Synshandicap

Embedsmændenes rolle i kommunale handicapråd

Af Janika Wiene, cand. scient. adm.

Den 1. april 2006 blev det lovpligtigt for alle danske kommuner at oprette et handicapråd bestående af henholdsvis politikere fra byrådet, brugerrepræsentanter fra lokale handicaporganisationer samt eventuelt embedsmænd fra kommunalforvaltningerne. Det var op til den enkelte kommune at beslutte, om de ville placere embedsmænd i handicaprådet. Det har 64 % af kommunerne valgt at gøre.

I mit speciale på Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet har jeg undersøgt embedsmændenes roller i to kommunale handicapråd.

Undersøgelsens resultater

Undersøgelsen viser, at der er visse forskelle mellem embedsmændene i de to handicapråd. Mens embedsmændene i det ene handicapråd er afdelingsledere, er de i det andet handicapråd forvaltningsdirektører. De tre afdelingsledere deltager oftere i handicaprådsmøderne, end tilfældet er for forvaltningsdirektørerne. Meget tyder på, at afdelingsledere fint kan repræsentere de kommunale forvaltninger i handicaprådet. Sagsgangene var ikke længere i den ene kommune end den i den anden. Desuden inviterer begge råd andre embedsmænd fra forvaltningerne til at holde oplæg på møderne. Det ser således ud til, at hverken direktører eller afdelingsledere ved alt om, hvad der foregår i egen forvaltning. Det var ellers et argument for at lade direktørerne deltage i rådsarbejdet. Undersøgelsen peger på, at man med fordel kan lade afdelingsledere deltage i handicaprådet frem for forvaltningsdirektører.

Embedsmændenes roller

Ser man på de opgaver, som embedsmændene påtager sig i de to handicapråd, viser det sig, at de er identiske. Embedsmændene i begge handicapråd har primært to opgaver i rådet.

 For det første har de til opgave at rådgive politikere og brugerrepræsentanter i handicaprådet – også i visse sammenhænge rådgivning af mere holdningspræget karakter. For det andet fungerer embedsmændene i begge råd som bindeled mellem handicaprådet og deres respektive forvaltninger.

Hvis man samler disse opgaver til roller i overensstemmelse med den rolleteori, der anvendes i specialet, viser det sig, at embedsmændene i begge de analyserede handicapråd i kraft af deres rådgivende funktion påtager sig rollen som manager i handicaprådet. (De roller, der nævnes her, forklares på modstående side). Desuden har de alle et rolleelement af faglig udviklingskonsulent, idet meget af deres rådgivning knytter sig specifikt til deres fagområde i forvaltningen. Ydermere har de et rolleelement af den brede netværksorienterede embedsmand, idet de fungerer som bindeled mellem handicaprådet som netværk og forvaltningen. Embedsmændene i de to handicapråd viser sig at være betydeligt mindre udpræget netværksorienterede embedsmænd, end jeg havde forventet på forhånd. Det er blot med til at fastslå pointen om, at der er mange nye måder at være embedsmand på.

Undersøgelsen viser, at embedsmændene står over for to rolledilemmaer, som efter min vurdering ikke er voldsomme nok til at få betegnelsen rollekonflikter. For det første står embedsmændene i et dilemma,

når de skal fungere som debattører. De gør alle opmærksom på, at det er vigtigt ikke at overskride grænsen og dermed blive politiske. Embedsmændene håndterer dette dilemma ved at holde fast i rollen som embedsmand og lade politikerne og brugerrepræsentanterne føre politik. For det andet lægger lovgivningen op til, at embedsmændene skal fungere som fuldgyldige medlemmer af handicaprådet. Det ser embedsmændene sig ikke i stand til, idet de er meget bevidste om ikke at overskride grænsen til det politiske. Igen håndterer de dilemmaet ved at holde fast i deres rolle som embedsmænd.

Specialet konkluderer, at embedsmændene i de to handicapråd har væsentlig betydning for handicaprådets virke. Embedsmændene leverer gennem deres rolle som managere den faglige rådgivning, som er nødvendig for et smidigt og hurtigarbejdende råd. Det er noget, som hverken politikerne eller brugerrepræsentanterne kan forventes at gøre. Jeg oplevede både handicaprådsmøder, hvor embedsmændene var til stede og kunne yde rådgivning, og møder, hvor ingen embedsmænd var til stede. Det var tydeligt, at de andre medlemmer manglede embedsmændene, når de var fraværende, og at mange sager ikke blev afsluttet, som de ellers burde. Undersøgelsen viser mange tegn på, at handicaprådet fungerer bedst, når der sidder embedsmænd med ved bordet.

Samtidig viser undersøgelsen, at embedsmændene ingen indflydelse har på de forhold, hvor handicaprådet ikke lever op til den teoretiske definition på et netværk. For det første ville de to fraktioner, som findes i handicaprådet, også eksistere, hvis det kun var politikere og brugerrepræsentanter, der var medlemmer. Et handicapråd ville dermed under ingen omstændigheder være løst koblet. For det andet er det vel meget naturligt, at embedsmændene bliver pålagt at sidde i handicaprådet af politikere eller topchefer. Dette forhold ligger fint i tråd med det forhold, som jeg tidligere har fremhævet, om, at embedsmændene ikke ser sig selv som en del af handicaprådet på lige fod med politikere og brugerrepræsentanter. De ser i højere grad sig selv som en slags rådgivende bisiddere. Disse forhold ser dog ikke i væsentligt omfang ud til at påvirke handicaprådets virke.

Undersøgelsen peger entydigt i retning af, at embedsmændene i de to råd har fundet en helt berettiget plads i handicaprådet. Ydermere tyder alt på, at det er vigtigt for handicaprådet, at der sidder embedsmænd i rådet. De påtager sig en rolle og yder en service, som ingen af de andre medlemmer kan forventes at yde.

Læs selv specialet

Janika Wiene: "Embedsmænde-nes rolle og betydning i de kommunale handicapråd", Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet, 2007

Specialet kan fås i kopi fra Videncenter for Synshandicap.

Janika Wiene kan kontaktes på janika@pc.dk.

Faglig udviklingskonsulent: Den faglige udviklingskonsulent har fagligheden som orienteringspunkt. Han opfatter ikke sig selv som embedsmand, men snarere som fagperson i kraft af sin uddannelse. Den faglige udviklingskonsulent ser det som centralt at være god til at formidle faglige synspunkter på en ret objektiv måde og i et let forståeligt sprog. Hos den faglige udviklingskonsulent suppleres den klassiske forvaltningsviden således med ny viden om formidling og kommunikation.

Manager: Manageren orienterer sig primært mod den politiske ledelse i kommunen og mod kommunens fælles mål. Manageren fokuserer på en effektiv gennemførelse af den kommunale politik og på den langsigtede planlægning og strategi. En stor del af managerens arbejde består i at skaffe politikerne den nødvendige viden til at træffe beslutninger om den kommunale strategi

Den netværksorienterede embedsmand: (ses i specialet i forhold til den bureaukratiske embedsmand. Det er med dette udgangspunkt, at nedenstående punkter er opsat):

• overholde loven og være loyal over for "systemet"
• være loyal over for politikerne
• bygge sit arbejde på sagkundskab og faglighed
• tage hensyn til samfundets borgere
• være netværksaktør – igangsættende, opsøgende, undersøgende, bindeled
• være politisk rådgiver og proaktiv sparringspartner
• være selvstyrende, initiativrig og autonom i arbejdet

Denne side er kapitel 1 af 12 til publikationen "Synshandicap".
Version nr. 1.0 af 18-12-2007
Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/2007/NYH042007/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2007