Af Janika Wiene, cand. scient. adm.
Den 1. april 2006 blev det lovpligtigt for alle danske kommuner at oprette et handicapråd bestående af henholdsvis politikere fra byrådet, brugerrepræsentanter fra lokale handicaporganisationer samt eventuelt embedsmænd fra kommunalforvaltningerne. Det var op til den enkelte kommune at beslutte, om de ville placere embedsmænd i handicaprådet. Det har 64 % af kommunerne valgt at gøre.
I mit speciale på Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet har jeg undersøgt embedsmændenes roller i to kommunale handicapråd.
Undersøgelsen viser, at der er visse forskelle mellem embedsmændene i de to handicapråd. Mens embedsmændene i det ene handicapråd er afdelingsledere, er de i det andet handicapråd forvaltningsdirektører. De tre afdelingsledere deltager oftere i handicaprådsmøderne, end tilfældet er for forvaltningsdirektørerne. Meget tyder på, at afdelingsledere fint kan repræsentere de kommunale forvaltninger i handicaprådet. Sagsgangene var ikke længere i den ene kommune end den i den anden. Desuden inviterer begge råd andre embedsmænd fra forvaltningerne til at holde oplæg på møderne. Det ser således ud til, at hverken direktører eller afdelingsledere ved alt om, hvad der foregår i egen forvaltning. Det var ellers et argument for at lade direktørerne deltage i rådsarbejdet. Undersøgelsen peger på, at man med fordel kan lade afdelingsledere deltage i handicaprådet frem for forvaltningsdirektører.
Ser man på de opgaver, som embedsmændene påtager sig i de to handicapråd, viser det sig, at de er identiske. Embedsmændene i begge handicapråd har primært to opgaver i rådet.
For det første har de til opgave at rådgive politikere og brugerrepræsentanter i handicaprådet – også i visse sammenhænge rådgivning af mere holdningspræget karakter. For det andet fungerer embedsmændene i begge råd som bindeled mellem handicaprådet og deres respektive forvaltninger.
Hvis man samler disse opgaver til roller i overensstemmelse med den rolleteori, der anvendes i specialet, viser det sig, at embedsmændene i begge de analyserede handicapråd i kraft af deres rådgivende funktion påtager sig rollen som manager i handicaprådet. (De roller, der nævnes her, forklares på modstående side). Desuden har de alle et rolleelement af faglig udviklingskonsulent, idet meget af deres rådgivning knytter sig specifikt til deres fagområde i forvaltningen. Ydermere har de et rolleelement af den brede netværksorienterede embedsmand, idet de fungerer som bindeled mellem handicaprådet som netværk og forvaltningen. Embedsmændene i de to handicapråd viser sig at være betydeligt mindre udpræget netværksorienterede embedsmænd, end jeg havde forventet på forhånd. Det er blot med til at fastslå pointen om, at der er mange nye måder at være embedsmand på.
Undersøgelsen viser, at embedsmændene står over for to rolledilemmaer, som efter min vurdering ikke er voldsomme nok til at få betegnelsen rollekonflikter. For det første står embedsmændene i et dilemma,
når de skal fungere som debattører. De gør alle opmærksom på, at det er vigtigt ikke at overskride grænsen og dermed blive politiske. Embedsmændene håndterer dette dilemma ved at holde fast i rollen som embedsmand og lade politikerne og brugerrepræsentanterne føre politik. For det andet lægger lovgivningen op til, at embedsmændene skal fungere som fuldgyldige medlemmer af handicaprådet. Det ser embedsmændene sig ikke i stand til, idet de er meget bevidste om ikke at overskride grænsen til det politiske. Igen håndterer de dilemmaet ved at holde fast i deres rolle som embedsmænd.
Specialet konkluderer, at embedsmændene i de to handicapråd har væsentlig betydning for handicaprådets virke. Embedsmændene leverer gennem deres rolle som managere den faglige rådgivning, som er nødvendig for et smidigt og hurtigarbejdende råd. Det er noget, som hverken politikerne eller brugerrepræsentanterne kan forventes at gøre. Jeg oplevede både handicaprådsmøder, hvor embedsmændene var til stede og kunne yde rådgivning, og møder, hvor ingen embedsmænd var til stede. Det var tydeligt, at de andre medlemmer manglede embedsmændene, når de var fraværende, og at mange sager ikke blev afsluttet, som de ellers burde. Undersøgelsen viser mange tegn på, at handicaprådet fungerer bedst, når der sidder embedsmænd med ved bordet.
Samtidig viser undersøgelsen, at embedsmændene ingen indflydelse har på de forhold, hvor handicaprådet ikke lever op til den teoretiske definition på et netværk. For det første ville de to fraktioner, som findes i handicaprådet, også eksistere, hvis det kun var politikere og brugerrepræsentanter, der var medlemmer. Et handicapråd ville dermed under ingen omstændigheder være løst koblet. For det andet er det vel meget naturligt, at embedsmændene bliver pålagt at sidde i handicaprådet af politikere eller topchefer. Dette forhold ligger fint i tråd med det forhold, som jeg tidligere har fremhævet, om, at embedsmændene ikke ser sig selv som en del af handicaprådet på lige fod med politikere og brugerrepræsentanter. De ser i højere grad sig selv som en slags rådgivende bisiddere. Disse forhold ser dog ikke i væsentligt omfang ud til at påvirke handicaprådets virke.
Undersøgelsen peger entydigt i retning af, at embedsmændene i de to råd har fundet en helt berettiget plads i handicaprådet. Ydermere tyder alt på, at det er vigtigt for handicaprådet, at der sidder embedsmænd i rådet. De påtager sig en rolle og yder en service, som ingen af de andre medlemmer kan forventes at yde.
Læs selv specialet
Janika Wiene: "Embedsmænde-nes rolle og betydning i de kommunale handicapråd", Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet, 2007
Specialet kan fås i kopi fra Videncenter for Synshandicap.
Janika Wiene kan kontaktes på janika@pc.dk.
ROLLETYPER I SPECIALET:Faglig udviklingskonsulent: Den faglige udviklingskonsulent har fagligheden som orienteringspunkt. Han opfatter ikke sig selv som embedsmand, men snarere som fagperson i kraft af sin uddannelse. Den faglige udviklingskonsulent ser det som centralt at være god til at formidle faglige synspunkter på en ret objektiv måde og i et let forståeligt sprog. Hos den faglige udviklingskonsulent suppleres den klassiske forvaltningsviden således med ny viden om formidling og kommunikation.
