Synshandicap
Øget interesse for tilgængelighed på IKT-området
Af Helle Bjarnø
Der er i løbet af det seneste år blevet øget opmærksomhed på sammenhængen mellem standarder og sikring eller forbedring af handicappedes muligheder for at benytte systemer og it-løsninger, ikke mindst web-baserede tjenester og netsteder.
International standardisering
På internationalt plan behandles temaet af ISO/IEC, som er et samarbejde mellem den internationale standardiseringsorganisation ISO og IEC, den Internationale Elektrotekniske Kommission. Under ISO/IEC findes en række tekniske komiteer. En af dem er JTC 1, som beskæftiger sig med IKT (informations-og kommunikationsteknologi).
I 2004 nedsatte ISO/IEC JTC 1 en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde
- En beskrivelse af handicappedes særlige behov i forbindelse med IKT, som skal indarbejdes i relevante standarder.
- En oversigt over alle kendte standardiseringsaktiviteter, der vedrører tilgængelighed på IKT-området.
- En vejledning, der beskriver, hvordan man kan kontrollere, hvilke brugerbehov en given standard opfylder, og hvilke brugerbehov der er relevante i forhold til en standard.
Dette arbejde er nu delvist afsluttet, og rapporterne er til høring. Det er hensigten, at arbejdsgruppens vejledning og oversigten over brugerbehov skal kunne bruges på alle former for standarder, vejledninger og retningslinjer. Det kunne fx tænkes, at man herhjemme ville lave eller kontrollere retningslinjer for etablering og brug af samtaleanlæg i skoler. For at sikre, at løsningen er brugbar for alle, ville man kunne sammenholde systembeskrivelsen (retningslinjerne) med oversigten over brugerbehov og herved sikre sig, at fx placering og udformning af apparater er sådan, at alle kan nå, finde og aktivere dem. Det omfatte fx den lyd, der udsendes, brug af lyssignaler og deres blinkfrekvens samt udformning af knapper og placering på vægge m.m. Herved sikres anvendelighed for alle, også mennesker med handicap, eller man opdager, at man har overset nogle brugergruppers behov – vel at mærke, før systemet er installeret og taget i brug. Man kan også bruge brugerbehovsoversigten til at identificere særlige brugergruppers behov, som man måske ikke havde kendskab til i standardiseringsgrupperne.
På nuværende tidspunkt er de tre rapporter til høring og afstemning blandt medlemmerne af JTC1, dvs. de nationale standardiseringsorganisationer – herhjemme Dansk Standard. Sekretariatet for JTC 1 modtager svarene fra høringen den 29. februar 2008. Dansk Standard deltager kun i afstemningen, hvis der bliver nedsat en dansk undergruppe. Hvorvidt det kan lade sig gøre, vides endnu ikke, men muligheden for at oprette en undergruppe i Dansk Standard om IKT og tilgængelighed har været drøftet blandt interesserede parter, bl.a. De Samvirkende Invalideorganisationer, Dansk Blindesamfund, Videncenter for Synshandicap samt Microsoft og andre it-firmaer.
Rapporterne findes på nettet under www.jtc1access.org under punktet Documents. De specifikke link er for lange at bringe her; man kan evt. kontakte Videncentret for at få tilsendt en mail med de relevante link.
Danske initiativer
Også herhjemme er der øget opmærksomhed på tilgængelighed og standarder. Bl.a. har Dansk Standard inviteret til nogle orienteringsmøder, hvor man har indbudt til deltagelse i underudvalg om enkelte standarder, fx senest et forslag til afstemning vedrørende PDF 1.7 fra Adobe. Denne afstemning er netop afsluttet og vil evt. indgå i en ISO-standard. Fordelen ved, at et bestemt dokumentformat bliver til en standard, er den større åbenhed omkring formatet og bedre mulighed for, at andre producenter kan udvikle løsninger, der kan anvende formatet eller arbejde sammen med det. I tilfældet med en PDF-standard kunne man forestille sig, at der bliver bedre muligheder for at lave løsninger, der fremstiller tilgængelige PDF-filer.
