Af Peter Rodney, Instituttet for blinde og svagsynede, og Bendt Nygaard Jensen, Videncentret
De nye nationale test til folkeskolen, som Undervisningsministeriet lancerede i maj, har mødt kritik fra mange sider både på grund af indhold og tekniske svigt. Undervisningsministeriet erkender, at der har været startvanskeligheder, men vurderer, at de nye testmetoder samlet set fungerer godt.
De nationale test skal hjælpe lærerne til at vurdere, om eleverne opfylder de fælles trinmål
for folkeskolens fag. Testene afvikles på en it-platform, der er udviklet af konsulentfirmaet COWI. Samme platform benyttes til de nye digitale afgangsprøver. Testene er selvscorende, dvs. at læreren ikke skal rette testene, men får leveret resultaterne. Desuden er de adaptive, dvs. at sværhedsgraden tilpasser sig elevens niveau undervejs i testforløbet.
Det rådgivningssystem, der vejleder blinde og svagsynede skoleelever har både før og efter testenes lancering fulgt sagen tæt for at søge at sikre, at disse elever kan tage testene på lige fod med deres kammerater. På et tidligt tidspunkt nedsatte Det Landsdækkende
Synsråd (DLS) en arbejdsgruppe, som tilbød sin assistance i udviklingen af testene for at sikre tilgængeligheden. DLS' arbejdsgruppe repræsenterer det decentrale og det landsdækkende rådgivningstilbud. Også fra andre dele af rådgivningssystemet har der været kontakt til Skolestyrelsen, som er projektansvarlig for de nye test. Disse tilbud om assistance blev dog ikke taget op.
I marts blev demoversioner af de nationale test i matematik og fysik/kemi offentliggjort på Skolestyrelsens hjemmeside. Her stod det klart, at testene var helt utilgængelige for blinde og stærkt svagsynede elever.
Blandt andet er mange af spørgsmålene baseret på aflæsning af billeder, ligesom besvarelsen kræver, at man kan bruge en mus. En grænseflade, der kræver brug af mus, udelukker i øvrigt ikke kun blinde, men skaber også vanskeligheder for andre elever, som har motoriske funktionsnedsættelser.
Umiddelbart efter offentliggørelsen af demoversionerne tog DLS direkte kontakt til undervisningsministeren. DLS beklagede, at testene var uanvendelige for blinde og svagsynede, og undrede sig over, at tilbuddet om assistance ikke var taget op.
På denne foranledning kom der et møde i stand mellem Skolestyrelsen og DLS' arbejdsgruppe, hvor skolestyrelsen bl.a. udtrykte interessere for et fremtidigt samarbejde om de rejste problemstillinger.
En af de muligheder, der blev drøftet her, er afholdelsen af en workshop med deltagelse af de COWI-medarbejdere, der udvikler testene, samt tilgængelighedseksperter og nogle blinde skoleelever. På et sådant møde kan konkrete tilgængelighedsaspekter og -løsninger tages op via praktiske eksempler. Workshoppen ventes afholdt i august.
DSI og Dansk Blindesamfund har både før og efter gennemførelsen af de nationale test været i kontakt med Skolestyrelsen og Undervisningsministeriet. Dansk Blindesamfund krævede i en pressemeddelelse testen udskudt, indtil synshandicappede elever fik mulighed for at gennemføre selvstændigt. Alligevel blev testene gennemført.
Dansk Blindesamfunds landsformand, Jens Bromann udtaler i den forbindelse: "Det er fuldstændig uacceptabelt, at Undervisningsministeriet har krævet handicaptilgængelighed i kontrakten, men ikke reagerer, når varen ikke bliver leveret. Det viser, hvor lav prioritet tilgængelighed for handicappede har i ministeriet. Ministeriet vil jo ikke undlade at kræve en leverance af kuglepenne ombyttet, hvis man har fået dem med rødt blæk frem for blåt, men når det drejer sig om elever med handicap i folkeskolen, så behøver man åbenbart ikke at få sine krav opfyldt."
Jens Bromann mener også, at den manglende tilgængelighed ville være en klar overtrædelse af FN's nye handicapkonvention, som Danmark har underskrevet, men som endnu ikke er juridisk bindende.
De tilbagemeldinger, som er kommet fra skoler og synskonsulenter, melder alle om massive problemer for synshandicappede elever med ingen eller kun få løste opgaver. Konklusionen er klar: De adaptive test kan ikke anvendes af synshandicappede i det design, som Skolestyrelsen har valgt.
Center for Ligebehandling (CLH) kritiserer også udviklingsforløbet. I en artikel i Lighedstegn nr. 2 skriver CLH: "Desværre viser det sig, at ministeriet har undladt at afprøve testene i forhold til elever med funktionsnedsættelser. Samtidig har man forsømt at afprøve, hvordan testene rent praktisk spiller sammen med elevernes hjælpemidler, ligesom man har forsømt at afhjælpe konstaterede fejl." CLH betegner den manglende tilgængelighed som et klart lovbrud.
Synskonsulenter, skoler, elever og forældre venter nu på, at de nationale test bliver tilgængelige, så synshandicappede elever kan gennemføre testene på lige fod med klassekammeraterne. Det Landsdækkende Synsråd følger fortsat sagen nøje og fortsætter dialogen med Skolestyrelsen.
Link til videre læsning
Undervisningsministeriets præsentation af de nationale test: http://evaluering.uvm.dk/
Her findes bl.a. demoversioner af testene.
Pressemeddelelse fra Dansk Blindesamfund: www.dkblind.dk
(Vælg menupunktet Presserum, og herefter Pressemeddelelser).
Artikel om FN's nye handicapkonvention i Synshandicap nr. 1, 2007: www.visinfo.dk
Ingen kan vide alt – men overblik kan give adgang til viden. Derfor har Videncenter for Synshandicap udarbejdet en landsdækkende oversigt over, hvor der findes viden, rådgivning og tilbud til mennesker med synshandicap. Oversigten indeholder adresse, telefonnummer m.m. for de regionale eller kommunale synsrådgivninger samt oplysning om, hvilke kommuner den enkelte rådgivning dækker. Vejviseren er blandt andet tænkt som en hjælp til sagsbehandlere i kommunerne.