Manager: Manageren orienterer sig primært mod den politiske ledelse i kommunen og mod kommunens fælles mål. Manageren fokuserer på en effektiv gennemførelse af den kommunale politik og på den langsigtede planlægning og strategi. En stor del af managerens arbejde består i at skaffe politikerne den nødvendige viden til at træffe beslutninger om den kommunale strategi
Den netværksorienterede embedsmand: (ses i specialet i forhold til den bureaukratiske embedsmand. Det er med dette udgangspunkt, at nedenstående punkter er opsat):
Af Dorte Herholdt Silver
I sidste nummer af Synshandicap omtalte vi en svensk undersøgelse af, hvordan funktionsnedsættelser figurerer i udbredte svenske skolebøger. Hovedkonklusionen var, at funktionsnedsættelser kun yderst sjældent figurerer, og når de indgår i skolebøgerne, er det altid som noget særligt og stort set altid som noget negativt for den enkelte eller samfundet.
I Danmark har Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) interesseret sig for samme problematik. CLH gennemførte i 2006 to projekter, som fokuserer på den viden, de fortællinger og dermed de holdninger, der skabes til handicappede i skolen.
Det første projekt fokuserede på, om og hvordan handicap repræsenteres i det materiale, der helt generelt bruges i skolen. Spørgsmålet var her, om der overhovedet findes mennesker med handicap i den virkelighed, skolebøgerne formidler – og i givet fald, hvordan de så er til stede i materialet.
Det andet projekt fokuserede på lærernes mulighed for at undervise i temaet handicap. Centret bliver jævnligt kontaktet af både undervisere og ældre elever, som efterspørger viden, undervisningsideer og materiale om handicap. Projektet sigtede derfor på at udarbejde et inspirationsmateriale og en oversigt over materiale, som kan bruges til at undervise i temaet handicap i folkeskolen. Denne oversigt, "Undervis-ningsmateriale om emnet handicap" findes på centrets netsted: www.clh.dk/index.php?id=1321
Den endelige rapport fra CLH's undersøgelse undervisningsmateriale foreligger ikke endnu, men undersøgelsen omtales i kapitlet Viden om og holdninger til handicappede i centrets årsrapport fra 2006: www.clh.dk/index.php?id=912
Link til den svenske undersøgelse: En granskning av hur funktionshinder framställs i ett urval av läroböcker, af Catarina Nyberg & Anders Gustavsson: www.skolverket.se/content/1/c4/75/09/Funktionshinder.pdf
Af Helle Bjarnø
Der er i løbet af det seneste år blevet øget opmærksomhed på sammenhængen mellem standarder og sikring eller forbedring af handicappedes muligheder for at benytte systemer og it-løsninger, ikke mindst web-baserede tjenester og netsteder.
På internationalt plan behandles temaet af ISO/IEC, som er et samarbejde mellem den internationale standardiseringsorganisation ISO og IEC, den Internationale Elektrotekniske Kommission. Under ISO/IEC findes en række tekniske komiteer. En af dem er JTC 1, som beskæftiger sig med IKT (informations-og kommunikationsteknologi).
I 2004 nedsatte ISO/IEC JTC 1 en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde
Dette arbejde er nu delvist afsluttet, og rapporterne er til høring. Det er hensigten, at arbejdsgruppens vejledning og oversigten over brugerbehov skal kunne bruges på alle former for standarder, vejledninger og retningslinjer. Det kunne fx tænkes, at man herhjemme ville lave eller kontrollere retningslinjer for etablering og brug af samtaleanlæg i skoler. For at sikre, at løsningen er brugbar for alle, ville man kunne sammenholde systembeskrivelsen (retningslinjerne) med oversigten over brugerbehov og herved sikre sig, at fx placering og udformning af apparater er sådan, at alle kan nå, finde og aktivere dem. Det omfatte fx den lyd, der udsendes, brug af lyssignaler og deres blinkfrekvens samt udformning af knapper og placering på vægge m.m. Herved sikres anvendelighed for alle, også mennesker med handicap, eller man opdager, at man har overset nogle brugergruppers behov – vel at mærke, før systemet er installeret og taget i brug. Man kan også bruge brugerbehovsoversigten til at identificere særlige brugergruppers behov, som man måske ikke havde kendskab til i standardiseringsgrupperne.
På nuværende tidspunkt er de tre rapporter til høring og afstemning blandt medlemmerne af JTC1, dvs. de nationale standardiseringsorganisationer – herhjemme Dansk Standard. Sekretariatet for JTC 1 modtager svarene fra høringen den 29. februar 2008. Dansk Standard deltager kun i afstemningen, hvis der bliver nedsat en dansk undergruppe. Hvorvidt det kan lade sig gøre, vides endnu ikke, men muligheden for at oprette en undergruppe i Dansk Standard om IKT og tilgængelighed har været drøftet blandt interesserede parter, bl.a. De Samvirkende Invalideorganisationer, Dansk Blindesamfund, Videncenter for Synshandicap samt Microsoft og andre it-firmaer.
Rapporterne findes på nettet under www.jtc1access.org under punktet Documents. De specifikke link er for lange at bringe her; man kan evt. kontakte Videncentret for at få tilsendt en mail med de relevante link.
Også herhjemme er der øget opmærksomhed på tilgængelighed og standarder. Bl.a. har Dansk Standard inviteret til nogle orienteringsmøder, hvor man har indbudt til deltagelse i underudvalg om enkelte standarder, fx senest et forslag til afstemning vedrørende PDF 1.7 fra Adobe. Denne afstemning er netop afsluttet og vil evt. indgå i en ISO-standard. Fordelen ved, at et bestemt dokumentformat bliver til en standard, er den større åbenhed omkring formatet og bedre mulighed for, at andre producenter kan udvikle løsninger, der kan anvende formatet eller arbejde sammen med det. I tilfældet med en PDF-standard kunne man forestille sig, at der bliver bedre muligheder for at lave løsninger, der fremstiller tilgængelige PDF-filer.