Folketingsbeslutning B103
Folketingsbeslutning B103 om anvendelsen af åbne standarder i den offentlige sektor sigter også mod at forbedre mulighederne for at få systemer, der arbejder bedre sammen. Fra 1. januar 2008 skal alle nye eller ændrede IKT-løsninger i det offentlige overholde de krav, der beskrives i B103. IT- og Telestyrelsen (ITST) har udsendt en vejledning, som beskriver de syv indsatsområder. Det mest interessante krav i forhold til blinde og svagsynede er, er at alle offentlige netsteder skal overholde Retningslinjerne om tilgængelige hjemmesider fra W3C (World Wide Web Consotium) niveau AA samt overholde standarderne for HTML, XHTML og CSS fra samme organisation.
ITST har oprettet et netsted om regeringens it- og telepolitik. Her er der under overskriften "Åbne standarder" samlet råd og vejledninger samt forskellige muligheder for dialog med styrelsens eksperter. Web: www.itst.dk/regeringens-it-og-telepolitik/abne-standarder
Her findes bl.a. vejledningen "Sådan anvender du åbne standarder i din myndighed", som skal opfattes som en aftalefortolkende vejledning. Det er også her, man kan finde råd og vejledning om tilgængelige netsteder, som KIA (Kompetencecen-ter IT for Alle) har lavet i samarbejde med en ekspertgruppe.
Det er værd at bemærke, at det kun er styrelser og myndigheder der er omfattet af B103. Selvejende institutioner som fx Videncenter for Synshandicap er ikke omfattet, derfor er det valgfrit, om vi vil sende dokumenter i et af de åbne formater ODF eller OOXML til vores styrelse i Velfærdsministeriet.
På ITST's netsted er der oplysninger om og link til konverteringsprogrammer, man kan downloade og installere i sit eksisterende tekstbehandlingsprogram, så man kan læse de dokumenter, man måtte modtage i de åbne formater. Bemærk dog, at E-dag 1 og 2 stadig er gældende, dvs. at PDF fortsat er det almindelige udvekslingsformat. De åbne dokumentformater ODF og OOXML skal således kun anvendes ved udveksling af redigerbare dokumenter.
Ros til Danmark fra EU
På EU-udvalgsmøder om e-inklusion er Danmark blevet rost for lanceringen af B40 (om handicaptilgængelighed i kommunerne) og B103 som gode initiativer til at sikre bedre adgang for mennesker med handicap og andre særlige behov i forbindelse med indføring af e-forvaltning.
Ny version af web-standard
Nu ser det endelig ud til, at W3C's retningslinjer for tilgængeligt web-design, WCAG version 1.0 fra 1999, bliver erstattet af en ny version. Det sker i begyndelsen af 2008. Den ny version skulle løse mange af de klagepunkter, der var mod den tidligere version. Til beroligelse for dem, der allerede har gjort et stort arbejde for at gøre deres netsted tilgængeligt efter de gamle regler er der ikke nogen direkte modsætninger mellem den gamle og den nye standard.
Fx vil javascripts ikke længere være direkte forbudt, men der vil være et krav om, at de ikke afskærer nogen brugere fra adgang til det fulde omfang af informationer eller muligheder.
Der vil blive udsendt beskrivelser, der viser, hvordan den gamle og nye version hænger sammen. Se også W3C/WAI's netsted: www.w3.org/wai. Her annonceres nyheder, og der er link til de forskellige standarder og vejledninger. Der er p.t. også interessante aktiviteter vedrørende Mobile Web og tilgængelighed.
