteråret 2008 og foråret 2009. Interesserede kan læse mere på denne adresse: http://www.ucsyd.dk
Synsvanskeligheder 1:
http://kursus.ucsyd.dk/registration/show_activity/160
Synsvanskeligheder 2:
http://kursus.ucsyd.dk/registration/show_activity/161
eller henvende sig til lektor, cand.pæd.pæd. Bodil Gaarsmand, bga@ucsyd.dk, telefon 73 22 24 69
I sidste nummer af Synshandicap omtalte vi en undersøgelse af, om og hvordan handicap repræsenteres i det undervisningsmateriale, der anvendes i danske skoler. Undersøgelsen er gennemført af Center for Ligestilling af Handicappede (CLH), og siden sidst er slutrapporten blevet publiceret. Rapporten hedder Med i fortællingen, den er på 50 sider og findes på CLH's hjemmeside i forskellige formater på følgende adresse: http://www.clh.dk/index.php?id=1354
Ud over denne rapport mundede undersøgelsen også ud i en liste med ideer og forslag til materiale, der kan anvendes til undervisning i temaet handicap i folkeskolen. Dette materiale findes på følgende adresse: http://www.clh.dk/index.php?id=1321
Årets aktivitetslejr, der som målgruppe har voksne blinde og svagsynede med udviklingshandicap og deres ledsagere (1:1), er under planlægning. De fem aktive dage afholdes i uge 37, 8.-12. september. Prisen er endnu ikke fastsat. Lejrdeltagerne kommer til at bo under fast tag på campingplads eller vandrerhjem.
Lejren er i år placeret i det midtjyske sø/højlandskab med oplevelser som fx
Kontakt
Jane Walter Hansen
Blindecenter Bredegaard
Lindelyvej 5
3480 Fredensborg
Tlf. 48 48 05 93 – lokal 227
jawaha11@hav1.regionh.dk
En ny bog fra Tambartun kompetansesenter præsenterer temaer fra arbejdet med blinde og svagsynede mennesker med og uden yderligere funktionsnedsættelser. Bogen kommer godt omkring en række spændende temaer, og selv om mange af forfatterne nok kunne have skrevet en bog i stedet for en artikel (hvad flere af dem da også har gjort i anden sammenhæng), er der tale om en lille guldgrube af ideer, erfaring og viden.
Øystein Forsbak indleder med et historisk blik på blindeundervisningen i Norge siden oprettelsen af den første norske blindeskole i Oslo i 1861.
Randi Rusten har skrevet en introducerende artikel om at læse og skrive punktskrift. Ole Erik Jevne skriver om tilrettelæggelse af undervisningsbøger på punktskrift, herunder også taktil grafik. Han kommer kort ind på forskellen mellem punktbøger på papir og elektroniske bøger, der læses på punktdisplay.
Oliv Klingenberg diskuterer de pædagogiske aspekter og implikationer af taktil perception.
Bengt Elmerskog har skrevet om de særlige lyttefærdigheder, som nogle blinde udvikler. I artiklen gennemgås nogle grundlæggende tekniske begreber om lyd. Hovedvægten er på læring og udviklingsmuligheder.
Jon Magne Tellevik har skrevet om kognitive, sociale og følelsesmæssige konsekvenser af synstab med hovedvægt på samspillet mellem person og miljø.
Bengt Elmerskog, Magnar Storliløkken og Jon Magne Tellevik diskuterer overgangen fra generelle perspektiver til mere individuelle tilgange i rehabiliteringen.
Kari Tangvold beskriver nogle problemstillinger, der knytter sig til flerhandicappede børn med synsnedsættelse samt muligheder for udredning og tiltag.
Arne Valberg giver en introduktion til visuel perception og neurale processer.
Per Fosse og Tore Pukstad slutter af med en artikel om visuel afkodning under læsning.