Folketingsbeslutning B103 om anvendelsen af åbne standarder i den offentlige sektor sigter også mod at forbedre mulighederne for at få systemer, der arbejder bedre sammen. Fra 1. januar 2008 skal alle nye eller ændrede IKT-løsninger i det offentlige overholde de krav, der beskrives i B103. IT- og Telestyrelsen (ITST) har udsendt en vejledning, som beskriver de syv indsatsområder. Det mest interessante krav i forhold til blinde og svagsynede er, er at alle offentlige netsteder skal overholde Retningslinjerne om tilgængelige hjemmesider fra W3C (World Wide Web Consotium) niveau AA samt overholde standarderne for HTML, XHTML og CSS fra samme organisation.
ITST har oprettet et netsted om regeringens it- og telepolitik. Her er der under overskriften "Åbne standarder" samlet råd og vejledninger samt forskellige muligheder for dialog med styrelsens eksperter. Web: www.itst.dk/regeringens-it-og-telepolitik/abne-standarder
Her findes bl.a. vejledningen "Sådan anvender du åbne standarder i din myndighed", som skal opfattes som en aftalefortolkende vejledning. Det er også her, man kan finde råd og vejledning om tilgængelige netsteder, som KIA (Kompetencecen-ter IT for Alle) har lavet i samarbejde med en ekspertgruppe.
Det er værd at bemærke, at det kun er styrelser og myndigheder der er omfattet af B103. Selvejende institutioner som fx Videncenter for Synshandicap er ikke omfattet, derfor er det valgfrit, om vi vil sende dokumenter i et af de åbne formater ODF eller OOXML til vores styrelse i Velfærdsministeriet.
På ITST's netsted er der oplysninger om og link til konverteringsprogrammer, man kan downloade og installere i sit eksisterende tekstbehandlingsprogram, så man kan læse de dokumenter, man måtte modtage i de åbne formater. Bemærk dog, at E-dag 1 og 2 stadig er gældende, dvs. at PDF fortsat er det almindelige udvekslingsformat. De åbne dokumentformater ODF og OOXML skal således kun anvendes ved udveksling af redigerbare dokumenter.
På EU-udvalgsmøder om e-inklusion er Danmark blevet rost for lanceringen af B40 (om handicaptilgængelighed i kommunerne) og B103 som gode initiativer til at sikre bedre adgang for mennesker med handicap og andre særlige behov i forbindelse med indføring af e-forvaltning.
Nu ser det endelig ud til, at W3C's retningslinjer for tilgængeligt web-design, WCAG version 1.0 fra 1999, bliver erstattet af en ny version. Det sker i begyndelsen af 2008. Den ny version skulle løse mange af de klagepunkter, der var mod den tidligere version. Til beroligelse for dem, der allerede har gjort et stort arbejde for at gøre deres netsted tilgængeligt efter de gamle regler er der ikke nogen direkte modsætninger mellem den gamle og den nye standard.
Fx vil javascripts ikke længere være direkte forbudt, men der vil være et krav om, at de ikke afskærer nogen brugere fra adgang til det fulde omfang af informationer eller muligheder.
Der vil blive udsendt beskrivelser, der viser, hvordan den gamle og nye version hænger sammen. Se også W3C/WAI's netsted: www.w3.org/wai. Her annonceres nyheder, og der er link til de forskellige standarder og vejledninger. Der er p.t. også interessante aktiviteter vedrørende Mobile Web og tilgængelighed.
Endelig arbejdes der med vejledninger om udformning af tilgængelige nettjenester og -applikationer, fx AJAX, de såkaldte ARIA (Accessible Rich Internet Applications). Under arbejdsgruppen for Protocols and Formats findes en oversigt over relevante dokumenter: www.w3.org/WAI/PF
20. november afslørede videnskabsminister Helge Sander dette års vindere af Bedst på Nettet. I denne forbindelse hørte vi først lidt om, hvordan det generelle billede tegner sig, når man ser på det offentlige Danmarks netsteder i relation til bedømmelseskriterierne. Ifølge en undersøgelse, der er gennemført for IT- og Telestyrelsen (ITST), er det stadig kun 41 % af siderne, der klarer kravene om tilgængelighed. Det blev dog samtidig påpeget, at dette, ifølge samme undersøgelse, ikke skyldes manglende vilje, men derimod manglende kendskab til og forståelse af diverse regler og retningslinjer. Derfor nedsatte ITST den såkaldte fortolkningsarbejdsgruppe med det formål at lave et nyt område til ITSTs netsted med gode råd, vejledninger, eksempler og forklaringer til hjælp for både webejerne og leverandørerne. I gruppen deltog en række eksperter på området fra bl.a. Videncenter for Synshandicap, Dansk Blindesamfund, Instituttet for blinde og svagsynede, Sensus og Hjælpemiddelinstituttet.
Før afsløring af årets vindere blev prisen for "Bedst til Nettet" uddelt til Dansk Internet Selskab (DIS) som ifølge dommerpanelet havde "udviklet en god, tilgængelig løsning, som samtidig viser, at det er muligt at lave et friskt, ukonventionelt design uden at gå på kompromis med tilgængeligheden. Derudover har content managementsystemet en fremragende editor, der kan sikre, at hjemmesiden forbliver tilgængelig i den daglige drift, uden at redaktøren har særlige tekniske forudsætninger. Dommerpanelet glæder sig til at se alt dette benyttet i praksis på hjemmesider." Se nærmere på http://btn.dkis.dk. I sin takketale sagde Jacob Rasmussen fra DIS blandt andet, at det ikke er noget problem som leverandør at lave en god tilgængelig løsning – kunderne skal bare huske at sige, at de vil have det.
Det er en interessant kommentar, når man normalt får at vide, at manglende tilgængelighed skyldes, at leverandørerne ikke ved, hvad det indebærer, når der i kravsspecifikationen står, at man ønsker en tilgængelig løsning. Det er måske også værd at bemærke, at tilgængelig ikke altid betyder det samme – det er ikke alle, der underforstår ordet handicap foran tilgængelighed – nogle taler også om tilgængelighed som et mål for oppetid eller tid, hvor netstedet er til rådighed.
En vigtig pointe, som også blev påpeget af Lars Ballieau fra Sensus, er sammenhængen mellem tilgængeligheden af en organisations netsted og samme organisations politik på området, enten i form af en decideret tilgængelighedspolitik eller som led i kommunikationspolitikken. Det er grundlæggende ledelsens ansvar, at man alle steder i organisationen, hvor der produceres indhold til netstedet, kender, overholder og bruger de regler, der er udarbejdet. Det kan fx ske, ved at man altid bruger skabeloner til tekstbehandling, og at der ikke kan indsættes grafik som fx billeder, uden at der tilføjes en brugbar alternativ tekst. Herudover bør der udpeges ansvarlige redaktører, som har til opgave at kontrollere, at reglerne er fulgt, inden tekster eller andet materiale publiceres på organisationens netsted.