Endelig arbejdes der med vejledninger om udformning af tilgængelige nettjenester og -applikationer, fx AJAX, de såkaldte ARIA (Accessible Rich Internet Applications). Under arbejdsgruppen for Protocols and Formats findes en oversigt over relevante dokumenter: www.w3.org/WAI/PF
Bedst på Nettet 2007
20. november afslørede videnskabsminister Helge Sander dette års vindere af Bedst på Nettet. I denne forbindelse hørte vi først lidt om, hvordan det generelle billede tegner sig, når man ser på det offentlige Danmarks netsteder i relation til bedømmelseskriterierne. Ifølge en undersøgelse, der er gennemført for IT- og Telestyrelsen (ITST), er det stadig kun 41 % af siderne, der klarer kravene om tilgængelighed. Det blev dog samtidig påpeget, at dette, ifølge samme undersøgelse, ikke skyldes manglende vilje, men derimod manglende kendskab til og forståelse af diverse regler og retningslinjer. Derfor nedsatte ITST den såkaldte fortolkningsarbejdsgruppe med det formål at lave et nyt område til ITSTs netsted med gode råd, vejledninger, eksempler og forklaringer til hjælp for både webejerne og leverandørerne. I gruppen deltog en række eksperter på området fra bl.a. Videncenter for Synshandicap, Dansk Blindesamfund, Instituttet for blinde og svagsynede, Sensus og Hjælpemiddelinstituttet.
Før afsløring af årets vindere blev prisen for "Bedst til Nettet" uddelt til Dansk Internet Selskab (DIS) som ifølge dommerpanelet havde "udviklet en god, tilgængelig løsning, som samtidig viser, at det er muligt at lave et friskt, ukonventionelt design uden at gå på kompromis med tilgængeligheden. Derudover har content managementsystemet en fremragende editor, der kan sikre, at hjemmesiden forbliver tilgængelig i den daglige drift, uden at redaktøren har særlige tekniske forudsætninger. Dommerpanelet glæder sig til at se alt dette benyttet i praksis på hjemmesider." Se nærmere på http://btn.dkis.dk. I sin takketale sagde Jacob Rasmussen fra DIS blandt andet, at det ikke er noget problem som leverandør at lave en god tilgængelig løsning – kunderne skal bare huske at sige, at de vil have det.
Det er en interessant kommentar, når man normalt får at vide, at manglende tilgængelighed skyldes, at leverandørerne ikke ved, hvad det indebærer, når der i kravsspecifikationen står, at man ønsker en tilgængelig løsning. Det er måske også værd at bemærke, at tilgængelig ikke altid betyder det samme – det er ikke alle, der underforstår ordet handicap foran tilgængelighed – nogle taler også om tilgængelighed som et mål for oppetid eller tid, hvor netstedet er til rådighed.
En vigtig pointe, som også blev påpeget af Lars Ballieau fra Sensus, er sammenhængen mellem tilgængeligheden af en organisations netsted og samme organisations politik på området, enten i form af en decideret tilgængelighedspolitik eller som led i kommunikationspolitikken. Det er grundlæggende ledelsens ansvar, at man alle steder i organisationen, hvor der produceres indhold til netstedet, kender, overholder og bruger de regler, der er udarbejdet. Det kan fx ske, ved at man altid bruger skabeloner til tekstbehandling, og at der ikke kan indsættes grafik som fx billeder, uden at der tilføjes en brugbar alternativ tekst. Herudover bør der udpeges ansvarlige redaktører, som har til opgave at kontrollere, at reglerne er fulgt, inden tekster eller andet materiale publiceres på organisationens netsted.
Herved adskiller tilgængelighed sig ikke fra andre områder af organisationens daglige praksis, som det er vigtigt, at alle medarbejdere kender og efterlever, fx vedr. edbsikkerhed, sprogpolitik eller kundeservice: Første skridt er en bevidst politik på området, andet skridt er en daglig praksis, der sikrer, at principperne føres ud i livet.
Der var et par gengangere i årets vinderkreds, fx Stevns Kommunes Biblioteker, www.bibliotek.stevns.dk og Den integrerede institution Isbjørnen, www.isbjoernen.dk.
Se alle vinderne og dommerpanelets begrundelser på www.bedstpaanettet.dk/vindere/prisen-2007
Denne side er kapitel 3 af 12 til publikationen "Synshandicap".
Version nr. 1.0 af 18-12-2007
Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/2007/NYH042007/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2007