Bogen koster 250 norske kroner og kan bestilles på http://www.snoefugl.no eller per e-post til Tambartun: tambartun@statped.no
Af Kathrine Schmidt Jensen
Hvad gør man, når der opstår en uhensigtsmæssig afstand mellem den synshandicappede elev og hans seende klassekammerater? Det var situationen for en 5. klasse i Norge. Anders, der efter en hjernesvulst var blevet blind, oplevede, at han på grund af sit handicap nu blev misforstået og mistænkeliggjort af sine klassekammerater og samtidig fik færre venner. Klasselæreren bemærkede samtidig, at klassekammeraterne, der ellers i begyndelsen havde været hjælpsomme og forstående, opbyggede en stigende irritation over den "særbehandling", Anders nu modtog.
Løsningen på konflikten blev en temauge for hele 5. klassetrin om syn og blindhed. Formålet var at styrke det sociale fællesskab og sammenhold blandt eleverne og at give dem større viden om det at være blind. Via forskellige praktiske opgaver, der blev gennemført med bind for øjnene, fik eleverne i løbet af ugen en fornemmelse for, hvad det vil sige at være blind. Opgaverne indebar blandt andet ledsageteknik, goalball og punktskrift.
Alle aktiviteterne blev gennemført ud fra holdningen om, at viden fører til større forståelse og dermed accept af den enkeltes situation. Vigtigt for temaugen var, at fokus hovedsageligt lå på elevmiljøet og i mindre grad på personen Anders. Alligevel fik Anders dog mulighed for at fortælle eleverne sin historie om at miste synet. Ved en efterfølgende evaluering af temaugen stod denne historie som et af ugens højdepunkter for eleverne.
Temaugen har gjort, at Anders nu føler sig bedre tilpas på skolen, han bliver mødt med større forståelse og har nemmere ved at være sammen med de andre elever. Han er derfor ikke så alene som før.
Tips og erfaringer fra "synsugen" er udgivet i hæftet "Synsuka. Temauke om syn og det å være blind". Hæftet henvender sig særligt til lærere, som har en synshandicappet elev i deres klasse. Hæftets erfaringer kan dog ifølge forfatterne også tages ud af skolekonteksten og bruges ved fritidsaktiviteter, hvor blinde børn deltager sammen med seende. Ligeledes vil forældre til synshandicappede børn måske finde hæftet interessant.
Til hæftet hører også et arbejdshæfte med opgaver og faktaark. Begge dele kan downloades på http://www.statped.no/huseby/publikasjoner
Monica Aanstad, Arne Kjelstad: Synsuka. Temauke om syn og det å være blind. 2007. Huseby Kompetansesenter, Oslo. 22 s.
Den stigende opmærksomhed på og interesse for it-tilgænge-lighed i relation til standarder har medført, at Dansk Standard har oprettet et nyt udvalg: "S-437 IT-tilgængelighed". Udvalget blev oprettet i januar 2008 og består på nuværende tidspunkt af Dansk Blindesamfund, DSB Salg og Stationer, Microsoft Danmark, Danske Handicaporganisationer, Synscenter Refsnæs og Videncenter for Synshandicap. Udvalget giver Danmark mulighed for at deltage i og stemme om de internationale rapporter og andet internationalt standardiseringsarbejde, der omhandler tilgængelighed. Der foregår for tiden aktiviteter i både ISO og CEN (hhv. de globale og de europæiske standardiseringsorganisationer), hvor Danmark via det nye udvalg har fået mulighed for at deltage. Nogle af disse aktiviteter er omtalt i "Synshandicap" nr. 4, 2007.