Herved adskiller tilgængelighed sig ikke fra andre områder af organisationens daglige praksis, som det er vigtigt, at alle medarbejdere kender og efterlever, fx vedr. edbsikkerhed, sprogpolitik eller kundeservice: Første skridt er en bevidst politik på området, andet skridt er en daglig praksis, der sikrer, at principperne føres ud i livet.
Der var et par gengangere i årets vinderkreds, fx Stevns Kommunes Biblioteker, www.bibliotek.stevns.dk og Den integrerede institution Isbjørnen, www.isbjoernen.dk.
Se alle vinderne og dommerpanelets begrundelser på www.bedstpaanettet.dk/vindere/prisen-2007
Den dansk drevne RoboBraille-tjeneste har vundet prisen for årets bedste socialt orienterede it-projekt, uddelt af British Computer Society (BCS). Blandt de øvrige nominerede til den prestigefyldte pris var IBM, Microsoft og The University of Hull.
British Computer Society er en it-branche-organisation med mere end 60.000 medlemmer i mere end 100 lande. Formålet med BCT's IT Professional Award er at anerkende og promovere projekter i den britiske og europæiske it-branche, som udmærker sig professionelt, innovativt, kreativt, og som gør en udsædvanlig indsats for bestemte personer eller grupper.
RoboBraille er en e-mail-baseret tjeneste, som oversætter dokumenter til syntetisk tale eller forkortet punktskrift. Tjenesten er gratis for ikke-kommercielle brugere og kræver ingen brugerregistrering. RoboBraille drives og udvikles af Synscenter Refsnæs, der er en landsdækkende støtteinstitution for synshandicappede børn og unge.
RoboBraille giver syns- og læsehandicappede brugere mulighed for at få oversat elektroniske dokumenter til syntetisk tale eller punktskrift. Projektet understøtter dermed målsætningen om, at så mange mennesker som muligt skal have adgang til digitale informationer, hvilket var afgørende for, at BCS's jury valgte at tildele RoboBraille projektet årets Social Contribution Award.
"Vi er meget stolte over prisen. Godt nok var vi oppe imod nogle af it-branchens virkelige sværvægtere, men det største skulderklap ligger nu i, at projektet bliver anerkendt for sit positive sociale sigte," siger Lars Ballieu Christensen, leder af RoboBraille-konsor-tiet. "I takt med at flere og flere af de informationer, vi har brug for i hverdagen, fx kontoudtog, artikler og lærebøger, bliver digitaliseret, er det vigtigt at skabe løsninger, som sikrer, at alle kan være med."
Link:
RoboBraille: www.robobraille.org
Synscenter Refsnæs: www.synref.dk
British Computer Society: www.bcs.org
Af Hans Nørgaard, viceforstander og synskonsulent, Synscentralen, Vordingborg
Det er en almen opfattelse blandt synskonsulenter for skolebørn, at blinde og svagsynede elever i folkeskolen klarer sig fagligt på linje med skolens øvrige elever. Andersen og Holstein undersøgte en række forhold for blinde og svagsynede børn i folkeskolen i 1979 (se note 1) og konkluderede dengang, at de integrerede elever klarede sig fagligt på linje med de øvrige elever. Det er imidlertid ikke undersøgt, om dette stadig, snart tredive år efter, holder stik. Synskonsulenternes Samråd besluttede derfor i 2006 at indsamle data fra afgangsprøverne i 2007 for at få et aktuelt billede af forholdet.
Interessen for blinde og svagsynedes faglige niveau grunder sig på flere forhold. For det første er det naturligt at rette særlig opmærksomhed mod blinde og svagsynede elevers muligheder for at tilegne sig fagligt stof, fordi sansetabet skaber særlige forudsætninger for adgangen til undervisningsmaterialer, undervisningsmetoder og praktiske forhold. Det aktualiseres af tidens fokus på fagligheden i folkeskolen. For det andet har der været rettet kritik af gennemførelsesprocenten for blinde og svagsynede elever i folkeskolens afgangsprøver (se note 2), og i forlængelse heraf kunne det være interessant at undersøge hvordan blinde og svagsynede elever klarer sig fagligt. For det tredje har det synsfaglige fokus i de seneste år været rettet mod elevernes sociale forankring i skolemiljøet, fordi mange har erfaret, at der er en større risiko for at blinde og svagsynede elever bliver socialt isolerede og ensomme. Det har resulteret i en række projekter, hvor fokus har været de sociale kompetencer i klasserne og hos den enkelte elev (se note 3) . Som følge deraf har konsulentgruppen ment, at der mere målrettet skulle rettes fokus på det specifikt fag-faglige for at sikre, at denne del af elevernes skoleliv ikke overses i rådgivnings- og vejledningsarbejdet.
Synskonsulenterne fik tilsendt et spørgeskema, som skulle udfyldes for de elever, som havde gennemført folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse og aflagt prøver i 10. klasse. I designet af undersøgelsen blev der indlagt spørgsmål vedrørende elevernes synsevne (visus), klassestørrelser, skolestørrelser og brug af hjælpemidler samt støttetimer. Det var tanken, at undersøge om der skulle være en sammenhæng mellem karakterniveau og nogle af de nævnte forhold.
Antallet af blinde og svagsynede elever kendes statistisk alene fra Synsregisterets årlige redegørelse. Heraf fremgår det, at der i den aldersgruppe, som dækker 0.-10. klasse, er 1.231 børn. Her er der ikke taget højde for de børn, som har fået udsat skolestart. I gennemsnit er der således 44 elever pr. klassetrin/årgang. Ifølge Skolestyrelsen fortsætter ca. 54 % af eleverne i 9. klasse i 10. klasse. Det skulle således betyde, at det forventelige antal blinde og svagsynede elever i 9.- og 10. klasserne skulle være 68. Der er 6 besvarelser fra 10. klasseselever ud af de 28 besvarelser.
Der er 28 besvarelser i undersøgelsen, dvs. 41 % af det antal, der kunne forventes, hvis alle besvarede spørgeskemaet. To elever (med høje karaktergennemsnit) har meddelt, at de ikke ønsker at deltage i undersøgelsen. Tendenserne i opgørelsen for den lille halvdel, der har besvaret spørgeskemaet, er imidlertid klar nok.
