Af Bendt Nygaard Jensen, centerleder
Medarbejdere i de kommunale forvaltninger træffer mange forskellige mennesker. Nogle af disse borgere er blinde og svagsynede. Det anslås, at der er omkring 75.000 blinde og svagsynede mennesker i Danmark, og synshandicappede borgere er fx i kontakt med kommunale tilbud i forbindelse med rådgivning, revalidering, hjælpemiddelansøgninger, pension m.m. Hertil kommer, at de naturligvis som alle andre borgere er i kontakt med kommunen, når de fx skal have ændret skattekort, fornyet pas eller søge byggetilladelse.
Kommunalreformen har placeret indgangen til rådgivning og støtte til handicappede i den enkelte kommune. Før reformen var amternes synsrådgivninger og kommunikationscentre ofte den synshandicappedes primære indgang til rådgivning og støtte. Derfor vil medarbejdere i de kommunale forvaltninger i stigende omfang møde synshandicappede børn, unge, voksne og ældre samt deres pårørende. Det stiller krav til medarbejderne om hensigtsmæssig adfærd og kommunikation i mødet med blinde og svagsynede.
Opgaven er enkel og kræver først og fremmest lidt ekstra omtanke. Har man aldrig før mødt en blind eller svagsynet person, kan man imidlertid være usikker både på sin egen og den andens adfærd. Derfor videregiver vi her en række enkle råd, som bl.a. bygger på Dansk Blindesamfunds hæfte "Når du møder en blind".
- Brug navn eller let berøring
Seende bruger ofte øjenkontakt til at fange en andens opmærksomhed eller etablere kontakt. Med blinde eller svagsynede kan man i stedet nævne personens navn eller benytte en let berøring på armen. Ved samtaler, hvor der er flere til stede, bør man også sige navnet på den, man henvender sig til.
- Tal direkte til borgeren
Hvis den synshandicappede borger ledsages af en anden, bør man altid henvende sig til borgeren selv, ikke til ledsageren. (Det kan sommetider ske, fordi man som seende er så vant til at have øjenkontakt med den, man taler med).
- Tilbyd at ledsage borgeren
Har borgeren ikke ledsager med, bør man tilbyde at ledsage ham eller hende til fx venteområde eller møderum/ kontor. Det foregår, ved at den seende går forrest, mens den synshandicappede følger efter med et let greb om ledsagerens overarm. Selv om den synshandicappede anvender den hvide stok og/eller førerhund, er det i orden at tilbyde ledsagelse. At færdes i ukendte omgivelser er altid en udfordring, og de fleste synshandicappede vil påskønne denne hjælp.
- Siddeplads
Lad borgeren mærke ryg- eller armlænet, når du anviser en siddeplads. Som regel er der ikke brug for anden hjælp.
- Fortæl, hvem der er til stede
Hvis der er flere deltagere i et møde, bør men orientere om, hvem der er til stede i lokalet. Fortæl, hvis nogen forlader lokalet, eller hvis nye personer kommer ind. Brug sproget beskrivende – tegn, fagter og mimik kan ikke stå alene.
- Skriftligt materiale
Spørg, hvor meget den synshandicappede borger ser eller ikke ser – det er især vigtigt, hvis der indgår skriftligt materiale i mødet. Hvis det er muligt, bør man tilbyde at sende det skriftlige materiale elektronisk (spørg om ønsket format).
- "Vi ses om 14 dage"
Det er helt i orden at bruge udtrykkene "se" eller "blind" i naturlig sammenhæng. Det gør den blinde selv.
- Spørg, hvis du er i tvivl
Vi har gemt det vigtigste råd til sidst: Er man i tvivl, bør man altid spørge borgeren selv.
Præferencer og behov varierer, og de generelle råd, vi har givet her, skal altid kombineres med medarbejdernes sunde fornuft og gode situationsfornemmelse.
Hos Videncenter for Synshandicap kan man bestille en række gratis hæfter. Hæfterne kan desuden downloades fra videncentrets netsted, www.visinfo.dk:
Når syn og hørelse svigter. Råd til hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og andet personale, der arbejder med ældre. Udgivet i samarbejde med bl.a. Kommunernes Landsforening og Forbundet af Offentlige Ansatte.
God kommunikation med ældre med syns- og/eller hørenedsættelse. Henvender sig især til medarbejdere på plejehjem og -centre.
Sådan følges I ad – når den ene er synshandicappet. Om, hvordan man som seende ledsager en blind.
Synsinstituttet i Region Nordjylland har lavet en god, instruktiv video om, hvordan man ledsager en blind person. Videoen, som varer 12 minutter, bygger på hæftet "Sådan følges I ad" og kan ses eller downloades gratis fra instituttets hjemmeside: synsinstituttet.dk/default.efact?pid=3471
Dansk Blindesamfund har udgivet hæftet Når du møder en blind, som giver generelle råd og tips til seende. Bestilles på tlf. 38 14 88 44 eller info@dkblind.dk. Hæftet findes også på Dansk Blindesamfunds netsted: www.dkblind.dk/om_os/udgivelser/brochurer/#Når_du_møder_en_blind
Dansk Blindesamfund har desuden lokalt ansatte informatører som kan kontaktes via ovennævnte telefonnummer. Informatørerne giver gratis vejledning til personale på kontorer og institutioner.
Som omtalt i Synshandicap nr. 1, 2007 har Danmark sammen med nu i alt 117 andre lande underskrevet FN's handicapkonvention. Konventionen skal nu ratificeres og implementeres i dansk lov, en proces, som Økonomi- og Erhvervsministeriet står for.
I oktober afholdt De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) en konference om konventionens betydning på udvalgte områder, herunder socialområdet, det private erhvervsliv, tilgængelighed, sundhed og undervisning.
En række vidende og engagerede oplægsholdere sørgede for en god belysning af mulige konsekvenser, herunder også områder, hvor de så særlige udfordringer, fx fordi fortolkningsmulighederne var meget brede, eller der tegnede sig konflikter med andre hensyn og regler.
På DSI's netsted finder man en opsamling fra dagen med foredragsholdernes indlæg som PowerPoint eller Word: www.handicap.dk/rettigheder/fn-konventionen
Til støtte for den praktiske gennemførelse af konventionen har FN udgivet en håndbog for parlamentarikere. Håndbogen er på engelsk og hedder "From Exclusion to Equality". Den gennemgår praksis vedrørende gennemførelse, overvågning og sikring af overholdelse af konventionen. I et appendiks findes selve konventionsteksten og den tillægsprotokol, som Danmark har valgt ikke at underskrive. Tillægsprotokollen giver bl.a. borgere adgang til et internationalt klageorgan.
