![]() ![]() |
|
|
Synshandicap
Handicap som emne i danske skolebøgernAf Dorte Herholdt Silver I sidste nummer af Synshandicap omtalte vi en svensk undersøgelse af, hvordan funktionsnedsættelser figurerer i udbredte svenske skolebøger. Hovedkonklusionen var, at funktionsnedsættelser kun yderst sjældent figurerer, og når de indgår i skolebøgerne, er det altid som noget særligt og stort set altid som noget negativt for den enkelte eller samfundet. I Danmark har Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) interesseret sig for samme problematik. CLH gennemførte i 2006 to projekter, som fokuserer på den viden, de fortællinger og dermed de holdninger, der skabes til handicappede i skolen. Det første projekt fokuserede på, om og hvordan handicap repræsenteres i det materiale, der helt generelt bruges i skolen. Spørgsmålet var her, om der overhovedet findes mennesker med handicap i den virkelighed, skolebøgerne formidler – og i givet fald, hvordan de så er til stede i materialet. Det andet projekt fokuserede på lærernes mulighed for at undervise i temaet handicap. Centret bliver jævnligt kontaktet af både undervisere og ældre elever, som efterspørger viden, undervisningsideer og materiale om handicap. Projektet sigtede derfor på at udarbejde et inspirationsmateriale og en oversigt over materiale, som kan bruges til at undervise i temaet handicap i folkeskolen. Denne oversigt, "Undervis-ningsmateriale om emnet handicap" findes på centrets netsted: www.clh.dk/index.php?id=1321 Den endelige rapport fra CLH's undersøgelse undervisningsmateriale foreligger ikke endnu, men undersøgelsen omtales i kapitlet Viden om og holdninger til handicappede i centrets årsrapport fra 2006: www.clh.dk/index.php?id=912 Link til den svenske undersøgelse: En granskning av hur funktionshinder framställs i ett urval av läroböcker, af Catarina Nyberg & Anders Gustavsson: www.skolverket.se/content/1/c4/75/09/Funktionshinder.pdf
| |
|
|
|
|
Denne side er kapitel 2 af 12 til publikationen "Synshandicap". |
|