Resultater:
1) S.E. Andersen & B.E. Holstein. Blinde i folkskolen. Første del. Undersøgelse. København: DLH. 1979
2) Overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne. Unge 18-25 årige med synshandicap. Center For Ligebehandling af Handicappede. 2005
3) Samtale, refleksion og anerkendende relationer. Et pilotprojekt om social inklusion og kompetence i fem folkeskoleklasser med en synshandicappet elev. Videncenter for Synshandicap. 2005.
4) Fravigelser fra det almindelige prøveforløb samt brug af hjælpemidler og særlige materialer gives efter Undervisningsministeriets regler herom. Skal der ske tilpasninger af prøvesituationen ud over de muligheder, der nævnes i bekendtgørelsen, skal der søges dispensation i ministeriet.
Læs hele rapporten
Den fulde rapport med alle tabeller findes på www.visus.dk og fås desuden hos Hans Nørgaard: schn@vordingborg.dk Tlf.: 55 36 33 33
Af Kathrine Schmidt Jensen
C. Michael Mellor er en erfaren herre inden for den amerikanske blindeverden, som han har været en del af i mere end 30 år, blandt andet som assisterende redaktør på det nuværende AFB Press og som redaktør på Matilda Ziegler Magazine for the Blind. Gennem hele sin karriere har han næret stor interesse for punktskriften og dens ophavsmand, Louis Braille, og det har nu ført til en flot, gennemillustreret biografi om Louis Braille, som netop er udkommet på National Braille Press.
Michael Mellor påbegyndte biografien i 2002 i forbindelse med, at han gik på pension. Bogen er interessant læsning, ikke mindst fordi det skinner igennem, hvilken dyb respekt og fascination forfatteren har for bogens hovedperson. En fascination, der i forbindelse med skriveprocessen blandt andet fik Michael Mellor til at lære fransk for selv at læse Louis Brailles originale breve. Flere af brevene er også inddraget i bogen.
I bogen får man gennem både tekst og illustrationer kendskab til Louis Brailles familiemæssige baggrund, hans opvækst og uddannelse samt de vanskelige omgivelser, hvorunder han i teenageårene udviklede braille-alfabetet. Bogen har en meget flot billedside, som blandt andet omfatter billeder og malerier fra Louis Brailles hjem i byen Coupvray i Frankrig. Huset fungerer i dag som museum for Louis Braille. I Coupvray finder man også Louis Brailles gravsted. Louis Braille døde som kun 43-årig i 1852.
Bogen anbefales til alle, der ønsker et dybere kendskab til manden, der gav blinde et skriftsprog.
Bogen "Louis Braille. A Touch of genius" kan lånes fra biblioteket i Videncenter for Synshandicap eller købes på www.braille.com, hvor den findes både i en trykt udgave og på punktskrift.
Af Kathrine Schmidt Jensen
Handicap blandt etniske minoritetsgrupper i Danmark er et emne, som i stigende grad påkalder sig opmærksomhed i sundhedssektoren, på det sociale område og inden for specialrådgivning og -undervisning. 21. november 2007 afholdt Videncenter for Synshandicap en workshop om dette tema i samarbejde med et netværk af videncentre på specialrådgivnings- og socialområdet og Lige07.
Workshoppen var en del af et større projekt om etnicitet og handicap, der er iværksat for at forbedre indsatsen og koordineringen på området. På trods af, at 2007 er ligebehandlingsår, er det ikke et område, der har fået megen opmærksomhed. Videncentrene ønsker i første omgang at være med til at skabe overblik over eksisterende viden og formidling heraf. Derudover er målet at være med til at udvikle metoder og materialer til formidling om handicap til etniske minoritetsgrupper og god kommunikation mellem behandlere, sagsbehandler, rådgivere m.fl. og borgere af anden etnisk herkomst end dansk.
Gennem en række korte oplæg fra oplægsholdere fra fire sektorer – specialrådgivning, foreninger, arbejdsmarked og sundhedsområdet – blev der præsenteret projekter og initiativer inden for området. Deltagerne i workshoppen var inviterede, fordi de aktuelt arbejdede med eller havde arbejdet med initiativer på området.
Efter oplæggene var der lagt op til en åben debat, hvor deltagerne i salen flittigt supplerede med kommentarer og små indlæg. Her præsenteres kort en række pointer fra nogle af de oplæg, der blev holdt på dagen.
Tina Mou Jacobsen fra Center for Ligebehandling af Handicappede præsenterede en undersøgelse, der omhandlede, hvilke muligheder flygtninge og indvandrere med funktionsnedsættelser har for at få permanent opholdstilladelse i Danmark. Fokus for undersøgelsen var, hvordan denne gruppe er stillet i forhold til de lovbestemte prøver i dansk og samfundsfag. Undersøgelsen indeholder vurderinger fra de danske sprogskoler, som mener, at de ikke i tilstrækkelig grad er i stand til at give den nødvendige kompenserende undervisning. De opfatter desuden ikke kommunerne som særligt samarbejdsvillige i forhold til ekstrafinansiering på området, hvorfor skolerne forsøger at klare opgaven selv, hvilket de ikke er rustede til. Læs mere om undersøgelsen fra Center for Ligebehandling af Handicappede "Etnicitet og Handicap" på www.clh.dk.
Mette Larsen fra Københavns kommune præsenterede et projekt om forbedring af handicapcentrenes indsats i forhold til borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Projektet bygger på interview med sagsbehandlerne fra Københavns Kommunes fire handicapcentre samt med etniske minoritetsfamilier, der på forskellig vis har handicap inde på livet.
Interviewene viste, at borgerne efterlyste større forståelse fra sagsbehandlerens side i forhold til det at have et handicap. Derudover så blev det understreget, hvor vigtigt det er at inddrage tolke. Sagsbehandlerne på handicapcentrene efterspurgte mere viden om kulturen, da de fleste mente, at der eksisterede en muslimsk handicapforståelse, der indebar megen skyld og skam. Det viste sig dog at, det ikke var noget, sagsbehandlerne havde spurgt til. En af konklusionerne i undersøgelsen var da også, at der ikke findes en særlig muslimsk handicapforståelse, når man udspørger gruppen selv. Vil man læse mere om undersøgelsen, kan rapporten lånes fra biblioteket hos Videncenter for Synshandicap.