Håndbogen giver nyttig baggrundsviden om konventionens tilbliven. Den giver en detaljeret gennemgang og forklaring af de rettigheder, som konventionen beskytter. Håndbogen er praktisk orienteret og rummer bl.a. tjeklister og eksempler på tidligere retsafgørelser. De folkevalgtes engagement tages ikke for givet: Kapitel 1 rummer således Tjekliste for parlamentarikere: Hvorfor jeg bør interessere mig for handicappedes rettigheder!
Håndbogen findes på www.ohchr.org. For tiden er der direkte link til bogen under punktet "What's new" i højre side af skærmen, ellers kan man bruge netstedets søgefunktion eller henvende sig til Videncentret for at få oplyst det præcise link.
ICEVI Europa, dvs. den europæiske del af det internationale råd for undervisning af synshandicappede, har udarbejdet en anbefaling om krav til og forudsætninger for inkluderende undervisning. Anbefalingen bygger dels på nationale erfaringer, dels på internationale aftaler, herunder Salamanca-erklæringen (1994) og FN's handicapkonvention (2007, omtalt ovenfor).
Det understreges, at inklusion ikke blot handler om at placere eleverne i samme skole eller
lokale, men er en pædagogisk opgave – og at det skal ses i et livsperspektiv. Forældrene bør tilbydes et reelt og informeret valg mellem specialskole og almindelig skolegang – andelen af elever i inklusiv undervisning bør ikke være et mål i sig selv.
Alle lande bør sikre
Synshandicap 3/2007
skolesystemet samt adgang til specialviden om undervisning af synshandicappede elever fra centralt finansierede ressourcecentre
National lovgivning skal
Anbefalingen kan rekvireres fra Peter Rodney, Instituttet for blinde og svagsynede, pr@ibos.dk, tlf. 39 45 25 45.
Af Bendt Nygaard Jensen og Dorte Herholdt Silver
2007 er året, hvor Nordic Network on Disability Research (nordisk netværk for handicapforskning, NNDR) kan fejre sit 10-års-jubilæum. Netværket blev etableret på en konference i Frederikshavn i 1997, og 10 år senere kunne formand Rannveig Traustadóttir så konstatere, at netværket har vokset sig stort, hvilket også afspejlede sig på årets konference, som fandt sted i Göteborg i maj. Her deltog 289 personer fra 14 lande, hvoraf omkring 200 præsenterede foredrag eller planche. Det vidner om et højt aktivitetsniveau og stor interesse blandt medlemmerne, ligesom interessen for NNDR konferencerne nu også afspejles, ved at der deltager forskere fra lande uden for Norden. Næste NNDR-kon-ference holdes i 2009, hvor det er Danmarks tur til at stå for arrangementet.
Præsentationerne af forskningsog udviklingsarbejde på NNDR-konferencen repræsenterede et bredt og broget udvalg af tilgange med samfundsvidenskabelige og humanistiske teorier og metoder. I den ene ende af spektret blev der fremlagt forskning, som var præget af forskerens normative forhåndsindstilling til emnet og ofte med resultater og konklusioner baseret på få svarpersoner.
Her fik fx Hege Lundeby fra Norge en del kritik fra nogle af tilhørerne for en undersøgelse, hvor hun interviewede forældre til handicappede børn om, hvordan de havde oplevet den rådgivning, de havde modtaget. Mange af forældrene oplevede, at de ikke var blevet hørt. På baggrund af disse interview opstillede hun anbefalinger til fagfolkene om, hvordan de burde tilpasse deres kommunikation.
Humlen var imidlertid, at hun netop ikke havde overværet interaktionen mellem forældre og fagfolk, men kun hørt forældrenes oplevelse af den. På den baggrund kan man kun konkludere, at oplevelsen var negativ, men ikke hvad årsagen var. Det kunne fx skyldes, at forældrene havde urealistiske forventninger, at parterne simpelthen talte forbi hinanden, at medarbejderen var urimelig i sin fortolkning af loven – eller alle mulige andre forhold. Forskerens konklusion hvilede altså på uudtalte antagelser om, hvordan medarbejderne forholdt sig. Det kan være rimeligt nok at kræve, at det er de professionelle, der bærer hovedansvaret for, at kommunikationen lykkes, men konkrete anbefalinger må forudsætte en nærmere analyse af, hvad der egentlig foregår i mødet mellem de to parter.
I den anden ende af spektret blev der præsenteret resultater af grundige kvalitative og kvantitative studier med gode metodemæssige overvejelser og en reel interesse for at afdække ny viden eller kaste nyt lys over begreber og antagelser, som ellers ofte tages for givet.
Temaerne spændte vidt, men et gennemgående udgangspunkt var et fokus på den enkeltes oplevelse af eget liv og livsmuligheder.
Der var også plads til præsentationer af konkrete tilbud i form af praksis og serviceområder. Her var der ikke tale om forskning, men om erfaringsudveksling via praksisbeskrivelser.
Konferencens overordnede tema, "deltagelse for alle", var ikke lige tydeligt i alle foredrag, men set over hele konferencen var der mange forskellige vinkler på temaet belyst fra handicappedes og pårørendes positioner, fra den professionelles synsvinkel og fra forskernes egne opfattelser og vinkler. "Deltagelse" blev tolket på mange måder, fx som inddragelse i beslutningsprocesser, selvbestemmelse samt tilgængelighed af fysisk miljø, teknologi, information og kommunikation.
Diskursanalyse, tilgængelighed, fordomme, myter, stereotyper, social konstruktion, kønsspecifikke forhold, aktionsforskning, diskriminering og stigmatisering var blandt de hyppigt forekommende begreber.
Hrefna K. Oskarsdottir fra Islands Universitet havde gennemført et kvalitativt studium af blinde eller bevægelseshandicappede unges forventninger til og erfaringer med samfundsdeltagelse og selvstændig livsførelse. I undersøgelsen deltog ti unge (syv kørestolsbrugere og tre blinde). De berettede om vanskeligheder med at få adgang til "de voksnes rum" – dvs. at blive accepteret som voksne, selvstændige mennesker. De unge oplevede, at forældre, fagfolk og det omgivende samfund satte store begrænsninger for deres mulighed for at udleve ønsker og behov og opnå selvstændighed. De oplevede, at forældrene fastholdt dem i et "børnerum", fx ved at modarbejde, at den unge indgik i parforhold.