Helle Bjarnø Jørgensen fra Videncenter for Synshandicap er valgt som formand for udvalget.
| Building comfortable and liveable environments for all | 15.-16. maj 2008 - Georgia Institute of Technology, Atlanta, USA Information: http://www.cibworld.nl |
| Etnicitet og handicap | 17. maj 2008 - Dansk Ungdoms Fællesråd, København Information: Projektkonsulent Benedikte Møller Kristensen Telefon: 36 38 85 55 - Mobil: 61 67 76 89 bmk@dsiungdom.dk - http://www.h-f-a.dk - Led i DSI-Ungdoms projekt "Handicaporganisationer for alle – også etniske minoriteter" |
| Evidensbaserede metoder på børn og ungeområdet – et nordisk perspektiv | 21.-22. maj 2008 - LO-skolen, Helsingør Information: Karina Junk, kaj@servicestyrelsen.dk Telefon: 41 93 24 83 - http://www.servicestyrelsen.dk/wm145338 |
| Temadag om CHARGE | 17. juni 2008 kl. 10-15 - UddannelsesCentret Fredericia Information: http://www.videnscenterdbf.dk- CHARGE-syndrom er en betegnelse for en kombination af flere specifikke medfødte misdannelser. |
| 15th Retina International World Congress | 4.-5. juli 2008 - Finlandia Hall, Helsingfors, Finland Information: http://www.retina.fi/congress |
| Vision 2008. The 9th International Conference on Low Vision | 6.-10. juli 2008 - Montreal, Canada Information: http://www.vision2008.ca |
| ICCHP 2008 – 11th International Conference on Computers Helping People with Special Needs | 9.-11. juli 2008, Pre-Conference 7.-8. juli 2008 - Linz, Østrig Information: http://www.icchp.org/index.html Om alle aspekter af information, kommunikation og kompenserende teknologi for handicappede og ældre. |
| VBS Kongress 2008 (Verband der Blinden- und Sehbehindertenpädagogen und -pädagoginnen e.V) | 14.-18. juli 2008 - Hannover, Tyskland Information: http://www.vbs-niedersachsen.de/VBS-Kongress_2008_/vbs-kongress_2008_.html |
| Sight Village 2008 | 15.-17. juli 2008 - The Clarendon Suites, Birmingham, England Information: http://www.qac.ac.uk/sightvillage |
| AER 2008 International Conference | 22.-27. juli 2008 - Chicago, USA Information: http://www.aerbvi.org/conference/index.htm |
| International Disability Studies Conference | 2.-4. september 2008 - Lancaster University, Lancaster, UK Information: http://www.disabilitystudies.net/?content=3 |
Se yderligere oplysninger om disse og andre arrangementer på http://www.visinfo.dk/konferencer. Se også home.swipnet.se/macula-lutea/kal.html – en omfattende oversigt over begivenheder på det specialpædagogiske felt (vedligeholdes af Harry Svensson, Specialpedagogiska Institutet, Stockholm).
Et udvalg af nye artikler, bøger og andet materiale i Videncentrets bibliotek. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk (“sort"). Hvis materialet ikke kan skaffes hjem via eget bibliotek, kan det lånes hos Videncentret.
Gaute Mohn Jenssen: Refraksjonering av synshemmede, I: Optikeren, nr. 4, 2007, s. 27-29, Norges Optikerforbund, Oslo
Stein Bruun: Pasienter med psykisk utviklingshemning, I: Optikeren, nr. 4, 2007, s. 32, Norges Optikerforbund, Oslo
Parissi, Eric: Kliniske tanker om tonometri, I: Optikeren, nr. 5, 2007, s. 36-39, Norges Optikerforbund, Oslo
Catarina Lundberg: Vurdering af køreegnethed ved Trafikmedicinsk Centrum, Sverige, I: Fokus, nr. 4, 2007, s. 13-15, Videncenter for Hjerneskade, Stouby
Mette Warburg: Øjensygdom hos børn kan påvise anden sygdom, I: Værn om Synet, nr. 4, 2007, s. 14-16, Øjenforeningen Værn om Synet, Kbh.
Glenn Nielsen: Ønsker jeg mit syn tilbage?, I: RP-Nyt, nr. 4, 2007, s. 29-34, Dansk Blindesamfund, København – Overvejelser over konsekvenserne af stadigt forbedrede behandlingsmuligheder.