Fra Etnisk rådgivningscenter NOOR holdt Farah Mulkana oplæg om rådgivningscenterets virksomhed. Centrets brugergruppe er flygtninge, hvoraf mange er psykisk syge og traumatiserede efter at have været udsat for krig og tortur. Mange har posttraumatisk stresssyndrom. Centret yder specialrådgivning til klienterne; tilbuddene varierer fra samfundslære til kropsbehandling og specialundervisning i dansk. Farah Mulkana fremhævede, at der eksisterer et stort udækket behov for rehabilitering på området.
Læs mere om centrets aktiviteter på hjemmesiden www.noor.dk
Lykke Jensen fra Instituttet for blinde og svagsynede reflekterede i sit oplæg over Instituttets forskellige uddannelser for blinde og svagsynede i forhold til synshandicappede med etnisk minoritetsbaggrund. Erfaringerne med rehabilitering og undervisning af indvandrere med synshandicap er opbygget over en del år.
Lykke Jensen mente, at der var noget særligt ved mennesker, der kom fra kollektive samfund i forhold til deres håndtering af handicappet. Dermed var hun lidt i modstrid med de fleste af dagens andre oplæg, som ikke tillagde kulturel oprindelse afgørende betydning for handicapforståelse og behov for og ønsker til støtte, rådgivning og rehabilitering. Lykke Jensens erfaringer viste hende, at mennesker fra kollektivt orienterede samfund i høj grad definerer sig selv ud fra den plads, de udfylder i familien. Dermed bliver det heller ikke et personligt problem at være blind, men et vilkår for hele familien. Det indebærer bl.a., at den danske tankegang om maksimal selvhjulpenhed og integration af den enkelte handicappede står i modsætning til, hvordan en handicappet person opfattes i familiestrukturer, som udspringer af kollektive samfund.
Hun mente, at den største udfordring var at se på, hvordan ens tilgang til undervisning og de bagvedliggende værdier stemmer overens med den måde, den enkelte håndterer handicappet på – sammen med sin familie. Eksempelvis skal man være klar over, at man ved at lægge op til større selvstændighed og uafhængighed kan indebære et indirekte krav om et vidtgående familieopgør.
Læs om Instituttet for blinde og svagsynedes særlige undervisningstilbud til flygtninge og indvandrere på www.ibos.dk.
Mona Rosenberg fra Videnscenter for Socialpsykiatri fortalte i sit oplæg om projekt VITA, hvis hovedformål er at udvikle og afprøve metoder, der skal styrke tilknytningen til det danske arbejdsmarked for psykisk syge med etnisk minoritetsbaggrund. Projektet ser arbejde som en væsentlig rehabiliteringsfaktor, der for den enkelte blandt andet kan formindske generne fra de psykisk belastede oplevelser, vedkommende har været igennem. Derudover forbedrer et arbejde ikke kun den enkeltes situation, men bidrager også til både ægtefælle og børnenes integration og position i det danske samfund. Mona Rosenberg mente, at det var kommunens job at bygge bro mellem borger og arbejdsmarked og, at opgaven primært skal placeres i de forskellige jobcentre. Læs mere om projektet på www.socialpsykiatri.dk
Hvad foregår der i mødet mellem etniske minoriteter med handicap og sundhedsvæsenet? Dette spørgsmål var udgangspunktet for Maria Kristensens oplæg fra Folkesundhedsvidenskab, Københavns universitet. Hun fortalte om, hvordan sundhedsmedarbejdere i patienter eller handicappede med etnisk minoritetsbaggrund møder en gruppe de oftest ikke er vant til at have med at gøre. Relationen mellem de to grupper er sårbar på grund af forhold vedrørende kommunikation integration, hvor sundhedsvæsenets praksis kan være med til at stigmatisere yderligere. Eksempelvis er der meget lidt informationsmateriale om sundhed og sygdomme, der er oversat til andre sprog og det er sjældent, at man inddrager tolke. Derudover spiller praktiske forhold også ind. Der er fx færre sundhedstilbud i de boligområder, hvor der bor mange etniske minoriteter. Endelig mente Maria Kristensen, at medarbejdere i sundhedsvæsenet i forhold til handicappede med etnisk minoritetsbaggrund ofte ser kulturen frem for det enkelte menneske, hvilket fører til fordomme, usikkerhed, og stereotyper, som i sidste ende resulterer i en mangelfuld praksis. Se også http://pubhealth.ku.dk/stf/ansatte/maria/
Vil du vide mere?
Input og erfaringer fra workshoppen vil blive samlet i et temahæfte, der udkommer i begyndelsen af 2008.
Desuden kan man følge med i projektets udvikling på en kommende fælles hjemmeside. Hjemmesiden er under opbygning og vil ud over fælles videncenteraktiviteter også samle viden om andre initiativer, projekter m.m. på området. Hjemmesiden kan i sin nuværende, foreløbige form findes på www.etnicitetoghandicap.dk. Allerede nu findes der mange brugbare oplysninger på hjemmesiden.
Se også www.lige07.dk om EU's år for lige muligheder for alle.
Punktskrift er ikke universelt som esperanto. En blind dansk punktlæser kan ikke læse kinesisk, medmindre han behersker den kinesiske dialekt, som punktskriften repræsenterer. Punktskriften er kun universel på den måde, at blinde kan få et skriftsprog ved at lade de forskellige sprog og dialekter repræsentere ved følbare punkter.
Kinesisk punktskrift er baseret på en fonetisk repræsentation af sprogets lyde. Der er derfor ingen punktskrifttegn for enkelte kinesiske trykte karakterer – kun for lyde. Blandt de nationale kinesiske sprog er bl.a. putong-hua (mandarin) og kantonesisk. Principperne her gælder fra andre kinesiske dialekter, som skal repræsenteres i punktskrift. Som i alle andre braillealfabeter læses kinesisk punktskrift fra venstre mod højre. I trykt tekst er det en regel, at en stavelse repræsenteres af et tegn. I kinesisk punktskrift skrives en stavelse med en, to eller tre tegn. Der er tre kategorier af disse punkttegn:
Der er flere lyde end der er punkttegn til rådighed. Derfor kan nogle punkttegn repræsentere to forskellige lyde. Det giver dog ikke problemer, fordi visse typer af lyde aldrig optræder kombineret. Et ord består af en eller flere stavelser. I trykt tekst følger den ene efter den anden uden mellemrum. Ordenes afgrænsninger er derfor ikke umiddelbart synlige. På punkt er der derimod afstand mellem ordene. Dette er nødvendigt – for hvor de trykte karakterer giver information om betydningen af en stavelse, repræsenterer punkttegnet kun lydene. I konteksten af andre lyde for et ord er betydningen næsten altid umiddelbart klar, forudsat at punktlæseren mestrer det talte sprog.