Deltagerne i undersøgelsen boede i beskyttet byggeri med forskellige tilknyttede hjælpefunktioner. Generelt oplevede de unge det ikke som at bo i selvstændig bolig. De ønskede samme grad af kontrol og valgmuligheder i hverdagen, som ikke-handicappede unge har, og de følte ikke, at de havde tilstrækkelig indflydelse på og
kontrol med den støtte og service, som de modtog. Nogle af dem overvejede muligheden for at få børn, men følte ikke, at de kunne overskue konsekvenserne. De følte også at de manglede de erfaringer, som ikke-han-dicappede unge får med børn via job som babysitter for naboer og søskende m.m. De savnede information om seksualitet, parforhold og familie og følte ikke, at generel information om disse emner imødekom deres særlige behov.
Oskarsdottir konkluderede, at der trods den erklærede målsætning om inklusion fortsat eksisterer rum og steder i samfundet, som unge handicappede har svært ved at skaffe sig fuld adgang til eller blive fuldt accepterede i. Mange af disse rum og steder er fortsat under indflydelse af en segregeret opfattelse i holdninger, tilbud og mangel på reel tilgængelighed og anerkendelse.
Hanna Sigurjónsdóttir også fra Islands Universitet, havde sammen med Rannveig Traustadottir undersøgt syv unges oplevelser af at vokse op med et fysisk handicap. Deres undersøgelse fokuserede på faktorer, der kan fremme eller hæmme deltagelse. I interview fremhævede denne gruppe unge, at det var
svært at skabe sig et ungdomsliv uden for de voksnes domæne, fordi de var så afhængige af personlige hjælpere.
De oplevede det fx som belastende, at de ofte blev betragtet som "engle": Fordi de stort set altid var sammen med den personlige hjælper blev de fx aldrig mistænkt for at havde gjort noget forkert – "Jeg ved jo, at det ikke var dig, der gjorde det". Jævnaldrende og voksne kunne desuden opfatte dem som "dumme", fordi de kom bagud i forhold til resten af klassen pga. sygdom, operationer m.m. Dette stempel som ekstraordinært artig eller dum er stærkt ekskluderende. Positive faktorer, der fremmede de unges deltagelse, var at gøre oprør mod etiketterne, at bevise, at man tør (lave ballade), at blive behandlet på samme måde som de andre (at få skæld ud, når man laver ballade), at have en god forkæmper eller fortaler og at have den rigtige mængde støtte – dvs. hverken for lidt eller for meget.
Magnus Roos m.fl. fra Göteborg Universitet havde undersøgt, hvilke ønsker eller krav alvorligt handicappede stiller til deres personlige assistent.
Det er naturligvis individuelt, men følgende aspekter fremkom i undersøgelsen:
Et af de 11 hovedtemaer var handicappede forældres forhold. Anita Lappeteläinen fra Finland konkluderede i sin undersøgelse, at handicappede kvinder ikke kan udøve samme reproduktive autonomi som andre kvinder. Når handicappede kvinder bliver mødre, mødes de oftest med et stereotypt handicapsyn, hvor moderen enten er en belastning eller en heltinde, ikke bare en mor. Hendes undersøgelse bestod af dybdeinterview med elleve handicappede mødre og efterfølgende kvalitativ analyse.
Canadiske Rabis S. Khedr efterlyste, at forskningen i forældreskab inddrog flere variable, fx det etnisk-kulturelle, religion, boligforhold, transport, økonomi og indvandringspolitik.
Andre temaer var bl.a. livskvalitet hos forældre til udviklingshæmmede børn og faderens rolle og selvopfattelse i familier med et handicappet barn.
Eksklusion kan antage mange former, fx fysisk utilgængelige transportmidler eller social afvisning. Både håndgribelig og mindre håndgribelig eksklusion bygger bl.a. på udbredte opfattelser af, hvad der er normalt –og hvilken status der knytter sig til ikke at være normal. For at afdække nogle af de faktorer, der er med til at forme disse opfattelser havde Anders Gustavsson og Catarina Nyberg fra Stockholms Universitet undersøgt repræsentationen af handicap og handicappede i udbredte svenske skolebøger i forskellige fag. De fandt, at handicap var stort set fraværende i de undersøgte bøger. Så godt som alle bøgerne præsenterer, mere eller mindre eksplicit, et billede af, hvad der opfattes som et normalt fungerende menneske og en normal samfundsborger.
Derudover undersøgte forskerne, hvordan handicap så repræsenteres, når det faktisk optræder i bøgerne. Her var hovedtendensen, at handicap blev problematiseret og ekskluderet fra "det normale" og fx indgik i diskussion af samfundsøkonomiske omkostninger eller figurerede i form af sygdom eller straf eller som faktor i etiske problemstillinger eller dilemmaer: "Er det i orden at abortere et handicappet foster?" Eller: "Hvem skal med i beskyttelsesrummet?"
Undersøgelsen findes på nettet: www.skolverket.se/content/1/c4/75/09/Funktionshinder.pdf
I skarp kontrast til det snævre normalitetsbegreb, der tegner sig i denne analyse, står de handicapforskere og andre, som minder om, at handicap er et almenmenneskeligt forhold, som forekommer i alle kulturer, alle familier og i næsten alle liv.
På NNDR-konferencen blev dette synspunkt bl.a. fremført af en af hovedtalerne, Rosemarie Garland-Thomson fra Emory Universitet i Atlanta, USA. Samme synspunkt er i øvrigt centralt i norske Per Fugellis bøger 0-visionen og Rød resept, som kan lånes fra Videncentrets bibliotek).
Læs mere om NNDR-konferen-cen på www.nndr2007.com
Man kan stifte bekendtskab med NNDR ved at deltage i det danske netværk. NNDR.dk afholder årligt konference og årsmøde. Næste danske konference finder sted 6. marts 2008 på CVU Vest i Esbjerg. Som medlem kan man deltage med et foredrag eller blot som tilhører. Hvis man fx arbejder med rådgivning, formidling og udviklingsprojekter på handicapområdet, er NNDR.dk bestemt et relevant netværk.
Læs mere om NNDR.dk, medlemskab og aktiviteter på www.nndr.dk/dk/index.htm
DLS har modtaget oplæg fra belysningsprojektet om etablering af et dansk lyslaboratorium for svagsynede. DLS finder initiativet yderst relevant og foreslår, at der nedsættes en styregruppe bestående af bl.a. forskningskompetente inden for både synshandicap og belysning. Projektgruppen opfordres til at undersøge muligheden for offentlig finansiering via fx ministerielle puljer, men samtidig også medinddrage interesserede virksomheder med relevans for området. DLS opfordrer projektgruppen til at arbejde videre med udarbejdelsen af et prospekt.
Kommunernes Landsforening (KL) har meddelt DLS, at KL ikke ønsker at være repræsenteret i DLS. KL opfordrer DLS til at rette henvendelse til kommunale repræsentanter i sager, hvor det findes nødvendigt. DLS opfatter denne udmelding som en anerkendelse af DLS' eksistens og arbejde.
Thorkild Olesen, næstformand i Dansk Blindesamfund, er indtrådt i DLS.
Samrådet af Synsfaglige Ledere i Amterne er nedlagt. I stedet repræsenterer de synsfaglige leder i DLS nu den synsfaglige søjle i sammenslutningen af Danske Tale-, Høre- og Synsinstitutioner (DTHS).
CVU Odense har meddelt Instituttet for blinde og svagsynede, at CVU trækker sig fra forhandlingerne om en CVU-tilknyt-ning for instruktøruddannelsen.
Efter DLS' henvendelse til undervisningsministeren i foråret har Skolestyrelsen i samarbejde med Synscenter Refsnæs og synskonsulenter afviklet en workshop, hvor testprogrammer blev afprøvet af blinde og svagsynede elever. Formålet var at give Skolestyrelsen og udviklerne af testene et indblik i tilgængelighedsproblemer i testene. Workshoppen viste, at der er betydelige problemer, som tidligere påpeget af DLS. Skolestyrelsen vil tage erfaringerne fra workshoppen med i overvejelserne ved videreudviklingen af de nationale test.
Virtuelt Center for Teknologier for Aldrende og Handicappede. – det er navnet på et nyt forsknings- og udviklingscenter med base på Aalborg Universitet.
Centret blev officielt åbnet 17. september i år. V-CenTAH, som den officielle forkortelse lyder, har til formål at styrke forskning i metoder og teknologier til at forbygge og afhjælpe funktionsnedsættelser. Der tilsigtes en stærkt tværfaglig tilgang i samarbejde med forskere, behandlere, brugere og producenter. Forskningen skal inddrage sociologiske, biologiske og teknologiske aspekter af de problemstillinger, der er relateret til funktionsnedsættelser. En central målsætning er at sætte mennesket i centrum for forskningen.
Som eksempler på mulige projekter nævner centrets netsted bl.a. kommunikation i plejen, udskrivning fra hospital og plejeoverdragelse, design af hjælpemidler samt procedurer i forhold til valg af hjælpemidler. Et af de igangværende projekter handler om at udvikle et system, som gør det muligt at styre diverse elektroniske hjælpemidler og udstyr ved hjælp af tungen. Dette projekt foregår bl.a. i samarbejde med Certec i Lund, som er omtalt her i bladet på side 10.
Centret indbyder på hjemmesiden til et bredt samarbejde.
Besøg centrets hjemmeside for yderligere information: www.vcentah.aau.dk
Dansk Blindesamfund har udgivet en pjece om at leve med øjensygdommen retinitis pigmentosa (RP). Pjecen er udarbejdet af RP-gruppen under Dansk Blindesamfund. Den henvender sig især til mennesker med RP, men også til familiemedlemmer og venner samt fagfolk, der i forbindelse med deres arbejde møder mennesker med RP: øjenlæger, sygeplejersker, socialrådgivere m.fl.
At få stillet diagnosen RP kan skabe stor angst for fremtiden. Bliver jeg helt blind? Kan jeg beholde mit job? Bliver jeg afhængig af andres hjælp? Selvom der ikke findes entydige svar, er der råd at give – og råd at hente. Denne pjece bygger dels på lægers viden om øjensygdommen, dels på RP-ramtes egne erfaringer med sygdommen.
Pjecen forklarer, hvad RP er, og giver et overblik over den aktuelle forskning på området. I en god praktisk gennemgang beskrives typiske problemer fra den RP-ramtes hverdag og konkrete råd til at håndtere dem. Desuden henviser hæftet til øjenlæger, konsulenter, foreninger og andre, som kan hjælpe med yderligere råd og bistand.
Pjecen kan bestilles på telefon 38 14 88 44 eller downloades fra RP-gruppens netsted: www.dkblind.dk/tilbud/netvaerk/RP-gruppen
Dansk Forening for Albinisme har udgivet en børnebog om hverdagen for en dreng, der er albino. Bogen beskriver i billeder og tekst de udfordringer, svagsynethed og lysfølsom hud giver Jonas, som er albino. Der gives også eksempler på, hvordan jævnaldrende og voksne kan hjælpe ham. Sproget er letforståeligt og egner sig til oplæsning for børnehavebørn.
Historien tager udgangspunkt i en fødselsdag hos en børnehavekammerat. Undervejs beskrives og illustreres de situationer, hvor Jonas' svagsynethed især volder problemer, og hvordan hans kammerater med enkle midler kan hjælpe ham. Desuden beskrives det, hvordan Jonas skal bruge solcreme og søge skygge for at kunne lege udendørs med sine kammerater.
Bogens hovedfokus er på svagsynsproblemer, og den henvender sig derfor til alle svagsynede børn og til de voksne, der kender eller arbejder med dem.
Bestilling eller download:
"Min ven er albino – om en svagtseende dreng" er redigeret af Susan Poulsen, Karina Hansen og Marie Schack. Den kan bestilles hos Dansk Forening for Albinisme, www.albinisme.dk. Bogen er gratis, man skal blot betale porto og et ekspeditionsgebyr. Fra hjemmesiden kan man desuden gratis downloade bogen i pdf-format.
Af Dorte Herholdt Silver og Kathrine Schmidt-Jensen
Synscenter Refsnæs har udgivet bogen Blinde børns læsning. Neuropsykologiske, perceptuelle og kognitive faktorer. Bogen er skrevet af Elsebeth Mortensen, som har været ansat som klinisk psykolog på Synscenter Refsnæs siden 1984.
Det er en spændende og velskrevet bog om et meget relevant emne, som der ikke foreligger tilsvarende grundige og aktuelle gennemgange af på dansk.
Som det fremgår af bogens undertitel, er dens hovedfokus ikke på de taktile aspekter af læseprocessen, men derimod på den mentale bearbejdning af punktskrift.
Forfatteren understreger i forordet, at børns gode eller mindre gode taktile kompetencer ikke i sig selv kan forudsige forløbet af deres læseudvikling. Ikke desto mindre er det ofte her, hovedvægten lægges i pædagogisk/psykologiske undersøgelser af førskolebørn. I bogen søger Elsebeth Mortensen derfor at samle eksisterende neuropsykologisk viden med relevans for punktlæsning for at give et mere nuanceret perspektiv på blindes læsning.
En anden anledning til at udgive bogen nu har været, at tekniske hjælpemidler i de senere år har ændret synet på punktlæsning. Det er blevet diskuteret, om det overhovedet er relevant, at blinde bruger så meget tid på at lære at læse, når der er så mange andre og hurtigere måder, de kan få adgang til information på. Nogle frygter, at denne udvikling i yderste konsekvens kan føre til, at blinde mister deres skriftsprog og bliver analfabeter. Dette perspektiv giver anledning til overvejelser over, hvordan et manglende skriftsprog vil påvirke hjernens og nervesystemets struktur og udvikling.
Bogen indleder med en gennemgang af læsning og læseudvikling med særlig vægt på blinde børns læsning. Derefter følger et kapitel om de neuropsykologiske aspekter af punktlæsning. Tredje kapitel gennemgår en række centrale forskningsresultater på baggrund af undersøgelser af punktlæsere.
Bogen afsluttes med en diskussion af de pædagogiske overvejelser, den gennemgåede viden lægger op til. Her fremhæver forfatteren, hvad der tegner sig som de vigtigste opgaver med hensyn til at stimulere centrale udviklingsområder: sanser og motorik, taktile færdigheder, sprog, evnen til simultan (samtidig) bearbejdning samt opmærksomhedsfunktioner.
De undersøgelser, der gennemgås i bogen, giver ikke grundlag for at anbefale én bestemt metode i begynderlæsning. Elsebeth Mortensen opstiller dog en række punkter, som man som underviser bør være opmærksom på i sit metodevalg.
Bogen henvender sig primært til fagfolk, herunder synskonsulenter, lærere og pædagoger, men kan også læses af forældre og andre interesserede.
I Sverige har Björn Breidegaard og kolleger i de seneste år arbejdet med en ny metode til måling og analyse af individuelle punktlæseres fingerbevægelser. Disse empiriske undersøgelser og metoder er et godt supplement til Elsebeth Mortensens gode gennemgang af det neuropsykologiske grundlag for læsning og læsestrategier.
Bestilling:
Bogen koster 200 kr. og bestilles hos Synscenter Refsnæs, www.synref.dk. Direkte tlf.nr. til bestilling: 59 57 02 92, mail: merjur@vestamt.dk. Bogen fås på tryk og på punktskrift.
Af Dorte Herholdt Silver
I år kunne det svenske forsknings- og udviklingscenter Certec fejre sit 20-års-jubilæum. Certec er en afdeling for rehabiliteringsteknik under Institutionen for Designvidenskab ved Lunds Tekniske Universitet. Certec har omkring 25 ansatte og en årlig omsætning på ca. 15 millioner svenske kroner.
Jubilæet blev fejret med en særligt festlig udgave af den årlige åbent hus-dag og med udgivelse af bogen Att så vidare af professor Bodil Jönsson, som også i Danmark er kendt som forfatter af bogen Ti tanker om tid. Arrangementet bød på foredrag og paneldebat og blev afsluttet med den bevægende musikforestilling "Vidare", skrevet og opført af en gruppe unge med funktionsnedsættelser. Forestillingens hovedtema var, hvad man hver især finder vigtigt i livet, og hvad der giver mening, når man skal til at skabe sig sit eget liv som voksen. (Se mere på kulturcentrumskane.com).
Den altid inspirerende Arne Svensk talte bl.a. om, hvordan tid og tidsopfattelse påvirker vores mulighed for at fungere og skabe sammenhæng i hverdagen. Med baggrund i en række konkrete projekter om at udvikle ure til mennesker med udviklingshæmning eller hjerneskade diskuterede han tidsbegrebets komplekse karakter. For eksempel kan tiden opfattes som cyklisk (årstider, døgnet) eller lineær (fx en linje med punkter, der markerer bestemte begivenheder). I udvikling af ure og kalendere til mennesker med særlige behov må man lytte opmærksomt til, hvilke markører de bruger eller kunne bruge til at strukturere tiden med. Årstidernes gang markeres fx af naturen (planter, lys, temperatur) og af kulturskabte højtider (jul, påske), og også ugens gang har sin særlige struktur (ons-dagssnegle, lørdagsslik, at sove længe om søndagen). Disse markører hjælper os til at strukturere og begribe tiden, og for mennesker, der ikke kan bruge almindelige kalendere eller ure, er disse andre markører endnu vigtigere.
Arne Svensk skitserede også nogle af de afgørende forudsætninger for at skabe menneskenært (brugercentreret) design:
Menneskenært design bør være et generelt mål, men hvor små designfejl kun betyder lidt ekstra besvær for de mange, kan det for mennesker med funktionsnedsættelser betyde alt eller intet. Hvis busstoppestedet er flyttet 50 m, kan man måske ikke komme derhen i en kørestol, og en blind kan ikke finde det uden seende assistance.
Dagen blev som nævnt også fejret med udgivelsen af bogen Att så vidare. Bogen rummer tyve vigtige pointer fra Certecs arbejde i de tyve år, centret har eksisteret.
Pointe nr. 19 handler fx om at vælge mellem papegøje-, kamæleon- eller puddelmetoden. Papegøjemetoden vil sige, at man efterligner den ikke-handicappede fx ved hjælp af briller, proteser eller medicin. Bliver det utilstrækkeligt eller krampagtigt, kan man vælge kamæleonmetoden, hvor man ikke efterligner direkte, men opnår samme funktion ved at tilpasse sig og "skifte farve", fx ved hjælp af lydbøger eller punktskrift. Slår det ikke til, må man søge ind til pudlens kerne og dække det centrale, underliggende behov, fx ved at bøger erstattes af helt andre kilder til indsigt eller underholdning.
Læs bogen
Bogen kan bestilles via Certecs netsted, www.certec.lth.se – eller downloades gratis: www.certec.lth.se/dok/certec20/certec20.pdf
Sidste år udgav Københavns Kommune en vejledning til medarbejdere, der møder borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Der er tale om en velskrevet, praktisk og pragmatisk tekst, som er udarbejdet af to antropologer efter undersøgelser af mødet mellem medarbejdere fra kommunens handicapcentre og familier med etnisk minoritetsbaggrund.
Vejledningen lægger ikke op til, at medarbejdere skal tilegne sig specialviden om religiøse skikke og kulturelle traditioner, men opfordrer i stedet til, at man lytter åbent, spørger borgeren selv, når man er tvivl, og undgår indforståede begreber. Der gives også gode råd om, hvordan man arbejder med tolk, ligesom det understreges, at man altid skal bestille professionel tolk, når der er behov, i stedet for at benytte familiemedlemmer som tolke. Endelig punkteres en række udbredte myter, fx at religionen nødvendigvis er den dominerende faktor i alle muslimers liv, eller at alle muslimer forbinder handicap med skam.
Det vigtigste i den interkulturelle dialog er åbenhed og en bevidsthed om, at begge parter ikke nødvendigvis forstår det samme ved centrale ord og begreber eller har samme normer, fx for familiens rolle i forhold til den enkelte.
Selv om vejledningen som nævnt bygger på konkrete erfaringer og pointer fra mødet mellem forskellige etniske kulturer, er der nok ingen tvivl om, at mange af rådene i vejledningen vil have generel anvendelighed i det sociale arbejde. Kultur er mange ting, og der kan også være store forskelle i sprogbrug og normer mellem sagsbehandler og borger inden for samme etniske gruppe. (Se fx Lars Uggerhøjs bog Hjælp eller afhængighed, Aalborg Universitetsforlag, 1995).
Illustration fra hæftet: Er det ikke snart på tide, at du tænker på at flytte hjemmefra? Ill.: Anette Carlsen
Maia Feldman og Mette Larsen: Råd og anbefalinger til mødet med borgere med etnisk minoritetsbaggrund (2006). www.godsocialpraksis.dk. Brug søgeboksen, og søg fx på Feldman, eller vælg punktet Sagsbehandling i kategorien Handicappede.
De antropologiske undersøgelser, som anbefalingerne tager udgangspunkt i, er også udgivet af Københavns Kommune og kan bl.a. lånes hos Videncenter for Synshandicap. Se Maia Feldman m.fl.: Minoritet og majoritet i den offentlige forvaltning. Københavns Kommune, 2005. Der findes tre rapporter: et resume, en kvalitativ undersøgelse og en kvantitativ undersøgelse. Kan lånes hos Videncenter for Synshandicap. Lykke Jensen: Når Ali bliver blind, Oftalmolog nr. 3, 2004 (Find link via Litteratursøgning på www.visinfo.dk, eller kontakt Videncentret og få det oplyst).
Charlotte Poulsen: Taler vi om det samme? Når etniske minoriteter med sjældne handicap møder social- og sundhedsvæsenet, Center for Små Handicapgrupper (CSH), København, 2006. På CHS's netsted findes både pdf- og word-udgave under Projekter: www.csh.dk
Lisbeth Mogensen og Trine Tangsgaard: Synshandicappede flygtninge og indvandreres egne oplevelser af mødet med det danske samfund – et hverdagslivsperspektiv, 2006. Speciale fra den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse, Syddansk Universitet. www.ibos.dk/page8.aspx?newsid8=20&q=tangsgaard
Illustration fra hæftet: "Sådan gør vi her i Danmark" – suk! Ill.: Anette Carlsen
Af Bendt Nygaard Jensen
I forbindelse med synstruende øjensygdomme er der et stort vidensbehov hos de berørte personer selv, deres nærmeste pårørende og mange andre, som den synshandicappede er eller kommer i kontakt med.
Den synshandicappede har i første omgang et personligt vidensbehov i forhold til at forstå diagnose og behandling. Derudover har man brug for at få en forståelse af, hvad synshandicappet vil betyde for ens hverdag og fremtidige liv.
En del af disse informationer leveres af de medarbejdere, som deltager i behandling og rehabilitering af den synshandicappede. Informationen formidles imidlertid ofte mundtligt og individuelt og i en periode, hvor den synshandicappede er i krise på grund af diagnosen. I denne overføringsproces kan meget viden gå tabt eller blive misforstået, enten fordi informationen er mangelfuld eller svær at forstå, eller fordi modtageren befinder sig i en krisetilstand.
Under rehabiliteringsforløbet tårner spørgsmålene sig op i forhold til det at leve med et synshandicap. Rehabiliteringstilbuddene kan besvare mange af disse spørgsmål, men ofte får man de bedste svar fra andre, som har erfaringer med at leve med den pågældende øjensygdom. En del bruger- og patientforeninger formidler da også faktuel og praktisk viden via hjemmesider, publikationer, møder og kurser.
Oversigt:
Herunder følger oplysninger om en række landsdækkende foreninger.
Landsforeningen af Forældre til Blinde og Svagsynede
Foreningen udgiver nyhedsbrev og har lokale kredse og aktiviteter. Yderligere oplysninger fås hos formanden, Bjarne Pedersen, på tlf. 62 51 28 95.
Dansk Forening for Albinisme
For personer med albinisme og forældre til børn med albinisme. Manglende pigment i øjnene medfører forskellige synsproblemer og nedsat syn. www.albinisme.dk
RP-gruppen
Netværksgruppe under Dansk Blindesamfund for mennesker med retinitis pigmentosa. Se omtale af ny pjece på side 8. www.dkblind.dk/tilbud/netvaerk/RP-gruppen
Dansk Blindesamfund
En forening af blinde og svagsynede. Arbejder politisk, har en række medlemsaktiviteter og udgiver løbende pjecer, rapporter m.m. www.dkblind.dk eller telefon 38 14 88 44
Dansk Glaukomforening
Patientforening for personer med glaukom (grøn stær). www.glaukom.dk
Marfanforeningen
Landsdækkende patientforening for mennesker med Marfan Syndrom, deres pårørende og andre interesserede. Marfan Syndrom kan give synsproblemer pga. bindevævsforandringer. www.marfan.dk
Diabetesforeningen
Informerer bl.a. om sukkersygens påvirkning af synet. Søg evt. på netstedet med emneordene "nethinde" eller "syn". www.diabetes.dk
For de udbredte øjensygdomme katarakt (grå stær) og aldersbetinget makuladegeneration ("nethindeforkalkning") findes ingen selvstændige foreninger.
Øjenforeningen Værn om Synet har udgivet en række pjecer, som informerer om de mest almindelige øjensygdomme. Pjecerne kan findes på www.vos.dk eller bestilles hos foreningen, tlf. 33 69 11 00.
Hospitaler m.fl. udarbejder patientinformation om øjensygdomme, typisk med praktisk information om behandlingen, fx om operation for grå stær (katarakt). Eksempler på denne patientinformation kan findes på behandlernes netsteder, evt. via en søgemaskine (fx Google): Skriv "patientinformation" og herefter den relevante øjensygdom (fx "grå stær") i søgefeltet.
Biblioteket i Videncenter for Synshandicap har meget materiale om øjensygdomme, også de mindre kendte. Materialet indsamles løbende både nationalt og internationalt. Søg i biblioteket på www.visinfo.dk, eller kontakt Videncentret med en forespørgsel.
| Getting in touch with literacy | 29. november - 2. december 2007 - St. Pete Beach, Florida, USA Information: www.gettingintouchwithliteracy.org Om synshandicappedes læsning. |
| Seminar for de regionale teknologimiljøer | 4.-5. december 2007 - Hotel Ebeltoft Strand Information: Inger Kirk Jordansen, tlf. 87 41 24 34 - ikj@hmi.dk - www.hmi.dk/calender.asp |
| Hjælpemiddelinstituttets Forskningskonference 2007 | 4. december 2007 - Teknologisk Institut, Tåstrup Information: Åse Brandt, tlf. 87 41 24 07 - aab@hmi.dk - www.hmi.dk/calender.asp |
| The First International Arts Festival for children with disabilities | 9.-12. marts 2008 - St. Petersborg, Rusland Information: www.feststep.com |
| Innovations in a changing Europe. 2nd European Conference on Psychology and Visual Impairment | 10.-12. marts 2008 - Huizen, Holland Information: Peter Verstraten, Sensis, Holland - pverstraten@sensis.nl - www.synsraad.dk/psychology/next_meeting.htm |
| CSUN: 23rd Annual International Technology & Persons with Disabilities Conference | 10.-15. marts 2008 - Los Angeles, Californien, USA Information: Tlf. 818 677 2578 - www.csun.edu/cod/conf |
| Funktionshinder – Aktivitet – Delaktighet | 8.-10. april 2008 - Örebro, Sverige Information: Projektkoordinator Karin Lobenius Palmér - Tlf.: 19-602 58 92 - karin.lobenius-palmer@orebroll.se - www.orebroll.se/orebrokonferensen2008 |
| Synshemning og autismespektrumforstyrrelser | Maj 2008 - Norge Konferencen er under planlægning. Temaerne vil bl.a. være forskning og udvikling, praktisk pædagogisk arbejde samt individualitet. Nærmere oplysninger følger, når programmet tager form. |
| Vision 2008. The 9th International Conference on Low Vision | 6.-10. juli 2008 - Montreal, Canada Information: www.vision2008.ca |
| ICCHP 2008. 11th International Conference on Computers Helping People with Special Needs | 9.-11. juli 2008 - Før-konference 7.-8. juli - Linz, Østrig Information: Klaus Miesenberger, Johannes Kepler Universität, Linz, Østrig - icchp@aib.uni-linz.ac.at - Tlf. 732 2468 9232 - Fax 732 2468 9322 - www.icchp.org/index.html |
| Early Intervention for children with visual impairment and their families | 27.-29. august 2008 - Budapest, Ungarn Nærmere oplysninger følger i begyndelsen af 2008. |
Se yderligere oplysninger om disse og andre arrangementer på www.visinfo.dk/konferencer. På home.swipnet.se/macula-lutea/kal.html findes en omfattende oversigt over begivenheder inden for specialrådgivningsområdet (vedligeholdes af Harry Svensson, Resurscenter syn Stockholm).
Synshandicap 3/2007
Et udvalg af nye artikler, bøger og andet materiale i Videncentrets bibliotek. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk (“sort"). Hvis materialet ikke kan skaffes hjem via eget bibliotek, kan det lånes hos Videncentret.
Shaw, Gold, Wolffe: Employment- related experiences of youths who are visually impaired: How are these youths faring?, JVIB, vol. 101, nr. 1, 2007, s. 7-21
Deutschlands erster Lagerist ohne Augenlicht, Die Gegenwart nr. 9, 2007, s. 15-17, Deutscher Blinden- und Sehverhindertenverband, e.V., Berlin – Artikel om, hvordan tilpasning af arbejdsplads af hensyn til blind medarbejder førte til mere effektive arbejdsgange og lavere omkostninger.
Klinkosz, Sekowski, Brambring: Academic achievement and personality in university students who are visually impaired, JVIB, vol. 100, nr. 11, 2006, s. 666-675
SOFI: Educational programme of soft skills for blind and visually impaired, Europa, 2006 (1 cd-rom)
– Undervisningsplan og praktiske øvelser til undervisning af blinde og svagsynede i sociale kompetencer, udviklet i EU-projekt.
J. Lindsay m.fl.: Provision of appropriate eye care services for adults with learning disabilities: The experience of a specialist multi-professional visual assessment clinic in Northern Ireland, VIR, vol. 8, nr. 1-2, 2007, s. 1-8
K. Hannan: Exploring assessment processes in specialized schools for students who are visually impaired, JVIB, vol. 101, nr. 2, 2007, s. 69-79 – Kvalitativ undersøgelse af vurderingsredskaber.
Eve McLeish: A study of the effect of letter spacing on the reading speed of young readers with low vision, BJVI, vol. 25, nr. 2, 2007, s. 133-143
S. Rogers: Learning braille and print together – the mainstream issues, BJVI, vol. 25, nr. 2, 2007, s. 120-132
Anne L. Corn: Learning and using print and braille: a study of dualmedia learners, part 2, JVIB, vol. 100, nr. 11, 2006, s. 653-665
C. Arter: Teaching young, failing braille readers, University of Birmingham, UK, 2000 (9 s.) – Artikel om, hvorvidt der findes ordblinde punktlæsere.
Web: www.icevi-europe.org/cracow2000/proceedings/chapter04/04-11.doc
V.S. Argyropoulos, A.C. Martos: Braille literacy skills: An analysis of the concept of spelling, JVIB, vol. 100, nr. 11, 2006, s. 676-686
Greaney, Reason: Phonological processing in braille, Dyslexia, vol 5, nr. 4, 1999, s. 215-226, John Wiley & Sons, Manchester
A. D'Angiulli: Raisedline pictures, blindness, and tactile "beliefs": An observational case study, JVIB, vol. 101, nr. 3, 2007, s. 172-177
S. McDonald: Tactile graphs and diagrams, Insight Curriculum Bitesize, May/June 2006, RNIB, London
Birgit Kirkebæk m.fl.: Normaliseringsideologien. 50 år efter dens fremsættelse, Handicaphistorisk Tidsskrift nr. 16, 2006, Dansk psyk. Forlag (132 s.)
Ole E. Mortensen, Bettina U. Møller: Høj forekomst af synsproblemer blandt døve børn, NYT, nr. 2, 2007, s. 4-6, Videnscentret for Døvblindblevne, Herlev
Web: www.dbcent.dk/vcfdbb/subpage230.aspx
Kirsten Baggesen: Synsproblemer blandt døve/hørehæmme-de skolebørn, NYT, nr. 2, 2007, s. 8, Videnscentret for Døvblindblevne, Herlev
Web: www.dbcent.dk/vcfdbb/subpage230.aspx
Artikler om ældre med kombineret høre- og synsnedsættelse, Videnscentret for Døvblindblevne, Herlev, 2006 (67 s.)
Elsebeth Mortensen: Etiske perspektiver på arbejdet med synshandicappede børn og unge, Synscenter Refsnæs, Kalundborg, 2007 (23 s.)
Vibeke Spange: Syn og sclerose, Kommunikationscentret, Hillerød, 2007 (5 s.)
Web: www.kc-hil.dk/nyt/nyhedsbreve2007/nyhedsbrev1maj2007/synogsclerose
Jørgen Villumsen, Morten la Cour: Silikonolie, ven eller fjende?, Oftalmolog, nr. 1, 2007, s. 29 og 31
B.E. Høgh: Øjne af glas, Ud & Se, maj, 2007, s. 32-40, DSB
Arne Valberg, Per Fosse: Major loss of chromatic contrast sensitivity at low spatial frequencies in subjects with age-related macular degeneration, VIR, vol. 9, nr. 1, 2007, s. 1-10
M.D. Crossland m.fl.: Why did I lose vision? A qualitative study of patient perceptions of the causes of age-related macular disease, VIR, vol. 9, nr. 1, 2007, s. 39-43
S.P. Lannon m.fl.: Visual hallucinations in patients with age-related macular degeneration (AMD), VIR, vol. 8, nr. 1-2, 2007, s. 9-16
Nicolette Pernot Ringgold: Out of the corner of my eye. Living with macular degeneration, AFB Press, New York, 2007 (140 s.)
E.F. Bakke: Nye behandlingsformer ved keratoconus, Optikeren, nr. 2, 2007, s. 66-67, Norges Optikerforbund, Oslo
Web: optikeren.pdc.no/?seks_id=11351&a=1
Gaute Mohn Jenssen: Nye behandlingstilbud ved hornhinnesykdommer, Optikeren, nr. 3, 2007, s. 40-41, Norges Optikerforbund, Oslo
Web: optikeren.pdc.no/index.php?seks_id=12350&a=1
Torben Helstrup: Øjenhovedpine, Optikeren, nr. 2, 2007, s. 44-45, Danmarks Optikerforening, København
Nina Maria Mørk: Vores børn er ikke førerhunde, Blindesagen, nr. 2, 2007, s. 4-5 og 7-9, Dansk Blindesamfund, Kbh.
M.R. Engel: "Jamen hvad med øjenkontakten?", Blindesagen, nr. 2, 2007, s. 21-23 og 25-26, Dansk Blindesamfund, Kbh.
Julie Campbell: Understanding the emotional needs of children who are blind, JVIB, vol. 101, nr. 6, 2007, s. 350-355
G. Stenberg: När gravt synskadade barn utforsker världen, Handikappforskning pågår, nr. 3, 2006, s. 4-5, Centrum för handikappforskning, Uppsala Universitet
Web: www.chr.uu.se/Hfp306.pdf
D. Heiner: Learning to look, Blind Children's Fund, Mt. Pleasant, MI, USA, 1986 (29 s.)
M.G. Brambring: Divergent development of manual skills in children who are blind or sighted, JVIB, vol. 101, nr. 4, 2007, s. 212-225
J.T. Blumsack, M.E. Ross: Self-reported spatial hearing and blindness, VIR, vol. 9, nr. 1, 2007, s. 33-38
Miranda Hitti: How blindness boosts memory, WebMD, 21. juni 2007, USA, 2007 (1 s.)
B. Wiskochil m.fl.: The effects of trained peer tutors on the physical education of children who are visually impaired, JVIB, vol. 101, nr. 6, 2007, s. 339-350
JVIB = Journal of Visual Impairment & Blindness, udgives af AFB Press, New York
VIR = Visual Impairment Research, udgives af Informa Healthcare, London
BJVI = British Journal of Visual Impairment, udgives af SAGE Publications, London
Forskningsafdelingen i det britiske blindeinstitut Royal National Institute of the Blind (RNIB) udvikler og formidler information om tilgængelighed. En vigtig kanal er www.tiresias.org. Her findes bl.a. vejledninger om tilgængelighed på forskellige områder. Vejledningerne er inddelt efter brugergruppe, sektor, teknologi og relaterede aspekter. Her er bl.a. designvejledning om farvevalg, fysisk indretning, kontantautomater og turisme. Brugerprofilerne omfatter bl.a. mennesker med nedsat, syn, hørelse eller kognition. www.tiresias.org/guidelines
Videnscentret for Døvblindblevne har lanceret en beskrivelse af 17 syndromer og sygdomme, som kan føre til døvblindhed hos børn, unge eller voksne. Beskrivelserne giver en introduktion til syndromerne og sygdommene med særligt fokus på høre- og synsproblemer, evt. andre problemer samt arvelighed. Derudover er der henvisning til sider på internettet, hvor man kan læse mere. Alle fagbegreber forklares i en omfattende ordforklaring, som man kan hoppe til med et enkelt klik. Kompendiet er udarbejdet af stud.med. Anders Hougaard. Professor Lisbeth Tranebjærg har læst korrektur for at sikre, at oplysningerne er helt opdaterede og korrekte. Kompendiet kan i øvrigt også bestilles i trykt form. www.dbcent.dk/vcfdbb/subpage240.aspx
INCOBS er en tysksproget internetportal med omfattende information om it-hjælpemidler for blinde og svagsynede. INCOBS formidler opdateret produktinformation, opstiller produktkrav, gennemfører produkttest og indsamler praksiserfaringer. Centret bag portalen har fire medarejdere. Finansieringen kommer dels fra det tyske Arbejds- og Socialministerium, dels fra tyske blindeforbund. Siderne med produktinformation rummer typisk en tjekliste for valg af produkt, markedsoversigt med omtale af produkter, der forhandles i Tyskland, samt link til testresultater. Hvor det er relevant, gives der desuden en introduktion til, hvad det givne hjælpemiddel er, og hvordan det fungerer, samt svar på hyppigt stillede spørgsmål. www.incobs.de