Valerie Beck: Eccentric reading – A new way of seeing, I: NB nr. 13, 2007, s. 40-43, RNIB, London
Karsten H. Nielsen: Faktorer, der påvirker intraokulært tryk, I: Optikeren, nr. 1, 2008, s. 26-28, Danmarks Optikerforening
Klavs Højgaard: UV crosslinking af cornea, I: Oftalmolog, nr. 4, 2007, s. 22, 27, Oftalmolog, Søborg
Stein Bruun: Pasienter med psykogen synsnedsettelse, I: Optikeren, nr. 4, 2007, s. 31, Norges Optikerforbund, Oslo
Lars Angaard: Tre utvalgte databaserte synstreningsprogram, I: Optikeren, nr. 5, 2007, s. 34-35, Norges Optikerforbund, Oslo
Anushka Asthana: Meet Tyran and Leanne – they learnt of love and sex in a school for the disabled, I: Observer, 7. oktober, 2007, Guardian Unlimited, London (2 s.)
Arnfinn Christensen: Blinde husker bedre, Forskning.no, Norge, 2007 (2 s.)
Dan Bilefsky: A blind Sherlock Holmes: fighting crime with acute listening, I: International Herald Tribune, 29. oktober, 2007 (2 s.)
Jan Høgelund, Brian Larsen: Handicap og beskæftigelse. Udviklingen mellem 2005 og 2006., SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København, 2007 (39 s.)
Brian Larsen, Max Mølgaard Miiller, Jan Høgelund: Handicap og beskæftigelse. Regionale forskelle., SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København, 2007 (65 s.)
Conny Nygren: Adapted physical activities improve orientation and mobility,
Swedish Institute for Special Needs Education, Resource Centre Vision, Solna, Sverige (3 s.)
James Scott Crawford: O&M for visually impaired wheelchair users, USA
Web: http://www.affiliatedblind.org/Wheelchair_OM.pdf
Alt du bør vite om synet ditt, Norges Blindeforbund, Oslo, 2007 (35 s.)
Web: http://www.blindeforbundet.no/ – Informationshæfte om øjensygdomme, forebyggelse, behandling, optik m.m. Hæftet blev udsendt til alle nordmænd, der fyldte 70 år i 2007.
Dag Øyvind Olsen: Øyehelse og fallulykker blant eldre, I: Optikeren, nr. 7, 2007, s. 36-37, Norges Optikerforbund, Oslo
Tone Larsen: En historisk oversikt over skoletilbudene i Norge for elever med synshemming, Huseby Kompetansesenter, Oslo, 2007 (47 s.)
Birgit Kirkebæk m.fl.: Børns adskillelse fra familien (tema-nummer), Handicaphistorisk Tidsskrift nr. 18, 2007, Historisk Selskab for Handicap og Samfund & Psykologisk Forlag A/S (98 s.)
Tina Björk, Agneta Croneld: Dramapedagogik på blindskola i Skottland, I: Nya Synvärlden, nr. 4, 2007, Föreningen för Synsrehablitering (FFS), Sverige, 2007 (3 s.)
Merete Rømer Engel: Bump, der stod en seng, I: Blindesagen, nr. 1, 2008, s. 4-5, 7, Dansk Blindesamfund
Mona Nilsen, Mari Sværi: Undersøkelse om førerhund og tilgjengeligheten av fysisk miljø, Norges Blindeforbund, Oslo, 2005 (90 s.)
Thomas Danielsen: Fri gangbane, tak, I: Blindesagen, nr. 5, 2007, s. 4-5, 7-9, Dansk Blindesamfund, København
Mette Rømer Engel: Ønskes: Befordringsløsninger, der passer til den enkelte, I: Blindesagen, nr. 5, 2007, s. 11, 13-14, Dansk Blindesamfund, Kbh.
Blinde og svagtseendes transport, Transport- og Energiministeriet, København, 2007 (46 s.)
