Videncenter for Synshandicap

Synshandicap

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side  Til næste side

Blindkørsel - nej tak!

Her i nyhedsbrevet har vi tidligere, fx nr. 3, 2001, skrevet om synshandicappede bilister, som ikke følger det kørselsforbud, som lægen giver. Her havde vi især fokus på, hvem der havde pligt til at indberette bilisten, hvis kørselsforbudet ikke blev respekteret.

Vejledning om kørekort og hjerneskade

En ny pjece fra Videnscenter for Hjerneskade med titlen "Må jeg køre bil efter en hjerneskade?" tager emnet op med henblik på hjerneskadede. Pjecen giver en udmærket beskrivelse af, hvordan midlertidige eller varige funktionsnedsættelser påvirker evnen til at føre motorkøretøj, hvad loven siger, samt alternative kørselsmuligheder. I forhold til synshandicap kan der ved hjerneskade især være tale om nedsat synsfelt, med nedsat trafiksikkerhed til følge.

Pjecen er yderst relevant, også for myndighedspersoner og for medarbejdere på synsområdet, som ofte står med ansvar for vejledning og opfølgning i forhold til synshandicappede klienters kørsel og transportbehov.

Kortlægning af lovgivning og praksis

I rapporten "Hjerneskade og kørekort", som udkom i april 2006, opsamler Videnscenter for Hjerneskade udenlandske undersøgelser om emnet og kortlægger den danske praksis og lovgivning. På baggrund af denne kortlægning opstiller rapporten en række konklusioner og anbefalinger til forbedret praksis, sådan at de, der faktisk kan køre, får lov til at køre, mens de, der ikke kan og måske ikke selv kan indse, at de bør deponere kørekortet, får en kørepause, før de evt. skal op til fornyet undersøgelse og køreprøve.

Omslag: Må jeg køre efter en hjerneskade?

 

 

 

Den vejledende pjece er gratis og fås hos Videnscenter for Hjerneskade,
tlf. 75 89 78 77, e-post info@vfhj.dk. Kan også downloades fra
www.vfhj.dk/default.asp?PageID=1466

 

Omslag: Hjerneskade og kørekort 

 

 

 

 

Rapporten, som er på 57 sider, kan købes samme sted for 50 kr. eller downloades gratis fra
www.vfhj.dk/default.asp?PageID=1358


Til sidens top

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side  Til næste side

Denne side er kapitel 10 af 18 til publikationen "Synshandicap".
Version nr. 1 af 30-07-2007
Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/2007/NYH022007/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2007