Frk. Henny Gadebergs Fond (reg.nr. 022921) har det formål at yde støtte til blinde børns uddannelse. Størrelserne af legatportionerne fastsættes af bestyrelsen. Ansøgning om at komme i betragtning ved uddelingen bedes fremsendt inden udgangen af januar 2008 til
Advokat Bent Lauritzen
Advokaterne i Ny Vestergade 1
Ny Vestergade 1
1471 København K
| Hjælpemiddelkonferencen 2008 | 4. marts 2008 - Kolding Information: Anne Christensen, Hjælpemiddelinstituttet Telefon (direkte): 43 32 22 30 - ach@hmi.dk - www.hmi.dk |
| Innovations in a changing Europe. Second European Conference on Psychology and Visual Impairment | 10.-12. marts 2008 - Huizen, Holland Information: Peter Verstraten, Sensis, Grave, Holland pverstraten@sensis.nl www.synsraad.dk/psychology/next_meeting.htm |
| CSUN: Technology and Personswith Disabilities | 10.-15. marts 2008 - Los Angeles, Californien, USA Information: www.csun.edu/cod/conf |
| Funktionshinder - Aktivitet -Delaktighet | 8.-10. april 2008 - Örebro, Sverige Information: Karin Lobenius Palmér - Telefon: 19-602 58 92 karin.lobenius-palmer@orebroll.se www.orebroll.se/orebrokonferensen2008 |
| Building comfortable andliveable environments for all | 15.-16. maj 2008 - Georgia Institute of Technology, Atlanta, USA Information: J. Sanford , Georgia Institute of Technology, USA jon.sanford@coa.gatech.edu - www.cibworld.nl |
| Synshemning og autismespektrumforstyrrelser | Maj 2008 - Norge Konferencen er under planlægning. Blandt temaerne er forskningog udvikling, praktisk pædagogisk arbejde samt individualitet. |
| Vision 2008. The 9th International Conference on Low Vision | 6.-10. juli 2008 - Montreal, Canada Information: www.vision2008.ca |
| ICCHP 2008. 11th International Conference on Computers Helping People with Special Needs | 9. - 11. juli 2008, Pre-Conference Juli 7- 8, 2008 - Linz, Østrig Information: Klaus Miesenberger, Johannes Kepler Universität, Linz icchp@aib.uni-linz.ac.at - www.icchp.org |
| AER 2008 InternationalConference | 22.-27. juli 2008 - Chicago, Illinois, USA Information: www.aerbvi.org/conference |
| Early Intervention f. children w.visual impairmt. & their families | 27.-29. august 2008 - Budapest, Ungarn Nærmere oplysninger følger i begyndelsen af 2008. |
| 200th Anniversary of LouisBraille Birthday - InternationalConference | 4.-7. januar 2009 - Paris, Frankrig Information: Christian Coudert, "Association Valentin Hauy" ch.coudert@avh.asso.fr |
| 6. nordiske kongres forsynspædagoger | 13.-15. maj 2009 - Lund, Sverige Nærmere oplysninger om tema og program følger senere. |
Se yderligere oplysninger om disse og andre arrangementer på www.visinfo.dk/konferencer. På home.swipnet.se/macula-lutea/kal.html findes en omfattende oversigt over begivenheder inden for specialrådgivningsområdet (vedligeholdes af Harry Svensson, Resurscenter syn Stockholm).
Et udvalg af nye artikler, bøger og andet materiale i Videncentrets bibliotek. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk (“sort"). Hvis materialet ikke kan skaffes hjem via eget bibliotek, kan det lånes hos Videncentret.
Hugh R. Taylor: Investing in sight. Strategic interventions to prevent vision loss in Australia,
The Centre for Eye Research Australia, Melbourne, Australien, 2005 (12 s.)
Web: www.cera.org.au
– Under "Publications" på centrets hjemmeside.
Jørgen E. Villumsen, Morten Dornonville de la Cour: Er behandling af øjensygdomme vigtig? Spørg patienten!, I: Værn om Synet, nr. 3, 2007, s. 10-15, Øjenforeningen Værn om Synet, København
Web: www.vos.dk
– Om, hvordan man kan værdisætte livskvalitet i forhold til forskellige sygdomme.
Visually impaired benefit from video games, Blackwell Publishing Ltd., 2007 (2 s.)
– Kan action-videospil fungere som en slags synstræning?
Peter Mølgaard, Svend Thougaard: Orientering om LaTeX, Synscenter Refsnæs, Kalundborg, (3 s.)
Marianne Kärre: Mina kompisar och jag. En bok för barn och vuxna om synskadade barn, Esselte Studium, Sverige, 1981 (77 s.)
Iain F. W. K. Davidson, Joyce Nesker Simmons: The early development of blind children: A book of readings, The Ontario Institute for Studies in Education, Toronto, Canada, 1992 (301 s.)
Daniel Kish: Embracing our world, World Access for the Blind, Long Beach, USA, 2003 (64 s.)
Web: www.worldaccessfortheblind.org/embrace2003a.txt
Gaute Mohn Jenssen: Hvordan oppfatter vi bevegelse og retning? Utvikling av synsevnen hos skolebarn, I: Optikeren, nr. 3, 2007, s. 26, Norges Optikerforbund, Oslo,
Web: optikeren.pdc.no/
Margret Grönkvist, Kerstin Jansson: Äldre personer med synskada i kommunala äldre-omsorgen. Personalens kunskaper om synskador, Lärar-högskolan i Stockholm, Sverige, 2006 (25 s.)
– Findes på nettet, men har meget langt link. Kontakt evt. Videncentret for at få tilsendt link.
Sheri Wells-Jensen m.fl.: A cognitive approach to brailling errors, I: Journal of Visual Impairment & Blindness, vol. 101, nr. 7, 2007, s. 416-428, AFB Press, New York
Lindsay O'Neill: Lighting the homes of people with sight loss, I: Occasional paper, nr. 4, 2003, Thomas Pocklington Trust, London, UK, 2003. Fuld rapport: 40 s.