Listen, som er på syv sider, kan bestilles på papir eller i elektronisk form hos Videncentret. Den vil desuden være at finde på Videncentrets netsted fra midt i august.
August 2007
Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service skiftede i juni navn til Servicestyrelsen. Styrelsens netsted er nu www.servicestyrelsen.dk. Styrelsens e-mail-adresser ændres tilsvarende fra nn@spesoc.dk til nn@servicestyrelsen.dk.
VISO, der er en del af styrelsen, har indtil nu også heddet Center for Specialrådgivning. Fremover bruges kun VISO (som står for "den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation").
I juni skiftede også Socialforskningsinstituttet navn, til SFI – Det Nationale Forskningscenter for
Velfærd. SFI er en uafhængig sektorforskningsinstitution under Socialministeriet. Adresse m.m. er uændret,
se www.sfi.dk.
Også DSI, De Samvirkende Invalideorganisationer, skifter navn, til Danske Handicaporganisationer.
Netstedet er stadig www.handicap.dk. Ændringen sker 1. januar 2008 og skyldes især et længe næret ønske
om at fjerne ordet "invalid" fra foreningens navn.
Kennedy Instituttet – Statens Øjenklinik (KISØ) har skiftet navn til Kennedy Centret –Nationalt forsknings- og rådgivningscenter for genetik, synshandicap og mental retardering. Centrets nye web-adresse er www.kennedy.dk.
På Danmarks Radios hjemmeside, www.dr.dk kan man søge i arkivet og finde mange radioprogrammer om synshandicap.
Den mest præcise søgning fås ved at vælge menupunktet Radioprogrammer og herefter søge på en bestemt kanal, fx P1. Herefter vælger man "Søg udsendelser" og indtaster søgeord.
Nedenfor nævnes nogle eksempler fra radioarkivet. Med de anførte søgeord kan man finde programmet ved en generel søgning på www.dr.dk. Brug anførselstegn, hvor det er angivet.
Af projektmedarbejder Trine Tangsgaard, Instituttet for blinde og svagsynede
"Jeg kom helt alene til Danmark, jeg vidste ikke, hvor jeg befandt mig, men blev bare sat af på Nørreport. Til sidst begyndte jeg at råbe om hjælp, men folk grinede bare og troede at jeg var beruset eller skør. (…) Jeg kom til politistationen, og de spurgte – hvor er de andre? Jeg sagde, der er ikke andre, jeg er alene. Han grinede og sagde til sin kollega – en blind kvinde er kommet alene til Danmark."
– Kvinde fra Afghanistan, der kom til Danmark med en menneskesmugler.
Det er svært at forstille sig, hvor angstprovokerende det må være pludselig at befinde sig i et fremmed, ukendt land og oven i købet ikke kunne se noget. Ikke alene mangler kvinden i eksemplet ovenfor et kendskab til det danske sprog og samfund, hun mangler også det syn, der ellers kunne hjælpe hende til at overvinde disse barrierer. Men hendes eksempel er på ingen måde enestående, og efterhånden befinder der sig mange flygtninge og indvandrere i Danmark, som har nedsat funktionsevne.
Ud over et stort behov for danskundervisning har denne gruppe også brug for særlige foranstaltninger i form af rehabilitering eller specialundervisning. Kompleksiteten i deres behov betyder, at det kan være vanskeligt at tilrettelægge et relevant tilbud til dem.
Tilrettelæggelsen af en rehabiliteringsindsats kræver altid en detaljeret viden om målgruppen, og desværre findes der ikke den store viden om denne gruppe. Et område, der især er underbelyst, er de handicappede indvandrere og flygtninges egne ønsker, forventninger og oplevelser. Det er problematisk, fordi udformningen af et tilbud altid bør bero på en viden om, hvordan den enkelte oplever sin egen situation.
Netop en gruppe synshandicappede indvandrere og flygtninges egne perspektiver på deres liv er temaet i en specialeafhandling fra Den Sundhedsvidenskabelige Kandidatuddannelse, Syddansk Universitet fra 2006. Her sætter Lisbeth Mogensen og jeg blandt andet fokus på, hvordan synshandicappede indvandrere og flygtninge oplever mødet med det danske samfund, og hvordan de håndterer deres position som "dobbelt" minoritetsgruppe. Disse spørgsmål udforskes ved hjælp af en kvalitativ metode, som indeholder deltagerobservationer fra rehabiliteringstilbudet Danskværkstedet på Instituttet for blinde og svagsynede samt kvalitative interview med seks tidligere kursister i Danskværkstedet.
Et af undersøgelsens hovedmål har været at sætte fokus på en gruppe af mennesker, hvis egen stemme, man sjældent hører. Det har været en positiv oplevelse for deltagerne, at deres erfaringer for en gangs skyld tages seriøst og sættes i centrum.
En af specialets konklusioner er, at denne gruppe mennesker i deres hverdag primært knytter deres identitet til deres synshandicap, uden dog at fraskrive sig deres etniske baggrund. Af deres fortællinger fremgår det, at de til stadighed jonglerer med deres tilhørsforhold, således at de i den givne situation ubevidst vælger at bekende sig det tilhørsforhold, der giver dem de bedste livsbetingelser og den mest positive selvopfattelse.
Det forhold, at deltagerne fortrinsvist identificerer sig med deres synshandicap, kan skyldes, at der synes at knytte sig en positiv særbehandling til denne funktionsnedsættelse i form af særlige sociale rettigheder og et rehabiliteringstilbud, som de ikke havde fået, hvis de kun havde haft status som indvandrer eller flygtning.
Synshandicappedes særstatus i det danske samfund betyder, at disse flygtninge og indvandrere har adgang til særlige tilbud som fx Danskværkstedet. Synshandicappet betyder samtidig, at de har bedre forhold både på asylcentrene og i forhold til ventetiden på behandlingen af ansøgninger om opholdstilladelse. Kvaliteten og arten af den sprogundervisning, de modtager, synes også at være bedre end de gængse tilbud til flygtninge og indvandrere.
På trods af, at kun tre af deltagerne havde arbejde i deres oprindelsesland, betragter de alle det at have et arbejde som helt centralt.
Et veltilrettelagt rehabiliteringsforløb kan afklare ønsker og muligheder og tilføre nye færdigheder og erfaringer.
Foto: Anders Clausen
Fordi de er nyankomne til Danmark, er deres situation præget af ustabilitet og usikkerhed. De oplever i Danmark, at de som handicappede forventes at kompensere for deres funktionsnedsættelse og i høj grad klare sig selv. Til at begynde med har de svært ved at acceptere denne opfattelse og gør oprør mod "systemet" og rehabiliteringstanken, men efterhånden accepterer de de hjælpeforanstaltninger, de tilbydes, blandt andet den hvide stok.
Flere har oplevet medlidenhed fra omgivelserne på grund af deres synshandicap – noget, de finder stærkt ubehageligt. I andre situationer oplever de manglende vilje til at hjælpe, fx fra andre på gaden: "Selvom de ser, at jeg har en stok, vil de ikke hjælpe," som én tyrkisk kvinde siger. Det kan tænkes, at der her kommer en kulturel forskel til udtryk mellem de danskere, kvinden har mødt, og hendes egen hjemegn, hvor den almindelige opfattelse af handicappede er anderledes. Som nævnt er det danske samfund generelt præget af et ideal om selvhjulpenhed, og mennesker opvokset her i landet går ud fra, at den enkelte helst vil klare sig selv. Kvinden i eksemplet er dog også glad for de muligheder, der ligger i denne tilgang, og er bekymret for måske at skulle vende hjem til sin landsby:
"Jeg tænkte at hvis jeg kom tilbage til min landsby, er der ikke noget, jeg kan lave. Fordi, når man er svagsynet, man kan kun få hjælp af sin familie og venner. (...) De kigger meget, og de siger, at når man er svagsynet – handicappet – så kan man blive hjemme og ikke andet."
Danskværkstedet på Instituttet for blinde og svagsynede i Hellerup er et landsdækkende rerehabiliteringstilbud målrettet til gruppen af indvandrere og flygtninge med synshandicap. Alligevel har det for flere af deltagerne været tilfældigheder, der gjorde, at de dels hørte om tilbuddet, dels blev visiteret til det. Det kan skyldes både strukturelle og faglige forhold.
Kurset er individuelt tilrettelagt og omfatter en kombination af danskundervisning, kulturformidling og synskompenserende undervisning. Kurset tilrettelægges med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, ønsker og behov, hvilket betyder, at der aldrig er en fast køreplan.
Tilbuddet bygger på en vurdering af den enkelte kursists samlede livssituation, som bl.a. inddrager familiemæssige, sociale og arbejdsmæssige aspekter. Undersøgelsen viser, at denne tilgang er yderst effektiv og velegnet.
Alle de interviewede fortæller, at de efter et deres rehabiliteringsforløb i Danskværkstedet oplever, at de mestrer det danske sprog, føler sig velintegrerede i det danske samfund og har gåpåmod og tillid til sig selv og deres omgivelser – alt sammen vigtige betingelser for at kunne klare et hverdagsliv.
Før de begyndte i Danskværkstedet, beskriver interviewpersonerne deres hverdag som præget af angst, utryghed, nervøsitet og ensomhed – ofte som følge af traumatiske oplevelser i hjemlandet eller på vejen til Danmark. Mødet med Danskværkstedet beskriver de alle som et positivt vendepunkt, og mange opdeler deres fortællinger i livet før og efter Danskværkstedet. Forløbet i Danskværkstedet har for alle seks betydet, at de nu kan færdes på egen hånd og klare sig i hjemmet. De har fået viden om synskompenserende hjælpemidler og om deres muligheder og rettigheder i det danske samfund. Tre af dem har taget en uddannelse, to er kommet i arbejde, og konkret beskriver de deres hverdag som mere meningsfuld og sammenhængende end før forløbet i Danskværkstedet.
Danskværkstedet er et offentligt rehabiliteringstilbud og må derfor også betragtes som en del af det offentlige system. Generelt beskriver de interviewede deres møde med "systemet" som "fru-strerende og fyldt med kampe". Årsagen til den oplevede kontrast kan være, at de i Dansk-værkstedet ikke oplever, at deres etniske baggrund opfattes som et problem. I stedet for at fokusere på begrænsninger og problemer tages der udgangspunkt i ressourcer, aktivitet og deltagelse – helt i tråd med den moderne helhedsorienterede rehabiliteringstanke.
Det er velkendt, at der er stor arbejdsløshed blandt synshandicappede i Danmark, og for en flygtning eller indvandrer kan vejen til det danske arbejdsmarked være endnu vanskeligere. På trods af, at kun tre af deltagerne havde arbejde i deres oprindelsesland, beskriver de alle det at kunne varetage et arbejde som vigtigt både i forhold til deres egen selvfølelse og i forhold til at kunne bidrage med noget til samfundet. Kun én af informanterne har fast arbejde, mens en anden er ved at etablere sig som selvstændig massør. De fire andre har ikke noget job, men vil meget gerne ud på arbejdsmarkedet. Især de tre kvinder giver udtryk for, at der er mange negative tanker og følelser forbundet med ikke at have et arbejde. En ældre kvinde, som har en høj uddannelse og har undervist på universitetet i sit oprindelsesland, beskriver den betydning, et arbejde har for hende:
"Arbejde, det betyder at bevare sin mentale sundhed. Det bekræfter ens identitet og viser andre mennesker, at hende, hun er dygtig til noget. Jeg tror stadigvæk, at jeg kunne arbejde, men andre mennesker tror ikke sådan."
En kvinde fra Afghanistan fortæller om sine bekymringer for fremtiden her i Danmark:
"Men når jeg tænker på mit liv nu, har jeg ikke nogen fremtid. Jeg tænker, hvad kan jeg gøre her i det danske samfund til gavn for mig selv og for de andre? Det er umuligt og det er min store lidelse og skuffelse."
Specialets konklusioner lægger op til, at der på et socialt og sundhedsfagligt niveau sættes yderligere fokus på den helhedsorienterede rehabiliteringsindsats, hvor borgeren og dennes oplevelse af sin egen situation sættes i centrum. Specielt kan fagpersoner, som arbejder med etniske minoriteter med særlige behov, anvende undersøgelsens pointer i planlægning og udarbejdelse af mere målrettede og relevante rehabiliteringstilbud.
Yderligere information
Hele specialet, "Synshandicappede indvandrere og flygtninges egne oplevelser af mødet med det danske samfund – et hverdagslivsperspektiv" kan læses på hjemmesiden for Instituttet for blinde og svagsynede, www.ibos.dk. Vælg menupunktet Publikationer, og søg på titel eller forfatter.
For yderligere oplysninger om specialet kan man kontakte projektmedarbejder Trine Tangsgaard, tlf. 39 45 25 74, e-mail: tt@ibos.dk.
Institutleder Klaus Høm, Instituttet for blinde og svagsynede. Thorkild Olesen, næstformand i Dansk Blindesamfund
DLS fortsætter sit virke under hensyntagen til den vision om sammenhæng og overskuelighed, koordination, faglig kvalitet, tværsektorielt samarbejde samt opsamling, bearbejdning, udvikling og formidling af viden, som lå bag dannelsen af rådet.
DLS anmoder Danske Kommuner og Danske Regioner om hver at sende en repræsentant til rådet.
Som et resultat af dialogen mellem kernekompetenceprojektet for mobility og Førerhundeordningen er der etableret et helt nyt samarbejde mellem Førerhundeordningen og Mobilityinstruktørforeningen om uddannelser på mobilityområdet, dvs. førerhundeinstruktøruddannelsen og mobilityinstruktøruddannelsen. Formålet er øget indsigt i hinandens metoder og arbejde samt afdækning af fælles snitflader og udviklingsmuligheder.
Dansk Blindesamfund støtter samarbejdet med sekretariatsfunktion.
DLS sendte i slutningen af marts et brev til undervisningsminister Bertel Haarder, hvor rådet udtrykte sin beklagelse af, at der i udformningen af de nationale test i folkeskolen ikke var taget hensyn til, at testene også skulle være tilgængelige for synshandicappede elever. Det viste sig tydeligt, da demoversioner af testene blev offentliggjort. DLS beklagede, at ministeriet og Cowi Consult (som har udformet testene) ikke havde inddraget den viden om tilgængelighed, som en arbejdsgruppe under DLS havde forsøgt at formidle under udviklingsprocessen. Henvendelsen til undervisningsministeren resulterede i, at en repræsentation fra DLS blev inviteret til et møde i Skolestyrelsen. DLS følger udviklingen på området nøje, ligesom Dansk Blindesamfund og De Samvirkende Invalideorganisationer også er aktivt inde i sagen. Læs mere i artiklen på forsiden af dette nummer.
En høringsgruppe har arbejdet med undersøgelse af muligheden for at lægge instruktøruddannelsen ind under den Pædagogiske Diplomuddannelse i Syn på CVU, bl.a. for at få uddannelsen ind i meritordningen og skabe en enstrenget uddannelse på synsområdet. Det er høringsgruppens og DLS' holdning, at instruktøruddannelsens opdeling i en teoretisk og en praktisk del skal fastholdes, så uddannelsen ikke bliver rent teoretisk og metodisk uden den praktiske instruktion.
Høringsgruppen fortsætter med støtte fra DLS forhandlingerne med CVU.
De Samvirkende Invalideorganisationer er snart klar til at lancere et nyt netværk, der skal indsamle og formidle viden om handicap og job. Projekt Vidensnetværk er et led i regeringens handlingsplan fra marts 2006, "Nye veje til arbejde". Målet med indsatsen er øget beskæftigelse for handicappede med komplekse problemstillinger og længerevarende ledighed. Netværkets udadvendte aktiviteter begynder 1. oktober. Indtil da har de seks medarbejdere været i gang med bl.a. at forberede netsted og tage kontakt til eksterne netværk og til den primære målgruppe, de kommunale jobcentre. En spørgeskemaundersøgelse blandt jobcentrene viste ifølge DSI's Nyhedsbrev nr. 2, 2007, at jobcentrene især savnede viden om psykisk sygdom, ADHD, ordblindhed og piskesmæld. Fra 1. oktober vil netstedet indeholde grundlæggende oplysninger om en række handicap og sygdomme.
Navnet på netstedet offentliggøres senere.
Øjenforeningen Værn om Synet har udgivet et hæfte om forebyggende behandling med vitaminer og mineraler mod aldersbetinget makuladegeneration (AMD, også kaldet alderspletter på nethinden). Behandlingen kan sættes ind, efter at der er konstateret moderat AMD, og mindsker så risikoen for forværring. Der er præparater på markedet med vitaminer og mineraler, der er målrettet forebyggelse af AMD. Rygning øger risikoen for AMD, så også af denne grund anbefales et rygestop. Men er man ryger, bør man undgå kosttilskud med betacaroten, og derfor findes de særlige præparater i to varianter, med og uden betacaroten. Dette og andre oplysende hæfter fra Værn om Synet findes på www.vos.dk/publikationer.htm.
God Social Praksis er en database, der samler kommunernes bedste eksempler på god praksis. Formålet er at gøre ideer og erfaringer anvendelige og tilgængelige som inspiration for udviklingen af den sociale indsats. På lanceringsseminaret 30. april sagde socialminister Eva Kjer Hansen bl.a.: "Der sker rigtig mange gode tiltag ude i kommunerne i Danmark. Men hvad der bliver gjort, og hvad der kommer ud af det, kan være svært at se. Der er ringe mediedækning af de gode projekter og resultater –tværtimod er det oftest den dårligst fungerende praksis, medierne tager fat på. Det har knebet med at dele de mange gode erfaringer, da der har manglet et forum til det." Det behov skal den nye database være med til at opfylde.
Alle i det sociale system, fx politikere, afdelingsledere, sagsbehandlere og frontmedarbejdere, kan bidrage med eksempler. Eksemplerne kan variere fra meget enkle til mere omfattende tiltag. På hjemmesiden nævnes fx
På www.godsocialpraksis.dk kan man søge på indsatsområde eller proces. De fire overordnede indsatsområder er Udsatte børn og unge, Ældre, Udsatte voksne samt Handicappede. De fem arbejdsprocesser er Politik, Forvaltningsledelse, Sagsbehandling, Leverandørydelse samt Evaluering. Man kan kombinere de to vinkler og fx søge på eksempler på Politik inden for Ældreområdet, eller man kan vælge at søge på alle eksempler inden for Ældreområdet. Endelig er det også muligt at søge på selvvalgte søgeord.
Blandt de interessante eksempler på handicapområdet kan nævnes et projekt i Københavns Kommune, "Formidling af interkulturelle kompetencer og redskab til sagsbehandlere på handicapområdet". Projektet er bl.a. mundet ud i en vejledning til medarbejdere på handicapområdet, der kan downloades som pdf fra hjemmesiden. Vi omtaler vejledningen i næste nummer af "Synshandicap".
Her i nyhedsbrevet har vi tidligere, fx nr. 3, 2001, skrevet om synshandicappede bilister, som ikke følger det kørselsforbud, som lægen giver. Her havde vi især fokus på, hvem der havde pligt til at indberette bilisten, hvis kørselsforbudet ikke blev respekteret.
En ny pjece fra Videnscenter for Hjerneskade med titlen "Må jeg køre bil efter en hjerneskade?" tager emnet op med henblik på hjerneskadede. Pjecen giver en udmærket beskrivelse af, hvordan midlertidige eller varige funktionsnedsættelser påvirker evnen til at føre motorkøretøj, hvad loven siger, samt alternative kørselsmuligheder. I forhold til synshandicap kan der ved hjerneskade især være tale om nedsat synsfelt, med nedsat trafiksikkerhed til følge.
Pjecen er yderst relevant, også for myndighedspersoner og for medarbejdere på synsområdet, som ofte står med ansvar for vejledning og opfølgning i forhold til synshandicappede klienters kørsel og transportbehov.
I rapporten "Hjerneskade og kørekort", som udkom i april 2006, opsamler Videnscenter for Hjerneskade udenlandske undersøgelser om emnet og kortlægger den danske praksis og lovgivning. På baggrund af denne kortlægning opstiller rapporten en række konklusioner og anbefalinger til forbedret praksis, sådan at de, der faktisk kan køre, får lov til at køre, mens de, der ikke kan og måske ikke selv kan indse, at de bør deponere kørekortet, får en kørepause, før de evt. skal op til fornyet undersøgelse og køreprøve.
Den vejledende pjece er gratis og fås hos Videnscenter for Hjerneskade,
tlf. 75 89 78 77, e-post info@vfhj.dk. Kan også downloades fra
www.vfhj.dk/default.asp?PageID=1466
Rapporten, som er på 57 sider, kan købes samme sted for 50 kr. eller downloades gratis fra
www.vfhj.dk/default.asp?PageID=1358
Med støtte fra Dansk Blindesamfund er der oprettet et netværk for synshandicappede forældre. Første møde blev afholdt i sommeren 2006; i foråret 2007 bestod netværket af 48 familier, hvor enten mor eller far eller begge forældre har et synshandicap. Netværket er startet af to socialrådgivere, Jannie Hammershøi og Susanne Hermann. Familierne vest for Storebælt har valgt at være en stor gruppe, mens familierne øst for Storebælt er opdelt i tre grupper, dels efter børnenes alder, dels efter om de synshandicappede i familien er i arbejde eller ej. Læs mere om netværket i Dansk Blindesamfunds blad Blindesagen, nr. 2, 2007 på www.dkblind.dk, eller kontakt Dansk Blindesamfund på tlf. 38 14 88 44, info@dkblind.dk
Af Gitte Sanderhoff (PPR Københavns Kommune), Hanne Mølbæk Nielsen (Center for Syn og Kommunikation, Region Midt), Elsebeth Mortensen og Dorte Møller (begge Synscenter Refsnæs)
Årsmødet for synskonsulenter for flerhandicappede blev i år afholdt den 29. og 30. januar på Synscenter Refsnæs.
Programmet var tæt pakket med indlæg af høj faglig kvalitet. Hovedtemaet var paradigmeskiftet i forståelsen af cerebral parese (CP), etiske perspektiver på vejledningsarbejdet, cerebral synsnedsættelse (CVI) med mulige pædagogiske konsekvenser samt muligheder for at udnytte teknologien i det pædagogiske arbejde.
Klinisk psykolog Elsebeth Mortensen fra Synscenter Refsnæs talte om etiske problemstillinger i relation til vejledningsarbejdet. Hun tog udgangspunkt i de særlige problemstillinger, der kan være i arbejdet med synshandicappede børn og deres familier: handicappets karakter (herunder diagnoser), forældrenes situation og det fokus, konsulenten tager udgangspunkt i som grundlag for vejledningsarbejdet. Der blev fokuseret på den skrøbelige balance mellem personlige holdninger og værdier og den professionelle indsats. Der blev også diskuteret definitioner af etik samt etiske dilemmaer, ligesom der blev givet eksempler på etiske teorier inden for kategorierne deontologiske teorier (der lægger vægt på, at personen eller handlingen skal være god) og teleologiske teorier (der lægger vægt på, at resultatet skal være godt).
Afslutningsvis blev en model for etisk refleksion til anvendelse i faglige team gennemgået. Emnet er beskrevet i en ny pjece, der kan fås fra Synscenter Refsnæs, tlf. 59 57 01 01.
Direktør Peder Esben fra Elsass Center talte i sit foredrag, "Cerebral Parese – et paradigmeskift" bl.a. om en undersøgelse, som viser, at CP har væsentlig indflydelse på livsførelsen. En undersøgelse blandt 416 personer med CP viste, at:
Tidligere har man betragtet CP som en motoriske lidelse, men ny hjerneforskning viser, at det er meget mere komplekst. Fordi CP er en meget tidlig skade i hjernen, påvirkes funktionsudviklingen hele livet igennem. Modsat tidligere antagelser, er CP en progredierende lidelse. CP har indvirkning på det kognitive funktionsniveau, som kan opdeles i fire områder:
Peder Esben gennemgik de skader, der opstår i hjernen, og deres indvirkning på den videre udvikling. Der er ofte andre handicap knyttet til diagnosen såsom tale-, høre- og synsproblemer. Desuden har en stor gruppe daglige smerter. To ting, der har stor indflydelse på en CP-patients udviklingsmuligheder, er:
Dernæst så han på diagnosens indflydelse på familien og fremhævede, hvor vigtigt det er, at familien får hjælp til at gennemgå en sorg/krise-bearbejd-ning, så både barnet og omverdenen har et realistisk syn på barnets udviklingsmuligheder, resurser og svagheder. Personens accept af egen livssituation har overordentlig stor indflydelse på det videre liv.
Paradigmeskiftet ligger i behovet for en ny definition af CP, der tager højde for de komplekse skade i hjernen for at forbedre udviklingsmulighederne for mennesker med CP. Til sidst så Peder Esben på aldring og dens indflydelse på livsførelsen. CP medfører en langt hurtigere fysisk aldringsproces. Man skal derfor tidligt være opmærksom på aldringstegn hos mennesker med CP, så de får de relevante tilbud, når behovet opstår.
Øjenlæge Kirsten Baggesen talte om CVI og yderligere handicap. Kirsten Baggesen er ansat på øjenafdelingen på Ålborg Sygehus og på Instituttet for Syn og Teknologi i Region Nordjylland. Hendes oplæg berørte den medicinske beskrivelse af CVI, årsager til CVI og symptomer på CVI, herunder bl.a. det motoriske aspekt i forhold til hjernens kapacitet.
Ergoterapeut Anna Voss fra IKT-gruppen, Marselisborgcentret talte om muligheder i teknologien. Hun diskuterede bl.a. forskellige kommunikationsformer og materialer og understregede, at der skal foretages en grundig vurdering af barnet, da perception, opmærksomhed, forskellige symboler, abstraktionsniveau m.m. er afgørende for, hvilket kommunikationsmiddel der er bedst til det enkelte barn.
Anna havde lavet en udstilling, hvor et væld af kommunikationsmaterialer var udstillet og kort blev gennemgået, bl.a. Kompas, Aktivitetsbaseret kommunikationstavle, Kommunikationsbøger, Øjenudpegningstavler, Auditiv partnerstøttet scanning, Talking mat og Taleklods. Anna Voss kom også ind på de motoriske forudsætninger for at bruge teknologien.
Uddannelseskoordinator Inger Lundsten fra ASIUS præsenterede kort nogle erfaringer fra det praktiske arbejde med to kvinder med udviklingshæmning og hjernebetinget synsnedsættelse. Fokus var på tre væsentlige indsatsområder: adfærd, kommunikation og selvhjælp. Tilhørerne fik indsigt i, hvordan pædagogens opmærksomhed på omgivelsernes indflydelse kan have afgørende betydning for en beboer. Skal der fx være særligt fokus på at træffe valg eller på hjælp til at holde koncentrationen, og hvordan gøres det?
I forhold til arbejdet med udviklingsprofiler omkring 2-4 år understregede Inger Lundsten betydningen af, at man overvejer, hvilken forståelse af synsindtryk man kan forvente, personen har med den givne udviklingsprofil og udviklingsalder.
Inger Lundsten omtalte et materiale til udarbejdelse af udviklingsprofil hos voksne udviklingshæmmede skrevet af Susanne Freltofte: "Udviklings-alder hos voksne udviklingshæmmede". Nærmere oplysninger hos www.bakkedal.dk under punktet Forlag.
Som en del af en besvarelse af en henvendelse fra den græske blindeorganisation PAB (Pan-hellenic Association of the Blind) om, hvordan den danske førerhundeordning er organiseret, har Videncentret udarbejdet en kort fremstilling på engelsk:
Brief report on the Danish guide dog service.
Der er ingen førerhundeordning eller førerhunde i brug i Grækenland. PAB ønskede derfor en beskrivelse af, hvordan den danske førerhundeordning fungerer, til inspiration for evt. etablering af en græsk førerhundeordning.
Interesserede kan bestille redegørelsen ved henvendelse til Videncentret. Den kan fx anvendes i forbindelse med besøg af udenlandske gæster eller ved egne besøg i udlandet.
Omtale af foredrag på mobilitykonference i Hong Kong, december 2006
Af Susanne Paulsen, ergoterapeut og mobilityinstruktør, Synscenter Refsnæs, susdur@vestamt.dk
Mange blinde børn har meget begrænset adgang til og erfaring med taktile billeder og har derfor særlig svært ved at lære at anvende taktile kort, når de introduceres som led i mobilityundervisningen. På den baggrund talte Sandra Stirnweis fra USA om, hvordan man kan støtte børn i at lære basale færdigheder i at læse taktile kort. Sandra Stirnweis fortalte om emnet på en meget levende og inspirerende måde og havde mange praktiske anvisninger på, hvordan den tidlige introduktion til at få en forståelse af det taktile kort kunne foregå.
Blinde børn kan allerede begynde at lære at få en forståelse af omverdenen via brug af taktile kort, når de er tre år gamle. Mobilityundervisningen er et godt sted at begynde med at introducere taktile kort. Erfaringerne fra den tidlige indlæring i forståelse af taktile kort vil senere, ud over at kunne bruges i orientering og mobility, også kunne bruges i forbindelse med undervisningen i matematik og natur/teknik, da aflæsning af taktile billeder er en vigtig del af disse fag.
Kortlæsning og kortfremstilling behøver ikke kun at omhandle lokaliteter, børnene kan også fremstille et kort af deres ansigt, kroppen, håret osv.
Det er bl.a. vigtigt, at børnene lærer at:
Sandra Stirnweis har udarbejdet et godt materiale, som er lige til at gå i gang med. Sandra anbefaler Thermoformplast til kort.
Dette materiale er lettere for børnene at erkende end overflader og linjer på svulmepapir. Man kan få mere information om materialerne hos American Printing House for The Blind: www.aph.org, som også har bogserien "Tactile Treasures", eller hos undertegnede. Dette emne er bestemt værd at arbejde videre med for alle os, der arbejder med blindfødte børn.
Man finder yderligere artikler fra mobilitykonferencen i Hong Kong i Synshandicap nr. 1, 2007 (www.visinfo.dk). – Redaktionen
Som følge af strukturreformen har Videncenter for Synshandicap fået ny bestyrelsessammensætning. Den nye bestyrelse har følgende medlemmer:
(fjern mellemrum omkring @ i e-mail)
| Envision 07 | 9.-12. august 2007 - Kansas City, Missouri, USA Information: Michael Epp, michael.epp@envisionus.com. Tlf. 316 425 7119 eller gratis tlf.nr. 18 66 319 4646. www.envisionconference.org |
| Biennalen för specialundervisning og särskola | 15.-16. august 2007 - Linköping Sverige Information: LiU Konferens, Bitte Brodin, Linköpings universitet Tlf. 13 282 868 - Fax: 13 28 28 58 - bitte.brodin@liu.se www.liu.se/uf/er/konferens/spec07/index.html |
| HIT-messe 2007 | 4.-5. september 2007 - Hotel Nyborg Strand, Nyborg Information: www.hmi.dk/index.asp?id=545 |
| Ældre med både høre- og synshandicap – hvordan finder vi dem og hvordan hjælper vi dem? | 6. september i Kolding - 13. september i København Information: Videnscenter på Ældreområdet, tlf. 39 40 10 10 mail@aeldreviden.dk - www.aeldreviden.dk |
| Nordic Stroke 2007 | 12.-15. september 2007 - Radisson SAS Hotel, Århus Information: www.stroke2007.dk |
| Kvalitetsreformen - vi har været der før, hvad sker der nu? |
27. september 2007 - Dansk Arkitektur Center, København Information: Videnscenter på Ældreområdet, tlf. 39 40 10 10 mail@aeldreviden.dk - www.aeldreviden.dk |
| Techshare 2007 | 4.-5. oktober 2007; for-konference 3. oktober - London Information: www.rnib.org.uk/techshare |
| Nordisk specialpædagogisk konference | 4.-6. oktober 2007 - København Information: Leif Sort, lso@dlf.org - Tlf. 33 69 62 85. Information om tilmelding og praktiske forhold: Kirsten Lunge, klu@dlf.org Tlf. 33 69 64 41 - www.nfsp.info |
| Syn-Kommunikation | 25.-26. oktober 2007 - Örebro, Sverige Information: syn-kom@sit.se - www.ffs.a.se |
| Getting in touch with literacy | 29. november - 2. december 2007 - Florida, USA Information: www.gettingintouchwithliteracy.org |
| Innovations in a changing Europe. Second European Conference on Psychology and Visual Impairment | 10.-12. marts 2008 - Huizen, Holland Information: Peter Verstraten, Sensis, Innovation & Expertise, Development & Implementation, Holland - pverstraten@sensis.nl www.synsraad.dk/psychology/next_meeting.htm |
| Technology and Persons with Disabilities Conference | 10.-15. marts 2008 - Los Angeles, Californien, USA Information: www.csun.edu/cod/conf |
Se yderligere oplysninger om disse og andre arrangementer på www.visinfo.dk/konferencer. På home.swipnet.se/macula-lutea/kal.html findes en omfattende oversigt over begivenheder inden for specialrådgivningsområdet (vedligeholdes af Harry Svensson, Resurscenter syn Stockholm).
Et udvalg af nye artikler, bøger og andet materiale i Videncentrets bibliotek. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk (“sort"). Hvis materialet ikke kan skaffes hjem via eget bibliotek, kan det lånes hos Videncentret.
Ahti Tarkkanen: Tonkonstnärer och synskada, I: Oftalmolog, nr. 1, 2006, s. 13-15, Oftalmolog, Frederiksberg
Web: www.oftalmolog.com/Sider/artikju06/Tonkonstn.pdf
Suzy McDonald: Sex and relationship education (SRE), I: Insight, nr. 6, 2006, s. 19-23, RNIB, London
Mary Foster: Sexuality and relationships, supporting young people with multisensory impairment, I: Eye contact, nr. 2, 2005, RNIB, London
Ingegerd Fahlström: Eventyr med Flexiboard, I: HIT nr. 1, 2007, s. 14-15, Hjælpemiddelinstituttet – Flexiboard er en plade, som anvendes med fx taktile overlæg, og hvor man kan indkode lydfiler eller andre handlinger, der aktiveres ved tryk.
S.S. Simmons, S. O'Mara Maida: Reaching. Crawling. Walking... Let's get moving. Orientation and mobility for preschool children, Blind Childrens Center, USA, 992 (24 s.)
Michael Brambring: Divergent development of gross motor skills in children who are blind or sighted, I: JVIB, vol. 100, nr. 10, 2006, s. 620-634
Møller, Bettina Ugelvig: Hvad er ICF for en størrelse?, I: NYT, nr. 3, 2006, s. 4-5, Videnscentret for Døvblindblevne, Herlev
Kerstin Möller: Usher og ICF, I: NYT, nr. 3, 2006, s. 6-7, Videnscentret for Døvblindblevne, Herlev
4 spørgsmål til Kerstin Möller, I: NYT, nr. 3, 2006, s. 8, Videnscentret for Døvblindblevne, Herlev
Web, alle 3 artikler om ICF: www.dbcent.dk/vcfdbb/subpage166.aspx
Inge Storgaard Bonfils: Den handicappolitiske aktør, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, 2006 (341 s.)
Web: www.samf.ku.dk/phd/afhandling_bonfils.pdf
V.R. Cimarolli, S. Wang: Differences in social support among employed and unemployed adults who are visually impaired, I: JVIB, vol. 100, nr. 9, 2006, s. 545-556, AFB Press, New York
Birte Rosfeldt, Mogens Fischer: Hvordan kan man som synshandicappet krydse et ureguleret fodgængerfelt?, I: Medlemsbladet, nr. 18, 2006, s. 4-6, Dansk Blindesamfund
Inge Bager: Orientering og synshandicap. Hvordan bruger jeg hørelsen, når jeg færdes?, Instituttet for blinde og svagsynede, Hellerup, 2006 (17 s.)
Web: www.ibos.dk/media/Projektrapport_Inge_Bager.doc
Ny undersøgelse om utryghed i trafikken, I: Blindesagen, nr. 6, 2006, s. 35, Dansk Blindesamfund, København
Dona Sauerburger: Pointcounterpoint. Can blind people be effective orientation and mobility specialists?, 1995 (3 s.)
Lena Larsson: Dansbaserad träning förbättrar o&f, I: Nya synvärlden, nr. 1, 2007, SRF, FFS og Specialpedagogiska Instituttet, Enskede, Sverige (2 s.)
Monitoring visual development, Texas School for the Blind and Visually Impaired, Texas, USA, 2006 (3 s.)
Web: www.tsbvi.edu/Education/infant/page7.htm
B. Blesser, L. Salter: Spaces speak, are you listening? Experiencing aural architecture, MIT Press, Cambridge, USA, 2007 (437 s.) – Om at inddrage den lydlige oplevelse i udformning af rum og arkitektur.
Shelley Kinash: Seeing beyond blindness, Information Age Publishing, Greenwich, USA, 2005 (201 s.)
Lis Mellemgaard: Om gode og onde øjne, I: Oftalmolog, nr. 4, 2006, s. 12-14, Frederiksberg
I.K. Haugen, J.R. Bruenech: Piskesnert skader og syn, I: Optik & Optometri, nr. 8, 2004, Optikbranschen, Stockholm
I. K. Haugen, J.R. Bruenech: Whiplash skader og syn, I: Optik & Optometri, nr 9, 2004, Optikbranschen, Stockholm – Anden del af ovenstående artikel
Web for begge artikler: www.optikerforbundet.a.se/AOO/aoo_09-04/ettan.html
Mette Warburg: Lad de udviklingshæmmede se, I: Ugeskrift for Læger, nr. 12, 2007, København (3 s.) – Artiklen findes også i en redigeret udgave, hvor forfatteren har erstattet mange af de tekniske udtryk med mere tilgængelige danske ord. Den redigerede udgave har titlen "Mang-lende øjenbehandling giver synstab hos halvdelen af udviklingshæmmede" og fås også hos Videncentret.
Knud Christensen: Spaltelampe biomikroskopi. Hvordan kan du udvide din rutine, I: Optikeren, nr. 3, 2006, s. 6-8, Danmarks Optikerforening, København
H. Lifshitz m.fl.: Selfconcept, adjustment to blindness, and quality of friendship among adolescents with visual impairments, I: JVIB, nr. 2, 2007, s. 96-107, AFB Press, New York
Ilana Duvdevany m.fl.: The social life and emotional state of adolescent children of parents who are blind and sighted: a pilot study, I: JVIB, nr. 3, 2007, s. 160-171, AFB Press, New York
K. Ramstad, J.H. Loge: Melatoninbehandling av et blindt barn med store søvnforstyrrelser, I: Tidsskrift for den Norske Lægeforening vol. 122, 2002, s. 1005-1006, Oslo
Web: www.tidsskriftet.no (Søg fx på forfatternes navne)
Lisa A. Kurtz: Visual perception problems in children with AD/HD, Autism, and other learning disabilities. A guide for parents and professionals, Jesica Kongsley Publishers, London, 2006 (108 s.)
N.H. Kerr, G.W. Domhoff: Do the Blind Literally "See" in Their Dreams? A Critique of a Recent Claim That They Do, I: Dreaming nr. 14, 2004, s. 230-233, Springer Netherlands, Holland
Web: psych.ucsc.edu/dreams/Library/kerr_2004.html
C.S. Hurovitz m.fl.: The dreams of blind men and women: A replication and extension of previous findings, I: Dreaming vol. 9, nr. 2-3, 1999, s. 183-193, Springer Netherlands, Holland
Web: psych.ucsc.edu/dreams/Library/hurovitz_1999a.html
D. Kaski: How do visually impaired people dream?, I: StudentBMJ vol. 9, 2001, s. 140, BMJ Publishing Group Ltd., London
Web: www.studentbmj.com/back_issues/0501/education/140.html
H. Bértolo: Visual imagery without visual perception?, I: Psicológica vol. 26, nr. 1, 2005, s. 173-188, Universidad de Valencia, Spanien
Web: www.uv.es/revispsi/articulos1.05/12-BERTOLO.pdf
R.C: Wilkerson: Dreams of the Blind, I: Electric Dreams vol. 2, nr. 1, 1995 (6 s.)
Jeanette Ringkøbing: Brevkasse [Hvordan drømmer blindfødte?], I: Politiken 20. maj 2007, København (1 s.)
W.N. Roy, R.M. Spinks: Real Lives. Personal and photographic perspectives on albinism, Albinism Fellowship, Lancashire, UK, 2005 (154 s.)
Forkortelser:
JVIB = Journal of Visual Impairment & Blindness
RNIB = Royal National Institute of the Blind
www.blindreaders.info rummer information om bl.a. tekst og grafik i alternative formater, leverandører af produkter og hjælpemidler til blinde og svagsynede og statistik og information om synshandicap og ordblindhed. Siden har omkring 2.300 links, som alle er evaluerede, kommenterede og ordnet i emnegrupper. Hovedvægten i adresseoversigten er på amerikanske firmaer og organisationer; en del af disse er også relevante for danske brugere, men for de fleste danske besøgende er det nok især de mange link til artikler, manualer o.l., der vil være interessante.
Funktionsevnemetoden har til formål at beskrive og vurdere en borgers funktionsevne med henblik på at tildele de nødvendige handicapkompenserende ydelser ifølge den sociale servicelov. Anvendelse af metoden er lovpligtig, og metoden har været i brug siden 2003. Nu er metodens samtaleskema og følgebrev blevet revideret for at gøre dem enklere og mere fleksible og imødekommende over for både borgere og sagsbehandlere. Servicestyrelsen har forestået revideringen i en arbejdsgruppe med kommunale og faglige repræsentanter. De nye materialer anvendes fra 1. juli 2007. Som opfølgning på revisionen afholder Servicestyrelsen en række temadage om metoden i maj, juni og september. Man kan læse mere om de reviderede materialer og øvrige opfølgningsaktiviteter på Servicestyrelsens hjemmeside, www.servicestyrelsen.dk/wm143260
Fra 1. januar 2007 er der ved Jobcenter Vejle etableret en landsdækkende specialfunktion for personer med handicap med det formål at fastholde og integrere handicappede på arbejdspladserne. Specialfunktionen beskæftiger sig med rådgivning, information og udvikling og henvender sig til landets jobcentre og andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. www.bmhandicap.dk
Dansk Handicap Forbunds projekt "Det kan lade sig gøre..." fokuserer på arbejdssøgende indvandrere og flygtninge med handicap. Projektet har kørt siden 2005. www.detkanladesiggoere.dk
Informationsportalen www.ijobnu.dk henvender sig til både jobsøgende og arbejdsgivere. Bag portalen står De Samvirkende Invalideorganisationer, LO, Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening, Arbejdsmarkedsstyrelsen og en række større danske virksomheder.rummer information om bl.a.