Synshandicap

Blinde og svagsynede elevers resultater i afgangsprøver i 9.- og 10.-klasser i 2007

Af Hans Nørgaard, viceforstander og synskonsulent, Synscentralen, Vordingborg

Det er en almen opfattelse blandt synskonsulenter for skolebørn, at blinde og svagsynede elever i folkeskolen klarer sig fagligt på linje med skolens øvrige elever. Andersen og Holstein undersøgte en række forhold for blinde og svagsynede børn i folkeskolen i 1979 (se note 1) og konkluderede dengang, at de integrerede elever klarede sig fagligt på linje med de øvrige elever. Det er imidlertid ikke undersøgt, om dette stadig, snart tredive år efter, holder stik. Synskonsulenternes Samråd besluttede derfor i 2006 at indsamle data fra afgangsprøverne i 2007 for at få et aktuelt billede af forholdet.

Interessen for blinde og svagsynedes faglige niveau grunder sig på flere forhold. For det første er det naturligt at rette særlig opmærksomhed mod blinde og svagsynede elevers muligheder for at tilegne sig fagligt stof, fordi sansetabet skaber særlige forudsætninger for adgangen til undervisningsmaterialer, undervisningsmetoder og praktiske forhold. Det aktualiseres af tidens fokus på fagligheden i folkeskolen. For det andet har der været rettet kritik af gennemførelsesprocenten for blinde og svagsynede elever i folkeskolens afgangsprøver (se note 2), og i forlængelse heraf kunne det være interessant at undersøge hvordan blinde og svagsynede elever klarer sig fagligt. For det tredje har det synsfaglige fokus i de seneste år været rettet mod elevernes sociale forankring i skolemiljøet, fordi mange har erfaret, at der er en større risiko for at blinde og svagsynede elever bliver socialt isolerede og ensomme. Det har resulteret i en række projekter, hvor fokus har været de sociale kompetencer i klasserne og hos den enkelte elev (se note 3) . Som følge deraf har konsulentgruppen ment, at der mere målrettet skulle rettes fokus på det specifikt fag-faglige for at sikre, at denne del af elevernes skoleliv ikke overses i rådgivnings- og vejledningsarbejdet.

Undersøgelsen

Synskonsulenterne fik tilsendt et spørgeskema, som skulle udfyldes for de elever, som havde gennemført folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse og aflagt prøver i 10. klasse. I designet af undersøgelsen blev der indlagt spørgsmål vedrørende elevernes synsevne (visus), klassestørrelser, skolestørrelser og brug af hjælpemidler samt støttetimer. Det var tanken, at undersøge om der skulle være en sammenhæng mellem karakterniveau og nogle af de nævnte forhold.

Antallet af blinde og svagsynede elever kendes statistisk alene fra Synsregisterets årlige redegørelse. Heraf fremgår det, at der i den aldersgruppe, som dækker 0.-10. klasse, er 1.231 børn. Her er der ikke taget højde for de børn, som har fået udsat skolestart. I gennemsnit er der således 44 elever pr. klassetrin/årgang. Ifølge Skolestyrelsen fortsætter ca. 54 % af eleverne i 9. klasse i 10. klasse. Det skulle således betyde, at det forventelige antal blinde og svagsynede elever i 9.- og 10. klasserne skulle være 68. Der er 6 besvarelser fra 10. klasseselever ud af de 28 besvarelser.

Der er 28 besvarelser i undersøgelsen, dvs. 41 % af det antal, der kunne forventes, hvis alle besvarede spørgeskemaet. To elever (med høje karaktergennemsnit) har meddelt, at de ikke ønsker at deltage i undersøgelsen. Tendenserne i opgørelsen for den lille halvdel, der har besvaret spørgeskemaet, er imidlertid klar nok.

Resultater:

• Blinde og svagsynede elever klarer sig til afgangsprøverne i 9. og 10. klasse i gennemsnit lidt bedre end de øvrige elever, sammenlignet med landsgennemsnittet for sammenlignelige fag i afgangsprøverne i 2006.
• Der er ingen sammenhæng mellem karakterniveau og klassestørrelser eller skolestørrelser.
• Der er ingen sammenhæng mellem karakterniveau og visus.
• Der ser ud til at være sammenhæng mellem karakterniveauet i fysikprøverne og antallet af støttetimer: Jo flere støttetimer, jo højere karakterer.
• De givne fravigelser (se note 4) er anvendt i ca. 90 % af tilfældene.
• De ikke-anvendte fravigelser fordeler sig på hele visusspektret.
• Fritagelse fra prøver er sket for 6 elever ud af 28. I mindst ét tilfælde er der tale om en elev, hvor det er en bedrift overhovedet at tage prøver i flere fag.

NOTER:

1) S.E. Andersen & B.E. Holstein. Blinde i folkskolen. Første del. Undersøgelse. København: DLH. 1979

2) Overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne. Unge 18-25 årige med synshandicap. Center For Ligebehandling af Handicappede. 2005

3) Samtale, refleksion og anerkendende relationer. Et pilotprojekt om social inklusion og kompetence i fem folkeskoleklasser med en synshandicappet elev. Videncenter for Synshandicap. 2005.

4) Fravigelser fra det almindelige prøveforløb samt brug af hjælpemidler og særlige materialer gives efter Undervisningsministeriets regler herom. Skal der ske tilpasninger af prøvesituationen ud over de muligheder, der nævnes i bekendtgørelsen, skal der søges dispensation i ministeriet.

Læs hele rapporten

Den fulde rapport med alle tabeller findes på www.visus.dk og fås desuden hos Hans Nørgaard: schn@vordingborg.dk Tlf.: 55 36 33 33

Denne side er kapitel 5 af 12 til publikationen "Synshandicap".
Version nr. 1.0 af 18-12-2007
Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/2007/NYH042007/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2007