Web: www.pocklington-trust.org.uk
– Findes også som sammenfatning med samme titel i Research findings, nr. 3, 2003, Thomas Pocklington Trust, London, UK, 2003 (10 s.)
Web: www.pocklington-trust.org.uk
Per Mortensen: Belysning. Definitioner og begreber, DK, 2007 (2 s.)
Per Ellegaard Mortensen: Belysning for svagsynede, I: LYS, nr. 3, 2007, Lysteknisk Selskab (2 s.)
Til deg som jobber på offentlig kontor. Gode råd i møte med svaksynte og blinde, Norges Blindeforbund, Norge, 2007 (4 s.)
God adfærd i det offentlige, Personalestyrelsen, KL, Danske Regioner, Kbh., 2007 (38 s.)
Peter Smaakjær: Udviklingen i svagsynshjælpemidler gennem 25 år, I: Værn om Synet, nr. 2, 2007, s. 28-31, Øjenforeningen Værn om Synet, København
Web: www.vos.dk
Rolf Lund: Digitale luper, I: Optikeren, nr. 2, 2007, s. 68-70, Norsk Optikerforbund, Oslo, 2007
Web: optikeren.pdc.no/?seks_id=11427&a=1
Claus S. Y. Jacobsen: Farvede linser mod symptomer efter piskesmæld, Kontaktlinse Instituttet, Århus, 2003 (2 s.)
Kerstin Kingford: Från produkt till behov. Hjälpmedelsguiden –ett förändrat synsätt vid för-skrivning av hjälpmedel, Lärar-högskolan i Stockholm, 2006 (38 s.)
Robert Kurson: Crashing through. A true story of risk, adventure, and the man who dared to see, Random House, New York, 2007 (307 s.)
Nina Jacobsen: Nærsynethed i Danmark fra 1882 til 2004, I: Værn om synet, nr. 3, 2007, s. 4-8, Øjenforeningen Værn om Synet, København
Web: www.vos.dk
Stephen M. Edelson: Stimulus overselectivity: Tunnel vision in autism, Center for the Study of Autism, Salem, Oregon, USA, (2 s.)
Web: www.autism.org/tunvsn.html
Vision & autism, Autism Society of Wisconsin, Wisconsin, USA, 1996 (6 s.)
Web: www.asw4autism.org/vision.htm
Audrey Adams, Roxane Barricklow: Vision therapy, autism, and sensory integration, Vision Help, USA, 1996 (8 s.)
Web: www.visionhelp.com/autism.htm
Autism and vision - "Kyle and the ripple effect", Vision Help, USA, (2 s.)
Web: www.visionhelp.com/autism2.htm
Jan Høgelund: 25.000 flere personer med handicap i arbejde, I: Social Forskning, nr. 3, 2007, SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København,
Web: www.sfi.dk
– Nyhedsbrevet Social Forskning findes under "Udgivelser" på netstedet.
Fullt mulig!, Norges Blindeforbund, Oslo, Norge, 2007 (6 s.)
– Successhistorier og tips til inspiration for arbejdsgivere m.fl.
Rebecca Knight: A management vision for the blind, FT.com, USA 2006 (2 s.)
– Omtale af lederuddannelsen DARDEN, som er særligt tilrettelagt for blinde og svagsynede studerende.
I arbetsmarknadens väntrum. Rapport om projektet Vägar till arbete för funktionshindrade med utländsk bakgrund., SIOS – Samarbetsorgan för Etniska Organisationer i Sverige, Stockholm, 2004 (36 s.)
Web: www.sios.org/pdf_doc/04_vafu.pdf
Rapport från projektet. Förenta Nationernas standardregler i ett mångkulturellt samhälle., SIOS – Samarbetsorgan för Etniska Organisationer i Sverige, Stockholm, 2004 (36 s.)
Web: www.sios.org/pdf_doc/03_fn.pdf
Notat vedrørende tilgængelighed i valglokaler, Stortinget, Norge, 2007 (9 s.)
Web: www.nsh.se
– Kontakt evt. Videncenter for at få tilsendt direkte link.
Holger Kallehauge: Fra tiggerstatus til rettighedshaver, De Samvirkende Invalideorganisationer, 2006 (5 s.)
Web: www.handicap.dk/artikler/konventionskronik
The new core international human rights treaties, United Nations, New York, 2007 (66 s.)
Web: www.ohchr.org/english/about/publications/docs/newcoretreaties.pdf
Per Fugelli: 0-visionen, Universitetsforlaget, Oslo, 2003 (268 s.)
Per Fugelli: Rød resept, Universitetsforlaget, Oslo, 2005 (268 s.)
– Essaysamling med fokus på stigende marginalisering af det uperfekte. Citat: "Nultoleran-cens perfektionisme kan brede sig til farligere zoner, for eksempel livets indgang og udgang."
European Journal of ePractice er et nyt gratis online tidsskrift fra Europa Kommissionen. Tidsskiftet sætter fokus på e-forvaltning, e-inklusion og elektroniske tjenester inden for sundhedsområdet. Tidsskriftet sigter også mod at styrke netværket mellem fagfolk på disse felter. Man kan bl.a. læse om forskning igangværende projekter og om kommende konferencer. www.epracticejournal.eu
www.blindnews.eu er et tysksproget netsted med nyheder om og for blinde og svagsynede. Netstedet drives som privat initiativ og offentliggør nyheder, der formodes at have særlig interesse for blinde og svagsynede. Tjenesten opererer bl.a. med kategorierne kronik, film og litteratur, politik og hjælpemidler.
www.vipnews.org.uk er et omfattende engelsksproget arkiv af online nyhedshistorier, der omhandler eller forventes at interessere blinde og svagsynede, fx nyt om hjælpemidler og begivenheder. Arkivet går tilbage til september 2002.
www.nordically.org er en fælles nordisk portal om sundhed, sociale forhold, uddannelse og beskæftigelse i de nordiske lande. Nordically henvender sig til embedsfolk, forskere andre, der arbejder med eller ud fra et velfærdsperspektiv. Portalen giver adgang til information og nyheder vedrørende sundhed, sociale forhold, uddannelse og erhverv i de nordiske lande. På portalen finder man nyheder, temaer og projekter, kurser, oversigt over foredragsholdere, konferencer, netværk samt link til internationale og nationale netsteder og videnskabelige publikationer inden for velfærdsområdet. Redaktionen tager aktuelle temaer op, de første fire er: