Videncenter for Synshandicap

Synshandicap

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side  Til næste side

Nyt fra Det Landsdækkende Synsråd

Kernekompetenceprojekter

DLS har modtaget oplæg fra belysningsprojektet om etablering af et dansk lyslaboratorium for svagsynede. DLS finder initiativet yderst relevant og foreslår, at der nedsættes en styregruppe bestående af bl.a. forskningskompetente inden for både synshandicap og belysning. Projektgruppen opfordres til at undersøge muligheden for offentlig finansiering via fx ministerielle puljer, men samtidig også medinddrage interesserede virksomheder med relevans for området. DLS opfordrer projektgruppen til at arbejde videre med udarbejdelsen af et prospekt.

Rådets sammensætning

Kommunernes Landsforening (KL) har meddelt DLS, at KL ikke ønsker at være repræsenteret i DLS. KL opfordrer DLS til at rette henvendelse til kommunale repræsentanter i sager, hvor det findes nødvendigt. DLS opfatter denne udmelding som en anerkendelse af DLS' eksistens og arbejde.

Thorkild Olesen, næstformand i Dansk Blindesamfund, er indtrådt i DLS.

Samrådet af Synsfaglige Ledere i Amterne er nedlagt. I stedet repræsenterer de synsfaglige leder i DLS nu den synsfaglige søjle i sammenslutningen af Danske Tale-, Høre- og Synsinstitutioner (DTHS).

Instruktøruddannelse

CVU Odense har meddelt Instituttet for blinde og svagsynede, at CVU trækker sig fra forhandlingerne om en CVU-tilknyt-ning for instruktøruddannelsen.

Nationale test i folkeskolen

Efter DLS' henvendelse til undervisningsministeren i foråret har Skolestyrelsen i samarbejde med Synscenter Refsnæs og synskonsulenter afviklet en workshop, hvor testprogrammer blev afprøvet af blinde og svagsynede elever. Formålet var at give Skolestyrelsen og udviklerne af testene et indblik i tilgængelighedsproblemer i testene. Workshoppen viste, at der er betydelige problemer, som tidligere påpeget af DLS. Skolestyrelsen vil tage erfaringerne fra workshoppen med i overvejelserne ved videreudviklingen af de nationale test.


Til sidens top

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side  Til næste side

Denne side er kapitel 5 af 15 til publikationen "Synshandicap".
Version nr. 1.0 af 01-11-2007
Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/2007/NYH032007/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2007