Access and inclusive design training, I: Access, nr. 29, 2007/08, s. 13-20, RNIB, London
– Oversigt, der beskriver nogle af mulighederne for uddannelse og kurser i tilgængelighed i Storbritannien.
Gunleik Bergrud: Punktskrift i dagliglivet pdl, Huseby kompetansesenter, Oslo, Norge, 2007 (67 s.)
Laura Matz: Learning braille: the relevance of lowtech devices, I: European Newsletter, vol. 13, nr. 2, 2007, ICEVI-Europe (4 s.)
Tone Larssen: Undersøkelse om elever i videregående skole, Statped, 2007 (4 s.)
– Tone Larsen beskriver her hovedtrækkene af sin doktorafhandling, der omhandler tilrettelæggelse og faglighed i de ældre klasser for ni punktlæsende elever.
Ryan Knighton: Cockeyed. A memoir, Public Affairs, New York, 2006 (263 s.)
John M. Hull: On sight and insight. A journey into the world of blindness, Oneworld, Oxford, 1997 (234 s.)
Jacques Derrida: Memoirs of the blind. The selfportrait and other ruins, The University of Chicago Press, Chicago, USA, 1993 (141 s.)
Mia Jacobsen: Når mor og far ikke ser. Kunsten er nettverk, samarbeid og lure løsninger, I: Blindesaken, nr. 4, 2007, s. 4-6, Norges Blindeforbund, Oslo
Mia Jacobsen: En ulykkelig barndom?, I: Blindesaken, nr. 4, 2007, s. 8, Norges Blindeforbund, Oslo
Karianne Havsberg: Richard om sin svaksynte kone: Jeg tror hun må ha en sjette sans!, I: Blindesaken, nr. 4, 2007, s. 7, Norges Blindeforbund, Oslo
Charlotte Ringsmose, Leif Buch-Hansen: Nordisk Inklusion, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og Århus Universitet, 2007 (97 s.)
– Danmark ligger dårligt i sammenligning med Island, Norge og Sverige, når det gælder ligebehandling af handicappede.
Eggert Carstens: Skjulte sider, mod en bredere handicapforståelse, Videnscenter for Bevægelseshandicap, Århus, 2007 (121 s.)
RNIB = Royal National Institute of the Blind
"Cool for the Blind" er et dansksproget netsted for blinde computerbrugere. Netstedet er privat og drives af Søren Jensen og Thomas Dalgaard. Den rummer blandt andet en liste over spil, som også helt blinde kan spille, og artikler om programmer, som er tilgængelige også for helt blinde. Et andet tilbud på siden er en oversigt over gode netradiostationer. Som noget relativt nyt er Søren og Thomas også begyndt at lægge information ud i form af podcast.
LINK: http://www.coolfortheblind.dk/
Berlin er i de seneste år blevet et mere og mere populært rejsemål, og byen har glimrende online information for turister. Hertil hører også en engelsksproget side med tips og særlige tilbud til blinde og svagsynede besøgende. Her er fx oplysninger om brug af taktil information i det offentlige transportsystem og om særligt relevante museer og samlinger. Der linkes også til det tyske blindeforbund, som indbyder blinde og svagsynede besøgende til at deltage i foreningens arrangementer og desuden tilbyder at arrangere særlige besøg og aktiviteter for grupper.
LINK: http://www.visitberlin.de/english/zielgruppen/e_zg_behinderte_blind.php
Blandt meget andet godt på det svenske blindeforbunds netsted ligger der en række tidsskrifter til fri afbenyttelse, bl.a. følgende:
Föräldrakontakten er et landsdækkende blad for forældre til børn med synshandicap. Netstedet har flere årgange liggende i pdf og word.
Perspektiv er forbundets medlemsblad. På netstedet ligger alle numre helt tilbage til 1999.
Kvinnosyn er det interne nyhedsbrev for forbundets interne ligestillingsnetværk. Netstedet har numre tilbage til 2001.
LINK: http://www.synskadad.se/tidning/tidning.htm